PROBLEMORIENTERET POLITIARBEJDE

Transkript

1 CFBU EFFEKTMÅLING06 PROBLEMORIENTERET POLITIARBEJDE Metode til kriminalprævention i udsatte boligområder 1

2 1 I mere end 10 år har politiassistent Henning Bøtcher Jensen arbejdet med børn og unge i boligområdet Trekanten i Holstebro. Arbejdet foregår gerne på cykel og om aftenen, hvor mange af de unge opholder sig ude i boligområdet. I 2009 vandt Henning Bøtcher Jensen Integrationsprisen i kategorien Ildsjæle for sin indsats overfor nydanske unge. Foto: Casper Dalhoff

3 INDEN DRENGESTREGER BLIVER TIL SIGTELSER Det er et velkendt problem i udsatte boligområder: En gruppe drenge begår småkriminalitet og skaber utryghed, og det er nødvendigt, at der gribes ind, så drengestregerne ikke udvikler sig til plettede straffeattester. Ofte er en almindelig politiindsats med øget patruljering og flere arrestationer ikke en langtidsholdbar løsning. Skal man på længere sigt mindske kriminaliteten, er det nødvendigt at arbejde med at mindske antallet af kriminelle unge. Problemorienteret politiarbejde (POA), er en forebyggende metode, som finder stigende anvendelse i udsatte boligområder i Danmark. Den grundlæggende idé i POA er at flytte fokus i politiarbejdet fra opklaring af den enkelte kriminelle hændelse til forebyggelse gennem analyse og påvirkning af årsagerne til kriminalitet og utryghedsskabende adfærd. Samarbejde med boligområder POA-indsatser foregår typisk ved at politiet indgår i et samarbejde med lokale aktører som f.eks. boligforeninger, socialforvaltning, boligsociale medarbejdere, ungdomsklubber og skoler. Det er aktører, som besidder en konkret og aktuel viden om unge i den kriminelle risikozone, og som samtidig styrker handlekraften markant, når en indsats iværksættes. Fordelene ved POA Inddragelsen af lokale kræfter i det udsatte boligområde giver politiet: øget viden om de unge handlekraftige samarbejdspartnere bedre kontakt til de unge vigtige kommunikationskanaler til boligområdets beboere 2

4 SCANNING Hvad er problemstillingen med de unge? Kan POLSAS* bidrage med oplysninger om de unge? Kan boligområdets aktører bidrage med oplysninger? Skal vi måle trygheden eller den faktiske kriminalitet i boligområdet? ANALYSE Er problemstillingen reel og kræver den handling? Hvad er årsagerne til problemstillingen, og kan vi ændre dem? Kan vi involvere andre aktører med interesse i at løse problemstillingen? Hvordan skal boligområdet informeres? 3 EVALUERING RESPONS Er beboerne blevet 1234Hvem mere trygge har ansvaret for hvilke og er kriminaliteten mindsket? dele af indsatsen? Hvad er de deltagende aktørers Hvor ofte mødes de vurdering af indsatsen? deltagende aktører og Blev der g jort noget ved justerer indsatsen? årsagerne til Hvad er tidshorisonten for problemstillingen? indsatsen? Opfyldte vi indsatsens målsætning på kort sigt?

5 POA RULLES UD POA-indsatser er bygget op omkring SARA-modellen (Scanning, Analyse, Respons og Assesment). Modellens fire trin bidrager til en grundig analyse og en effektiv indsats. 1. Scanning Første trin er scanningen, hvor spirende kriminalitetsproblemer identificeres. Her indsamles viden om problemets frekvens og udbredelse for at be- eller afkræfte om en indsats er nødvendig. Ideelt set foretages her en tryghedsmåling i boligområdet, en måling af det faktiske antal kriminelle hændelser eller lignende, som kan danne grundlag for at vurdere relevansen af en indsats og tjene som dokumentation, når effekten af indsatsen skal evalueres. 2. Analyse På næste trin gennemføres en analyse af problemet for derigennem at kunne lægge den rette strategi. Her fastlægges målet for indsatsen og hvilke midler, der skal tages i brug. 3. Respons Tredje trin er responsfasen, hvor politiet i fællesskab med samarbejdspartnerne gennemfører den planlagte strategi. Ofte skal indsatsen både løse den konkrete problemstilling der er opstået i boligområdet, men også påvirke årsagerne, så problemet ikke blot genopstår så snart POA-projektet er afsluttet. 4. Assesment (Evaluering) Sidste trin er evalueringen, hvor resultaterne fra indsatsen opsamles, og det vurderes om målsætningerne blev nået. Evalueringen skal bygge på den indledende undersøgelse af problemet, så man kan konstatere, om der reelt er sket en forandring. * POLSAS er politiets interne journaliseringssystem, hvor alle sager registreres. 4

6 POA I SØNDERBORG 5 En tryghedsundersøgelse i fem almene boligområder i Sønderborg viser, at tre af områderne har store problemer med utryghed blandt beboerne. Samtidig er der udbredt mistillid til politiet og problemer med en gruppe unge, der gentagne gange begår indbrud, butikstyveri, vold og hærværk. Hidtidige indsatser har haft begrænset effekt, og det er nødvendigt at tænke i nye baner. Fælles om problemerne Politiet etablerer derfor et POAsamarbejde med boligorganisationen, ejendomsfunktionærerne, boligsociale medarbejdere, lokale erhvervsdrivende og et værested for de unge. I fællesskab lægger man planer for at få bugt med kriminaliteten og øget trygheden blandt beboerne. I det følgende år søsættes en række initiativer: Beboermøder, hvor problemerne diskuteres og løsningsforslag fremsættes. Tryghedsvandringer, hvor beboere bl.a. kan udpege særligt utrygge steder. En fokuseret indsats overfor hærværk og brugsstjålne knallerter, der flyder i boligområdet. Karantæne fra at komme i butikscenteret til unge, der begår butikstyveri og orientering pr. brev til deres forældre. Øget patruljering i boligområderne - også når der ikke er problemer. Før- og eftermåling af trygheden Efter et år med POA-indsats bliver tryghedsmålingerne gentaget. Antallet af trygge beboere er nu steget fra 53 % til 82 % i Kløver/Hvedemarken og fra 43 % til 66 % i Stenbjergparken.

7 FAKTA OM TRYGHEDSMÅLINGER Tryghedsmålinger i boligområder består typisk af en spørgeskemaundersøgelse blandt områdets beboere. Spørgsmål som Føler du dig tryg ved at færdes i dit boligområde om aftenen?, Er der noget i dit boligområde, der gør dig mindre tryg? og Har du selv været udsat for en kriminel hændelse indenfor det seneste år? Hvad er et tryghedsindeks? Flere steder udarbejder man et tryghedsindeks ved at supplere tryghedsmålingen med politiets anmeldelsesstatistik, så beboernes oplevede tryghed kombineres med den reelle risiko for at blive udsat for kriminalitet. Tryghedsindekset i Sønderborg TRYGHEDSMÅLING TRYGHEDSMÅLING 2010 OG 2011 EFTER AFSLUTTET POA-INDSATS 5 4 NØRAGER SØSTJERNE- VEJ M.FL. KLØVER- STENBJERG- HVEDEMARKEN PARKEN JØRGENS- GÅRD* * DER GENNEMFØRES POA-INDSATS I JØRGENSGÅRD I 2012 MED EFTERFØLGENDE TRYGHEDSMÅLING. 6 SØNDERBORG NØRAGER SØSTJERNEVEJ M.FL. KLØVER-HVEDEMARKEN STENBJERGPARKEN JØRGENSGÅRD

8 HVAD ER EFFEKTEN? 7 Studier af POA-indsatser i USA viser, at problemorienteret politiarbejde er mere effektivt til at reducere kriminalitet end almindelige politiindsatser, bl.a. fordi man kan registrere og imødekomme spirende kriminalitetsproblemer, før de udvikler sig. Taler man med de betjente og aktører i de udsatte boligområder I Danmark, som arbejder med POA, er der generel enighed om, at POA er et effektivt redskab til at forebygge kriminalitet blandt unge. Men har POA reelt en effekt på kriminaliteten i Danmarks udsatte boligomåder, når man betragter den tilgængelige statistik? Effektmåling af 32 POA-indsatser Der var i 2008/2009 POA-indsatser i 32 udsatte boligområder. Center for Boligsocial Udvikling har sammenlignet områdernes anmeldelsesrate for borgervendt kriminalitet (indbefatter bl.a. vold, røveri, tyveri og hærværk) med 33 udsatte boligområder uden POA-indsatser. Undersøgelsen viser, at der ingen signifikant forskel er på anmeldelsesraterne for borgervendt kriminalitet i de to grupper. Virker POA så ikke? Man kan ikke ud fra effektmålingen afgøre, om POA virker eller ej, fordi flere faktorer gør det svært at måle effekt en af POA på antallet af anmeldelser i et boligområde: En POA-indsats øger typisk beboernes tillid til politi og får dermed anmeldelsestilbøjeligheden og dermed antallet af anmeldelser til at stige. POA-indsatser gennemføres ofte i de mest problemramte områder. Herved skævvrides en eventuel sammenligning med områder uden en POA-indsats. Det taler for i stedet at gennemføre før- og eftermålinger i forbindelse med den enkelte POA-indsats, som man har g jort i Sønderborg.

9 OMRÅDER MED POA I G 2009 OMRÅDER UDEN POA I G 2009 HJØRRING VESTBYEN THISTED HAVREVEJ AALBORG BLÅ-, FYR-, RAVN- OG HVIDKILDEVEJ SALLINGSUNDVEJ SEBBERSUNDVEJ SKALLUPVEJ/SALTUMVEJ SKELAGERGÅRDENE/HASSERISVÆNGET LØVVANGEN HOLSTEBRO TREKANTEN SILKEBORG ARENDALSVEJ/DYBKÆRPARKEN RESEDAVEJ/NØRREVANG HERNING GULLESTRUP SØNDERAGER/ BRÆNDGÅRDSPARKEN VEJLE FINLANDSPARKEN LØGET BY ESBJERG KVAGLUND STENGÅRDSVEJ KOLDING ØSTERBYEN MUNKEBO SKOVVEJEN/SKOVPARKEN AABENRAA HØJE KOLSTRUP SØNDERBORG KÆRHAVEN/NØRAGER VIBORG ELLEKONEBAKKEN HOULKÆRVÆNGET AARHUS GELLERUPPARKEN/TOVESHØJ SKANDERBORG GRØNNEDALSPARKEN HORSENS SUNDPARKEN SØNDERBRO FREDERICIA KORSKÆRPARKEN ODENSE VOLLSMOSE SOLBAKKEN HADERSLEV VARBERGPARKEN NAKSKOV BIRKEVÆNGET/NØRREVÆNGET HOLBÆK AGERVANG/VANGKVARTERET LADEGÅRDSPARKEN RINGSTED SØNDERPARKEN KORSØR MOTALAVEJ SVENDBORG BYPARKEN/SKOVPARKEN JÆGERMARKEN SLAGELSE RINGPARKEN SYDBYEN NYKØBING F. LINDHOLM HELSINGØR VAPNAGÅRD/NØJSOMHED NIVÅ NIVÅHØJ KØBENHAVN AKACIEPARKEN ALDERSROGADE BISPEPARKEN BLÅGÅRDEN GADELANDET/HUSUMGÅRD LUNDTOFTEGADE MJØLNERPARKEN SJÆLØR BOULEVARD TINGBJERG/UTTERSLEVHUSE HJORTESPRING FREDERIKSHOLM HØRGÅRDEN LUNDEVÆNGET/RYPARKEN REMISEVÆNGET BRØNDBY STRAND VÆREBRO PARK ALBERTSLUND NORD HEDEMARKEN CHARLOTTEAGER VEJLEÅPARKEN 8

10 8 ANBEFALINGER SUCCESHISTORIE FRA GELLERUP/TOVESHØJ Følg SARA-modellen og brug den nødvendige tid på de forskellige faser: Screening, Analyse, Respons og Evaluering. Fokusér på at skabe et robust vidensgrundlag for indsatsen ved at opbygge et netværk af lokale aktører i boligområdet og anvend tilgængelig statistik. Tag alle relevante midler i brug i løsningen af problemet. Overvej hvordan lokale aktører fra boligområdet med interesse i at løse samme problemstilling kan involveres i indsatsen. Deres viden, engagement, tid og ressourcer er afgørende for at POA-indsatsen giver resultater. Udarbejd en handleplan med de involverede aktører, hvor det klart fremgår, hvem der har ansvaret for hvilke dele af indsatsen og hvad tidshorisonten er. 9 Kommunikér bredt til beboerne om indsatsen gennem de involverede aktører for at sikre at politiets tilstedeværelse faktisk forbedrer trygheden blandt beboerne. Lav korte og klare beskrivelser af målsætninger, opgaver, resultater mm. Det gør det lettere for deltagerne at kommunikere ud til deres bagland, hvad indsatsen handler om, og skaber klarhed om formålet med indsatsen.

11 Skab genkendelighed og tillid blandt især børn og unge i boligområdet ved at gå rundt i området de steder, hvor de unge opholder sig og ikke ved en øget patruljering i bil. Besøg klubber, væresteder, skoler eller lign. på fast basis for at komme i kontakt med de unge. Byg på eksisterende samarbejder. Den gensidige tillid blandt deltagerne kan komme indsatsen til gavn. Spar ressourcer ved at anvende tryghedsmålinger som prioriteringsredskab ift. hvor der skal iværksættes POA-indsatser. Gentagne tryghedsmålinger tager tid, men giver særdeles gode argumenter for at afslutte en indsats eller fortsætte. 10

12 CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Tlf.: Mail: Om undersøgelsen Problemorienteret politiarbejde Center for Boligsocial Udvikling har kortlagt problemorienterede politiindsatser (POA) i udsatte boligområder i Danmark og målt på effekten af indsatserne. Undersøgelsen bygger på interviews med 30 betjente om bl.a. metoder, målgrupper og organisering. Herudover anvendes anmeldelsestatistik for borgervendt kriminalitet (bl.a. vold, røveri og hærværk) for at måle effekten af indsatserne. Om Center for Boligsocial Udvikling CFBU er et videns- og rådgivningscenter, der gennemfører effektmålinger og evalueringer, foretager systematiske vidensindsamlinger og yder rådgivning til praktikere og beslutningstagere, der arbejder med sociale indsatser i udsatte boligområder. Se mere på 11 ISBN: Tekst & Layout: Rasmus Bjørn og Nikolaj Avlund / Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S Fotos: Casper Dalhoff Scanpix