Club 25 på vulkaner. Kenny pitcher terner

Transkript

1 Club 25 på vulkaner Golf på Island? Ikke alle ved at der er mange golfbaner på sagaøen. 9 herrer fra Club 25 tog chancen fra mandag til fredag i første uge af juli. Arni mødte os i Keflavik og vi entrede vores tour-bus som blev vores andet hjem de kommende dage. Golfgrej, vådt tøj, øl og en enkelt snaps var der plads til. Fra Keflavik i regnvejr direkte til 9-hullers banen, Brautarholt, en meget smuk bane ved havet. Tee-steder og greens var nogenlunde horisontale, resten var klipper og hav. På et af de fladere arealer måtte vi løbe spidsrod forbi en terne-koloni. Fuglene styrtdykkede og angreb os, når vi kom udenfor fairway! Kenny pitcher terner

2 Arni er kommet på afveje! Vi havde fået en sandwich mens vi monterede udstyr og regntøj, men efter runden meldte sulten sig. Bussen førte os tilbage til City Hotel i Reykjavik og vi fik aftensmad, 2 hotdogs, hos Bæjarins Beztu Pylsur. Eina međ öllu skal man sige ligesom tidl. Præsident Clinton. Efter dette festmåltid rykkede vi på den engelske pub med storskærme, VM-fodbold og fadbamser. En særlig attraktion var lykkehjulet, hvor man spillede for isl. Kronur, og kunne vinde en meter øl! Heldet tilsmilede John Ottesen så for nogle blev det en lang aften. Tirsdag morgen op 7.00, ikke alle så helt godt ud! Turen til Vestmannaøerne var aflyst, færgen sejlede ikke pga vejret. Det forhindrede ikke Club 25 i at spille golf. Arni arrangerede en runde på Grafarholtsvöllur. Vi så ingen islændinge spille golf, men det var fordi de var på arbejde, sagde Arni! Denne runde fik flere af os til erkende at det kunne være svært at holde sammen på spillet under pres (læs regn og blæst). Dagens højdepunkt var middag på fiskerestaurant med lækker mad og vin. Derefter obligatorisk VM-bold, lykkehjul m.m. Onsdag blev dagen hvor The Golden Circle skulle beses. Thingvellir, et historisk sted, første islandske Alting og geologisk stedet hvor den amerikanske plade og den eurasiske plade går fra hinanden. Island vokser med 2-3 cm om året! Vi så geyseren Strokkur i aktion på et område hvor det syder og koger. Island har meget billig energi og kan bla derfor fremstille aluminium billigt. Sidste stop var det smukke vandfald Gullfoss som bla leder vandet fra den vandrige Hvitaelv som vi senere skulle lære at kende.

3 Thingvellir og ovenfor Gullfoss

4 Strokkur i aktion Efter frokost skulle vi spille Kidjabergs 18 hullers bane. En smuk bane, etableret med 18 huller i På teested 14 ventede en special udfordring: Arni havde indkøbt 3 nye bolde (ikke pro v1) til hver af os og opgaven var at ramme en mindre grøn cirkel på den anden side af Hvitaelven, se foto. Der blev arbejdet med alt fra 7jern til driver, men ingen ramte og gjorde sig fortjent til præmien, en flaske Cognac. Om aftenen spiste vi på en mindre restaurant i Reykjavik, hvor John fordelte dagens skins. Måske var det den aften Argentina spillede en langgaber, hvem ved.

5 John nyder cigar inden målskydning over Hvitaelven. Målet markeret med hvid cirkel. Keilir, midnatsgolf henover lavamarken.

6 Torsdag forlod vi City Hotel. Vejrprofeterne havde lovet godt vejr. Det blæste m/s og på et af de sidste huller skinnede solen. Banen hed URRIÐAVÖLLUR og var selvfølgelig svær at spille pga vinden. En greenkeeper(?) fulgte os rundt på banen og hjalp os med at finde vores bolde, hvor der var blinde udslag. Efter frokost og en tur i bussen stod Den Blå Lagune på programmet. Det gjorde godt med et varmt ophold, men der var også mere golf på programmet! Om aftenen spiste vi på en vikingerestaurant, en sanger i vikingetøj sang gamle islandske sange for gæsterne. De serverede god frisk fisk, catch of the day, og sangeren havde humor! Nu ville man normalt trække sig tilbage, men vi skulle være i Keflavik 5.00, afg 7.00, så derfor kunne vi ligeså godt tage en runde midnatsgolf. Vi havde tee-tider og selvom solen er væk lige omkring midnat skulle det ikke blive rigtig mørkt. Vi mødte et par islændinge i klubhuset som åbenbart ikke var på arbejde, men ude på banen var vi alene. Denne bane, Keilir, havde nok flere udfordringer end man normalt oplever. Vinkelret på spilleretningen skar små lavaknolde sig ind. Hvor langt skulle man slå for at komme forbi? GPSuret virkede ikke og lyset svandt. På et hul skulle man slå 150m i carry i modvind for at komme over lavamarken. Da vi havde klaret for9 var der heller ikke lys i klubhuset, hvor nogle havde ting stående. Arni måtte i aktion og ringe efter én der kunne låse op. Efter en halv times pause ventede hul 10, et par3 hul på ca 160m ned ad bakke. Det var ud mod havet og vinden var kraftig. Selv et godt slag med driveren nåede ikke frem. Bedste score på hullet var en 4. Et fåtal af spillerne kunne nu se, hvor de slog bolden hen, fordi det var meget overskyet. I min bold var det Arni det var førerhund for Jens Meier og mig. Nå, når enden er god, er alting godt. I klubhuset (faktisk udenfor i en krog, hvor der var lidt læ for vinden) ventede Arnis svoger med mad og drikke. Heroisk at stå op kl. 3 om natten for at fodre skøre golfspillere! Tak til ham! Efter checkin var der tid at gøre scores op. Den gennemgående turnering over de 5 spillede baner blev vundet sikkert af Kenny Ottesen som undgik nedsmeltning på de dage hvor krisen truede. Tak for en mindeværdig tur til arrangør, chauffør og medspiller Arni! PS. Et par stemnings fotos.

7

8