Naturhistorier. Statens Naturhistoriske Museum Nr

Transkript

1 Naturhistorier.... Statens Naturhistoriske Museum Nr Dendrogramma en ny gren på Livets træ? 2 Kridthavets havmonstre 7 Det dyrebare den største udstilling i museets historie 12 Sommer-Trøffel i Danmark Forsskåls arabiske noter 20 Fossile blæksprutter uden hård skal 24 Hemmeligheden om fignernes kærlighedsliv, evolution og religiøse betydning 28 1

2 Kridthavets havmonstre Af Anne Mehlin Sørensen og Jesper Milàn Slutningen af Kridttiden er kendt som dinosaurernes storhedstid, hvor landjorden blev domineret af frygtindgydende rovdyr som Tyrannosaurus og gigantiske planteædende, langhalsede sauropoder med en kropslængde på op til 30 meter. I det store Kridthav der dækkede store dele af Nordeuropa inklusiv Danmark og Skåne i den tidsperiode levede en rig fauna af store marine krybdyr og hajer hvoraf nogle med lethed kunne konkurrere med de store rovdinosaurer i glubskhed. Aflejringer fra dette forhistoriske hav kan i dag findes som tykke lag af skrivekridt blandt andet ved Stevns og Møns Klint i Danmark og i flere kalkbrud i det sydlige Skåne. Især området omkring Kristianstad i Skåne er berømt for sine mange fossiler, hvoraf de første blev beskrevet helt tilbage i Geologisk set kaldes området Kristianstad Bassinet, fordi det i Kridttiden var en havbugt, hvis form var styret af forkastninger i undergrunden, så kridthavets kystlinie i området lå direkte op af opskudte horste af grundfjeld. Kridthavets rovdyr I Kristianstad Bassinet levede dinosaurnes marine modstykke, de store svømmeøgler. Disse kendes som blandt andet de store kraftfulde, robuste mosasaur, der havde kranier der kunne blive mere end 2 m lange og havde store skarpe tænder. Mosasaurer er tæt beslægtede med vore dages slanger og varaner, men var helt tilpasset et liv i havet. En anden gruppe marine krybdyr der levede i området var plesiosaurere eller svaneøgler. Plesiosaurer havde en kort afrundet krop, med fire stærke luffer og typisk en meget lang tynd hals med et lille hoved for enden, og nogle former kunne blive op til 14 meter lange. Andre svaneøgler havde en kraftigere more robust krop, kortere hals og betydeligt større hoved. Der er kun fundet en enkelt art af krokodiller i Kristianstad Bassinet, den langsnudede Agialosuchus. Den er kun kendt fra et fragmentarisk fund, men de dele man har af den viser at den har haft en lang smal snude med lange slanke tænder i stil med nutidens gavialer, der er krokodiller med en lang, smal kæbe. Et andet mindre rovdyr i Kridt- Palæogeografisk kort over Kristianstad Bassinet i Sen Kridt-tid, visende de forskellige lokaliteter, hvor der er fundet hvirveldyrsfossiler. 7

3 Rekonstruktion af marine hvirveldyr fra Kristianstad Bassinet i Sen Kridt-tid. I midten ses mosasauren Tylosaurus, der kunne blive op til 15 m lang med en kæbe på op til 1,5 m. Nedenfor til venstre for mosasauren ses en lille plesiosaur. Denne jager belemnitter og ammonitter, der begge er blæksprutter. Øverst til venstre ses svømmefuglen Hesperornis, der kunne blive op til 2 m høje, der dykker efter benfisk og til højre for den svømmer den store plesiosaur Scanisaurus. To store hajer og en havskildpadde ses i øverste højre hjørne. (Genoptrykt fra Anne Mehlin Sørensen, Finn Surlyk and Johan Lindgren Food resources and habitat selection of a diverse vertebrate fauna from the upper lower Campanian of the Kristianstad Basin, southern Sweden. Cretaceous research 42, Copyright (2013) med tilladelse fra Elsevier). Model af en korthalset plesiosaur fra NaturBornholm. Foto: Jesper Milàn. havet var svømmefuglen Hesperornis, som kunne blive op mod to meter lang og var helt ekstremt tilpasset til livet i havet. Hesperornis havde en lang strømlignet krop, dens vinger var reduceret næsten helt væk og bestod kun af en kort overarmsknogle der måske støttede en lille finne. Den havde et langt slankt næb fuldt af tænder, og dens store bagben var ekstremt stærke og blev brugt til at padle gennem vandet. Der er fundet 3 arter af svømmefugle og selvom fuglene ikke kunne flyve, ligesom pingviner i dag, var de i stand til at migrere over lange afstande for at yngle og lægge æg på land. Derudover var der mange arter af hajer og store benfisk, og i alt kender man i dag over 60 arter af fossile hvirveldyr fra Kristianstad Bassinet, heriblandt hajer, 8

4 rokker, mosasaurer, plesiosaur, krokodiller og skildpadder. Ud over de mange hvirveldyr er der også fundet utrolig mange arter af hvirvelløse dyr som muslinger, snegle, søpindsvin, blæksprutter og koraller. Fødekæden rekonstrueres Netop fordi der er fundet fossiler af så mange både hvirvel- og hvirvelløse dyr, er det muligt at rekonstruere fødekæden og placere de forskellige hvirveldyr i et fødenet i det 80 millioner år gamle marine økosystem. Hvis vi starter med bunden af fødekæden finder vi de primære producenter som planter, alger og plankton. Disse spises af de primære konsumenter der er hvirvelløse dyr som muslinger og snegle. Det skal dog nævnes at nogle hvirvelløse dyr som eksempelvis snegle og søstjerner også kan være rovdyr. For at forenkle fødekæden og holde fokus på de store rovdyr er alle hvirvelløse dyr sat ind i fødekæden som primær konsumenter, altså planteædere. De sekundære konsumenter var både planteædere og kødædere, der lever af hvirvelløse dyr, planter eller dyreplankton. Denne gruppe indeholder de små fisk og skildpadder, der er fundet i Kristianstad Bassinet. Længere oppe i fødekæden kommer de bundlevende hajer og rokker der levede af muslinger og snegle der gemte sig nede i havbunden og nogle gange var heldige at fange en lille fisk eller blæksprutte. Disse hajer og rokker minder meget om dem vi kender i dag og de fleste blev ikke mere end 1-2 m lange. På dette fødekædetrin findes også blæksprutter, som på det tidspunkt bestod af belemnitter, hvis fossiler i dag er kendt som vættelys, og ammonitter med deres smukke oprullede skaller. Disse typer af blæksprutter uddøde samtidig med de landlevende Krokodillen der levede i kridthavet ved Ivö Klack var en langsnudet fiskespisende krokodille der har lignet den nulevende Gavial, der ligeledes har et langt kæbeparti Foto Jesper Milàn. dinosaurer og de store marine krybdyr ved Kridt/Palæogen grænsen for 66 millioner år siden. På næste trin af fødekæden finder vi krokodiller, plesiosaur, mellemstore hajer, små mosasaur og de store svømmefugle med tænder i næbbet. Plesiosaurer eller svaneøgler kendes fra seks forskellige arter. Deres tænder og kra- Rekonstruktion af fødekæden i Kristianstad Bassinet, der viser 6 tolkede trofiske niveauer hos hvirveldyrene. 9

5 Foto af lokaliteten Ivö Klack, der er et forladt kalk- og kaolin-brud. Her har man brudt kaolin, der er brugt til de berømte Ifö toiletter og håndvaske. Foto: Anne Mehlin Sørensen. nier tyder på at de levede af mindre fisk og blæksprutter. De var sandsynligvis langsomme svømmere på grund af deres ikke særlig strømlinet kropsform. De små mosasaur og mellemstore hajer var derimod strømlinede, effektive rovdyr. Disse hajer og mosasaur levede primært af at jage større fisk og blæksprutter. I toppen af fødekæden findes de rovdyr, der ikke havde nogen naturlige fjender. Det var de store hajer, der kunne blive mere end 6 m lange og de store mosasaurer der kunne blive op til 15 meter lange. Tænder fra de store hajer er fundet i delvist fordøjede mosasaur-knogler og bidemærker efter hajer er almindelige i knoglerne fra svaneøglerne. Det tyder på at de jagtede disse store byttedyr, måske i flok. De kan dog også blot have været ådselædere, men de fleste hajer i dag er aktive rovdyr. Det største rovdyr der er fundet i bassinet er en mosasaur, Tylosaurus ivoensis, der havde en kæbelængde på mere end 1,5 m. Tænderne fra denne mosasaur viser at den var i stand til at fange og knuse store byttedyr som andre, mindre mosasaur arter, svaneøgler, skildpadder og hvad den ellers kunne fange. Hvor levede de? De marine hvirveldyr kan inddeles i forskellige livsformer på baggrund af deres fødevalg og deres position i vandsøjlen. De fleste arter var nektoniske kødædere, hvilket betyder at de aktivt svømmede rundt i havet på jagt efter byttedyr. Fossilerne fra disse dyr er fundet spredt ud over hele Kri- 10

6 Foto af lokaliteten Åsen, der har en smuk lagdeling af marine aflejringer og sedimenter der er aflejret på land. I disse lag er der fundet de første tredimensionelle blomster. Desværre bliver lokaliteten i dag brugt som affaldsplads. Foto: Anne Mehlin Sørensen. stianstad Bassinet, hvilket viser at de ikke har foretrukket et bestemt miljø i bassinet som eksempelvis langs kysten eller ude på det dybe vand. Mange af arterne er fundet ved lokaliteten Ivö Klack, som er en forhistorisk klippekyst, hvor man i dag kan se kalkaflejringerne fra fortidshavet i direkte kontakt med grundfjeldet. Dette kystnære miljø har været et særligt attraktivt sted at leve både for bytte og rovdyr. Klippekysten var sandsynligvis et meget produktivt miljø med en rig fauna af hvirvelløse dyr hvis larver tiltrak små nektoniske rovdyr som fisk og blæksprutter, der senere blev bytte for de større rovdyr. Dette rige miljø var sandsynligvis også tilholdssted for migrerende dyr, der kom for at yngle ligesom de gør langs klippekyster i dag. Krokodillen er også fundet ved denne klippekyst hvilket tyder på, at den foretrak kystnære områder så den kunne gå på land for at hvile, varme sig og lægge æg. Et andet område i Kristianstad Bassinet der er berømt for sine mange fund af fossile hvirveldyr er lokaliteten Åsen. I Kridttiden var det et beskyttet kystnært miljø tæt ved flodudløb, og der har højst sandsynlig været mudret vand og meget plantevækst. I disse aflejringer har man fundet fossiler af blandt andet juvenile mosasaur og hajer og mange fossiler af bundlevende hajer og rokker, der foretrak at leve, spise og yngle der. Område er også kendt for sine talrige fossiler af belemnitter. Det er foreslået at disse blæksprutter kom fra de dybere dele af bassinet til dette beskyttede lavvandede område for at yngle og derefter dø, ligesom eksempelvis laks gør det i dag. De store svømmefugle er udelukkende fundet ved de kystnære aflejringer ved Åsen og Ivö Klack og det tyder på at disse også foretrak kystnære områder til at fiske og gå på land for at yngle. Det er især påfaldende at der er så stor diversitet af hvirveldyr i Kristianstad Bassinet, da de fleste af de fundne hvirveldyr har været rovdyr. Det tyder på at hvirveldyrs faunaen har udnyttet mange forskellige fødegrundlag, havde en bred vifte af livsstrategier og sandsynligvis levede i forskellige dele af vandsøjlen. At der findes flere arter af mosasaurer, der var toprovdyret i Kridthavets økosystem, kan lade sig gøre på grund af arternes forskellige størrelser og dermed forskellige størrelse af byttedyr. Der er også forskelle i formen på deres tænder, hvilket viser de har haft forskellige fødekilder og derved har undgået at skulle konkurrere om føden. Samlet set er Kridthavets aflejringerne i Kristianstad bassinet et fantastisk vindue ind i et 80 millioner år gammelt økosystem, som vi har været i stand til at sammensætte ud fra de rige fund af fossiler. Anne Mehlin Sørensen er adjunkt og arbejder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Jesper Milàn er museumsinspektør og arbejder ved Geomuseum Faxe, Østsjællands Museum. 11