Landskabsdannelsen i Thy
|
|
|
- Pernille Berg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket
2 Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end 2,5 mio år) Isen Vandet Vinden Mennesket
3 Begyndelsen: Danmark ligger på shelfen til det ældgamle kontinent, Baltica
4 Den store lagkagemodel At Danmark er havbund betyder, at Danmark er bygget op af en serie organiske og uorganiske aflejringer. Aflejringernes art er betinget af havdybde og klima Aflejringer i af betydning for nutidensthy er -Salt -Ler/sand -kridt En aktiv undergrund trykker, trækker og vrider lagene
5 Altså: Danmark grundlæggende en stor dynge affald fra urfjeldet og havet. Nederste lag i dagens historie : salt (aflejret for ca. 300 mio år siden)
6 Perm! (299 millioner år siden 251 millioner år siden eller. Pænt længe siden vi snakker før de der nymodens dinosaurer.)
7 Danmark i Perm? 30 grader nord Sahara Stor fordampning Lav havbund Middelhavet! Hvad betyder det?
8 Dannelse af saltaflejringer! Skiftende perioder med hhv. oversvømmelse og fordampning Svarende til middelhavet nu om dage Resultat: Flere 100 meter tykke saltaflejringer på det der senere bliver DK!
9 Nu springer vi lidt frem
10 år frem Trias Jura og Kridt Danmark var havbund Lækkert klima! grader højere end nu Ingen is ved polerne Aflejringer: Sand, ler og ikke mindst Organisk stof godt for Norge! (og os..)
11 Efter en mellemperiode med ler/sand: Kridt: Miljø - Varmt tropisk dybhav. Skaller, kemisk udskilt kalkslam iblandet sand, flint
12 Kridt! Op til meter!
13 Lidt om kalk og kridt Skeletter af enten plankton eller koraller I denne periode især Coccolitter Store opblomstringer i visse perioder Der er ikke aflejret andet (langt til land) Består af CaCO 3 Gennem resten af kridttiden og de næste 5 millioner år dannedes meget tykke lag
14
15 Elektronmikroskopi af skrivekridt
16 Moderne opblomstring
17 Tykke lag Med variationer Og ikke mindst.. Kridt Tertiær grænsen!
18 BANG!
19 Hvad skete der her!!! kke noget videre anien (60 mil.) n lidt anden type organisme tadig kalkaflejringer en vi kan se Kridt-Tertiær grænsen! (Ny Kløv)
20 Nu springer vi igen.. Det næste lange stykke tid er DK stadig havbund Det betyder at der aflejres materiale Men vi finder det bare ikke i det nordlige Thy Det var lige godt grov. Hvorfor ikke?
21 Tilbage til perm! Husk saltaflejringerne. De er stille og roligt blevet presset dybere og dybere ned i undergrunden Når salt bliver presset nok bliver det til stensalt Og yderligere pres gør stensalt plastisk Stensalt har en massefylde på ca. 2,2 g/cm3 Andre lag typisk omkring 2,5 g/cm3
22
23 Hanstholm knuden - en horst skabt af tryk fra en saltpude
24 Nordthy på modelform
25
26 Karstsøerne
27 Opsummering: Kridtet er overalt og ligger nordpå lige under morænen. I sydthy ligger kridtet dybere
28 Næste lag! Istiderne! (2,5 millioner år siden) Lav vandstand grundet iskapper ved polerne Danmark flyttes oven vande! Skiftende istider og mellemistider Landet slibes godt og grundigt Sidste istidsperiode, Weichsel år og sluttede for år siden
29 Isen dækker lige akkurat Thy og stopper lige nord for Holstebro
30
31 Diverse isfremstød Vandstand og ismængder ændrer sig cyklisk Sidste store isfremstød når til midten af Jylland Alt det is slider på toppen af den bunke salthorsten har skubbet op Der opstår sprækker og midten kollapser
32 Isen modellerer det eksisterende landskab og tilfører nyt materiale
33 Sjørring Sø Hundborgbuen
34 En hypotese
35 Da isen smeltede bort fra Danmark var store mængder vand stadig bundet i tilbageværende iskapper nordpå. koldt vand = mindre volumen. Lavere havniveau - fastlandstid Doggerland
36 Den skandinaviske og nordamerikanske iskappe smelter bort. Havstigning - eustasi
37 Stenalder! Slaraffenland! Ørige østers og fisk Masser af træer Dejligt varmt Flint til redskaber 3 timers arbejdsdag
38 Indikationer for gamle kystlinier
39 Danmark begynder at vippe om en akse Landhævning isostasi - efter isens nedtrykning
40 De gamle havskrænter findes nu langt ind på land (med mindre det hævede land er borteroderet af ny kysterosion som ved Lodbjerg)
41 Vinden modellerer videre på det landskab som isen og havet har skabt
42 Vinden og milliarder af sandkorn modeller landskabet
43
44 vindens landskab - sandflugten Kystklitter Afblæsnings -flade Vandreklitter/ Parabelklitter
45 Havets landskabsformende virksomhed Nedbrydning
46 Havet transporterer og aflejrer og modellerer kystlinien
47 Moderne krumodde!
48 Fra indskåret kyst til udligningskyst
49 Sjørring Sø Indtil 1860 Danmarks 5. største sø. Afdrænet i 1860 (Kaptajn Jagd) Meget stort kanalprojekt! Helt ned til Flade og Ørum Sø. Landindvinding
50 Vejlerne: Et fejlslagent projekt:
51 Den lille Istid
52 Hvad betød den her??? Beboelse ved vestkysten Landbrug: Geder, får, køer mv Klimaforværring og deraf følgende overgræsning Jordudpining Plantevæksten bliver presset Folk langs kysten bliver nødt til at producere mere end økosystemet kan klare Ellers dør de af sult Plantedækket forsvinder Og... Det blæser sgu fra vest
53
54 Plantning af Hjelme omkring 1900
55 Thagaards Plantage Tidligt forsøg. De fleste træer klarede sig dårligt Men erfaringerne kunne bruges
56
57
58 Helheden: Isens, havets, vindens og det menneskeskabte landskab Nr. Vorupør Menneskeinflueret kyst Hævet havbund Moræneflade Inderlavning randmoræne udligningskyst Klitter/afblæsningsflader Litorinahavskrænter
59 Det var det
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Istider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
På kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Danmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Historien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
SPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.
Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med
FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand.
1.3 Geologi, jordbund og grundvand 1.3.1 Landskabet Landskabet i Thy veksler markant mellem lavtliggende flader og højtliggende kuperet landskab. De store flader er hævet havbund, der siden Stenalderen
Vadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011
Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel
Fossiler i Danmark. 24. November 2014
Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke
Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Kortbilag 8 Randers Fjord.
Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse
Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber
19. Gedser Odde & Bøtø Nor
19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter
Hvordan er det gået til?
Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner
Supplerende materialer
Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet
Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:
Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,
1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:
Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet
1. Skagens Odde og det nordlige Vendsyssel
1. Skagens Odde og det nordlige Vendsyssel 1 1 Skagens Odde vokser hele tiden, og dens yderste spids, Grenen, ser anderledes ud hver gang man besøger den, fig. 1. Nye klitter opstår, og nye strandvolde
NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro
NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt
Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.
1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg
Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER
SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.
Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?
Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne
Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved
Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser
Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse
Landet omkring Tremhøj Museum
Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Kortbilag 1 - Anholt.
Kortbilag 1 - Anholt. Indhold: Anholt (Århus Amt) Side 02 69. Anholt (Skov- og Naturstyrelsen) Side 05 Geologisk set Det mellemste Jylland (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Side 1 af 11 Anholt Istidslandskab,
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Bakker og søer i Rudeskov
Bakker og søer i Rudeskov Kvartærgeologi i NØ Sjælland Geologiens Dag, September 2014 Stig A. Schack Pedersen Geological Survey of Denmark and Greenland e-mail: [email protected] Det seneste kort over Danmarks
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
GEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
20. Falster åskomplekset
Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65
Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger
Geologi i Nationalpark Thy
Geologi i Nationalpark Thy forslag udnyttelse. Nationalpark Thy tager udgangspunkt i et sammenhængende areal i Vestthy fra Hanstholm til Agger Tange et område præget af klitter, klitheder, plantager og
Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre
Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre Formål: Siden jordens dannelse, for mange millioner år siden, er der sket store forandringer; kontinenterne og oceanerne har været i konstant bevægelse,
Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000
NV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Årsplan i geografi for 8. Klasse
Årsplan i geografi for 8. Klasse Periode Emne/Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering August På tur langs isranden. At give eleverne kendskab til og forståelse for hvilke naturkræfter, der har skabt og skaber
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?
Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske
I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Geografi Landskaber efter opståen, erosion og sedimentering
Vanderosion: Der ses en typisk V-formet dal, som er kendetegnet af, at en flod har slidt sig gennem landskabet. Fra de omkringliggende bjerge ser man også V-formede dale der skærer sig ned ad skrænterne.
Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Sandets dannelse og bevægelser
Sandets dannelse og bevægelser Sandvandring på land Området mellem Mårup Kirke og Nr. Lyngby specielt udsat i forhold til sandfl ugten. Klintens hældning på denne strækning fordobler næsten vindhastigheden.
Geologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND
GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen
5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie
Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og
Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve
Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?
Pladetektonik og Jordens klima
Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer
ISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie
Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer
EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing
EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og
Det Sagnomspundne Atlantis - Hvad er det?
Det Sagnomspundne Atlantis - Hvad er det? Platon var den først og måske eneste, der i sin fortælling Kritias og Timaios beskriver Atlantis. Historien er skrevet for 2500 år siden, og mange har forsøgt
Plakaten - introduktion
Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den
Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv
En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind
naturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk
Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film
Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,
Grundvandsressourcen i Tønder Kommune
Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne
Elevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse. Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier.
Elevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier. Aktive elever Sjove lege Fordybelse Sanserig læring Egne erfaringer Dannelse
Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.
Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information
Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen
Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer
Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, [email protected] Karsten Juul GEO, Danmark, [email protected] Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Sundby Sø (Areal nr. 24)
Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal
Klimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år
Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år
3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Litorina, geologisk forening for Køge og omegn
Stenindholdet langs Bøgeskovens strand, Stevns Undersøgt i perioden: efteråret 2008 til foråret 2010 1 Forord I perioden efteråret 2008 til foråret 2010 udførte vi, Litorina, geologisk forening for Køge
3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.
Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,
FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN
HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN Thy og Vester Han Herred er Kontrasternes Land. Vesterhavets voldsomme Angreb har skabt den lige Vestkyst, der krummer sig uden om Hanstholms Forbjerg,
