Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Transkript

1 Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler af stoffet. For at deltage i løsningsjagten skal eleverne i små grupper bevæge dig rundt på internettet efter løsninger på en række spørgsmål. Under nogle af spørgsmålene er der forslag til hjemmesider hvor eleverne kan søge efter løsningen. Nogle gange skal de dog selv finde vej på nettet. Ved hvert tema skal eleverne også selv konkludere et eller flere svar på de opsamlende spørgsmål. Det handler ikke om at løse opgaverne hurtigst muligt - men derimod bedst muligt. Det vil være at foretrække at lave en samlet opsamling i klassen. Her kan tvivlspørgsmål ryddes af vejen og eleverne kan argumentere for deres løsninger og valg. Denne øvelse kan altså ses som en vej til læring ved selv at drage de rette konklusioner. Der kan være flere forskellige løsninger til mange af spørgsmålene derfor medfølger der heller ikke nogen facitliste til denne lærervejledning. Øvelsen handler i høj grad også om brugen af forskellige medier til indhentning af viden og efterfølgende kildekritik. Faglighed Der arbejdes som nævnt videre med stoffet fra gennemgangen i klassen. Altså tilpasning og sanser. Men i denne øvelse fokuseres der på andre delemner, nemlig: Definition af fugle og rovfugle Placering på fødekæden, bytte og rovdyr Tilpasning af fordøjelsessystem Tilpasning af sanser og jagtteknikker Tilpasning til biotop Undervisningsministeriets Fælles mål: Herunder er listet nogle af de trinmål og arbejdsmetoder som berøres via denne aktivitet. Trinmål for natur/teknik efter 4. klasse: Den nære omverden - kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører til systematiske grupper - stille spørgsmål til planter og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning og livsbetingelser - arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder - formidle mundtligt og skriftligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og medier Trinmål for natur/teknik efter 6. klasse: Den fjerne omverden - beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur - beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse

2 - formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog på forskellige måder og medier Trinmål for biologi efter 8. klasse: De levende organismer og deres omgivende natur - kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæden samt anvende begreber om deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse - give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur - skelne mellem holdningsmæssige og faktuelle udsagn - præcisere biologiske erkendelser og sammenhænge ved brug af relevant fagsprog Trinmål for biologi efter 9. klasse: De levende organismer og deres omgivende natur - forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser samt forholdet til andre organismer - læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster - anvende it til søgning af data og informationer om relevante biologiske problemstillinger - anvende biologiske begreber og viden om biologiske processer i forskellige sammenhænge Slutmål for naturfag efter 10. klasse: - anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling - vurdere og anvende informationer i faglige tekster

3 Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen For at deltage i løsningsjagten skal du bevæge dig rundt på internettet, på jagt efter løsninger på en række spørgsmål. Derved indkredser du dit bytte! Noter alle dine svar på en blok eller i et hæfte. Under nogle af spørgsmålene er der forslag til hjemmesider hvor du kan søge efter løsningen. Nogle gange skal du selv finde vej på nettet. Du slår til ved selv at regne løsningen ud på de efterfølgende spørgsmål. Husk på at når du jager, handler det ikke om at nedlægge byttet hurtigst muligt - men derimod bedst muligt. Definitionen på en fugl 1. Hvad er en fugl? 2. Hvad er en rovfugl? 3. Hvem er vandrefalken i familie med? 4. En flagermus kan flyve. Og den spiser også andre dyr. Hvorfor er det så ikke en rovfugl? Forskellige strategier i forhold til hvor fuglen er i fødekæden 5. Hvor mange æg lægger en musvit om året? 6. Hvor mange dage ruger en musvit? 7. Hvor mange kuld får en musvit på et år?

4 8. Hvor mange æg lægger en spurvehøg om året? 9. Hvor mange dage ruger en spurvehøg? 10. Hvor mange kuld får en spurvehøg på et år? Gå ind på Bornholms Rovfugleshows hjemmeside under rovfugleprofiler. Se på de enkelte rovfugle. Hvad er levetiden på de forskellige rovfugle? 12. Hvilke strategier har byttedyr (f.eks. musvit) for at arten skal overleve? 13. Hvilke strategier har rovfugle (f.eks. spurvehøg) for at arten skal overleve? 14. Nyklækkede rovfugleunger er meget hjælpeløse. Men f.eks. kyllinger kan løbe væk fra reden kort efter at de er klækket. Hvorfor er der denne forskel på de to typer fugle? Tyg maden 15. Fugle er skabt til at flyve. Af hensyn til vægt og luftmodstand har det bla. medført at hovedet er lille og der er ikke en tung kæbe med tænder. Men fugle skal jo så tygge maden på en anden måde hvordan? Et par stikord er kro og kråse men hvordan virker de? Mange rovfugle, ugler, fiskehejrer, måger m.fl.. sluger maden med både hud og hår, knogler og fiskeskel. Hvad gør de med de dele som de ikke kan fordøje i maven? Eksempler på supersanser og jagt 17. Ugler har en fantastisk evne til at lytte sig frem til sit bytte. Dette gælder f.eks. en laplandsugle. Men hvor god er dens hørelse egentlig? Gå ind på Bornholms Rovfugleshows hjemmeside under rovfugleprofiler. Find laplandsuglen. 18. Vandrefalken er en de hurtigste fugle i verden. Den højeste fart opnår den, når den styrtdykker fra stor højde med vingerne slået sammen. Da det er svært at måle en fugls hastighed, når den styrtdykker, har der været mange gæt på, hvor hurtigt det foregår.

5 Hvor hurtigt kan en vandrefalk flyve i styrtdyk? Prøv at google med søgeord som f.eks. vandrefalk og fart eller vandrefalk og styrtdyk. Husk at det er ikke nok kun at se på en enkelt hjemmeside se mindst 5-6 stykker. Slut af med at se nogle film på YouTube. På nettet kan du også omregne de engelske mål (mph) til km i timen Nu har du fundet forskellige løsninger på spørgsmålet. Kan man bare regne med det man finder på internettet? Hvor kunne man ellers finde løsningen? Tilpasning til forholdene 20. Ikke alle fugle ligner alle de andre arter de er i familie med. Prærieugler har tilpasset sig til livet på prærien og lignende områder uden særligt mange træer. Hvordan er de anderledes i forhold til andre ugler når man ser på følgende? 1) størrelsen på hanner og hunner 2) hvor den mest opholder sig 3) hvor den har sin rede 4) hvornår den er mest aktiv Gå ind på Bornholms Rovfugleshows hjemmeside under rovfugleprofiler. Find prærieuglen. 21. Hvordan skulle en rovfugl eller ugle tilpasse sig hvis den skulle bo i området omkring din skole? Hvad skulle den jage? Hvor skulle den bo? Hvilke særlige egenskaber/supersanser skulle den have? Hvad skulle den passe særlig på? Hvilken strategi for artens overlevelse skulle den have? osv. Opfind en rovfugl eller ugle. Prøv også gerne at tegne den.