Fjord&Bælt. Danske hajer. En ekskursion på Fjord&Bælt - Danske hajer. Forberedelsesmateriale (til læreren)

Transkript

1 En ekskursion på Fjord&Bælt - Nedenstående mål for materialet er fundet på EMU, Danmarks læringsportal, ved at klikke på linket Biologi - FFM jan2016.pdf under Relaterede filer. Målene kan også findes ved at klikke her. Kompetencemål inden for kompetenceområdet perspektivering: Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Vidensmål: Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold. Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. Færdighedsmål: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden. Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder. Ovenstående mål kan inddeles i mere konkrete læringsmål for materialet. Eleverne kommer gennem arbejdet med materialet til at stifte bekendskab til følgende faglige elementer: Definition og karakteristik af en fisk, brusk- og benfisk, hajens rolle i fødekæden, hajens sanser, hajens udvikling og historie, hajens anatomi samt hajens fjender og udfordringer. Undervisningsmaterialet, udarbejdet til 7. klasse i faget biologi, er tiltænkt som et forberedende og evaluerende tiltag i forbindelse med besøg på Fjord&Bælt i Kerteminde. Derudover kan materialet også benyttes på mellemtrinnet og de øvrige klassetrin i udskolingen. Forberedelsesmateriale (til læreren) Forberedelsestid: ca. 2 lektioner. Indhold - Begrebskort - Tegn en haj - Gennemgang på klassen Hvad er en fisk? Benfisk og bruskfisk hvad er forskellen? Hajen er et rovdyr Hajens superkræfter Hajens udvikling og historie Hajens hud Hvor stærk er en haj? Har hajen fjender? - Video Materialet tager udgangspunkt i viden fra Benyt følgende link: Hajer.pdf

2 Begrebskort Afklaring af elevernes forforståelse inden for emnet kan afvikles ved hjælp af et begrebskort. Begrebskortet ligger til udskrivning bagerst i dette dokument. Eleverne arbejder med arket ved at udfylde de 4 bokse knyttet til det faglige begreb i midten; hajen. Begrebskortet indeholder følgende bokse: - Hvad er det? Her beskrives hajen som rovdyr. - Det er ikke Her gives eksempler på andre typer af fisk end hajen. - Kendetegn Hvilke karakteristika og kendetegn har hajen? - Eksempler Her gives eksempler på forskellige typer af hajer. Aktiviteten kan organiseres som en individuel arbejdsopgave eller som pararbejde, hvor eleverne kan drage nytte af hinandens kompetencer. Derefter er det oplagt som lærer, gennem dialog, at samle op på elevernes begrebskort og på den måde få et indblik i elevernes forforståelse. Materialet samles sammen og bruges til den efterfølgende evaluering (se Evalueringsmateriale). Tegn en haj Denne aktivitet har samme funktion og organisering som begrebskortet. Eleverne tegner en haj, som indeholder de fysiske karakteristika, som eleverne forbinder med en haj. Materialet samles sammen og bruges til den efterfølgende evaluering (se Evalueringsmateriale). Gennemgang på klassen Undervisning på klassen kan gennemføres som både en deduktiv, lærerstyret og formidlingsorienteret undervisning, samt en mere induktiv undervisningssituation, hvor eleverne arbejder med teksten selv eller i grupper. Derefter er det oplagt at samle op på tekstens faglige pointer på klassen. Eleverne klædes hermed fagligt på til besøget hos Fjord&Bælt. Inddrag materialets illustrationer for at eksemplificere tekstens faglige pointer. Forsøg så vidt muligt at skabe dialog på klassen.

3 Hajen (til eleverne) Hvad er en fisk? Fisk er dyr der lever i vand og som trækker vejret gennem gæller. En anden ting som gør at man kan kende fisk fra andre havdyr, er at de har finner. Der findes mange tusinde slags fisk rundt omkring i verden; i Danmark omkring 250. Nogle er små og nogle er store. Modsat hvaler og mennesker kan de fleste fisk ikke selv holde varmen, fordi de er det vi kalder koldblodede. Det betyder, at når vandet er varmt bliver de varme og når vandet er koldt bliver de kolde. Hajer er også fisk, og den største haj der findes, hvalhajen, er samtidig også den største fisk. På billedet til venstre kan man ved hjælp af pilene se hvordan vandet kommer ind i hajens mund, og bevæger sig ud til hajens røde gæller. Det er gællerne der suger luften ud af vandet, så hajen kan trække vejret under vand. Når hajen har fået den luft den har brug for, bliver resten sendt tilbage ud i vandet. Benfisk og bruskfisk - hvad er forskellen? Der findes to typer fisk; bruskfisk og benfisk. Benfisk har ligesom os mennesker et skelet, der er sat sammen af knogler, lavet af kalk. Disse knogler eller ben kan vi nogle gange støde på når vi spiser fisk. Vi skal helst undgå at spise dem, da de er hårde og derfor ikke er så nemme at sluge. Nogle af de fisk der indeholder ben er laks, torsk og fladfisk. Bruskfisk har til gengæld et skelet af brusk, i steder for knogler. En af disse fisk er hajen. Da hajens skelet er lavet af brusk, vejer den ikke lige så meget som hvis det var lavet af knogler. Samtidig gør det også hajen mere bøjelig, hvilket betyder at den kan bevæge sig nemmere rundt i vandet. Brusk minder lidt om knoglerne inde i kroppen på mange dyr. Det er dog ikke helt så hårdt, og kan derfor bevæge sig en smule og virke elastisk. Vi mennesker har blandt andet brusk i næse og ører. 1

4 Hajen er et rovdyr Ude i havet lever der mange dyr og planter. Alle disse levende væsener indgår i det vi kalder en fødekæde. En fødekæde betyder at nogle dyr jager andre dyr for føde. Hajen er det vi kalder et toprovdyr i fødekæden, fordi den jager andre dyr uden, at der er nogle der jager den. Hajen har længe haft en placering som toprovdyr i havene. Nogle af de ting der gør hajen speciel, er både dens sanser og dens tænder. Der findes mange forskellige slags hajer, som alle har lært at leve forskellige steder i havet. Derfor spiser de også forskellige ting og har forskellige tænder. De er altså ikke ligesom mennesker, som alle har de samme slags tænder. Hajer skifter gerne deres tænder ud efter en uge eller to. Det kan de gøre fordi de hele tiden gror nye inde i munden. Her kan man se hajens mund fra siden, med en række tænder der er klar til at komme frem. Hajens superkræfter Ud over de fem sanser, som vi mennesker er født med, har hajen yderligere to, hvilket gør hajen til et ekstremt effektivt rovdyr. - Hajen har ikke ører uden på hovedet som os mennesker. I stedet har hajen to små åbninger på hovedet, som via to små rør lavet af brusk sender lyden ind til et øre inde i hajen. Hajen kan høre sit bytte flere 100 meter væk. - Hajen kan lugte med næsen ligesom os mennesker, men i stedet for at næsen sidder foran på hovedet, har hajen et næsebor på hver side af hovedet. Vandet løber ind gennem det ene næsebor og ud af det andet. Når det sker kan næsen fange lugten i vandet. Ud over at kunne lugte sit bytte, kan hajen også lugte andre hajer på lang afstand. På billedet herunder kan man se hajens næsebor og den blå pil viser vandet der flyder igennem. 2

5 - Menneskers øjne sidder foran på ansigtet, mens hajens sidder på hver sin side af hovedet, ligesom næseborene. Dette gør at hajen har et stort synsfelt og kan se rigtig godt i dagslys. Selv om natten når det er mørkt kan hajen se godt. Den kan faktisk se lys, der er omkring 10 gange svagere end det vi mennesker kan se. Hajens øjne er også rigtig gode til at opfange forskelle mellem lys og mørke, kaldet kontraster. - Hajen har en smagssans som os mennesker, som kan smage maden. Det kan være svært at adskille smagssans og følesans hos en haj som lever i vand, da begge sanser virker på næsten samme måde. Der er dog stadig tale om to forskellige sanser. En haj kan nøjes med at spise ca. en eller to gange om ugen, og jager derfor ikke hele tiden. Derimellem fordøjer hajen maden inde i maven. Hajen spiser et sted mellem en og ti gange sin egen kropsvægt om året. - Hajen har noget der kaldes et sidelinjesystem ned ad begge sider og ud på hovedet. Dette består af små kanaler fyldt med vand under huden, som er i forbindelse med havvandet. Systemet kan mærke vandstrømmene i vandet, hvilken retning det kommer fra samt kraften. Dette er en god ting når hajen skal på jagt eller forsvare sig. På billeder herunder kan man med de røde prikker og linjer så hvor på hajen sidelinjesystemet er. - Hajen kan også mærke elektriske signaler i vand. Det gør den foran på hovedet. Den kan mærke signaler op til ca. 30 cm væk fra hovedet. Det gør hajen i stand til at finde bytte der ligger stille eller er begravet i sand, eksempelvis fladfisk. Hajen er også i stand til at mærke jordens magnetfelt, hvilket giver den en form for kompassans. Denne sans virker lidt ligesom når vi kigger på et kompas. Denne elektriske sans er så effektiv, at et batteri vi mennesker tror er tomt, for hajen føles som fyldt med strøm. Derfor kan metal og andre elektriske ting forvirre hajen. De røde prikker på billedet viser hvor den elektriske sans sidder på hajens hoved. 3

6 Hajens udvikling og historie Som tidligere nævnt har hajen udviklet sig meget, og faktisk har hajer eksisteret i meget længere tid end mennesket. Hajer har levet i ca. 420 millioner år, imens de første mennesker opstod for ca. 2,8 millioner år siden. Det svarer til at der har levet hajer i vandet 150 gange så lang tid som mennesker på land. Hajens hud Hajen har ikke skæl som benfisk. Hajen har i stedet hud hvor der sidder det man kalder for hudtænder, som er bitte små. Hudtænderne er med til at beskytte hajen, samtidig med at de leder vandet forbi hajen og mindsker vandmodstanden. Hvis man stryger hajen fra hovedet ned mod halen, føles den blød som silke, hvorimod hvis man stryger hajen fra halen mod ansigtet, føles den som sandpapir. På billedet til venstre kan man se nogle få hudtænder. Pilen viser hvad vej vandet bevæger sig. Som det kan ses er det ikke ligesom vores hud, men i stedet små tænder ved siden af hinanden. 4

7 Hvor stærk er en haj? Hajer er meget stærke. Nogle hajer har så kraftigt et bid, at de kan bide med helt op til 3 tons. Dette svarer til ca. tre biler. Det der gør hajen så utrolig stærk er dens muskler. Udover musklerne i munden har den også muskler i resten af kroppen, ligesom du og jeg. Ned langs siden af kroppen har hajen en masse muskler, som gør at den kan bevæge sig. Nogle af disse muskler kalder vi røde muskler. Hajen har ikke særlig mange røde muskler, da den kun bruger dem til at svømme langsomt med. Til gengæld har hajen en masse hvide muskler. De hvide muskler bruger hajen til at bevæge sig hurtigt i kraftfulde ryk. Det er nyttigt for hajen hvis den skal jage eller flygte. Har hajen fjender? Selvom hajen ingen rigtige fjender har i vandet, er der nogle mennesker som for hajen er fjender. Rundt omkring i verden, som i Asien, fisker man efter hajer. Her er der nogle der fanger hajer, skærer finnerne af og smider resten af hajen ud i vandet igen. Det kan de gøre, fordi der ikke findes særlig mange regler omkring hajer i deres lande. Nogle dele af hajen bruges blandt andet til at spise, andre til at lave smykker eller lignende. 5

8 Video (til læreren) Link til videomateriale: Bed eleverne om at finde en bruskfisk og en benfisk i video materialet. Eleverne karakteriserer den udvalgte brusk og benfisk; hvilke specielle kendetegn har fisken? Hvordan kan man se at der er tale om en brusk eller benfisk? Hvordan adskiller den ene fisk sig fra den anden? Tag afsæt i det gennemgåede undervisningsmateriale. Hvis det er nødvendigt og der er faciliteter til det, kan eleverne informationssøge på internettet. Organisering: par eller grupper. Hvis eleverne selv har computer, tablet eller lignende, er det oplagt at de bearbejder videomaterialet med deres eget udstyr, da de dermed kan arbejde i det tempo de selv ønsker. Fælles opsamling på klassen. Lav to kolonner på tavlen, hvor elevernes karakterisering af de udvalgte bruskog benfisk noteres. Dette fungerer dermed som en formativ, procesorienteret evaluering, hvor fokus ligger på at give eleverne feedback med henblik på handling og det videre arbejde; hvad ved eleverne nu? Oversigt over fisk i videomateriale: - Bruskfisk: Rødhaj, Sømrokke. - Benfisk: Pighvarre, Skrubbe, Rødspætte, Rødtunge, Almindelig tunge, Guldbrasen, Ål, Bars. Klassen besøger Fjord&Bælt i Kerteminde. Vi anbefaler, at eleverne har et basis kendskab til anatomi og fysiologi, inden besøget hos Fjord&Bælt. Evalueringsmateriale (til læreren) Evalueringstid: ca. 1 lektion. Indhold - Tegn en haj - Begrebskort - Opsamling på klassen Tegn en haj Efter besøget hos Fjord&Bælt vendes der tilbage til de tegninger, eleverne udarbejdede inden ekskursionen. Derefter laver eleverne en ny; har elevernes opfattelse af hajen og dens fysiske karakteristika ændret sig siden starten af forløbet? Ud fra sammenligningen af tegningerne startes en dialog på klassen, hvilket gerne skulle skabe en forståelse for egen læring hos eleverne.

9 Begrebskort På samme måde som ved tegningerne, vendes der tilbage til elevernes begrebskort, som blev produceret inden ekskursionen. Elevene udarbejder nye begrebskort som sammenlignes med de gamle. Har elevernes faglige forståelse ændret sig siden starten af forløbet? Har der været nogen progression i elevernes forståelse? På den måde arbejder eleverne på et metarefleksivt plan og både tegninger og begrebskort fungerer som reflektionsredskab over barnets forforståelse og efterfølgende forståelse. Igen gennemføres her en dialog på klassen, hvis formål er at skabe denne metaforståelse hos eleverne. Opsamling på klassen Afslutningsvis samles der op på elevernes erfaringer fra hele forløbet; i klassen og hos Fjord&Bælt. Denne aktivitet er lærerstyret, med afsæt i elevernes oplevelser og erfaringer, som forsøges rammesat. Selvom eleverne som klasse har modtaget den samme undervisning og oplevelser undervejs, kan elevernes opfattelse og tolkning af disse indtryk være vidt forskellige, da læringsprocesser er forskellige og individuelle. Derfor er evalueringsmaterialet tænkt som en afsluttende, summativ evaluering på forløbet. I forbindelse med opsamlingen på klassen kan følgende spørgsmål benyttes til at få et indblik i elevernes faglige forståelse samt deres erfaringer og oplevelser hos Fjord&Bælt. - Nævn fem karaktertræk ved hajen. - Hvordan adskiller hajen sig fra andre fisk? - Nævn hvilke udfordringer og fjender hajen har som toprovdyr. - Hvilke ting synes du var gode i forbindelse med besøget hos Fjord&Bælt? - Hvilke ting synes du var mindre gode i forbindelse med besøget hos Fjord&Bælt? Disse spørgsmål skal ses som et udkast til en opsamling på klassen efter besøget. Derfor kan man som underviser plukke de spørgsmål som findes relevant og andre kan tilføjes.

10