Tungmetaller i danske jordtyper
|
|
- Merete Frederiksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tungmetaller i danske jordtyper baggrundsværdier og koncentrationsændringer gennem de sidste 3000 år Hvor stor forskel er der på indholdet af cadmium (Cd), kobber (Cu), bly (Pb) og zink (Zn) i jord fra bronzealderen og jord fra i dag? I hvor høj grad er eventuelle ændringer knyttet til jordens tekstur og arealanvendelse? Og hvordan harmonerer resultaterne med nuværende jordkvalitetskriterier? Disse spørgsmål belyses i denne artikel. HEIDI HINGE BO ELBERLING GERT ASMUND HENRIK BREUNING-MADSEN Kilder af tungmetaller til jordmiljøet Tungmetaller findes naturligt i alle jordtyper. Jordens naturlige baggrundskoncentration af tungmetaller afhænger af det geologiske udgangsmateriale, jordens tekstur og indholdet af organisk materiale. I alle overfladejorder findes der desuden en ikke-naturlig mængde tungmetaller, som stammer fra menneskelige aktiviteter. Atmosfæriske kilder (bl.a. støv, sod og aske), tilførsler via landbruget og forskellige former for deponering er de væsentligste kilder til ikke-naturlige tungmetaller i jorden. I tabel 1 ses den nuværende gennemsnitlige tilførsel af tungmetaller til naturjord og landbrugsjord. Bestemmelse af den naturlige baggrundskoncentration I undersøgelsen indgår dels 19 overpløjede gravhøje og dels detailstudier af 2 bronzealdergravhøje, en sandet fra Tobøl nordøst for Ribe og en leret beliggende nær Fredericia. I forbindelse med arkæologiske udgravninger af de 2 sidstnævnte gravhøje blev den gamle jordoverflade fra bronzealderen blotlagt (Billede 1), så det var muligt at udtage jordprøver fra de ca år gamle overfladejorder (såkaldte fossile jorder). Koncentrationerne af tungmetaller i de fossile jorder kan betragtes som naturlige baggrundskoncentrationer, hvis der ikke er foregået en transport af tungmetaller fra eller til de fossile jorder, og hvis det forudsættes, at den menneskebetingede tilførsel af tungmetaller ikke var påbegyndt i bronzealderen. For at afgøre om der er foregået en transport af tungmetaller fra den nuværende jordoverflade til de fossile jordoverflader, blev der udtaget prøver i et vertikalt snit gennem den sandede gravhøj (Billede 2). Resultaterne viser, at der hverken er sket transport af Cd, Pb eller Zn, mens det ikke kan bestemmes, om der er foregået en mobilisering af Cu (figur 1). Denne undersøgelse afviger fra de fleste andre undersøgelser af baggrundskoncentrationer, ved at baggrundsværdierne er bestemt Gravhøje i det danske landskab er almindelige. Jordprøver fra sådanne høje rummer informationer om forhold for mere end ca år siden (foto: Bo Elberling). 66 Vand & Jord
2 Tungmetaller (Billede 1) Udgravning af Skelhøj nordøst for Ribe, hvor gravhøjens opbygning er blotlagt og den nedre reducerede kerne ses som en blågrå zone, mens den ydre oxiderede zone ses som en rødlig zone. Under den blågrå zone ses overfladejorden fra bronzealderen. (Foto: Per Poulsen) Arealanvendelsens betydning for jordens tungmetalkoncentration Billede 1 ud fra fossile overfladelag og dyrkningslag. Andre undersøgelser bestemmer ofte baggrundsværdierne baseret på jordprøver udtaget under nuværende overfladenære lag /24/. I disse dybereliggende lag findes et kulstofindhold samt en forsurings- og forvitringsgrad, som ofte afviger væsentligt fra nuværende dyrkningslag. Baggrundskoncentrationen afhænger af jordbundstypen. I figur 2 ses koncentrationen i fossile dyrkningslag (A-horisonten) som funktion af teksturen. Figuren er fremkommet på baggrund af data fra de 2 før omtalte fossile jorders A-horisonter og 19 andre fossile A-horisonter. De 19 jordprøver er udtaget ved at bore ned gennem opdyrkede gravhøje til de fossile jordoverflader, hvorfor disse prøver ikke er udtaget med samme præcision som prøverne fra de 2 udgravede gravhøje. På trods af dette, viser figur 2, at der er signifikant korrelation mellem teksturen og koncentrationen af hhv. Cd, Cu, Pb og Zn i fossile A-horisonter. Det viser sig, at den bedste sam- menhæng opnås ved at beskrive indholdet af Cd, Cu og Zn som funktion af lerindholdet. For Pb opnås den bedste funktion ved at anvende summen af ler- og siltindholdet. En sådan sammenhæng mellem tekstur og koncentrationer af tungmetaller er ikke ny, men vigtig fordi det betyder, at nutidige jorders tungmetalindhold kan korrigeres for et baggrundsindhold - alt afhængig af den enkelte jords tekstur. Forskelle på tungmetalkoncentrationen i bronzealderen og i dag Det er velkendt, at indholdet af tungmetaller generelt er højere i nutidige lerjorder end i nutidige sandjorder. Figur 2 viser, at det samme også var tilfældet for 3000 år siden. Men det er uklart, om forskellen mellem lerog sandjord er blevet større eller mindre og om jordens nutidige arealanvendelse har en betydning for en evt. ændring. Dette behandles i de følgende to afsnit. BOX 1. Undersøgelsens datamateriale 5 jordprøver fra en leret fossil A-horisont og 5 jordprøver fra en sandet fossil A-horisont. 6 jordprøver udtaget i et profil gennem en sandet bronzealdergravhøj 30 jordprøver fra nutidig naturjord (løvskov, granskov og overfladen af fredede gravhøje) tæt på de 2 fossile jorder. 30 jordprøver fra dyrket jord (gødet med grisegødning, kvæggødning og kunstgødning) tæt på de 2 fossile jorder. 19 jordprøver af fossile A-horisonter med varierende lerindhold, der er udtaget under 19 overpløjede bronzealdergravhøje. Nutidige jordprøver samt jordprøver fra de 2 fossile jorder er udtaget horisont-specifikt til en dybde af 30 cm. Alle jordprøver er analyseret for det totale indhold af tungmetaller. Oplukningen er foretaget med 7M HNO3 i mikrobølgeovn, og analysen er udført på atomabsorptionsspektrofotometer med flamme eller grafitovn. Reelt angiver oplukning med 7M HNO3 en pseudototal koncentration, idet metoden kun udtrækker % af totalkoncentrationen /3/. Dette afsnit bidrager til den igangværende debat om, hvorvidt visse typer arealanvendelse medfører forhøjede tungmetalkoncentrationer i jorden. For at kunne skelne effekter fra på den ene side indholdet af ler og silt og den anden side arealanvendelsen, er tungmetalkoncentrationer observeret i nutidige jorder omregnet til et ensartet lerindhold vha. af de fit-linier, som er vist på figur 2. Ændringer i Cd, Cu og Zn er således omregnet svarende til et lerindhold på 10 %, mens ændringer i Pb er omregnet svarende til et ler- og siltindhold på 20 %. Efterfølgende er baggrunds-koncentrationen målt i begravede A-horisonter fraregnet. Figur 3 viser således ændringer i koncentrationen af tungmetaller siden bronzealderen, som primært skyldes arealanvendelsen, som den er i dag velvidende at den er en foranderlig størrelse. For både Cu og i særdeleshed Cd ses en forskel mellem dyrkede jorder og naturjorder (figur 3). I begge tilfælde er tungmetalkoncentrationen steget mere i de dyrkede jorder end i naturjorderne. Ikke overraskende idet begge stoffer tilføres jorden ved ordinær landbrugsdrift (tabel 1). Udviklingen for Zn er mere bemærkelsesværdig, idet Zn tilføres jorden primært i form af husdyrgødning (via fodertilskud); hvorfor det var forventet, at koncentrationen af Zn ville være steget på de husdyrgødede marker. Men som det ses, er der ikke nogen tydelig tendens (figur 3). Når jordens Pb-koncentration er steget gennem tiden, skyldes det især tidligere tiders brug af blyholdigt benzin, som derved blev spredt mere jævnt i landskabet. Derfor ses der heller ikke den store forskel på stigningen i koncentrationen af Pb i ens jordtyper med forskellige arealanvendelser. Der er dog en svag tendens til at naturjord har forøget koncentrationen en anelse mere end de dyrkede jorder. Det kan skyldes, at skov og græs er bedre til at fange atmosfærisk Pb end marker, der står bare i hele vinterhalvåret. Teksturens betydning for akkumuleringen af tungmetaller Det er ikke nødvendigvis kun arealanvendelsen, der har betydning for akkumuleringen af tungmetaller gennem de sidste 3000 år. 12. årgang nr. 2, maj
3 Tungmetaller Tabel 1. Gennemsnitlig tilførsel af Cd, Cu, Pb og Zn til danske natur- og landbrugsjorder (g/ha/år) /1/ (beregnet ud fra diverse referencer herunder Danmarks Statistik og Miljøstyrelsen). Nedenstående gennemsnit dækker over væsentlige rumlige og tidsmæssige variationer. Arealanvendelse Cd Cu Pb Zn Naturjord (diffus atmosfæriske kilder) 0, Landbrugsjord (gennemsnit i alt) 1, Fosfatgødning 0, ,5 1,5 Husdyrgødning <0, < Jordbrugskalk 0,2-0,4 <2 <1 17 Figur 1. Tungmetalkoncentration (mg/kg) i et vertikalt snit gennem en sandet bronzealdergravhøj. Øverste måling stammer fra den nuværende overflade (0-30 cm dybde), de 6 midterste målinger stammer fra gravhøjens højfyld og den nederste måling stammer fra den fossile A-horisont. Den stiplede linje angiver detektionsgrænsen, mens faner angiver standardafvigelser udregnet på baggrund af 5 analyser. Dette afsnit belyser betydningen af ler- og siltindholdet i jordmiljøet. I figur 4 ses tungmetalkoncentrationen i de øverste 30 cm af jorden som funktion af teksturen i hhv. fossile og nutidige jorder. Data for de fossile jorder stammer kun fra de 2 udgravede gravhøje. De øvrige 19 fossile A-horisonter er fravalgt, fordi de ikke dækker dybden 0-30 cm. Parallelle grafer (figur 4) viser, at akkumulering af tungmetaller de sidste 3000 år er uafhængig af teksturen, mens ikke parallelle grafer viser, at akkumuleringen afhænger af teksturen, når der ses bort fra densitetsvariationen mellem jorderne. For Cd s vedkommende er der siden bronzealderen sket en ensartet koncentrationsstigning på omkring 0,1 mg/kg i både lerjord og sandjord. Procentvist vil det sige, at Cdkoncentrationen er steget med ca. 600 % i sandjord (indeholdende 5 % ler), og med ca. 80 % i lerjord (indeholdende 15 % ler). For Cd er koncentrationsforskellen mellem nutidige ler- og sandjorder altså et levn fra udgangsmaterialet. Det bemærkes, at den tilførte mængde Cd siden bronzealderen overstiger jordens oprindelige koncentration i sandede jorder. For Cu er billedet anderledes. Lerjord akkumulerer mere Cu (mg/kg) end sandjord. Stigningen fra bronzealderen til i dag er hhv. 40 % og 30 % i jorder med 15 % og 5 % ler, hvilket betyder, at størrelsen på en Cuophobning sandsynligvis er betinget af jordens tekstur. Når der ophobes mere Cu på lerjord end på sandjord, skyldes det, at enten tilførslen eller fraførslen ikke er ens på de to jordtyper. I dette studie vides det fra interviews, at markerne har fået den mængde gødning, der er tilladt (ens for begge jordtyper), hvilket betyder, at tilførslen af Cu sandsynligvis er omtrent den samme på de to jordtyper. Den større Cu-akkumulering i lerjord skyldes derfor sandsynligvis primært en mere effektiv tilbageholdelse af Cu i lerjorden. Den reelle Pb-stigning (mg/kg) er lidt større i lerjord end i sandjord, men den procentvise stigning er større i sandjord end i lerjord. Der ses således en stigning i Pb-indhold på 240 % i sandjord med 10 % ler og silt og en stigning på 130 % i lerjord med 30 % ler og silt. Det kan diskuteres, hvorvidt lerjorden rent faktisk har en højere tilbøjelighed til at akkumulere Pb end sandjorden. Atmosfærisk deposition, der er den vigtigste bidragsyder til ikke-naturligt Pb i de undersøgte jorder (tabel 1), skyldes primært trafikken (blyholdigt benzin). Da den undersøgte lerjord er beliggende nær Fredericia, og den undersøgte sandjord er beliggende langt fra større (Billede 2) Et vertikalt snit som viser de enkelte tørvelag, som gravhøjen er opbygget af liggende over den gamle jordoverflade. Den gamle underliggende A-horisont ses her som et mørkt organisk-holdigt lag. (Foto: Henriette Roued Olsen) Billede 2 68 Vand & Jord
4 Tungmetaller Figur 2. Cd-, Cu- og Zn-koncentrationen som funktion af lerindholdet og Pb-koncentration som funktion af ler- og siltindholdet i fossile A-horisonter. Alle korrelationer er signifikante (p 0,05). Figur 3. Ændringer i koncentrationerne af tungmetaller i nutidige arealtyper i forhold til i bronzealderen. Koncentrationerne er middelværdier for de øverste 30 cm vægtet i forhold til tykkelsen af horisonter. Fanerne angiver standardafvigelsen på 5 forskellige profiler per arealtype, dog uden at medtage usikkerheden i målte baggrundskoncentrationer. 12. årgang nr. 2, maj
5 Figur 4. Observerede middelkoncentrationer (0-30 cm) af Cd, Cu og Zn som funktion af lerindholdet samt Pb som funktion af ler- og siltindholdet i både fossile og nutidige jorder. Alle korrelationer er signifikante (p 0,05). byer, er det sandsynligt, at lerjorden har fået tilført en større mængde Pb end sandjorden. Det er derfor usikkert om en forskel i Pb-koncentrationen mellem ler- og sandjorder skyldes forskelle i udgangsmaterialets Pb-indhold eller om lerjorder er bedre til at tilbageholde Pb end sandjorder. Koncentrationen af Zn i de øverste 30 cm af jorden har ikke ændret sig fra bronzealderen til i dag i nogen af de undersøgte jordtyper. Bemærkelsesværdigt fordi der tilføres store mængder Zn til især de grisegødede landbrugsjorder (tabel 1), som altså forsvinder fra de øverste 30 cm (pløjelaget). Det er velkendt, at Zn er forholdsvis mobilt i jordmijøet, men det er uvist i hvilket omfang Zn bliver bundet længere nede i jordprofilet, blive fjernet ved kolloid transport eller optaget i planter og derved fjernes sammen med afgrøderne. Teksturen spiller således ikke nogen afgørende rolle for en jords evne til at akkumulere Zn, og den menneskebetingede tilførsel af Zn har ikke ændret på koncentrationsforskellen mellem lerjord og sandjord. Nutidige og fremtidige jordkvalitetskriterier for tungmetaller Undersøgelsen viser, at teksturen er af afgørende betydning for både det naturlige indhold af Cd, Cu, Pb og Zn samt akkumuleringen de sidste 3000 år. Det nutidige indhold af tungmetaller skal desuden ses i lyset af både metalspecifikke kilder til og dræn fra jordmiljøet. Arealanvendelsen er af betydning for Cd-, Cu- og til dels Pb-koncentrationen i nutidige jorder. Når der opsættes kriterier for jordkvalitet er der således flere aspekter, der skal tages højde for. I dag sættes jordkvalitetskriterier ud fra en pseudo-totalkoncentration, og kvalitetskriteriet gælder for alle jordtyper. Der tages således ikke hensyn til variationer i det naturlige indhold af tungmetaller i jordmiljøet, ej heller variationer i evnen til at tilbageholde og dermed akkumulere tungmetaller og slet ikke den biologiske tilgængelighed af tungmetaller i jordmiljøet. Det betyder, at de nuværende jordkvalitetskriterier åbner op for en uheldig accept af udbringning af f.eks. tungmetalholdigt slam på sandjorder, hvor koncentrationerne i forvejen er små, men risikoen for udvaskning til f.eks. grundvandet er stor. Udbringning af slam på lerjorder vil omvendt hurtig bringe koncentrationen i jordmiljøet i faretruende nærhed af de nuværende kvalitetskriterier. REFERENCER /1/ Hinge H. (2004): Tungmetaller i fossile og recente danske jordtyper. Speciale ved Geografisk Institut, Kbh. Universitet. /2/ Friborg R. (1992): Baggrundsværdier for tungmetaller i jord. I (eds.): ATV- komiteen vedr. grundvandsforurening: Tungmetaller, Schæffergården 18. nov /3/ Jørgensen N.O., Skjernaa L., Jørgensen P.R. (1992): Tungmetaller i udvalgte danske kvartære jordarter. I (eds.): ATV-komiteen vedrørende grundvandsforurening: Vintermøde om grundvandsforurening, marts /4/ Larsen M.M, Bak J., Scott-Fordsmand J. (1996) Monitering af tungmetaller i danske dyrknings- og naturjorde. Faglig rapport fra DMU, nr. 57. Miljø- og Energiministeriet. Danmarks Miljøundersøgelser, marts HEIDI HINGE, geograf uddannet på Geografisk Institut, Københavns Universitet BO ELBERLING, lektor på Geografisk Institut, Københavns Universitet (kontaktperson) GERT ASMUND, seniorforsker ved Arktisk Miljø, DMU, Roskilde HENRIK BREUNING-MADSEN, professor på Geografisk Institut, Københavns Universitet. 70 Vand & Jord
Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden
Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber
Læs mereVand på golfbaner - Vandkvalitet
Vand på golfbaner - Vandkvalitet Simon Toft Ingvertsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Indhold Forureningsprofilen af regnvand fra tage og veje Lidt om krav til jordkvalitet og vandingsvand
Læs mereZink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019
Zink og miljø Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019 Bregnet udskilt Zn/gris samt udbragt Zn/ha via husdyrgødning Udskilt zink, g pr. gris Zink udbragt pr. ha, g 2019 2022 2019 2022+ Smågrise
Læs mereRumlig interpolering af store datamængder om jordforurening i København
GANDALF Rumlig interpolering af store datamængder om jordforurening i København Vingsted, marts 2018 GANDALF GANDALF projekt Udvikling af metoder til Chemical Fingerprinting på jord- og sedimentprøver
Læs mereDispensation til modtagelse af jord i råstofgrav
Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Tjørnehoved, Præstø Kommune Matrikel 3b Tjørnehoved By, Allerslev Journalnr. 04-000156 Dokumentnr. 246198 23. marts 2006 MMY 1 Der er d. 1. juli 2004 søgt
Læs mereNOTAT- SEDIMENTPRØVER FRA ENGSØEN
NOTAT- SEDIMENTPRØVER FRA ENGSØEN Projekt Kunde Sammenstilling af analyser af sedimentprøver fra 1986 til 2012 fra Engsøen i Grindsted Billund Kommune Dato 08-11-2012 Til Annette Læbo Matthiesen Fra Mette
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mereMULD ET NATURLIGT BIOFILTER UNDER KUNSTGRÆSBANER
MULD ET NATURLIGT BIOFILTER UNDER KUNSTGRÆSBANER Jørgen Hegner Afdelingschef Anlæg Partner & Rådgivende Ingeniør FRI Uddannet Teknikumingeniør fra Haslev Teknikum i 1992 med speciale i anlægsteknik, miljø
Læs mereRekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereSupplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S
Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner
Læs mereKUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING
KUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING Udvikling af et forvaltningsegnet værktøj til udpegning af pesticidsårbare sandarealer på baggrund af KUPAsand (Værkstedsområde Grindsted) Bo
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereVURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET
Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail
Læs mereNotat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.
Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse
Læs mereGødskning og afgrødens indhold af tungmetaller
Plantekongres 2015 Session 31: Gødskning og sporelementer Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Bent T. Christensen & Lars Elsgaard 1 Generel baggrund EU s direktiv for handelsgødning medtager
Læs mereDe kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING
3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke
Læs mereScreening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.
Roskilde Kommune Miljøteknisk Notat Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. 14. november 2017 Sag: 17-07-01 / CBS GeoMiljø
Læs mereUNDERSØGELSE AF 400 LEGEPLADSER I KØBENHAVN
UNDERSØGELSE AF 400 LEGEPLADSER I KØBENHAVN Akademiingeniør Claus Vestergaard, GEO Akademiingeniør Susanne Boiesen Petersen Miljøkontrollen København ATV MØDE DIFFUS JORDFORURENING SCHÆFFERGÅRDEN 4. juni
Læs mereFasanvej Byggefelt III, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport
Fasanvej Byggefelt III, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport Adresse: Matr. nr.: Rekvirent: Fasanvej, 4700 Næstved 229r Næstved Markjorder Næstved Kommune, Center for Politik og Udvikling, Team Byråd og
Læs mereJordflytningsbekendtgørelse bilag 1, 2 og 3 (1479 af 12/ Bek. om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord)
Jordflytningsbekendtgørelse bilag 1, 2 og 3 (1479 af 12/12 2007. Bek. om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord) Bilag 1 Udtagning af prøver Prøverne skal enten udtages på opgravningsstedet
Læs mereFasanvej Byggefelt VI, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport
Fasanvej Byggefelt VI, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport Adresse: Matr. nr.: Rekvirent: Fasanvej, 4700 Næstved 229r, 146a og 146b Næstved Markjorder Næstved Kommune, Center for Politik og Udvikling,
Læs mereBRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE
BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE Cand.pharm. Abelone Christensen Skude & Jacobsen A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereStatistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening
M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks
Læs mereJordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser
Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Status - 10 år efter etablering af Krinsen på Kongens Nytorv Morten Ingerslev Indhold Jordbundsforhold Komprimering Hulrum Iltforhold Jordbundsanalyse
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereRedegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Læs mereIndledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord
Notat SAG: Om- og tilbygning af St. Magleby Skole SAG NR.: 12161M VEDR.: Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord DATO: 2013.03.14 INIT.: BB Indledning I forbindelse
Læs mereFensmarkvej, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport
Fensmarkvej, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport Adresse: Matr. nr.: Rekvirent: Fensmarkvej, 4700 Næstved 6pz Øverup By, Herlufsholm Næstved Kommune, Center for Politik og Udvikling, Team Byråd og Direktion
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereAdministration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.
Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereFORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD
FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55
Læs mereOverfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.
1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg
Læs mereGeologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mere10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse
1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereNOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder...
27.10.2014 S-1302333 John Skov NOTAT SAG : Brudsigvej, Rødding (areal for brandøvelser) EMNE : Miljøteknisk undersøgelse REKVIRENT : Vejen Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 2 2 BESKRIVELSE AF
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt J.nr. mst-703-00015 Den 3. april 2008 Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 191 (alm. del) stillet af Folketingets
Læs mereDispensation til modtagelse af jord i råstofgrav
Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1
Læs mereUndersøgelse af boldbaner og nedsivningsareal
28.06.2017 17-0436 Ina Ibro/ Sven Ulrich Bertelsen Undersøgelse af boldbaner og nedsivningsareal SAG : Skolevej 1D, 9574 Bælum, matr. nr. 1bx Bælum By, Bælum. EMNE : Undersøgelse af jorden i forbindelse
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereOptimeret jord til rensning af vejvand - hvor godt virker det?
Optimeret jord til rensning af vejvand - hvor godt virker det? Simon Toft Ingvertsen Institut for Jordbrug & Økologi Slide 1 Nedsivning af vejvand Hvorfor? Fordi veje (og parkeringsarealer) ofte udgør
Læs mereSkærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet
Skærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet Rekvirent DONG Energy Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Rådgiver NIRAS Åboulevarden 80 8100 Århus C RUF Dykkerservice Lindevej 1 8370 Hadsten Mobil
Læs mereRETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER
RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER R7 Ved nedlæggelse af et vejareal vil alle vejmaterialer over råjordsplanum oftest skulle fjernes, både asfaltbelægning, vejkasse og rabatjord.
Læs mereTrollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00
Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereOprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S
Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Håndtering af sediment og afvanding Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Håndtering af sediment Generelt -sediment typer (organisk/uorganisk) Afvanding af sediment
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereRambøll Olie og Gas A/S Udvidelse af Gaslageret ved Ll. Torup. Rekvirent. Rådgiver
Rekvirent Rambøll Olie og Gas A/S Teknikerbyen 31 2830 Virum Ditte Marie Mikkelsen Telefon 4598 6000 E-mail DMM@Ramboll.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 8738 6166 E-mail joca@orbicon.dk
Læs mereVÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD
VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD For Miljøstyrelsen Agern Allé 5 DK-2970 Hørsholm Denmark Tel: +45 4516 9200 Support: +45 4516 9316 Fax: +45 4516 9292 Manual
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereUndersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012
Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereScreeningsrapport 27. oktober 2014
SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereOverløb på faskine kan reducere oversvømmelsesrisiko
Overløb på faskine kan reducere oversvømmelsesrisiko Projekt støttet af: Miljøstyrelsen, Foreningen Østifterne, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe Kommuner Udvikling og test af overløb fra faskine 18. marts 2010,
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi
METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge
Læs mereKORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereAnalyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
Læs mereTabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11
SAMSØ KOMMUNE BALLEN FÆRGEHAVN, SAMSØ MILJØUNDERSØGELSER AF SEDIMENT ADRESSE Jens Chr. Skous Vej 9 TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATARAPPORT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Resultater og
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs merePrøvetagning og testning ved genanvendelse af jord
Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Anke Oberender DHI Afdeling By & Industri Møde i ATV Jord og Grundvand om projekter med forurenet jord Mødenummer 95 Onsdag den 8. maj 2013 Agenda Kategorisering
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereBilag 1. Situationsplan med placering af prøvetagningsfelter
Bilag 1 Situationsplan med placering af prøvetagningsfelter Bilag 2 Situationsplan med forureningsniveauer Voldanlæg og bredzoner Bilag 3 Situationsplan med forureningsniveauer Bjørnekloen Bilag 4 Situationsplan
Læs mereMiljøteknisk rapport. Sag: J M2 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Jordhåndteringsplan. Horsens, den 10. marts 2015
Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Jordhåndteringsplan Horsens, den 10. marts 2015 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth sptl@norddjurs.dk FRANCK GEOTEKNIK
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereUniversity of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg
university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereClaus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereRådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Analysekvalitet og metoder for bestemmelse af sporelementer i destruerede prøver
Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Analysekvalitet og metoder for bestemmelse af sporelementer i destruerede prøver Miljøstyrelsen Teknisk Notat November 2004 Analysekvalitet og metoder
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mereBilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereDispensation til modtagelse af 300 m³ ren muldjord i tidligere råstofgrav beliggende på matr.nr. 530 Uge Ejerlav, Uge. Aabenraa Kommune.
Asmus Hansen Jessen Uge Allegade 27 6360 Tinglev Jordforureningsafdelingen Kontaktperson: Jytte Høimark E-mail: Jytte.Hoeimark@regionsyddanmark.dk Direkte tlf.:76631956 Dato: 16. oktober 2009 Journal nr.
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 10.9 dato den 18/4-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til bilag
Læs mereNy simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord
Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og
Læs mereJordforurening med PCB
1 Jordforurening med PCB Kilde til foto: nyu.edu Rune Østergaard Haven ATV Jord og Grundvand, 12. oktober 2011 Jordforurening med PCB 2 PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Stor fokus
Læs mereUndersøgelser ved Selling Vandværk boring 2
Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid
Læs mereOmfattende forureningsundersøgelse
Omfattende forureningsundersøgelse Kirkebjerg Allé 4-6, 2600 Glostrup Matr. nr. 8 az og 8 aæ, Glostrup By, Glostrup Udført af: DMR Rådgivende Ingeniørfirma Dansk Miljørådgivning A/S For: Glostrup Kommune
Læs mereLokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Læs mere