10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse
|
|
- Bjarne Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse er en vigtig parameter i alle vandtransport- og vandbalancebetragtninger. Manglende nedsivning kan medføre, at der i forbindelse med overskudsnedbør, primært i vinterhalvåret, opstår temporær vandmætning enten i vækstlaget eller dybere i jordprofilet over dybereliggende grundvandsmagasiner. Det betyder, at der er mulighed for præferentiel strømning med risiko for udvaskning af bl.a. pesticider. Mulighederne for nedsivning afhænger bl.a. af geologisk oprindelse, jordens lerindhold og den opsprækning af de øvre jordlag, der er sket siden den geologiske dannelse. Opsprækningen skyldes dels pedologiske processer som kalkudvaskning og udtørring/opfugtning i de øverste jordlag, dels geologiske forhold og geokemiske processer i dybere jordlag. Som resultat af bl.a. disse processer er jordlagenes hydrauliske ledningsevne ofte størst i vækstlaget hvorefter den reduceres med tiltagende dybde. Dræning af dyrkede arealer er en indikator for utilstrækkelig nedsivning af overskudsnedbør og at der i kortere eller længere perioder opstår vandstuvning i de øverste jordlag. Formålet med dette projekt var at finde relationer mellem allerede kortlagte jordbundsparametre og omfanget af dræning for dermed at kunne udpege områder med utilstrækkelig nedsivning. 1.2 Tidligere undersøgelser Der er tidligere udviklet en metode til udpegning af områder med større eller mindre afvandingsbehov på grundlag af kortlagte jordbundsparametre og oplysninger om dræningens omfang (Arealdatakontoret, 1985). Det tekstur- og strukturbetingede afvandingsbehov var baseret på kort over landskabselementer, sandet/leret undergrund og farvekoder i Den Danske Jordklassificering, der angiver teksturen i pløjelaget. Oplysninger om drænede arealer var hovedsagelig baseret på en landsdækkende undersøgelse udført af Landskontoret for Planteavl (Skriver & Hedegård, 1973). Gennem de lokale planteavlskonsulenter blev der for ca. 92 landbrug indsamlet oplysninger om det samlede areal, hvor stor en del, der er drænet, og arealer med behov for omdræning, supplerende dræning og nydræning for henholdsvis mineraljord og lavbundsjord. De enkelte landbrug blev markeret på kort 1:5. hvor størstedelen af ejendommens areal var placeret. På kommuneniveau blev der beregnet areal, fordelt på afvandingsklasserne 1 til 4 med et afvandingsbehov på henholdsvis 75-1 %, 5-75 %, 25-5 % og -25 % af arealet. G E U S 1
2 1.3 Nye data Ovennævnte metode har den svaghed, at den ikke inddrager viden om geologiske og geokemiske forhold for jordlagene i og under 1 m dybde som på daværende tidspunkt ikke var tilgængelige på digital form. Der foreligger nu geologiske oplysninger på digital form, hvor ca. 82 % af landet findes kortlagt og vist på en skala 1:25. (Hermansen og Jakobsen, 2) og for hele landet 1:2. (Hermansen et al., 1999). Desuden findes oplysninger i boringsdatabasen Jupiter (GEUS), hvorfra data om tykkelse af lerlag, mægtigheden af den kalkfri zone og skiftet fra iltede til ikke iltede jordarter kan hentes frem. Der er udviklet bedre GIS værktøjer og der foreligger flere georelaterede oplysninger om drænede arealer indsamlet ved interviewundersøgelser udført af Hedeselskabet (Kelstrup & Hansen, 1986, Hansen, 199). Fra disse undersøgelser foreligger oplysninger om bl.a. arealanvendelse og dræning på markniveau for 17 oplande svarende til ca. 13 marker. De enkelte marker er markeret på kort 1:1.. Placeringen af arealerne og detaljeringsgraden er derfor væsentlig bedre end i Landskontorets undersøgelse. De fleste oplande er beliggende i Jylland. Desuden var det planlagt at inddrage oplysninger om drænklasser for de enkelte profiler i DJF s landsdækkende Profildatabase. 1.4 Beregning af grundvandskoter Behovet for dræning af dyrkede arealer under givne klimatiske betingelser kan normalt henføres til to hovedårsager: 1. recipientafhængigt afvandingsbehov, der skyldes et højtliggende primært grundvandsspejl på grund af arealets niveau i forhold til recipienten. 2. tekstur- og strukturbetinget afvandingsbehov på grund af lille hydraulisk ledningsevne i eller under rodzonen og manglende muligheder for nedsivning og grundvandsdannelse. En vurdering af de teksturbetingede muligheder for nedsivning og grundvandsdannelse på grundlag af dræningsaktiviteten må derfor baseres på arealer der ikke har et recipientafhængigt afvandingsbehov. De fleste amtskommuner har kortlagt grundvandspotentialerne baseret på vandstandsmålinger i boringer, brønde mv. Denne kortlægning er imidlertid ikke landsdækkende og nogle steder er der tilsyneladende ikke skelnet mellem primære og sekundære grundvandsmagasiner. Desuden er det ved pesticidzonering vigtigt at kende tykkelsen af den umættede zone. Derfor er det forsøgt at foretage en landsdækkende kortlægning af det øverste grundvandsspejl på grundlag af oplysninger om grundvandspejlinger i boringer, dybde af gravede brønde og vandstandskoter i vandløb, grøfter og søer. Oplysninger om grundvandspejlinger i boringer samt dybde af gravede brønde stammer fra GEUS s databaser og oplysninger om vandstandskoter i vandløb, grøfter og søer er udtrukket fra TOP1DK datasættet hos GEUS. Dette datamateriale er meget omfattende og indeholder vandstandskoter i ca punkter. Grundvandspejlinger i boringer samt brønde, der på grundlag af vandstandskoten og omkringliggende pejlinger skønnes at repræsentere dybereliggende reservoirer, er sorteret fra. Derefter er estimerede grundvandskoter beregnet i et landsdækkende gridnet ved brug af programmet Surfer. Det bør bemærkes, at det således 2 G E U S
3 beregnede grundvandsspejl nogle steder kan være temporært. Dybden til grundvandsspejlet kan derefter beregnes som difference mellem terrænkoter og estimerede grundvandskoter. Der er anvendt terrænkoter fra den digitale højdemodel med 25 m gridstørrelse fra TOP1DK. Den estimerede dybde til øverste grundvand er vist i figur 1.1. Beregningsmetoderne og usikkerhed ved datamaterialet medfører naturligvis nogen usikkerhed på de estimerede grundvandsdybder. Usikkerheden på terrænkoterne i højdemodellen er ifølge Kort- og Matrikelstyrelsen <.9 m i fladt terræn og <2 m i kuperet terræn. Usikkerheden på de estimerede grundvandskoter kendes ikke, men varierer antagelig med terrænform, jordtype mv. Desuden har det ikke været muligt at tage hensyn til årstidsvariationen i grundvandsstanden. Der er i KUPA-projekterne på sandjordsarealer målt dybde til grundvand på nogle lokaliteter. Målte og estimerede værdier er vist i figur 1.2. Regressionsberegningerne viser en standardafvigelse på ca. 1 m for disse målesteder. Der foreligger ikke tilsvarende data fra lerjordsarealer i KUPA sammenhæng. Figur 1.1. Estimeret dybde til det øverste grundvand. G E U S 3
4 16 14 Estimeret grundvandsdybde, m Målt grundvandsdybde, m Figur 1.2. Sammenligning af målt og estimeret grundvandsdybde på sandjordsarealer. Stiplede linier viser 95% prediktionsintervallet, dvs. regressionslinien 2 gange standardafvigelsen Dræningsintensitet og jordbundsparametre Relationer mellem kortlagte jordbundsparametre og dræningsintensitet er bestemt på grundlag af datamateriale fra undersøgelsen udført af Landskontoret for Planteavl og interviewundersøgelserne udført af Hedeselskabet i perioden Arealer med en estimeret grundvandsdybde mindre end 5 m er udeladt for at undgå dræninger, der skyldes et recipientbetinget afvandingsbehov. For områder med oplysninger om dybereliggende grundvandsstand er der set bort fra dette krav. Derved er ca. halvdelen af arealerne omfattende såvel sand- som lerjorde udeladt. For at undersøge hvilke jordbundsparametre, der er korreleret med drænprocenten, er korrelationen mellem de enkelte jordbundsparametre og drænprocenten analyseret. Analyserne er udført med GLM-proceduren i SAS. En sådan analyse forudsætter bl.a., at datamaterialet er normalfordelt. Da drænprocenten ikke er normalfordelt, hovedsagelig på grund af et stort antal arealer med drænprocent på eller 1, er drænprocenten transformeret efter følgende formel D = 1/log((drænprocent +.5)/(1 drænprocent +.5)) Der er generelt fundet langt bedre korrelation mellem de enkelte jordbundsparametre og drænprocenten for data fra interviewundersøgelserne foretaget af Hedeselskabet end for data fra Landskontorets undersøgelse, tabel 1.1. Det skyldes formodentlig, at der i Landskontorets undersøgelse kun er oplyst drænprocent og geografisk placering på ejendomsni- 4 G E U S
5 veau. En drænprocent på 5 kan således f.eks. dække over en drænprocent på 1 for halvdelen af markerne og og for den anden halvdel på grund af forskellig jordtype mv. Desuden er den geografiske placering af arealerne mere usikker med deraf følgende usikkerhed ved bestemmelse af de enkelte jordbundsparametre. Det gælder især parametre, der er bestemt med stor detaljeringsgrad og kortlagt i f.eks. 1:25. og i mindre grad for parametre, der er bestemt med mindre detaljeringsgrad og kortlagt i f.eks. 1:2. eller 1:5.. Tabel 1.1. Korrelationer mellem transformeret dræningsprocent (D) og jordbundsparametre for datamaterialet fra interviewundersøgelser gennemført af Hedeselskabet og drænundersøgelsen udført af Landskontoret for Planteavl. Korrelation med data fra interviewundersøgelser, udført af Hedeselskabet Korrelation med data fra undersøgelse gennemført af Landskontoret Jordbundsparametre Antal Korrelation, r 2 Antal Korrelation, r 2 Farvekode (tekstur i pløjelag) Landskabselement Forenkl. landskabselement Geologi, 1:2. Forenkl. geologi, 1:2. Geologi, 1:25. Forenkl. geologi, 1:25. Leret/sandet undergrund Kalkudvaskningsdybde Lertykkelse ,36,44,42,46,43,67,63,48,29, ,23,17,15,21,16,28,26,17,11,5 Da der er et stort antal jordarter på de geologiske kort, er de geologiske symboler forenklet til grusede, sandede, lerede og organiske aflejringer hvor sidstnævnte kategori er udeladt af korrelationen. Tilsvarende er der et stort antal landskabselementer, hvoraf nogle altid har et recipientafhængig afvandingsbehov, som f.eks. marsk eller littorina. Landskabselementerne er derfor reduceret til hedeslette, bakkeø og moræneaflejringer. Forenklingerne er nødvendige, fordi der i datamaterialet ikke findes data for mange af de øvrige jordarter eller landskabselementer. Som det fremgår af tabel 1 medfører forenklingerne mindre reduktioner i de fundne korrelationer. Af tabel 1.1 fremgår, at korrelationen som forventet er størst for parametre, der repræsenterer dybere jordlag og mindre for landskabselementer og tekstur i pløjelaget. Korrelationen mellem tekstur i pløjelaget og drænprocenten skyldes hovedsagelig en korrelation mellem tekstur i pløjelag og dybere jordlag. Den i særklasse bedste parameter er jordart fra Geologiske kort 1:25., især for data fra interviewoplandene fra Hedeselskabets undersøgelser, hvor oplysningerne om dræning foreligger på markniveau. Korrelationen for jordarter på en skala 1:2. er væsentlig dårligere og sammenlignelige med korrelationen for de gamle kort over leret/sandet undergrund i 1:5.. G E U S 5
6 Baseres beregningerne på lerjordsarealer alene, er de undersøgte jordbundsparametre generelt dårlig korrelerede med drænprocenten. Korrelationerne er især overraskende små for kalkudvaskningsdybde og tykkelse af lerlag. Det kan skyldes en relativ lille variation i drænprocent på lerjordsarealer. For ca. halvdelen af lerjordsarealerne i interviewundersøgelserne var dræningsprocenten >8 % og for kun 15-2 % af arealerne var dræningsprocenten <5 %. For de relativ få lerjordsarealer med lille dræningsprocent kan der være lokale forhold der spiller ind og som derfor ikke vil afspejle sig i lertykkelse eller i dybden af den kalkfri zone. Desuden kan der være arealer med et potentielt dræningsbehov, som af driftsmæssige eller økonomiske årsager ikke er drænet. Resultaterne tyder på, at landskabselement, farvekode og en parameter for dybere jordlag bør indgå i en model til estimering af drænbehov og muligheder for nedsivning. Modeller til beregning af dræningsprocent på grundlag af disse parametre er opbygget ved hjælp af GLMproceduren i SAS. Multiple korrelationer for disse modeller er vist i tabel 2. Der synes at være mulighed for at estimere drænbehov og muligheder for nedsivning rimelig sikkert for områder, hvor geologiske kort 1:25. foreligger og med nogen større usikkerhed, hvor de geologiske oplysninger stammer fra kort 1:2.. Tabel 1.2. Multible korrelationer mellem transformeret dræningsprocent og jordbundsparametre. Korrelation med data fra Hedeselskabets interviewundersøgelse Korrelation med data fra Landskontorets undersøgelse Jordbundsparametre antal Korrelation, r 2 Antal Korrelation, r 2 Landskabselement + Farvekode + Leret/sandet undergrund Landskabselement + Farvekode + Geologisk symbol, 1:2. Landskabselement + Farvekode + Geologisk symbol, 1:25. Landskabselement + Farvekode + Forenkl. geologisk symbol, 1:2. Landskabselement + Farvekode + Forenkl. geologisk symbol, 1: ,55,54,75,49,7 31,27,3,29,28,27 I DJF s Profildatabase med ca. 22 jordbundsprofiler er de enkelte profiler inddelt i 5 dræningsklasser, hvor dræningsklasse 1 er meget veldrænet jord og dræningsklasse 5 er meget dårlig drænet jord. Analyser af disse data viste dårligere korrelation mellem drænklasser og jordbundsparametre end fundet for data fra Landskontorets undersøgelse. Årsagen er ikke nærmere undersøgt, men kan være, at mange arealer med drænbehov er drænet for en årrække siden og at gleypræg mv., som er anvendt ved vurdering af drænklasse, derved er ændret. I tabel 1.3 er vist estimerede dræningsprocenter beregnet på grundlag af data fra Hedeselskabets interviewundersøgelser og modellen med farvekode, forenklet landskabselement og 6 G E U S
7 forenklet geologi 1:25.. Værdierne er tilbagetransformeret fra variablen D, der er defineret tidligere. Tabel 1.3. Estimerede teksturbetingede dræningsprocenter ved forskellige kombinationer af farvekode (tekstur i pløjelag), forenklet geologi 1:25. og forenklede landskabselementer. Forenklet geologi Farvekode 1-2 Hedeslette Bakkeø Moræne Farvekode 3 Hedeslette Bakkeø Moræne Farvekode 4-6 Hedeslette Bakkeø Moræne Grus Sand Ler Der er ikke estimeret drænbehov for hedeslette med leret undergrund på grund af manglende data. Desuden forekommer denne kombination sjældent. De estimerede teksturbetingede dræningsprocenter for bakkeø er overraskende store, hvor der er grus eller sand i ca. 1 m dybde. Det skyldes antagelig, at der på bakkeøer ofte i begrænset dybde er ler overlejret af grus eller sand. Dræningsbehovet skyldes i disse tilfælde de dybereliggende lerlag. Det skal dog også tages i betragtning, at datamaterialet har været begrænset for landskabselementet bakkeø. Anvendes geologisk kortlægning 1:2., hvor den mere detaljerede kortlægning 1:25. mangler, fås en gennemsnitlig teksturbetinget dræningsprocent for hele landet på 39 % for ikke lavbundsarealer med farvekode 1-6. De således estimerede dræningsprocenter er vist i figur 3. På grundlag af data fra den tidligere undersøgelse (Arealdatakontoret, 1985) kan forskellen mellem teksturbetinget og total dræningsbehov skønnes til ca. 9 % af de dyrkede arealer. Ifølge Aslyng (198) er ca. 49 % af landbrugsarealet drænet. Der er således god overensstemmelse mellem estimeret afvandingsbehov og aktuelle drænede arealer på landsplan. I forbindelse med Suså-undersøgelserne blev der indsamlet oplysninger om drænede arealer i Susåens opland. Der blev udsendt spørgeskemaer til 8 landbrug. Ca. halvdelen af spørgeskemaerne blev returneret. I tabel 4 er vist estimeret teksturbetinget dræningsbehov og drænede arealer beregnet på grundlag af besvarelserne. De drænede arealer omfatter her både teksturbetingede og recipientbetingede dræninger. Tages dette i betragtning er der rimelig overensstemmelse mellem estimeret dræningsbehov og drænede arealer. G E U S 7
8 Figur 1.3. Estimeret tekstur- og strukturbetinget afvandingsbehov på dyrkede arealer. Tabel 1.4. Estimeret teksturbetinget dræningsbehov og drænede arealer på ikke-lavbundsområder i 7 kommuner i Susåens opland. Kommune Estimeret dræningsbehov (%) Registrerede dræninger (%) Fuglebjerg Ringsted Næstved 6 62 Rønnede Holmegård Haslev 68 9 Suså Hedeselskabets oversigtkort over arealer, hvor der er projekteret eller udført dræning, er digitaliseret for 4 områder ved Grundfør, Mammen, Bjerringbro og på Stevns. Estimeret dræningsbehov og aktuel dræning på ikke lavbundsarealer er vist i tabel 1.5. Det fremgår heraf, at der for Stevns er rimelig overensstemmelse mellem estimeret dræningsbehov og aktuel dræning. For de øvrige områder er den registrerede aktuelle dræning langt mindre 8 G E U S
9 end det estimerede behov. Det kan skyldes en overvurdering af dræningsbehovet i disse områder. Den væsentligste årsag er dog sandsynligvis, at en stor del af dræningerne ikke er registreret, enten fordi de er udført af andre end Hedeselskabet eller fordi ældre dræninger ikke er registreret. En stor del af lerjordsarealerne var således ifølge Aslyng (198) drænet allerede før år 19. Tabel 1.5. Estimeret teksturbetinget dræningsbehov og drænede arealer på ikke lavbundsområder registreret i Hedeselskabets arkiver for 4 områder. Total areal, ha Estimeret dræningsbehov, % Registrerede dræninger, % Stevns Grundfør Bjerringbro Mammen Konklusion Sammenfattende kan konkluderes, at det estimerede teksturbetingede drænbehov synes at være i rimelig overensstemmelse med kendte aktuelle dræninger. Verifikation af modellen kræver indsamling af oplysninger om drænede arealer ved interview, spørgeskemaer eller lignende. I nogle områder er en stor del af de drænede arealer således tilsyneladende ikke registreret i Hedeselskabets arkiver. 1.6 Litteratur Arealdatakontoret Afvandingsundersøgelsen i Danmark. Landbrugsministeriets Arealdatakontor. Aslyng, H.C Afvanding i jordbruget. Kulturteknik III. 3. Udg. DSR-forlag. 228 sider. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Boringsdatabasen, Jupiter. Hansen, B Drænvandskvantitet og kvalitet i Susåens opland. Suså-projekt. Rapport H19. Hansen, B Landbrugets gødnings- og arealanvendelse i 1983 og Interviewundersøgelser i syv mindre landbrugsområder. NPo-forskning fra Miljøstyrelsen, nr. A21. Hermansen, B. og P.R. Jakobsen. 2. Danmarks digitale jordartskort 1:25. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, version 2,, GEUS rapport nr. 81, 2. Hermansen, B., S.A.S. Petersen og C. Bjerregaard Digital kort over Danmarks jordarter 1:2. Geologisk kort over de overfladenære jordarter i Danmark. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, version 1., GEUS rapport nr. 47, G E U S 9
10 Kelstrup, N. og B. Hansen Arealanvendelse og geologi nitrat i grundvand. Miljøprojekt nr. 73. Miljøstyrelsen. Skriver, K. og J. Hedegård Undersøgelser over danske jorders dræningstilstand. Planteavlsarbejdet i Landbo- og Husmandsforeningerne, G E U S
Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen
Intern rapport Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereOMFANG, STATUS OG POTENTIELT BEHOV FOR DRÆNING PÅ DANSKE LANDBRUGSAREALER. Foredrag ved Plantekongres 2010 af Konsulent Svend Elsnab Olesen
OMFANG, STATUS OG POTENTIELT BEHOV FOR DRÆNING PÅ DANSKE LANDBRUGSAREALER Foredrag ved Plantekongres 2010 af Konsulent Svend Elsnab Olesen HVORFOR DRÆNE? Dræning har bl.a. indflydelse på: Jordtemperatur
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereBilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.
Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt
Læs mereVedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereNOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold
NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi
Læs mereGeologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereKUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING
KUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING Udvikling af et forvaltningsegnet værktøj til udpegning af pesticidsårbare sandarealer på baggrund af KUPAsand (Værkstedsområde Grindsted) Bo
Læs mereBilag 4. Analyse af højtstående grundvand
Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. november 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereSTORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND
Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mereIntern rapport. Jordtyper på lavbund A A R H U S U N I V E R S I T E T
Intern rapport Jordtyper på lavbund Opdeling af landbrugsarealer efter jordklasse (FK), georegion, kvartærgeologi og okkerklasse Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereMetodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser
Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser 4. Jordbundskortlægningen Erfaringer fra DJF s jordbundskortlægninger andre steder i landet har hidtil været, at der findes en betydelig jordbundsmæssig variation,
Læs mereNOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.
NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen
Læs mereOrø kortlægningsområde
Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mereLOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE
LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereVURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET
Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail
Læs mereSeminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans
Læs mereGreve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder
G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com
Læs mereBestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Læs mereBilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen
Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mere5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne
Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereNEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK
April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af
Læs mereResultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Læs mere6.3 Redox- og nitratforhold
Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge
Læs mereKORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER
KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER PETER THOMSEN, CHEFKONSULENT, GEOFYSIKER, VAND OG NATURRESSOURCER MARGRETHE DALSGAARD BONNERUP, INGENIØR, FORSYNING OG
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereIndsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mereUDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND
UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND Seniorforsker, ph.d. Hans Estrup Andersen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG
Læs mereNaturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver
Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og
Læs mereRyegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.
Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde
Læs mereWETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016
WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE April 2015 - Marts 2016 Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016 FORMÅL OG UDFØRELSE Forbedre forhold for Habitat naturtyperne: 2190: Fugtige klitlavninger
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereSammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
Læs mereProjektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III
Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereOm betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer
Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Søren Hansen Per Abrahamsen Mikkel Mollerup Marie Habekost Carsten Petersen Grundvidenskab og Miljø Dias
Læs mereVeje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand
Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand ATV Vintermøde 6. MARTS 2019 Erfaringer fra klagenævnsafgørelse Hvad er vigtigt at inddrage? Grundvandsdannelse Grundvandskemi (fund af pesticider
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereN-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?
N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger? Lærke Thorling Seniorrådgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV møde: Ny kvælstofregulering
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune
Læs mere3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data
3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data For at finde de jordegenskaber som rummer de nødvendige oplysninger til udpegning af særligt pesticidfølsomme områder og som kan fremskaffes med den mindste ressource
Læs mereBilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Læs mereViden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?
Viden vækst balance Rent grundvand med godt landmandskab Hvornår er der behov for særlige indsatser? Grundvandsbeskyttelse der virker Vores landbrugsarealer producerer både rigeligt og rent grundvand Godt
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 13. marts 2009 Århus Amt Program: Kl 13.30 : Nitrat i grundvand, hvor og hvor meget. Nitratfronten
Læs mereInformationsmøde om SFI
Informationsmøde om SFI Informationsmøde om statens udpegning af SFIsprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder i Billund den 24. marts 2015 & Odense den 25. marts 2015 Dagsorden Velkomst Præsentation af
Læs mereKONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand
KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand Forsker Heidi Christiansen Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE Rent drikkevand - kvalitet
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereGEOFYSISK KORTLÆGNING I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF AFVANDINGSSTRATEGI INDENFOR UDVIKLINGSOMRÅDER
GEOFYSISK KORTLÆGNING I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF AFVANDINGSSTRATEGI INDENFOR UDVIKLINGSOMRÅDER PETER THOMSEN, CHEFKONSULENT, GEOFYSIKER, VAND OG NATURRESSOURCER PRT@RAMBOLL.DK INDHOLD Problemformulering
Læs mereNaturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,
Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland
Læs mereNy simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord
Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereGrundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum
Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum Grundvandsgruppens udtalelser i forhold til Østhimmerlands Kunstgræsforenings ansøgning om etablering
Læs mereGrundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,
Læs mereAfprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt
Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, KUPA Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereMILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C
Til Høje-Taastrup Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni, 2017 MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C Revision 1 Dato 2017-06-29 Udarbejdet af Johanne Urup (JNU) Kontrolleret af Line
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs merePerspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning. Hvilken jordstruktur er hensigtsmæssig? ssig? Eksempler påp
Perspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning. Hvilken jordstruktur er hensigtsmæssig? ssig? Eksempler påp teknisk udnyttelse af jordstruktur til miljøform formål Knud Erik S. Klint
Læs mere1 Introduktion til den generelle funktionalitet
1 Introduktion til den generelle funktionalitet Applikationen består til højre af et kortvindue, hvor forskellige navigationsværktøjer kan vælges. Til venstre findes lag-panel der giver brugeren mulighed
Læs mereProcedure ved fravælgelse af nedsivning af regnvand i nye bydudviklingsområder
Procedure ved fravælgelse af nedsivning af regnvand i nye bydudviklingsområder 18. september 2018 Side 1 af 1 I vedlagte dokumenter er beskrevet, hvilke forhold der skal dokumenteres for at nedsivning
Læs mereOPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereJørlunde Østre Vandværk
BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt
Læs mereRåstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Tyvelse på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning Geofysik, boringer og modeller
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE
Høje-Taastrup Kommune November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE PROJEKT NATURA 2000 OMRÅDE Høje-Taastrup Kommune Projekt nr. 210563 Version 3 Projekt nr.
Læs mereFravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog
Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mere