Skiverod, hjerterod eller pælerod
|
|
- David Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund og vind spiller en ganske stor rolle Af Christian Nørgård Nielsen Træernes rodsystemer klassificeres i tre grupper efter den rodtype de har: skiverod, hjerterod eller pælerod (figur 1). Definitionerne, som tyske forskere fandt på i starten af 1960 ere, har siden dannet en global standard. Reelt set er der træarter der falder lidt uden for, men de tre klasser dækker rimelig godt over flere af vores mest kendte træarter. Skiverod Skiverodssystemet har rødderne tydeligt orienteret i enten horisontale eller vertikale retninger. Der er i reglen ingen skrå rødder. en mister meget tidligt sin rolle og kan sjældent genfindes i ældre træer. De horisontale støtterødder er til gengæld meget stærkt udviklede. Antallet af sænkerødder som udgår fra horisontalrøddernes underside, kan dog godt være betydelig. Eksempler er rødgran, sitkagran og ældre lærk (figur 1, 5 og 6). Hjerterod Hjerterodssystemet er kendetegnet ved at der i princippet dannes rødder i alle retninger, i glidende overgang fra vandret til lodret. Samtidig dannes der i reglen et betydeligt større antal hovedrødder end i skiverodssystemet. En dominerende pælerod kan i reglen ikke ses. Et eksempel på en SKIVEROD PÆLEROD HJERTEROD TRÆERNES SKJULTE HALVDEL Grønt Miljø sætter i artikelserien Træernes skjulte halvdel af Christian Nørgård Nielsen fokus på træernes rødder, deres funktion, struktur og vækstøkologi. Dette er den tredje artikel i serien der før har budt på Træernes skjulte halvdel og Den ideelle rodstruktur. De følgende artikler handler om hvordan miljø og mennesker påvirker rodsystemernes udvikling og struktur. Horisontalrod Sænkerod Figur 1: Skitse af de tre klasser af rodsystemer. Alle træarter begynder med en pælerodslignende struktur (kimroden) som derefter gradvist udvikler sig forskelligt. GENETIK OG MILJØ Genetikere skelner mellem genotype og fænotype. Genotypen henviser til egenskaber som alene skyldes genetiske effekter og som man kan beregne sig til. Fænotypen henviser til alle observerede egenskaber som er en blanding af genetiske og miljømæssige påvirkninger. De observerede egenskaber er lig med fremtoningspræget. Når vi graver rodsystemer op i skoven, får vi altid fænotypen, altså en blanding af genetik og miljø. For at få et overblik over typiske genetiske forskelle mellem træarter, må man opgrave mange træer fra forskellige lokaliteter og aldre. Forfatteren ledede i 90 erne et EU-projekt hvor vi undersøgte 1400 rodsystemer i 9 træarter på 19 lokaliteter i 5 lande. Figur 2: En uforstyrret pælerod i en ung skovfyr. 4 GRØNT MILJØ 1/2013
2 træart med hjerterod er bøg (figur 1, 7 og 8). ssystemet er kendetegnet ved at kimroden fortsætter med at udvikle sig kraftigt til en meget dominerende central gulerod i direkte forlængelse af stammen. Den vil undertiden dele sig i flere mindre vertikale pælerødder hvis rodspidsen bliver beskadiget. I reglen vil pæleroden - ligesom skiveroden - være bestykket med horisontalrødder og sænkerødder, men antallet af horisontal- og sænkerødder er ofte lidt højere. Eksempler er eg, skovfyr, almindelig ædelgran og ung lærk (figur 1, 2 og 3). Udvikles med alderen Alle træarter begynder i princippet ved kimplantestadet med at være domineret af en pælerod. Derefter kan pæleroden miste dominans. Det kan gå langsomt som hos lærk. Den kan op gennem de første to årtier have en meget kraftig og tydelig pælerod som dog går tabt i det ældre lærketræ. Hos bøg (hjerterod) og rødgran (skiverod) går pæleroden meget hurtigt tabt (figur 1). Skovfyr, eg og ædelgran danner pælerod og vil - hvis miljøet tillader - bevare en pælerod hele livet. Figur 2 viser den uforstyrrede pælerod i en selvsået ung skovfyr. I den mellemaldrende skovfyr i figur 3 har pæleroden delt sig i cm dybde. en i den gamle skovfyr i figur 4 er stødt på et hårdt jordlag i cirka 90 cm dybde hvor den har delt sig og udviklet en kraftig anden etages horisontalrødder. Disse fotos illustrerer flere ting: 1. Træarternes særlige karakterer bliver mere udprægede med alderen. 2. Miljøet spiller en stor rolle for hvordan genetikken formes i et det givne miljø. 3. Det kræver stor erfaring at tolke hvad der er genetik, og hvad der er miljø. For alle rodsystemer kan miljøet modificere den genetiske tendens meget. Se f.eks. i figur 4 de mere skrå nedadgående horisontalrødder i skovfyren. Tørre tal om tre klasser Forskellene mellem de tre typer rodsystemer kan sammenfattes som følger: Brækkede horisontalrødder Figur 3: en deler sig i 60 cm dybde men fortsætter videre i dybden. Mellemaldrende skovfyr. Figur 4: I denne gamle skovfyr flader pæleroden ud i cirka 90 cm dybde hvor den rammer et hårdt jordlag. GRØNT MILJØ 1/2013 5
3 Reelt set har egen en blanding af en hjerte- og en pælerod. Det viser at grænserne mellem de tre klasser er lidt flydende. Alligevel kan vi danne os et groft billede af de tre rodklassers fordele og ulemper. Ingen opfylder dog alle krav til et optimalt rodsystem. Figur 5: En yngre sitkagran har et typisk skivrodssystem. Her set fra siden. Figur 6: Samme sitkagran som figur 5, men set fra bunden. Unge skiverodssystemer har ofte problemer med symmetri og tilstrækkelig intensitet i sænkerødderne. ORIENTERING. Man ser den typiske vandret/lodret orienterede opdeling til horisontalog sænker-rødder i skiveroden (figur 5) og den mere pindsvineagtige rodfordeling i hjerteroden (figur 7). ssystemet har i reglen samme vandret/lodrette fordeling som i skiveroden (figur 2 og 3). RODANTAL. Antallet af rødder tæt på træet er større i hjerteroden end i skiveroden (figur 6, 7 og 10a). Pælerødder ligger tit mellem de to andre typer (figur 10a). Typisk er der kun 4-7 dominerende støtterødder i skiverodsystemer, men flere i pælerodssystemer og langt flere i hjerterodssytemer (figur 9 og 10a) RODSTØRRELSE. De enkelte dominerende horisontalrødder er væsentlig tykkere i skiverødder end i hjerterødder. Pælerødder ligger midt i mellem (figur 6, 8 og 10b). OVALITET. Grundet de færre og større rødder i skiveroden belastes disse også hårdest. De dominerende støtterødder får derfor mere reaktionsved og større ovalitet i rodtværsnittet (figur 10c). SYMMETRI. Fordi hjerteroden danner mange flere rødder, bliver rodsystemets symmetri i reglen bedre end i skiveroden (figur 6, 8 og 10d). Bemærk i 10d at den største vinkel mellem to støtterødder er hele 148 grader i gennemsnit for 12 træer. Derved formindskes rodpladens stivhed til under 30% (i forhold til teoretisk optimum) i den retning hvor støtterødderne gaber meget. Hos de øvrige rodtyper reduceres rodpladens stivhed ud mod det største rodgab kun til cirka 80% af optimum. RODINTENSITET. Kombinationen af et større antal rødder horisontalt, og i særdeleshed vertikalt (figur 6, 8 og 10e), giver i reglen hjerteroden bedre evne til at fastholde en rodkage end skiveroden. Røddernes nøgletal På basis af opdelingen mellem de små og de dominerende rødder (se figur 9) kan der beregnes nøgletal for rodtypernes basale karakterer (figur 10). Der er to eksempler på pælerodssystemer (skovfyr og eg), og de er på flere områder signifikant forskellige. Alsidig stiv rodplade Det er en fordel med en alsidig stiv rodplade. Tre faktorer skal sammen være opfyldt for at danne en sådan: Støtterødderne skal være meget tykke da stivheden stiger med diameteren i fjerde potens. Der skal være mindst 4 støtterødder. Og de dominerende støtterødder skal være i god symmetri da vinklen mellem dem ellers let kan komme op over de kritiske 120 grader. Som det ses i figur 10, danner skiveroden meget tykke støtterødder. Desværre er der for mange individer med kun 3 dominerende støtterødder, og vinklen mellem dem når 148 grader i gennemsnit. Skiveroden skaber derfor en meget stiv rodplade, men har tit mindst én retning hvor rodpladen er stærkt svækket. I reglen øges symmetrien dog noget med alder, og gennemsnitligt har skiverødder en forholdsvis god rodplade. Derfor ser man ofte væltede rødgraner ligge med stammen højt over jorden: Drejningsaksen i rodsystemet er så skubbet cm væk fra stammen. I hjerteroden er der i reglen mange støtterødder og en særdeles god symmetri, men støtterødderne er meget tynde og svage, og hjerterodens rodplade er derfor ikke ret stærk. Når bøgetræer vælter i storm, brækker støtterødderne tæt på stammen på grund af den svage rodplade. en har god symmetri og mellemstore rødder. Resultatet er oftest en regulær, men noget svagere rodplade. Dermed undgås de svagheder de to andre typer har. Årsagen til at skovfyr tit står med skæve stammer er de tynde og svage horisontalrødder, tab af pæleroden og en langsom udvikling af sænkerødder. En intakt pælerod Det er en fordel med en intakt pælerod. Den dannes naturlig- 6 GRØNT MILJØ 1/2013
4 vis kun i pælerods-systemet, men i praksis går pæleroden desværre ofte mere eller mindre tabt på grund af vores dyrkningsmetoder. Mange vertikalrødder Det er en fordel med et stort antal vertikalrødder. Dem finder man i hjerterodssystemer og i mange pælerodsarter. Dog danner skovfyr sænkerødder ret sent, og der er stor variation mellem skovfyrbevoksninger. Ofte danner hjerte- og pælerødder dog en tung og stabil rodkage som i høj grad er med til at stabilisere træet. Rodkagen hos skiverodssystemer bliver først stor i en høj alder og er ofte mindre stabil. Figur 7: Mellemaldrende bøg med en typisk hjerterod. Træet er lidt større og ældre end sitkagranen i figur 6. Stor roddybde Det er en fordel når vertikalrødderne går dybt ned. Udover rodkagedannelsen er det vigtigt for træets vandbalance. Især når træerne bliver ældre, spiller de dybe sænkerødder en vigtig rolle for træets vitalitet. Det er i meget høj grad jordbundsforholdene som er afgørende for roddybden (figur 11) og der er kun svage forskelle i roddybde mellem de tre rodklasser. Nogle arter, f.eks. eg, klarer sig dog bedre end andre i iltfattige jorder. Symmetri Det er en fordel når der er stor symmetri i horisontalrødderne. Det sikrer et ensartet træk i trækrødderne når vinden rusker, og gør rodkagen større Figur 8: Samme bøg som i figur 7. Hjerterodssystemer har en god symmetri og høj rodintensitet. Objektiv udpegning af dominerende støtterødder Akkumulering af røddernes tværsnitsareal, % Horisontalrødder rangordnet efter tværsnitsareal (1 er størst) Figur 9: Horisontalrødderne i 5 træarter vokset på sandjord. Hver kurve viser gennemsnit af 12 træer. Hvert træ er markeret af et kryds. Hvordan skelner man mellem store, dominerende støtterødder og alle de mange mindre? Det går til nød an på skiveroden i figur 6, men hvad med hjerteroden i figur 8? Man kan gøre som vist på figur 9. På X-aksen er horisontalrødderne rangordnet så roden med størst tværsnitsareal har nr. 1. På Y-aksen opsummeres tværsnitsarealet. For rødgran viser den røde kurve hvordan de enkelte rødders trinvise bidrag til totalen falder, jo længere ned i rangordnen en rod kommer. For rødgran udgør den største rod 38% af totalen. De fire største rødgranrødder udgør 76% af alle horisontalrøddernes samlede tværsnitsareal. Denne teknik bruges til at sætte en grænse mellem dominerende støtterødder og alle de andre. En rod er dominerende hvis den hører til blandt de største 80% af rodmassen. Som det kan aflæses i figur 9 betyder det at der er 4 dominerende horisontalrødder i rødgran, 6 i sitkagran og skovfyr, 10 i eg og 13 i bøg. I ældre træer og på andre jorder kan tallene ændre sig noget. Tallene stammer fra 56 og cirka 12 meter høje træer der voksede i Klosterhedens sandjord. Horisontalrødder blev målt med kompasretning og diameter 30 cm fra stubbens midte. Vertikalrødder blev målt med kompasretning og diametre i 30 cm dybde. GRØNT MILJØ 1/2013 7
5 og mere stabil. Her ligger hjerteroden i toppen, pæleroden i midtens og skiveroden i bund. Glidende overgange I tabel 1 er det forsøgt at give de tre rodklasser karakterer for de nævnte egenskaber. Det ses at forskellige træarter opbygger deres stabilitet på forskellig vis. Man ser også hvorfor skiverodssystemer tenderer til at være mindre stormstabile end de andre. Det er dog vigtigt at huske at de tre klasser er vores forsøg på at sætte system i virvaret og at der er glidende overgange. F.eks. har sitkagran med skiverod 5-10 dominerende støtterødder og flere sænkerødder end rødgran. På dybgrundede jorder begynder roden at ligne en hjerterod. Hvordan jordbunden kan modificere et rodsystems arkitektur er figur 11 et eksempel på. Det viser dybden af sænkerødder fra henholdsvis en vandlidende lerjord og en tør sandjord. Roddybden er åbenlys størst hvor jordbunden tilbyder rødderne et sundt miljø i stor jorddybde. Det skal mane til besindighed med at tillægge de genetiske forskelle for stor betydning. Træart spiller en meget stor rolle, men skabelse af et godt urbant rodmiljø er ligeså vigtigt. Man kan afslutningsvis spørge: Hvorfor skal vi vide noget om træarternes genetisk betingede rodarkitektur? Det skal vi bl.a. fordi vi ellers ikke kan afsløre og forstå vore fejl når vi mishandler træernes rodsystemer i vores daglige arbejde med træer. Figur 10. TRÆARTERS OG RODKLASSERS FORSKELLE Alle data er målt 30 cm fra centrum af stubben i jordoverfladen. Resultaterne er standardiserede så arterne er sammenlignet ved ensartet stammevolumen. Dataene er baseret på de samme 56 træer som i figur 9. Tabel 1 Rodsystemets egenskaber Skiverod Hjerterod Rodkagedannelse -(+) ++(+) +++ Stiv rodplade ++(+) ++ + Trækrodskomponent Trækrødder belastes jævnt Vertikalrødder i stor dybde??? Effektiv pælerod SKRIBENT Christian Nørgård Nielsen er forstkandidat, dr.agro. Han har i mange år forsket i træer og skovens økologi på Skov & Landskab, Københavns Universitet, og har nu eget rådgiverfirma, SkovByKon.dk. Skribenten har taget de billeder hvor ikke andet er anført. Figur 11: Effekten af jordbunden på roddybden. På en vandlidende lerjord begrænses røddernes vertikale udvikling af mangel på ilt i de nedre jordlag. Det modificerer stærkt sænkerøddernes udformning. 8 GRØNT MILJØ 1/2013
Anamorphic Widescreen
Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet
Læs mereBranchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereEn beskæring er en såring
En beskæring er en såring Træet tackler såringerne bedst når grenene er helt unge og tynde. Før man afskærer tykke grene bør man først fremprovokere en barriere Af Christian Nørgaard Nielsen Træstamme
Læs mereHvis du leder efter et billigt haveskur,
Den overdækkede hyggekrog giver skuret en ekstra dimension. Med plads til alle havens redskaber og en hyggekrog oven i købet overgår dette solide haveskur langt de skure, du kan købe dig til. Den solide
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereNotat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER
Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER Mange producenter står i disse år overfor afvikling af en eksisterende
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereGrønt Miljø 1 / JANUAR 2013
Grønt Miljø 1 / JANUAR 2013 SKIVEROD, HJERTEROD OG PÆLEROD Den genetiske styring af roden er stærk, men miljøet blander sig, især jordbund og vind. Side 4 UDBUDSBØLGE UDEN TOMMESTOK Flere udbud, tættere
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereFarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG
FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,
Læs mereLineær registrering. fremtidens bedømmelsessystem. Fagligt. Dansk Varmblods bedømmelsessystem
Lineær registrering fremtidens bedømmelsessystem Dansk Varmblods kåringskarakterer skal fremover suppleres med en lineær registrering af hesten, hvor hver egenskab vurderes ud fra de biologiske yderpunkter.
Læs mere7. forløb Træets forår
7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår
Læs mere- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de
Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev
Læs mereHvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling
FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Dorte Bodin Dresbøll
Læs mereSeniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække
Læs mereRenten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder
Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Små og mellemstore virksomheders rente på kassekreditten er faldet med 2 %-point de seneste 2,5 år. Det er positivt, men det er fortsat bemærkelsesværdigt,
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereSSOG Scandinavian School of Gemology
SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk
Læs mereREFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Læs mereHvad er en Klimaspand?
Hvad er en Klimaspand? En klimaspand er et primitivt komfur, der hjælper med at udnytte brændet bedre. På et normalt bål slipper meget af varmen ud til siden og det kan på den måde vare længe før man f.eks.
Læs mereKvalitet og styrke. Følgende generelle retningslinier kan hjælpe dig til at få sat et hegn, som fungerer godt i mange år.
Kvalitet og styrke En indhegning med hjorte rummer store værdier og det er derfor nødvendigt at sikre sig at hegnet er opsat på rigtig måde, samt at de anvendte materialer er af bedste kvalitet. Følgende
Læs mereUdspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)
Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,
Læs merefor matematik på C-niveau i stx og hf
VariabelsammenhÄnge generelt for matematik på C-niveau i stx og hf NÅr x 2 er y 2,8. 2014 Karsten Juul 1. VariabelsammenhÄng og dens graf og ligning 1.1 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1):
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereErfaringer med eftergivelige master
Erfaringer med eftergivelige master Anvendelse af eftergivelige master til vejudstyr er så småt ved at vinde mere og mere indpas på det danske vejnet. Af trafiksikkerhedsmæssige årsager er dette glædeligt,da
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs mereCOLUMNA. Registrering
COLUMNA Grebet Lys blikfang visdom Intelligence is like a light. The more intelligent someone is, the brighter the light Der ønskes en bro over Anker Engelundsvej I den østlige ende, som kan lukke det
Læs mereOptimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering
Opgaver Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om solsikke Opgave 1 Opgave 2 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om bobler Opgave 3 Opgave 4 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereVirkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant
Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske
Læs mereBåndsavsklingens tandformer Båndsavsklingens tandformer begrænses i hovedsagen inden for maskinsnedkeriet
Båndsavsklingens tandformer Båndsavsklingens tandformer begrænses i hovedsagen inden for maskinsnedkeriet til to typer: Hvertandsklinge til almindelig skæring Fig. 50a Hvertandsklinge Hverandentandsklinge
Læs merePraktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning
Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereTROLLA Græsopsamler 120 cm
TROLLA Græsopsamler 120 cm Artikel nr.: 12009 DK montagevejledning 2010/01 Kære kunde, Tillykke med dit nye Trolla produkt. Vi håber du vil få stor glæde af det. Kassen med dit nye Trolla produkt kan indeholde
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mereLOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE
LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereSKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov
SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereMotion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen
Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både
Læs mereGenerel montagevejledning for opsætning af balkon med balustre
Generel montagevejledning for opsætning af balkon med balustre Tillykke med dit køb af en balkon fra MinAltan.dk. Det er vigtigt, at du læser hele montagevejledningen og alle samlingsprincipperne grundigt
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Kinesisk cirkeltræning - arm og ben. Styrkeøvelse ben og knæ 4 FYSISK TRÆNING
Nr.9753 Nr.9752 Alder: 15-40 år - Tid: 30 min. Styrkeøvelse ben og 4 Øvelsen udføres som vist i videoen. Det er vigtigt at begge fødder peger lige fremad, og at den bagerste fod kun sættes i på forfoden.
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereRapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.
Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og
Læs mereØvelser til større børn
som bedrer bevægelse, styrke, balance og stabilitet i fødderne. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Tlf. 97 66 42 10 SÅDAN GØR DU ØVELSE
Læs mereBørneundersøgelse Grafrapport August 2014
Børneundersøgelse Grafrapport August 2014 10 9 8 9 Har du børn mellem 7 og 14 år? Base: Før screening (n=2084) 7 4 8% Ja Nej 2 Må vi stille dit barn nogle spørgsmål sammen med dig? Base: Før screening
Læs merei x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0
BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den
Læs mereParkeringsanlæg i beton Statiske udfordringer
1 COWI PowerPoint design manual Oversigt Problemer, især opnåelse af stabilitet ved skivevirkning i dækkene Mindre enheder med egen stabilitet Indspændte d søjler, op til tre etager Novo, Bagsværd Ro's
Læs mereLEKTION 22 FARVEBEHANDLING
LEKTION 22 FARVEBEHANDLING I hvert eneste spil skal man som spilfører tage stilling til, hvordan samtlige fire farver skal spilles. Derfor er dette et vigtigt område i selve spilføringen. Mange kombinationer
Læs mereIndsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:
Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereTørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:
Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en
Læs mereInstruktion havkajak
Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende
Læs mereLineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså
Lineære modeller Opg.1 Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Hvor meget koster det at køre så at køre 10 km i Taxaen? Sammenhængen
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereRygtespredning: Et logistisk eksperiment
Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereForslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:
Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs merePartiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereStabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.
Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereLodret belastet muret væg efter EC6
Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan
Læs mereDenne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator.
Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator. Tilykke med din nye vedvarende energikilde. Før montage af anlægget bør denne vejledning grundig læses igennem. For optimal ydelse
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereForældreundersøgelse
Forældreundersøgelse Grafrapport August 2014 Sp.1 I hvilket land er du født? 10 9 9 9 9 8 7 6 5 4 3 2 1 2% 2% 2% Danmark Vestligt land Østeuropæisk land Andet Forældre (n=1007) Kvinde (n=477) Mand (n=530)
Læs mereBrydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereNr. Hvornår Hvor mange år siden: 1 Du startede i skole 2 Du blev født 3 1982 4 Statsministerens fødselsår. (1966)
Observationer fra Dyrehaven & Bakken Dyrehaven: Hvis I kommer med tog til Klampenborg station, kan I evt. starte med at tage et smut forbi skovhuggeregetræet. Det står ca. 150 m. fra stationen, på vej
Læs mereUdrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.
Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen
Læs mereBrugertest af folkeskolen.dk
Folkeskolen.dk Brugertest af folkeskolen.dk Undersøgelsen er udført af Peytz Analyse via en exit-pop på folkeskolen.dk. Undersøgelsen blev foretaget fra d. 2. juni 14. juni 2010. I alt har 818 gennemført
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt 414 Skoven 10 2010 Nyt hus med træ til Skov & Landskab Forskning og akademiske uddannelser inden for skovbrug og landskab er
Læs mereKulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion
Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august
Læs mereInformation og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien
Information og træningsprogram Smerter i ryggen Fysioterapien Indholdsfortegnelse Hvilestillinger og løfteteknik side 2 Fra liggende til siddende stilling side 3 Siddestillinger side 4 Øvelser for ryggens
Læs mereNaemi Meditation. Værktøjer *l et liv i balance
Der findes rig*g mange medita*onsformer, med mange forskellige formål. Naemi medita*on er baseret på åndedræ?et og har *l formål at bringe din krop og dit sind i ro. Det er en medita*onsform jeg har udviklet,
Læs mereKom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem
Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse
Læs mereTypebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg
Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs
Læs mere1. De tre kabelsektioner 14,5 kilometer af forbindelsen kabellægges fordelt på tre strækninger.
1. De tre kabelsektioner 14,5 kilometer af forbindelsen kabellægges fordelt på tre strækninger. 1.1 Tebbestrup-Hornbæk (Gudenådalen) Et par km syd for Gudenåen ved Randers etableres en kabelovergangsstation
Læs mereskoven NATUREN PÅ KROGERUP
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereBLIV KLOGERE PÅ HØRETAB
BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB Hvordan ved du, om du har et høretab? Sandsynligvis vil du være den sidste, der opdager det. De fleste høretab sker gradvist over et så langt tidsrum, at man ikke nødvendigvis opdager
Læs mereMedarbejdertilfredshedsanalyse 2005
Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller
Læs mereKlikvejledning vandplaner April 2015
Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereForedrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009
Hesteklubben Equus April 2009 Foredrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009 Lioba bor sammen med sin mand og fem heste på en gård i Slesvig-Holsten. Hun har redet, siden hun var seks
Læs mereBørn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut
Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut Bilag 1: Markedsanalyse af spillefilm for børn og unge Oktober 2009 Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210
Læs mereSTAVGANG Gå rigtigt læs og gør det!
STAVGANG Gå rigtigt læs og gør det! DANMARKS STAVGANGSSKOLE Udgiver Redaktion Forfattere Foto Layout Tryk Distribution Danmarks Idræts-Forbund Jan Milandt Sanne Honoré, DGF Bente Nørgaard, DAI Sportsfoto/Jan
Læs mere