Landbrugets udvikling - status og udvikling

Transkript

1 Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26

2 Landbrugsdata status og udvikling Limfjordsamterne Limfjordens opland strækker sig ind i fire amter: Nordjyllands Amt, Viborg amt, Ringkjøbing Amt og Århus Amt I tabel 1 er vist, hvorledes oplandet er fordelt på de fire amter. Amt Samlet areal km 2 Opland til Limfjorden km 2 Procent af amtets areal i Limfjordsoplandet Nordjylland Viborg Ringkjøbing Århus Total Tabel 1. Oplandet fordelt på amter. (ref. Corinneopgørelse, DMU) Oplandet til Limfjorden udgør ca. 17,4 % af Danmarks areal. Arealanvendelsen. Arealanvendelsen inden for oplandet til Limfjorden fremgår af tabel 2. I alt km 2 Amt Landbrug km 2 Skov, natur, Bebygget, andet ferskvand km 2 km 2 Nordjylland Viborg Ringkjøbing Århus Total Tabel 2. Arealanvendelse inden for oplandet til Limfjorden. (ref. Corinneopgørelse, DMU) Det samlede dyrkede areal i Limfjordsoplandet udgør således ca ha svarende til ca. 2 % af det samlede dyrkede areal i Danmark. Det areal, der kan anvendes til husdyrgødning i oplandet til Limfjorden, kan skønnes til ca. 4.7 km 2, idet det i tabel 2 nævnte areal skal fratrækkes brakareal m.v.. Jordbunden.

3 Jordbunden i oplandet til Limfjorden er overvejende sandjord. I tabel 1 er vist jordbundssammensætningen. Jordtype Km 2 % af klassificeret jord Grovsandet jord Finsandet jord Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord 67 8 lerjord 13 2 Svær lerjord 12 humus Kalkholdigt jord 21 Tabel 3. Jordbundssammensætning i Limfjordens opland. (ref. Corinneopgørelse DMU). I alt udgør de overvejende sandede jorder ca. 9 % af oplandet (jordtyperne JB1-4), medens de overvejende lerede jorder udgør ca. 1 % af oplandet (jordtyperne JB5-1). Landbrugsstruktur. En landbrugsbedrift består af den eller de ejendomme (gårde), som en landmand eller et selskab driver. Strukturudviklingen inden for landbruget har reduceret antallet af landbrugsbedrifter markant i de sidste 2 år, jfr. figur 1. antal bedrifter planteavl husdyrbrug Figur 1. Udviklingen i antallet af husdyr- og planteavlsbedrifter i Danmark. (Ref. Danmarks Statistik)

4 Det fremgår af figur 1, at der er sket et fald i både planteavlsbedrifter og husdyrbedrifter på ca. 56 % fra 1984 til 24. I figur 2 er vist den tilsvarende udvikling i oplandet til Limfjorden. For planteavlsbrugene er der i Limfjordsoplandet sket en tilsvarende strukturudvikling, som er set på landsplan. For husdyrbrugene er strukturudviklingen gået stærkere i Limfjordsoplandet, idet der i oplandet er sket et fald i antallet af bedrifter på 62 % i den omtalte periode. Ca. 22 % af landets husdyrbrug ligger i Limfjordsoplandet. antal bedrifter planteavl husdyrbrug Figur 2. Strukturudviklingen i oplandet til Limfjorden.(Ref. Danmarks Statistik, idet udviklingen er beregnet ud fra data for udviklingen i Limfjordsamterne). Husdyrbestandens størrelse og sammensætning. I figur 3 er vist udviklingen i antallet af dyreenheder i oplandet til Limfjorden sammenlignet med Danmark. En dyreenhed, 1 DE, svarer til et indhold af kvælstof i gødningen på 1 kg. Ser man på udviklingen de seneste 1o år, viser figuren et fald på ca. 7 % på i antallet af DE både på landsplan

5 og i oplandet til Limfjorden. Udvikling i antal dyreenheder Millioner 3 2,5 2 Antal DE 1,5 DE Danmark DE Limfjorden 1, år Figur 3. Udviklingen i dyretætheden i Danmark og i Limfjordens opland (Ref. Danmarks statistik, idet udviklingen i Limfjordens opland er beregnet ud fra data for udviklingen i Limfjordsamterne. Det bemærkes, at faldet i dyretæthed i primært skyldes en ændret vurdering af, hvor stor en slagtesvineproduktion, der går til en dyreenhed). Husdyrtætheden har betydning for tabet af næringsstoffer til vandmiljøet. Der er ca DE i oplandet til Limfjorden svarende til ca. 1,5 de pr. ha landbrugsareal i 24. Landsgennemsnittet er ca.,93 DE/ha. Det bemærkes, at husdyrbedrifterne kun ejer ca. 45 % af landbrugsarealet, så produktionen er i høj grad baseret på forpagtninger og gylleaftaler. I nedenstående tabel 4.2 er vist dyresammensætningen i Limfjordsamterne for året 24. svin kvæg øvrige i alt Viborg, Århus Ringkøbing Nordjylland I alt Tabel 4. Husdyr målt som DE i oplandet til Limfjorden, 24. (Ref. Danmarks Statistik, idet sammensætningen er beregnet ud fra data gældende for Limfjordsamterne). I figur 4 er vist husdyrtætheden inden for Limfjordsoplandet

6 Figur 4. Husdyrtæthed inden for Limfjordens opland. Signaturforklaring indsættes. Ref. Basisanalysen for Limfjorden. I figur 5 er vist udviklingen i svine- og kvægbestanden i Danmark og i oplandet til Limfjorden målt i dyreenheder.

7 Udviklingen i svin og kvæg Millioner 1,4 1,2 1 Antal DE,8,6 Svin DE Danmark Svin DE Limfjorden Kvæg DE Danmark Kvæg DE Limfjorden,4, år Figur 5. Udviklingen i svine- og kvægbestanden i Danmark og i oplandet til Limfjorden målt i dyreenheder (Ref. Danmarks Statistik, idet udviklingen inden for Limfjordsoplandet er beregnet ud fra data gældende for Limfjordsamterne). Figur 5 viser, at det ovennævnte mindre fald i dyretætheden i Danmark og i Limfjordsoplandet fra 1994 og fremefter kan forklares ved et relativt stort fald i kvægbestanden og en svag stigning i svinebestanden (også gældende både på landsplan og i oplandet til Limfjorden). Produktion. Selv om der er sket et mindre fald i dyretætheden er der i den omtalte periode sket en stigning i produktionen af husdyrprodukter. I nedenstående figurer er vist udviklingen i produktionen af slagtesvin og produktionen af mælk i Limfjordsoplandet.

8 Slagtesvin Limfjorden stk år Figur 6. Udviklingen i produktionen af slagtesvin i oplandet til Limfjorden (Ref. Danmarks Statistik, idet udviklingen er beregnet ud fra data gældende for Limfjordsamterne). Der har været en stigning i slagtesvineproduktionen på ca. 25 % i perioden i , medens som nævnt antallet af dyreenheder for svin kun er steget med 4 %. Produktionsforøgelsen er altså sket uden en tilsvarende stigning i kvælstofindholdet i gødningen. Forklaringen er optimering af fodringen.

9 Mælkeproduktion Limfjorden mio. kg år Figur 7. Mælkeproduktionen i oplandet til Limfjorden (Ref. Danmarks Statistik, idet udviklingen er beregnet ud fra data gældende for Limfjordsamterne). Det fremgår af figur 7, at mælkeproduktionen i Limfjordsoplandet har været omtrentligt konstant i perioden , selvom malkekvægsbestanden er reduceret i perioden. Der har således været en produktivitetsstigning i perioden. Af figur 8 fremgår det, at høstudbyttet af korn har været stigende i perioden Variationer fra det ene år til det andet kan tilskrives klimatiske variationer.

10 16 mio. kg Høstudbytte korn Limfjorden Figur 8. Høstudbytte i mio. kg korn i Limfjordsoplandet for perioden (Ref. Danmarks Statistik, idet udviklingen er beregnet ud fra data gældende for Limfjordsamterne). Miljø En forbedret udnyttelse af husdyrgødningens kvælstofindhold og forbedret fodring m.v. sammenholdt med udviklingen i produktionen af animalske og vegetabilske produkter har medført, at kvælstof- og fosforoverskuddet fra landbruget er faldet støt i perioden I figur 9 er vist et skøn for udviklingen i overskuddene i oplandet til Limfjorden.

11 1,4 1,2 1,8 N P,6,4, Figur 9. Indeks for udviklingen i kvælstof- og fosforoverskud inden for Limfjordens opland. (Ref. DMU og Danmarks JordbrugsForskning (idet det er forudsat, at Limfjordsoplandet følger udviklingen på landsplan, se Indeks for 1984 er sat til 1. Figur 9 viser et fald i kvælstofoverskuddet fra 1984 til 23 på 36 %, medens fosforoverskuddet er faldet med ca. 5 %. Overskuddet er beregnet som forskellen mellem de tilførte og fraførte mængder næringsstoffer og kan betragtes som et potentielt tab. Kun en del af tabet vil belaste vandmiljøet. En del af kvælstofoverskuddet vil således blive denitrificeret. Kvælstofoverskuddet i 24 er estimeret til ca. 43. tons. Dette kan således sammenholdes med en klimakorrigeret kvælstoftilførsel til Limfjorden på ca.15. tons (altså en kvælstofreduktion på ca. 66 %). For fosfors vedkommende vil en fortsat overskudstilførsel give en ophobning af fosfor i jorden. Mætningsgraden øges, og det medfører øget risiko for tab til vandmiljøet.

12 Forventet udvikling På landsplan regnes med en reduktion i husdyrholdet målt i dyreenheder på ca. 2 % frem til 215 (Ref. Miljøet og husdyrproduktionen, Dansk Landbrug 24). Dette fald vil alt andet lige give et fald i kvælstofoversskuddet. Faldet vil især ske på kvægbesætninger. Med de nuværende harmoniregler, hvor der kan tildeles 1,7-2,3 DE/ha på kvægbesætninger og 1,4 DE/ha på svinebesætninger vil den forventede ændrede dyresammensætning give en yderligere fald i kvælstofoverskuddet. Strukturudviklingen forventes at fortsætte således, at antallet af husdyrbesætninger vil falde til ca. 1/3 af det nuværende antal frem til 215.(Ref. Miljøet og husdyrproduktionen, Dansk Landbrug 24). Figur 1. Strukturudviklingen. Det forhold, at produktionen som følge af strukturudviklingen samles på færre anlæg, giver miljømæssige gevinster. Nye stalde indrettes med den nyeste viden, og produktionen vil flytte mod de meste robuste områder. Der forventes en reduktion af kvælstofudvaskningen på 13 % og en halvering af fosforoverskuddet i 215 som følge af initiativer i medfør af Vandmiljøplan III. Der er indgået en politisk aftale om, at etablering, ændringer og udvidelser af husdyrbrug på husdyrbrug over 75 DE skal miljøgodkendes fra 1. januar 27. Det indgår i aftalen, at der i forbindelse med godkendelserne skal stilles krav til brug af ny teknologi og et særligt højt beskyttelsesniveau i forhold til at begrænse ammoniakfordampningen. Inden for ny teknologi kan peges på, at forædling af foderafgrøder tilpasset husdyrenes behov for næringsstoffer rummer store perspektiver for en miljøvenlig produktion. Der er også hurtige gevinster at hente på området fodringsteknologi, både mht. nedbringelse af ammoniakfordampningen og mht. reduktion af fosfor-overskuddet i den animalske produktion. Der kan samlet ventes en reduktion af kvælstofudvaskningen og fosforoverskuddet, som ligger over forventningerne i Vandmiljøplan III.