Verdensbilleder i oldtiden
|
|
- Egil Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste( dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan mennesket gennem historien først gennem tro og sidenhen via videnskab har ændret sin opfattelse af hvordan solsystemet er opbygget. Den sidste tekst er en kort opsummering indeholdende en model. Tekst 1 Verdensbilleder i oldtiden Når man går ude en klar nat og kikker på stjernehimlen, kan de færreste undgå at blive fascineret af synet. Mange begynder også at fundere over, hvordan det hele hænger sammen: Hvordan er universet opstået? Hvor stort er det? Og hvordan bevæger solen, månen og planeterne sig? Sådanne spørgsmål har mennesker stillet sig selv i årtusinder, hvilket gennem tiderne har ført til dannelsen af vidt forskellige verdensbilleder, altså opfattelser af universets opbygning. I denne tekst skal vi se nærmere på nogle af de tidligste verdensbilleder. Vi ved fra overleveringer, at man i oldtiden havde en ganske udviklet astronomi og f.eks. foretog systematiske observationer af himmellegemernes bevægelser bl.a. for at kunne lave kalendere. Det er imidlertid karakteristisk for oldtidens verdensbilleder, at man ikke havde videnskabelige, men mytologiske forklaringer på, hvordan universet var opstået og indrettet. Det vil sige, at man havde historier om, hvordan guderne havde skabt verden. Tilsvarende mente man, at det var guderne, der forårsagede solens op- og nedgang, månens vekslende faser og planeternes bevægelse. Først med grækerne opstod der en mere videnskabelig astronomi, hvor man forsøgte at forklare sine observationer rationelt, f.eks. ved hjælp af geometriske modeller.
2 Det ægyptiske verdensbillede De forskellige forestillinger om verdens opbygning gennem tiderne har som regel taget udgangspunkt i religiøse forestillinger kombineret med det, man ser, når man kikker sig omkring. Det man umiddelbart ser, når man står i et landskab, er således en (mere eller mindre) flad jord med en himmelhvælving over, hvorpå stjernerne sidder fast, og solen, månen og planeterne bevæger sig. Denne observation var grundlag for ægypternes verdensbillede omkring år 1000 f.kr. Det ægyptiske samfund var et veludviklet landbrugssamfund, som havde brug for at have styr på årstiderne. Til dette formål benyttede de bl.a. 36 stjernebilleder, som var jævnt fordelt i et bælte rundt langs himlens ækvator. I årets løb stod disse stjernebilleder, som hver svarede til en ægyptisk uge, på skift op lige før solopgang. Når et af disse stjernebilleder afløste det forrige, var der altså gået en ægyptisk uge. Det babyloniske verdensbillede Babylonierne identificerede planeterne med deres hovedguder og troede på, at de havde betydning for landets økonomi og styring. Derfor var de babyloniske astronomer kongens embedsmænd, som bl.a. skulle forsøge at læse gudernes vilje i planeternes stilling i forhold til stjernerne og give kongen varsler på det grundlag. Forestillingen om, at planeterne skulle have indflydelse på menneskers skæbne, er altså et levn fra babyloniernes verdensopfattelse. Fig.1: Tabel brugt til at holde styr på månens & planternes bevægelse Babyloniernes evne til at forudsige astronomiske fænomener skyldtes, at de ved at observere regelmæssigt over en lang periode opdagede et system i himmellegemernes bevægelser. Derimod havde de ingen korrekt geometrisk teori for universets opbygning. For at holde styr på månens og planeternes bevægelse på himlen lavede babylonierne detaljerede tabeller over deres position til bestemte tider (fig.1).
3 Verdensbilleder i middelalderen og renæssancen I det antikke Grækenland udviklede bl.a. naturfilosoffen Aristoteles ( f.kr.) et verdensbillede med jorden som en kugle i hvile i centrum af et ligeledes kugleformet univers. Uden om jorden var der en række koncentriske kugleskaller eller himle, hvori solen, månen og planeterne bevægede sig i cirkulære baner. Cirkelkurven blev valgt, dels fordi man kunne observere, at himmellegemerne med regelmæssige mellemrum kom tilbage til de samme positioner på himlen og derfor måtte følge en lukket kurve, dels fordi cirklen for grækerne repræsenterede den mest fuldkomne form. Stjernerne sad ifølge de græske naturfilosoffer fast på den yderste kugleskal, og uden for den fandtes der overhovedet ingenting (fig.2). Dette antikke verdensbillede holdt sig næsten uændret frem til renæssancen, hvor der skete nogle store omvæltninger i menneskets opfattelse af universets opbygning. Det betød, at man fik en model, som var bedre i overensstemmelse med den fysiske virkelighed samtidig med, at mytologiske og religiøse forklaringer på naturfænomenerne blev erstattet af mere rationelle teorier. Derfor betød ændringerne i verdensbilledet også store ændringer i menneskets opfattelse af sig selv og sin position i universet. Fig.2: Det antikke verdenssyn med jorden som centrum i universet Det middelalderlige verdensbillede Efter at romerriget gik i opløsning, forsvandt kendskabet til den græske videnskab i Europa, men det antikke verdensbillede overlevede i den arabiske verden. I det 11. og 12. århundrede genopdagede europæiske videnskabsmænd imidlertid den græske litteratur og videnskab gennem kontakter til arabiske videnskabsmænd i Spanien. Efterhånden udkom de gamle græske skrifter derfor i latinske oversættelser og fortolkninger. I løbet af middelalderen blev det genopdagede antikke verdensbillede kombineret med katolsk filosofi og teologi. Det middelalderlige verdensbillede var altså en syntese af den aristoteliske naturopfattelse og den kristne livsanskuelse.
4 Det kopernikanske verdensbillede Den mand, som mere end nogen anden gjorde op med det geocentriske verdensbillede, var den polske matematiker, astronom, læge, jurist og teolog m.v. Nicolaus Kopernikus ( ). Han studerede i sin ungdom på forskellige europæiske universiteter og blev i 1503 doktor i kirkeret. Resten af sit liv virkede han som kirkelig embedsmand. Gennem astronomiske studier bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af kalendere blev det klart for Kopernikus, at det geocentriske verdensbillede (fig.3) ikke kunne give en tilfredsstillende beskrivelse af himmellegemernes observerede bevægelse på himlen. Han foreslog i stedet et heliocentrisk verdensbillede, som f.eks. gjorde det nemt at forklare, hvorfor planeterne Merkur og Venus altid befandt sig i nærheden af solen på himlen. Ligeledes kunne planeternes retrograde bevægelser (altså dette at de sommetider ser ud til at bevæge sig baglæns) forklares med, at jorden ganske enkelt overhalede dem indenom. Hvis det var rigtigt, at jorden ikke var i hvile midt i universet, men i løbet af året bevægede sig i forhold til stjernerne, skulle dette kunne måles. Selvom Kopernikus model for solsystemet i princippet var rigtig, kunne den ikke beskrive planeternes bevægelse helt præcist. Men på grundlag af Tycho Brahes detaljerede observationsdata kunne den tyske astronom Johannes Kepler ( ) efter næsten 20 års regnearbejde forbedre Kopernikus model, så den kom til at passe til virkeligheden. Fig.3: Tegning af det geocentriske verdensbillede, med jorden i centrum
5 Galilei og den moderne fysiks gennembrud Den italienske matematiker, fysiker og astronom Galileo Galilei ( ) regnes ofte som en af den moderne naturvidenskabelige metodes grundlæggere. Siden oldtiden havde de lærdes opfattelse af naturen i høj grad været præget af den verdensforståelse, som var udtænkt af den græske naturfilosof Aristoteles ( f.kr.). Selvom han principielt mente, at al naturerkendelse måtte begynde med sanseerfaring, må hans verdensforståelse ikke desto mindre betragtes som et spekulativt system, som især gav filosofiske forklaringer på naturfænomenernes årsager. Galilei var i første omgang ikke særligt interesseret i fænomenernes årsager. Derimod mente han, at man så præcist som muligt skulle Fig.4: Maleri af Galileo Galilei ( ) undersøge deres fænomenologi, dvs. deres opførsel under forskellige forhold. Dette kunne f.eks. gøres ved hjælp af enkle, kontrollerede eksperimenter. Ved at kombinere kvantitative målinger (bl.a. optælling) derfra, med matematiske ræsonnementer, kunne man så forsøge at opstille teorier for naturens opførsel. Galileis kikkert I 1609 hørte Galilei, at en hollandsk brillemager ved hjælp af et par linser havde lavet et instrument, som kunne få fjerne ting til at se ud, som om de var tættere på. Galilei gik derefter i gang med at bygge lignende kikkerter selv, og som den første nogensinde brugte han dette nye instrument til at studere solen, månen, planeterne og stjernerne. Derved gjorde han en lang række opdagelser, som bekræftede hans formodning om, at verden var indrettet helt anderledes, end Aristoteles og Ptolemaios m.fl. havde forestillet sig. I sit hovedværk Principia fra 1687 gav den engelske fysiker Isaac Newton ( ) den nuværende fysiske forklaring på planeternes bevægelse. Kilde: Version okt
6 Verdenssyn Tekst 2 Gennem historien har vi haft forskellige verdenssyn (ifølge tekst 1). De forskellige verdenssyn har til enhver tid opfyldt det behov som mennesket har haft for få forklaret vores placering i verden og årets gang. Der har været en løbende udvikling af menneskets verdenssyn omend den til tider har gået temmelig langsomt og endda gået baglæns. Det der ligger til grund for det moderne verdenssyn, er troen på naturvidenskaben, der underbygges af eksperimenter og matematik, frem for filosofi, religion og overtro. Specielt Newton fremhæves som den moderne naturvidenskabs fader og hans viden underbyggede det verdensbillede som Kopernikus i 1500 tallet fremsatte med solen som centrum. Det er forståeligt at de første verdensbilleder havde jorden som centrum (geocentrisk verdensbillede). Men den videnskabelige udvikling med flere og bedre observationer af de planeter der ligger langt væk fra solen gjorde at den geocentriske model ikke længere kunne bruges. Det gav altså ingen mening at tro på en model hvor man fastholdt jorden som centrum. Derimod gav det langt bedre mening at solen var systemets centrum. På den måde kunne man forklare de ting man observerede ude i rummet. Kopernikus var den første der tog det fulde spring og flyttede solen som værende centrum for solsystemet (heliocentrisk verdensbillede) - efterfølgende indså Kepler at planetbanerne ikke kunne være cirkelformet, men derimod måtte være ellipseformet og dermed var det moderne verdensbillede fuldendt. Efterfølgende har naturvidenskaben bekræftet Keplers verdensbillede, via mere og mere præcise observationer (bl.a. Gallio var den første til at udnytte kikkerten til at fortage systematiske og præcise observationer af solsystemet). Endelig i 1687 underbyggede og beviste Isaac Newton med matematik og fysik det moderne verdensbillede den moderne fysik var født. Signatur forklaring Jord Sol Planeter Geocentrisk verdensbillede Heliocentrisk verdensbillede(1) Heliocentrisk verdensbillede(2) moderne verdensbilled Jorden i centrum Solen i centrum. Jorden og planeterne bevæger sig i cirkler rundt om solen Solen i centrum. Jorden og planeterne bevæger sig i ellipser rundt om solen Model LDK / MW
Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer
Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber
Læs mere. Verdensbilledets udvikling
. Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på
Læs mereVerdensbilleder Side 1 af 7
Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt
Læs mereVerdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium
Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...
Læs mereFigur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632.
Indledning Når man hører fortællinger om fysikkens historie, virker det ofte som om, der sker en lineær, kontinuert udvikling af naturvidenskaben. En ny og bedre teori afløser straks ved sin fremkomst
Læs mereDen syvende himmel. Ib Michelsen. Ikast
Den syvende himmel Ib Michelsen Ikast 2018 Antikken Den syvende himmel Aristoteles Filosof og matematiker (384f.v.t. 322 f.v.t.), Platons elev, samler Antikkens viden op, som senere overtages af og indgår
Læs mereSolsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner
Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet
Læs mereTYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske
Læs mereKeplers love og Epicykler
Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således
Læs mereVERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.
Læs mereVerdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder
Side 1 Til læreren Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Alle kulturer har til enhver tid forsøgt at forstå indretningen af deres omgivelser. Hvor lurer farerne, og hvor uddeler naturen gaver.
Læs mereNaturlove som norm. n 1 n 2. Normalen
Normalen u n 1 n 2 v Descartes lov, også kaldet Snels lov (efter den hollandske matematiker Willebrord Snel (1580-1636), som fandt den uafhængigt af Descartes), bruges til at beregne refraktionsindekset
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Historiens største sammenstød mellem religion og videnskab Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Historiens
Læs mereJorden placeres i centrum
Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale
Læs mereKortlægningen af den ydre og indre verden
en start på. Derefter sker det ved udviklingen af et vidensproducerende system, hvor forskningsinstitutioner, læreanstalter, eksperter, industrilaboratorier osv. indgår som helt centrale elementer. den
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Læs mereLad kendsgerningerne tale
de på, at det nok snarere var hjernen. Vesalius bog var banebrydende både ved at skabe grundlaget for en videnskabelig og på observation baseret anatomi, og ved at være en uhørt velillustreret lærebog,
Læs mereKeplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007
Keplers Love Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet Middelalderens astronomi var en fortsættelse
Læs mereProjekt 3.8. Månens bjerge
Projekt 3.8. Månens bjerge Introduktion til hvordan man kan arbejde med dette projekt. Det følgende kan integreres i et projekt om verdensbilleder, hvor man både kommer ind på diskussioner om at opnå erkendelse,
Læs mereNaturvidenskabelig grundforløb
Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,
Læs mereFormalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF
Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF På SG har vi i slutningen af 1.g en mulighed for at lave en mindre skriftlig opgave i historie i samarbejde med et andet af klassens fag. Formålet med
Læs mereKristina Schou Madsen Videnskabsteori
Denne opgaves formål er at redegøre for Kopernikus, Brahes, Keplers og Galileis forskellige roller i overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede. Nikolas Kopernikus (1473-1543)
Læs mereKeplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).
Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere
Læs mereTro og viden om universet gennem 5000 år
Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereNaturvidenskab og kristendom
Naturvidenskab og kristendom Paul Gauguin (1897) www.pepke.dk Naturvidenskab og kristendom Program: To skabelsesberetninger To sammenstød (1543 og 1859) Ét langt samspil Sameksistens? I begyndelsen skabte
Læs mereLærervejledning 7.-9. klasse
Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere
Læs mereKOSMOLOGIENS HISTORIE
KAPITEL 2 KOSMOLOGIENS HISTORIE I stort set alle kendte kulturer har man haft en kosmologi (læren om verdens struktur og udseende) såvel som en kosmogoni (læren om verdens skabelse eller tilblivelse).
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mereUdgivet af Science Museerne ved Aarhus Universitet og Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune.
Lærervejledning 1 Tegningerne i ibogen er udført af Marie Dyekjær Eriksen Udgivet af Science Museerne ved Aarhus Universitet og Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune. 1. udgave 2013 ISBN 978-87-989649-4-0
Læs mereUniversets størrelse tro og viden gennem 2500 år
Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år Det synlige Univers er en million milliarder gange større end Tycho Brahe troede, og med ham alle kristne og arabiske lærde siden grækeren Ptolemæus Erik
Læs mereForside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt
Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.
Læs mereMennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen
Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord
Læs mereThomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden
Skriftlig opgave Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skrevet af Mikkel Mathiasen Juni 2007 1 Indledning og problemformulering Hele vores liv baserer sig på at træffe beslutninger
Læs mereAltings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth
Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.
Læs mereKapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden
Kapitel 1 Musik, matematik og astronomi i oldtiden Pythagoras store opdagelse Erkendelsen af en sammenhæng mellem musik og matematik går langt tilbage i tiden. Ifølge en legende blev forbindelsen opdaget
Læs mereFortællingen om universet
Fortællingen om universet Indhold Videnskabelige paradigmer og anomalier 3 Det Geocentriske Verdensbillede 4 Det todelte univers 5 Nicolaus Kopernikus (1473-1543) Solen er centrum 7 Tycho Brahe (1546-1601)
Læs mereOm tidernes morgen og hvad derpå fulgte
Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben
Læs mereAristoteles og de athenske akademier
lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Læs mereOle Christensen Rømer 1644-1710
Ole Christensen Rømer 1644-1710 Ole Rømer Født den 25. september 1644 i Kannikegade i Aarhus Boede i en ejendom ved Mindet (nær Åboulevarden 12) Flyttede til en ejendom i Skolegade efter en brand Student
Læs mereØvelse 1. bygges op, modellen
Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere naturvidenskaberne, og han søgte hele sit liv at finde de fysiske love,
Læs mereSANDELIG! INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
SANDELIG! STAKKELS PLUTO I 1930 opdagede en astronom fra den amerikanske delstat New Mexico et ganske lille objekt. Ved nærmere efterforskning viste det sig at bevæge sig i en bane omkring solen, der lå
Læs mereUniverset. Fra superstrenge til stjerner
Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2019 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik C Nicolai Volquartz
Læs mereFra Aristoteles til Newton Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie
Fra Aristoteles til Newton Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie Af Carl Henrik Koch, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Der foregik ikke en naturvidenskabelig
Læs mereMekanicisme og rationalisme
Ved ANDERS FOGH JENSEN Mekanicisme og rationalisme Om dualisme, rationalisme og empirisme under og efter det naturvidenskabelige gennembrud v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk 1. Det naturvidenskabelige
Læs mereAstrologi & Einsteins relativitetsteori
1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg - VUF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STK
Læs mereAntik og Moderne Kosmologi. Søren Hindsholm
Antik og Moderne Kosmologi Søren Hindsholm 14. april 2001 2 Indhold 1 Oldtiden 5 1.1 Mytologiske Verdensbilleder..... 5 1.2 Fra myte til spirende naturvidenskab 6 1.2.1 Den joniske naturloso 7 1.2.2 Pythagoræerne
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereTycho Brahes naturfilosofi
Humbach 07.2. 2. semester 2014 Gruppenummer 4 Tycho Brahes naturfilosofi Gruppemedlemmer: Viktor Jon Branner, Nina Rosentoft Christensen, Nanna Hegelund Gammelgaard, Line Emilie Balle Jensen, Stine Laybourn
Læs mereMundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium
Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereLinseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen
Linseteleskopet Et billigt alternativ - Unge forskere 2015 Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Abstract Formål: Formålet med projektet er at bygge billige linseteleskoper, der ville
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Mads Hoy Sørensen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Jesper
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start Okt. 2015) Lærer(e)
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
Læs mereNaturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:
Naturvidenskab Videnskab handler om at samle ny viden, så natur-videnskab er det ord, vi bruger om at samle ny viden om naturen. Når vi hører ordene videnskab eller naturvidenskab, er det første, der dukker
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE
Læs mereMundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium
Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse HTX 210 Teknologihistorie C Termin Efterår 2011 forår 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HTX Skjern HTX Teknologihistorie C Niels-Arne Hansen HTX210
Læs mereVerdensbilleder - Venus' faser
Verdensbilleder - Venus' faser Illustration 1: En model af Ptolemæus' armillarsfære til måling af himmellegemers positioner. Modellen er lavet af C. F. Delamarche i 1780. [4]. Af Michael Andrew Dolan Møller
Læs mereVerdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet
Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning gymnasiet. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning gymnasiet Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde
Læs mereSolformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior
Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jørgen Ebbesen Hold
Læs mereAristarchos af Samos (310-230 f.v.t.), græsk astronom; beskrev som den første det heliocentriske verdensbillede, hvor himmellegemerne kredser om
Aristarchos af Samos (310-230 f.v.t.), græsk astronom; beskrev som den første det heliocentriske verdensbillede, hvor himmellegemerne kredser om Solen. Aristoteles (384-322 f.v.t.), græsk filosof; opfattede
Læs mereProjekt 7.5 Inkommensurable størrelser i græsk matematik og filosofi
Projekt 7.5 Inkommensurable størrelser i græsk matematik og filosofi I den græske filosof Platons værk Menon beskriver han en dialog mellem Sokrates og adelsmanden Menon, og hvor Sokrates på et tidspunkt
Læs mereog noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg
Noget om ribben og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg Af K. Aa. Back Har kvinder og mænd lige mange ribben? Ja, selvfølgelig! Hvordan kan man dog finde på at stille så tåbeligt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereDet dobbelte bogholderi og centralperspektivet
aristoteliske opfattelser fandtes stadig, endda helt frem til 1600-tallet, hvor der så til gengæld opstod radikalt andre ideer. Men indtil da udvikledes de aristoteliske og ny-platoniske opfattelser sig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Jesper
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen
Læs mereDe første teorier 1om verden
De første teorier 1om verden Den græske astronom, matematiker og geograf Ptolemaios Geographia fra 150 e.v.t. indeholder instruktioner til at tegne kort over oikumene, dvs. over hele den beboede verden.
Læs mereNyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og
Læs mereSansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed
Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene
Læs mereUENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK
UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium INDHOLDSFORTEGNELSE 9. STOFFET... 3 Atomteorier... 5 10. MULIGHEDEN FOR BEVÆGELSE... 7 11. VERDENSBILLEDER... 11 12.
Læs mereRenæssancen i Norditalien
Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens
Læs mereDet kosmologiske verdensbillede anno 2010
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?
Læs mereEksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål.
Mundtlig eksamen fysik C side 0/20 1v 2009/2010 Helsingør Gymnasium Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål. Pga. skift af studieretning har nogle elever særlige forhold mht.
Læs mereEn fysisk model skabes Toner i en flaske
En fysisk model skabes Toner i en flaske Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 1. september 2010 Introduktion
Læs mereUniverset. Opgavehæfte. Navn: Klasse
Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2011/2012 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi
Læs mereVidenskabskronik: Jagten på jordlignende planeter
https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet
Læs mereOpgaver til Det lille Fagbibliotek
Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.
Læs mere