MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

Transkript

1 MUSEET PÅ VEN Lærervejledning klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere med Tycho Brahe, videnskaben, troen og tiden generelt, i forbindelse med jeres besøg på Tycho Brahe-museet. Materialet indeholder både en introduktion til hvordan man kan anskue renæssancen som periode, samt tre forskellige temaer: Tro, Videnskab og Hverdagsliv. Derudover rummer materialet også en del forskellige arbejdsspørgsmål, som kan sætte elevernes tanker i gang. Vi har samtidig også valgt at henvise til forskellige titler, som vi mener kan være gode at bruge i arbejdet, før og efter besøget, hvis dette ønskes. Jeres besøg på Tycho Brahe-museet kan kobles til mange forskellige fag, og niveauer. Eksempelvis kan besøget være i forbindelse med fagene: Historie, Dansk/Svensk, Matematik, Fysisk, Kemi, forskellige emneuger, samt tværfaglige forløb. Ligeledes har vores skoleprogrammer tre forskellige indretninger som I kan vælge imellem, alt efter hvad der passer ind i resten af jeres undervisning. Informationer om vores programmer findes på hjemmesiden. Vi håber på at denne vejledning giver os alle bedre mulighed for at kunne diskutere dybere og mere nuanceret, og sammen kunne dykke længere ned i Tycho Brahe og hans videnskab. Vel mødt!

2 Hvad er renæssancen? Renæssancen er en tidsperiode, der ligger efter middelalderen, og man siger at den i Norden starter omkring 1500 og slutter i den sidste del af 1600-tallet. Middelalderen, der ligger før renæssancen, er i mange år blevet set som en slags mellemtid. Den mellemtid man mente, der lå imellem de antikken og renæssancen, hvor man mente at menneskerne blev kloge igen. Målet for videnskabsmænd i renæssancen var ikke kun at opfinde nyt, men også at få videnskaben tilbage til det sted man mente, at den var i starten. Man mente at jo tættere man kom på det tidspunkt hvor Gud lavede universet, jo tættere kom man på at kunne forstå Guds ideer for hvordan verden så ud. Hvordan vi tror fortiden har været, hænger sammen med hvilke historier man fortæller fra fortiden. Tycho Brahe var en videnskabsmand, der levede i Skåne i renæssancen. På det tidspunkt var Skåne en del af danmark og Tycho Brahe var derfor dansk. Han er en af de videnskabsmænd som vi i dag mener er vigtig for hvad vi synes, der er videnskab. Grunden til det, var hans måde at arbejde på, den var helt ny på hans tid. Hvordan tror du at vores tid kommer til at se ud i fremtidens øjne? Ville du fortælle det samme om nutiden, som et barn fra en anden del af verden? Hvad er historie? Er historie vigtigt? Hvorfor/ikke?

3 Hvad er tro? I 1536 sker Reformationen i Danmark. Reformationen er en uenighed indenfor kirken, der handler om hvordan man skal tro på Gud. Det er dem der arbejder i kirken, der er uenige; har tro kun har noget med den enkelte og Gud at gøre, eller handler tro også om kirken og paven. Det er den tyske munk Martin Luther der kommer med de nye tanker, der i sidste ende fører til at kirken deles i flere dele. Sådan er det der stadig i dag. I Nordeuropa er man protestantisk, i andre steder i verden er mange katolske. Før reformationen var vi også katolikker herhjemme. I renæssancen troede de fleste herhjemme at universet var lavet af Gud og derfor måtte det være lige så perfekt som Gud selv. Man mente at Gud havde skabt verden perfekt. Men det perfekte gik i stykker dengang hvor Eva og Adam spiste af æblet i paradisets have. Guds klogskab mente man kunne ses i naturen, og klogskaben blev tydelig ved hjælp af matematikken. De matematiske mønstre gør universet nemmere at forstå for mennesker. Guds to bøger ; biblen og naturen, bliver set som to vigtige steder hvor man kan få noget at vide om universet. Videnskabsmændene ser på naturen for at kunne bevise at Gud findes gennem deres målinger af naturen. I renæssancen troede de fleste på Gud, også videnskabsmændene. Når man tror på at Gud har lavet verden, handler videnskab også om tro. I dag mener flere at videnskab ikke er rigtig videnskab, hvis man blander tro ind den, men på det her tidspunkt har troen også været en del af grunden til at man lavede videnskab. Der er stadig mange videnskabsmænd i dag som tror på at universet er skabt af en større kraft, måske Gud. Hvad er tro? Hvordan tror du? Hvorfor tror du at mennesker tror? Tror du i sidste ende at alt er skabt af en / flere slags Gud/er?

4 Hvad er videnskab? I dag tænker vi sådan på tiden, at mennesket hele tiden bliver klogere og dygtigere, i renæssancen ser man omvendt på det. Man ser på historien om verden, som at den er i evigt forfald. De ser blandt andet meget tilbage på det gamle Grækenland. Man mener at sandheden om verden står i de ældste bøger og man mener at man blandt andet skal se i bøgerne fra det gamle Grækenland, hvis man vil vide hvordan universet ser ud. Tycho Brahe brugte meget tid på at finde ud af hvor stjernerne står henne på himlen, men han ville også gerne finde ud af, hvordan stjernerne kommer til at betyde noget for menneskernes liv. Det første hedder astronomi og det andet hedder astrologi, og i dag kan man læse sit astrologiske horoskop i både aviser og blade. Med astrologi tænkte man at man kunne spå om en del af fremtiden. Ideen var at der fra Gud og englene, gennem stjerner og planeter kommer god og nogen gange dårlig energi ned til mennesker, dyr og planter. En anden god grund til at bruge tid på at finde ud af hvordan planeterne bevæger sig, er at man er i tvivl om det er jorden eller solen, der er i midten af universet. Hvis man måler på stjerne og planeter kan det være at man kan finde ud af det. Langt de fleste på Tycho Brahes tid tror på at jorden er centrum i universet. Ikke så mange år efter Tychos Brahe dør, går mange over til at mene at solen er centrum. I dag ved vi at der er flere centrummer i universet, men at solen er centrum for vores samling af planeter, det er det vi kalder et solsystem. Hvad man synes er rigtig videnskab, er forskelligt på forskellige tidspunkter i historien. I dag mener de fleste for eksempel ikke at astrologi er videnskab, men astronomi ses stadig som noget videnskabsmænd kan arbejde med. Hvad synes du en videnskabsmand er? Hvorfor undersøger mennesket verden? Synes du at vi har brug for videnskab?

5 Hvordan var hverdagslivet? I renæssancen var de mennesker der levede i Danmark delt på en helt anden måde end i dag, samfundet var indelt i lag som man kaldte for stænder. I toppen var kongen og adelen, i bunden var bønderne. Kongen og adelen var dem der havde penge, magt og jord. Men adelen havde også pligter. Til gengæld for de penge og den jord som kongen gav dem, skulle de hjælpe kongen med at styre landet. Kongen gik ud fra at de ville forsvare både ham og landet, i krig om nødvendigt. Kongen gav de vigtigste mænd fra adelen et stykke jord, som de kunne styre, dette kaldtes et len. Hvis man kom fra forskellige steder i samfundet, var det sjældent at man havde noget med hinanden at gøre. Hvis man var født som bonde, var det nærmest umuligt at være venner med en fra adelen. Man blev født til en bestemt plads i livet, uanset om man ville det eller ej. Mad i renæssancen var også meget anderledes end i dag. Blandt andet er vores mulighed for at gemme mad i dag helt anderledes. Dengang havde man hverken elektricitet eller køleskabe. Derfor skulle al mad saltes, ryges, tørres eller på anden måde gemmes, så det ikke blev for gammelt. I brøndene i de store byer skete ofte at vandet blev dårligt, i stedet lavede man en del øl ud af vandet. Når man laver øl, koger man vandet så de fleste bakterier forsvinder. Øllet var slet ikke ligeså stærkt som det er i dag og selv børn drak det. I dag koster krydderier ikke så meget, men i renæssancen skulle krydderierne transporteres hele vejen fra mellemøsten i karavaner til fods eller til hest. Det kunne tage lang tid og der var mange ting der kunne forsinke en sådan rejse, derfor var krydderier noget af det dyreste man kunne købe. Når ting er dyre at købe er det en god måde at vise at man har penge på. De rige og adelen brugte derfor mange forskellige krydderier i deres mad, for at vise hvor mange penge de havde. Man blev heller ikke lige så gammel i renæssancen, som i dag. Det er der flere grunde til, både sygdomme, der hvor man bor, og den mad man spiser, er vigtigt hvis man skal leve længe. Da man opdagede antibiotika gjorde det også en stor forskel. Før kunne man dø af sygdomme, som vi i dag kan behandle med antibiotika og som kan gå væk på bare et par uger. Igennem 1500 og 1600-tallet var der i Danmark mange store sygdomsudbrud, hvilket også betød meget for hvor gamle folk generelt bliver. Eksempelvis har der blandt andet været flere store pestudbrud, samt udbrud af kopper i renæssancen. Kan det også i dag betyde noget, hvem man kender eller er barn af? Bruger man stadig mad til at vise at man er rig eller vigtig i dag? Er der stadig store sygdomsudbrud i dag?

6 Ekstra opgaver Tycho havde mange forskellige valgsprog. Eksempelvis non haberi sed esse, som kan oversættes til ikke synes, men være. Lav ligesom Tycho dit eget valgsprog og oversæt det til latin, brug evt. google translate, eller en ordbog. Lav modeller i papmache, ler, eller andre materialer af hvordan man har forestillet sig verdensrummet og hvordan vi forestiller os det i dag, eller kom med dit helt eget bud. Der findes stadig en del bevarede opskifter fra renæssancen. Prøv at lave mad efter en renæssanceopskrift, kan du lide det? Tycho+Brahe/ htm Stjernekiggeren_Tycho_Brahe Renæssancen.htm For mere inspiration kan følgende bogtitler og links studeres nærmere Bogtitler Jonathan Lindström: Allt om Universum Åke Jönsson: Hunden Scotty og Tycho Brahes Hven Bi Skaarup: Renæssancemad. Opskrifter og køkkenhistorie fra Christian 4. s tid Links stjernerogplaneter.natmus.dk natmus.dk/salg-og-ydelser/undervisningog-undervisningsmateriale/undervisningsmateriale/ungdomsuddannelserne/danmarks-middelalder-og-renaessance kroppedal.dk/astronomi/blog-astronomi