Merons Riges Grundlov

Transkript

1 Merons Riges Grundlov Kapitel 1 Kongen og Hans Repræsentanter 1. Denne Grundlov gælder for alle dele af Merons Rige. 2. Regeringsformen er Monakisk, og alt magt over Merons rige ligger hos Kongen. Arvefølgen er som fastsat ved Tronfølgeloven. 3. Det er Kongen ret at udlicitere en del af sin magt til hans udvalgte repræsentanter. 4 Landets ledelse i tilfælde af Kongens umyndighed, sygdom eller fraværelse fastsættes ved Lov. Er der ved Tronledighed ingen Tronfølger, vælger den samlede adel en Konge og herefter fastsættes Tronfølgen. 5 Kongen er ansvarsfri; hans Person er fredhellig. Hans ministre og repræsentanter kan udelukkende stilles til ansvar for Kongen selv eller en rigsret.

2 Kapitel 2 Borgerne 6. Alle faste beboere der i længere end 2 måneders varighed, uden ophør, har indbetalt skat til Kongens repræsentanter, betragtes som en borger i Riget Meron. Stk. 2. Dette privilegie udstedes kun til racer af intelligent, eller semi-intelligent natur. Stk. 3. En races intilligens-status fastsættes af Kongens embedsmænd, og indskrives i Raceloven. Stk. 4. Et individs status som borger frafalder hvis personen frarejser riget, og udebliver fra at betale skatter i 6 efter hinanden følende måneder. Stk. 5. Alle borgere har ret til at få udstedt et bevis på deres borger-status af den lokale guvernørstand. 7. Alle Merons borgere har ret til at følge og praktisere en af Kongen anerkendt religion efter eget valg, uden at lide under forfølgelse eller diskrimination. Stk. 2. Skulle en given religion føre praksis der strider mod Kongens love frafalder denne ret. Stk. 3. Alle gejstelige kan ved brud på kongens love stilles til ansvar for en dommer, som enhver anden borger. 8. Alle Merons borgere har ret til at ytre deres mening efter velbefindende så længe denne ytrelse ikke strider mod Kongens love.

3 Stk. 2. Ved ytringer der stiler efter at undergrave Kongens, eller nogle af hans repræsentanters, autoritet frafalder denne ret. 9 Alle borgere har ret til at blive stillet for en dommer inden de kan erklæres skyldige i en forbrydelse mod kongens love. Stk. 2. Alle borgere har ret til at have et kompetent forsvar, der efter den anklagedes ønske skal stilles til rådighed af guvernørskabet. Kapitel 3 Rigsretten 10. Rigsrettens funktion og formål er at sikre at kongens repræsentanter straffes på retfærdig vis, for forbrydelser mod Kongen eller hans love. 11. En rigsret består af en direkte af Kongen udvalgt dommer, der har mandat til at nedfælde dom over Kongens repræsentanter. Stk. 2. I tilfælde af lov-brud begået af en af kongen udvalgt repræsentant skal der om muligt sendes en besked til Kongen, indeholdende de stående anklager samt beviser, Kongen vil herefter vurdere om han vil sende en Rigsdommer til at afsige dom, eller om anklagen frafalder uden retssag. Stk. 3. Proceduren omkring en Rigsret opstilles egenhændigt af Rigsdommeren.

4 12. I tilfælde af at det ikke er muligt at give besked til Kongen eller at det vurderes at den anklagede er til fare for rigets sikkerhed, kan der nedsættes en Nødsret. Stk. 2. Nødsretten består af 3 dommere der kan udpeges af den højest stående kongelige repræsentant der ikke er under anklage. Stk. 3. Efter endt retssag skal den anklagede sendes til hovedstaden, for at modtage sin straf, hvor han yderligere har en chance for at tale sin sag. Merons Riges Straffelov Kapitel 1 Straf og Strafbarhed 1. Det fastsættes hermed at alle straffe, for brud på de i denne og andre love angivne bestemmelser, skal fastsættes ved lov. 2. Det fastsættes hermed at alle straffe af korporlig karakter skal falde i en af de i denne paragraf angivne kategorier. Stk. 2. Korporlig straf af første grad, er en straf med døden til følge, dette være sig henrettelser af enhver art. Stk. 3. Korporlig straf af anden grad, er en straf med permanent skade til følge, det være sig afhugning af legemesdele eller straffe resulterende i brækkede knogler

5 etc. Stk. 4. Korporlig straf af tredje grad, er en straf uden permanente skader, det være sig, piskeslag, gabestok eller stokkeslag etc. 3. Ved skyld i tab af formue, pålægges erstatning svarende til det berøvede beløb. Stk. 2. Blive de berøvede genstande eller værdier returneret frafalder dette tillæg. 4. Alle straffe kan efter dommerens diskretion tillægges en juridisk straf. Stk. 2. Juridisk straf består i restriktioner der pålægges den skyldige, i form af tab af rettigheder tilgængelige for andre borgere. Stk. 3. Denne type straf kan aldrig underkende de i Grundlovens kapitel 2, 2 og 4 givne rettigheder. 5. Ingen anklaget person kan dømmes skyldig, uden at der af anklageren fremlægges bevis, det fastslår den anklagedes skyld uden for en hver rimelig tvivl. 6. Medskyld kan dømmes i en situation hvor en person medvirker til en forbrydelses udførelse, vidende om sine handlingers effekt. Stk. 2. Medskyld dømmes kun i situationer hvor den medskyldiges handlinger havde til direkte følge at

6 gerningsmanden var i stand til at udføre forbrydelsen. Stk. 3. Medskyld straffes efter de samme retningslinjer som selve forbrydelsen. Straffen kan dog aldrig overstige korporlig straf af tredje grad. Kapitel 2 Forbrydelser mod den offentlige Orden og Fred 7. Den der udøver eller truer med vold, uden våben, mod en person eller ejendom, kan straffes med bøde i omfanget 5-20 Falth, og med Korporlig straf af tredje grad. 8. Den der udøver eller truer med vold, med våben, mod en person eller ejendom, kan straffes med bøde i omfanget 5-50 Falth, og skal tillægges Korporlig straf af optil anden grad. 9. Den der opildner til vold i det offentlige rum skal straffes med bøde i omfanget 5-50 Falth. 10. Den der udøver vold med døden til følge kan straffes med bøde omfanget Falth, og skal tillægges Korporlig straf af optil anden grad. 11. Den der begår overlagt mord, kan straffes med bøde i omfanget Falth, og skal tillægges Korporlig straf af optil første grad. 12. Den der begår forsøg på overlagt mord skal straffes med bøde i

7 omfanget Falth og kan tillægges Korporlig straf af optil anden grad. 13. Den der udøver hærværk mod en anden persons egendom skal straffes med kompensatorisk bøde i samme omfang som skaden, med et tillæg på Falth, og kan yderligere tillægges Korporlig straf af optil anden grad. Kapitel 3 Ærbødighed 14. Den der udviser mangelfuld ærbødighed overfor Kongen, kan straffes efter hans Majestæts velbefindende. 15. Den der udviser mangelfuld ærbødighed overfor Kongens repræsentanter skal straffes med bøde i omfanget 5-10 Falth, og kan tillægges Korporligt af tredje grad. 16. Den der udviser mangelfuld ærbødighed overfor Retten skal straffes med bøde i omfanget 5-20 Falth, eller Korporligt af tredje grad. 17. Den der usandfærdigt og offentligt fremsætter udtalelser med det mål at håne, nedværdige eller på anden vis skade en anden borgers agtelse, kan straffes med bøde i omfanget Falth. Stk. 2. I tilfælde af usandfærdige hævdelser, der lægges til grund for en retslig anklage kan der tilægges korporlig straf af optil anden grad. Stk. 3. Ingen borger kan straffes for udtalelser med mindre disse

8 bevises usande. 18. Den der afgiver falsk vidne i Retten kan straffes med bøde i omfanget Falth, eller Korporligt af optil anden grad. Kapitel 4 Formueberøvelse 19. Den der begår tyveri, kan straffes med bøde i omfanget 5-50 Falth, samt korporligt i optil anden grad. 20. Den der tiltvinger sig adgang til andres formue gennem vold eller trusler om vold kan straffes med bøde i omfanget Falth samt Korporligt i optil anden grad. 21. For afpresning straffes den der forsøger at opnå personlig vinding ved at fremsætte trusler om skade på gods, frihedsberøvelse, anmeldelse af strafbare forhold, eller udgivelse af ærekrænkende information, med med bøde i omfanget Falth, eller Korporlig straf af optil anden grad, eller juridisk straf. 22. Korporlig straf af tredje grad pålægges den der i en måned bevidst undgår at betale sin skat, eller afbetale på anden offentlig gæld. Stk. 2. Skulle den anklagede være ude af stand til at afbetale på

9 sin offentlige gæld, frafalder den korporlige straf, og der kan efter dommerens velbefindende pålægges samfundstjeneste i stedet for afbetaling. Lov angående Trosretninger og Organisationer. Kapitel 1 Retningslinjer for Trosretninger 1. Det bekendtgøres hermed at følgende religioner har lov til at prædike deres guders ord, indenfor Merons Riges grænser: Vraal, Thephus, Arh-guderne, Elearri og V nor. Stk. 2. Rådet har ret til at fratage en lokal kirke dette privilegie, hvis det skønnes at denne kirkes forkyndelse er til skade for samfundet. Stk. 3. Rådet har ret til med kongens velsignelse at irettesætte, samt udstede bøde til kirker der ikke på passende vis plejer deres menighed, samt udfører deres opgaver overfor det øvrige samfund. 2. Det bekendtgøres endvidere at alle shaman-hekse har ret til at prædike deres overtro inden for Merons Riges grænser, såvidt de er godkendt af den lokale guvernørstand. Stk. 2 Alle nytilkomne shaman-hekse skal godkendes hos Rådet, før at de har ret til at prædike deres overtro. Stk. 3 Rådet har ret til at fratage en shaman-heks dette privilegie, hvis det skønnes at dennes forkyndelse er til skade for samfundet.

10 3. Det bekendtgøres ydermere at ingen andre religioner end de i 1-2 nævnte kan gives ret til at prædike, uden at dette er direkte godkendt af Hans Majestæt Kongen og bliver fastsat ved lov. 4. Templer opført på kongens jord og med hans Majestæts tilladelse, må udelukkende benyttes til religiøs praksis, herunder: Bøn, Messer, Helbredelse og andre kirkelige anliggender. Det er ikke tilladt at føre anden forretning end den af religiøs karakter i disse templer. Stk. 2 Som undtagelse står V nors bibliotek, der lovligt må være koblet til V nors tempel, grundet dets samfundsgavnlige karakter. Kapitel 2 Organisationer og Handelshuse. 5. Rådet har lov til at forbyde alle handelshuse eller organisationer, der driver deres forretning på en facon der ikke er gavnlig for samfundet. 6. Alle handelshuse og organisationer er forpligtet til at betale en tiendedel af alle finasielle indtægter som skat til Kongens repræsentanter. 7. Alle handelshuse forbydes at sælge alle former for dødelige gifte, samt genstande der er forbandede eller på anden måde behæftet med mørk magi. Stk. 2 Rådet har ret til ved lov at nedsætte lignende forbud mod andre varer hvis disse skønnes at være af samfundsskadelig karakter.