1. Spildevandsteknisk beskrivelse

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Spildevandsteknisk beskrivelse Indledning Aktiviteter Spildevandsmængder Processpildevand Kemiske stoffer Rengøring Renere teknologi Spildevandsteknisk vurdering Indledning Ionbytteren Skindvask Blegemiddel Detergenter Parfume og farve Andre stoffer i vaskemidlerne Andet Renere teknologi Kilder Vilkår Klage... 11

2 1. Spildevandsteknisk beskrivelse 1.1 Indledning RenoLink A/S er en anmeldepligtig virksomhed, som er omfattet af punkt E60 i Bekendtgørelse vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (Anmeldevirksomheder) /1/. Virksomheden har indsendt ansøgning om spildevandstilladelse d. 7. oktober RenoLink A/S er beliggende på Nørrelundvej 6, 2730 Herlev, matrikelnr. 18 du, Herlev. Virksomheden har cvr.nr og p.nr RenoLink ejes af Lasse Enevoldsen og Kim Manzer. Virksomheden er etableret i april 1997 og blev overtaget af de nuværende ejere i februar Der er 18 ansatte heraf nogle på deltid. Derudover er der 6 personer ansat i tilknyttede butikker. Den spildevandstekniske beskrivelse indeholder en beskrivelse af de miljøforhold, som knytter sig til spildevandet. Det primære formål med den spildevandstekniske beskrivelse er at identificere og kvantificere virksomhedens miljøbelastning. Sekundært kan virksomheden bruge den spildevandstekniske beskrivelse som udgangspunkt for etablering af systemer til egenkontrol af miljøbelastningen. I den spildevandstekniske vurdering er virksomhedens indretning og drift vurderet i forhold til den aktuelle lovgivning. Den spildevandstekniske vurdering udgør grundlaget for fastsættelse af vilkårene i afsnit Aktiviteter RenoLink renser og vasker tøj og gardiner for private og institutioner. Tøjet er hovedsagelig privat tøj fra diverse indleveringssteder. Der vaskes ikke traditionelt arbejdstøj. Gardinerne er hovedsagelig fra institutioner. Dundyner og puder vaskes sjældent. Der indkommer ca. 200 kg vasketøj om dagen. Derudover foretager virksomheden specialopgaver for andre renserier. Aktiviteterne kan inddeles i fire områder: renseriafdeling, vaskeriafdeling, damppres- og strygeafdeling og maskinrum. Der udledes ikke spildevand fra renseriafdelingen og damppres- og strygeafdelingen. Vaskeriafdelingen indeholder en vådrensemaskine, en tørretumbler, to industrivaskemaskiner og en almindelig vaskemaskine. En vådrensemaskine fungerer som en vaskemaskine, men kan anvendes til mere følsomme tekstiler. Der er flere muligheder for præcis indstilling af centrifugering, temperatur etc. I maskinrummet findes et ionbytteranlæg, som blødgør vandet og et aktivt kulfilter, som filtrerer ventilationsluft samt et dampanlæg. 1.3 Spildevandsmængder RenoLink bruger 3800 m 3 vand om året. Der afledes 2550 m 3 spildevand om året heraf 2200 m 3 processpildevand og 350 m 3 sanitært spildevand. De resterende 1250 m 3 bruges til vanddamp, som anvendes til presning af tøj. Spildevandet ledes direkte til offentlig kloak, som er en del af oplandet til Spildevandscenter Avedøre. Der er ingen genbrug af vand. Der arbejdes kun om dagen, dvs. at der ikke udledes spildevand om natten. Døgn- og timevariation ses i nedenstående skema.

3 Tabel 1 over tidsvariation i afledningen af spildevand m 3 gennemsnit per døgn maksimum per døgn gennemsnit per time maksimum per time processpildevand 6,1 10,4 0,25 1,3 sanitetsspildevand 1,0 1,5 0,004 0,3 i alt 7,1 11,9 0,29 1,6 1.4 Processpildevand Processpildevand kommer kun fra vaskeriafdelingen og ionbytteranlægget. Vaskemaskinerne anvender enten almindeligt vaskepulver eller desinficerende vaskepulver. Førstnævnte bruges til gardiner og andre stoffer, som ikke anvendes til beklædning, sidstnævnte til tøj. Skyllemiddel anvendes under alle vaske. Blegemiddel tilsættes, hvis der er særligt problematiske pletter. Vådrensning af skind foretages vha. eddikesyre. Derudover anvendes et imprægneringskemikalie for at gøre skind og andet overtøj vandtæt. Fikser bruges til at bevare farven på skind. Fikser- og imprægneringsmidlerne sprøjtes på materialerne i en kabine med udsugning. Hverken fikser- eller imprægneringsmidler ender i spildevandet. 1.5 Kemiske stoffer Følgende stoffer anvendes i vaskeriafdelingen og ionbytteranlægget: desinficerende vaskepulver alm. vaskepulver skyllemiddel blegemiddel ionbyttersalt eddikesyre imprægneringsmiddel fikser

4 Tabel 2 over stoffer der ender i spildevandet. stof produktnavn anvendelse forbrug per år indholdsstoffer desinficerende vaskepulver Vascandia HH336-2 vask af tøj i alt 1600 kg anioniske og nonioniske detergenter, zeoliter, natriumperborat, natriumkarbonat, TAED, enzymer, farve, polycarboxylater, CMC, optisk hvidt, natriumdisilikat, natriumsulfat, fosfonat, alm. vaskepulver skyllemiddel blegemiddel ionbyttersalt eddikesyre Vascandia HH324-2 Vascandia HH8537 Blegeessens SFK P. Brøste A/S København Eddikesyre 80% SFK vask af gardiner parfume, krystalvand anioniske og nonioniske detergenter, natriumtripolyfosfat, natriumperborat, natriumkarbonat, enzymer, farve, CMC, optisk hvidt, natriumsilikat, natriumsulfat, fosfonat, parfume, krystalvand vask af tøj og gardiner 600 l esterquat, farve, parfume vask af 2 l natriumhypochlorit plettede materialer ionbytning af 4250 kg natriumchlorid vand vask af skind 2 l eddikesyre 1.6 Rengøring Rengøring af vaskemaskiner og gulve etc. foretages med almindelige rengøringsmidler. Renserimaskinerne rengøres med særlige midler, men spildevandet fra rengøringen opsamles og sendes til Kommunekemi. 1.7 Renere teknologi RenoLink har undersøgt mulighederne for at rense og genbruge vandet fra vaskeriet. Det er ikke rentabelt, da vaskeriet er for lille.

5 2. Spildevandsteknisk vurdering 2.1 Indledning Miljøstyrelsen har i Spildevandsvejledningen /2/ opstillet grænseværdier for nogle få kemiske stoffer og parametre. Derudover har vejledningen opdelt organiske stoffer i tre kategorier: A-, B- og C-stoffer. A-stoffer er uønskede i spildevandet, da de er svært nedbrydelige og giftige. B-stoffer er ikke letnedbrydelige, men knap så giftige som A-stoffer. B-stoffer skal begrænses så vidt muligt og skal overholde de eventuelle grænseværdier. C-stoffer er letnedbrydelige og/eller ugiftige. De generelle grænseværdier for suspenderet stof og temperatur skal overholdes. Temperaturen skal holdes under 50 0 C, da høje temperaturer får flygtige stoffer til at fordampe. De flygtige stoffer kan være farlige for kloakarbejdere. Grænseværdien for suspenderet stof er fastsat for at undgå tilstopning af kloakkerne. 2.2 Ionbytteren Natriumchlorid eller bordsalt er ikke skadeligt, men grænseværdien for chlorid skal overholdes. For meget chlorid kan ødelægge kloakrørene. 2.3 Skindvask Eddikesyre vil være acceptabelt i spildevandet, da der bruges meget små mængder. Spildevandets ph-værdi skal dog ligge i intervallet 6,5-9, da ekstreme ph-værdier kan skade kloakrørene. 2.4 Blegemiddel Blegemidlet natriumhypochlorit kan danne persistente og toksiske chlorerede organiske forbindelser og er derfor klassificeret som B-stof i DHIs rapport Koordineret kortlægning af industri- mønt- og fællesvaskerier samt forslag til regulering af industrivaskerier /3/. Det anbefales at bruge et mere miljøvenligt blegemiddel. Natriumhypochlorit kan muligvis erstattes af andre blegemidler såsom brintoverilte (hydrogenperoxid), natriumperoxyborat eller natriumperborat. 2.5 Detergenter Detergenterne i vaskepulverne har en EC 50 på mellem 1 og 10 mg/l /4/. Detergenterne er letnedbrydelige, 90% nedbrydes i løbet af 28 dage i en standard OECD-test /5/. Det betyder at de klassificeres som C-stoffer ifølge Spildevandsvejledningen /2/. C-stoffer er relativt harmløse og der vil derfor ikke blive stillet grænseværdier for disse stoffer. Kationiske detergenter er ofte giftige og svært nedbrydelige, bortset fra esterquater /3/. Skyllemidlet indeholder netop esterquater /5/, hvilket er det bedste valg set fra et miljømæssigt synspunkt.

6 2.6 Parfume og farve Farvestofferne i vaske- og skyllemidlerne er unødvendige og kan være svært nedbrydelige og toksiske over for vandlevende organismer. De er derfor på listen over B-stoffer i DHIs rapport /3/. Farvestofferne bør udfases, da de ikke gør nytte og er skadelige. Parfumerne, som benyttes i Vascandias produkter, indeholder polycyklisk musk, campher og 2- pinene. Polycyklisk musk, campher og 2-pinene er ikke letnedbrydelige. Desuden er de muligvis bioakkummulerbare og kan være toksiske over for vandlevende organismer. Polycyklisk musk, campher og 2-pinene er kategoriseret som A-stoffer i DHIs rapport /3/. Linds Fabrikker, som producerer for Vascandia, har forsøgt at substituere parfumen, men kunderne insisterer på at beholde duften. Vascandia har oplyst, at under 0,01% af parfumen består af polycyklisk musk, campher og 2-pinene /4/. Koncentrationen af stofferne vil derfor være meget lille i spildevandet. Det vil være optimalt at substiturere polycyklisk musk, campher og 2-pinene, eller vælge andre vaskemidler. Da mængden af stoffet er så lille, vil Herlev Kommune ikke kræve, at stofferne skal fjernes fra spildevandet. 2.7 Andre stoffer i vaskemidlerne CMC (carboxymethylcellulose) er en celluloseforbindelse, som ikke er farlig for vandlevende organismer /6/. Perborat kan i høje koncentrationer være giftigt for fisk /6/. Det er kun vaskemidlet til tøj, som indeholder stoffet, og koncentrationen er maksimum 13%. Koncentrationen af perborat i spildevandet vurderes derfor være mindre end 0,05 g/l, hvilket forventes at være uproblematisk. Tetraacetyl-ethylendiamin (TAED) er en blegemiddelaktivator, som er ufarlig og letnedbrydelig /8/. Zeolitter anvendes for at binde kalken. Der er lavet omfattende undersøgelser af zeolitters toksisitet. Der er ikke konstateret effekt på laboratorierotter ved indtagelse, og heller ingen effekt på biologisk spildevandsrensning. Der er ikke observeret akut toksicitet ved forsøg med alger, forskellige typer fisk og makro invertebrater /7/. Enzymerne i vaskepulverne har en EC 50 på under 100 mg/l for dafnier /4/, men nedbrydes formodentlig hurtigt af bakterier /8/. Det vurderes at enzymerne er uproblematiske. Karbonat, polycarboxylater, silikat og fosfat er ikke problematisk for spildevandsrensningsanlægget i de aktuelle koncentrationer. Sulfat skal overholde grænseværdien, da sulfat kan omdannes til svovlbrinte som korroderer kloakrørene. Optisk hvidt og fosfonater er toksiske over for vandlevende organismer samt svært nedbrydelige. De er derfor klassificeret som B-stoffer i DHIs rapport /3/. Vaskemidler uden optisk hvidt og fosfonater bør foretrækkes.

7 2.8 Andet Olierester fra tøjet vil sandsynligvis ikke overskride Miljøstyrelsens krav. Der er lavet en undersøgelse, som viser at almindelig tøjvask ikke producere olieholdigt spildevand /3/. Der vil derfor ikke blive stillet krav til indholdet af olie i spildevandet. 2.9 Renere teknologi Der udledes minimale mængder A-stoffer i form af parfume. Derudover udledes forskellige B- stoffer. Virksomheden kan i forbindelse med renere teknologi overveje at substituere de stoffer, som er klassificeret som A- og B-stoffer: parfume, natriumhypochlorit, optisk hvidt, fosfonater og farvestoffer. Farvestofferne har ingen nytteværdi og kan derfor undværes uden problemer. Natriumhypochlorit kan muligvis erstattes af andre blegemidler såsom brintoverilte (hydrogenperoxid), natriumperoxyborat eller natriumperborat. Hypochlorit har desuden den bivirkning, at det gulner tekstilerne, hvilket kræver brug af optisk hvidt /3/. Optisk hvidt kan formodentligt undværes, hvis hypochlorit substitueres. Fosfonat stabiliserer blegemidlerne, men flere store vaskerier har udfaset stoffet, hvilket må betyde at det ikke er essentielt /3/. Det er vigtigt at man ikke substituerer et vaskemiddel med et andet, som er mere skadeligt for miljøet. Man bør derfor undersøge om nye vaskemidler indeholder A- og B-stoffer. Man kan enten indhente oplysninger om A- og B-stoffer fra fabrikanterne eller selv vurdere indholdsstoffernes miljøfarlighed. DHI har udgivet en rapport som udpeger miljøskadelige stoffer i vaskeribranchen /3/. Man kan også fravælge produkter med unødvendige stoffer såsom farve.

8 3. Kilder /1/ Bekendtgørelse vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (Anmeldevirksomheder) Miljømininsteriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 /2/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 Tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg 1994 /3/ Koordineret kortlægning af industri- mønt- og fællesvaskerier samt forslag til regulering af industrivaskerier, DHI Institut for vand og miljø 2001 /4/ Brev af 19. august 2002 fra Linds fabrikker /5/ Telefonsamtale med Henrik Jørgensen Linds fabrikker /6/ Pettersson Toxicity and detoxification of 25 Swedish detergent and 5 softener products 1996 /7/ Encyclopedia of Chemical Technology vol. 16 /8/ Fakta om miljø, vaske- og rengøringsmidler, Miljøstyrelsen og Forbrugerstyrelsen 1998

9 4. Vilkår RenoLink har søgt om tilladelse til afledning af processpildevand til det offentlige kloaksystem. Herlev Kommune har behandlet sagen ud fra følgende: ansøgning 7. oktober 1998 tilsyn d. 9. juni 2000 oplysninger tilsendt Herlev Kommune d. 13. september 2000 tilsyn d. 23. maj 2002 oplysninger fra Linds Fabrikker telefonisk og skriftligt 2002 Tilladelsen gælder afledning af spildevand til det offentlige spildevandsanlæg fra RenoLink Nørrelundsvej 6, matrikelnr. 18du Herlev. Tilladelsen gives i henhold til 28 i Lov om miljøbeskyttelse nr. 698 af 22. september 1998 på nedenstående vilkår. 1. Virksomheden må maksimalt aflede 3000 m 3 processpildevand til offentlig kloak om året. Afledningen skal dokumenteres f.eks. ved hjælp af en vandmåler, der registrerer det årlige vandforbrug, samt en måler der registrerer dampproduktionen. 2. Virksomheden skal foretage målinger af spildevandet, hvis kommunen forlanger det. Kommunen kan dog højest forlange målinger en gang om året. Målinger skal foretages under almindelig drift. 3. Prøvetagning og analyse skal foretages af et akkrediteret firma. Prøverne skal udtages og analyseres som beskrevet i tabel 3. Prøven skal tages, så der udelukkende analyseres på processpildevand. Virksomheden skal betale for prøvetagning og analyse. 4. Processpildevandet skal overholde nedenstående grænseværdier. Spildevandet vurderes at overholde grænseværdierne, hvis hver enkelt prøve overholder grænseværdierne. Tabel 3 over grænseværdier: stof grænseværdi målemetode bemærkninger sulfat 500 mg/l DS 286 flowproportionel døgnprøve chlorid 1000 mg/l DS 239/DS 249 flowproportionel døgnprøve ph 6,5-9 DS 287 ph skal være i intervallet 6,5-9. temperatur 50 0 C suspenderet stof 300 mg/l DS 207 flowproportionel døgnprøve 5. Hvis spildevandsproduktionen ændres i forhold til det i beskrivelsen oplyste, skal dette forinden meddeles Herlev Kommune, som skal vurdere, om ændringen kræver revision af tilslutningstilladelsen.

10 6. Herlev Kommune forbeholder sig ret til at ændre tilladelsens vilkår, såfremt forhold i recipient, på renseanlæg, i kloaknet, eller ny/renere teknologi ændres i forhold til godkendelsestidspunktet. 7. Der skal føres en driftsjournal, som kan fremvises på Herlev Kommunes forlangende. Driftsjournalen skal indeholde følgende: forbrug af vaskepulver forbrug af skyllemiddel forbrug af andre stoffer, som ender i spildevandet mængden af vasketøj vandmængde

11 5. Klage Afgørelsen kan påklages til Miljøstyrelsen. En eventuel klage skal sendes til Herlev Kommune som videresender klagen til Miljøstyrelsen. Klagefristen er d. 5. december En eventuel klage over miljøgodkendelsen har ikke opsættende virkning, for så vidt angår retten til at udnytte godkendelsen, med mindre Miljøstyrelsen bestemmer andet. Et eventuelt søgsmål skal være anlagt inden d. 8. maj Følgende er blevet underrettet om tilladelsen: Jord- og Betonarbejdernes Fagforening Hestemøllestræde 5, 1464 Kbh. K Københavns Amt Teknisk Forvaltning Stationsparken 27, 2600 Glostrup Embedslægeinstitutionen Herlufshomsvej 37, 2720 Vanløse Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 Kbh. Ø Friluftsrådet v/ Gunner Brusch Det Danske Spejderkorps Bastkær 1, 2765 Smørum Arbejdstilsynet Dyregårdsvej 5, 2740 Skovlunde Kvindeligt Arbejderforbund att.: Jane Bernth Edithsvej 2A, 2600 Glostrup Spildevandscenter Avedøre Avedøre Holme, Kanalholmen 28, 2650 Hvidovre Hovedstadens Udviklingsråd, Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby.