Information til lærere: Ladbyskibsgraven

Transkript

1 Information til lærere: Ladbyskibsgraven Ladbyskibsgraven er Vikingemuseet Ladbys fornemste oldsag og faglige centrum. I det flg. er der lidt komprimeret information om Ladbyskibet. Nøgleord: Udgravningen, museum, fundene i graven, tolkningen. Indhold Ladbyskibet bliver fundet og udgravet 1 Ladbyskibet bliver museum 2 Fra Nationalmuseet til lokalt museum 2 Ladbyskibsgraven arkæologisk set 2 Hvordan tolkes fundet? 5 Gravens indretning oldsagerne plyndringen 5 Hvad fortæller fundet? 5 Opgaveideer til de 4 missioner 7 Ladbylitteratur 8 Ladbyskibet bliver fundet og udgravet Apoteker og amatørarkæolog Poul Helweg Mikkelsen er den mand, der har betydet mest for udgravningen af Ladbyskibet. I 1934 var han i færd med at udgrave vikingegrave på Nymarkgårdens jord. Her var der også en lav forhøjning, hvor man under markarbejdet i efteråret stødte på nogle sten. Den lokale gårdejer bad apotekeren om at undersøge sagen, og en udgravning blev sat i værk. Efter en kort juleferie gik man i gang igen, og den 28. februar fandt kandidat Larsen (senere leder af museet i Odense) ud af, at der var tale om et skib. Et gravskib. Nationalmuseet blev tilkaldt, og udgravningen fortsatte som et samarbejde mellem Poul Helweg Mikkelsen og Nationalmuseet dog således at det var Helweg Mikkelsen, der bekostede udgravningen. Fundet af et gravskib fra vikingetiden var en sensation, og både pressen og befolkningen fulgte udgravningsarbejdet med stor interesse. Folk ankom med tog og på cykel fra hele landet. Ladbyskibet under udgravning. I forgrunden ses apoteker Helweg Mikkelsen. Foto: Nationalmuseet og Eigil Nikolajsen 1

2 Ladbyskibet bliver museum Der var lidt diskussion om, hvad der skulle ske med fundet efter udgravningen. Det endte dog med, at de fleste oldsager kom på Nationalmuseet og det, der var tilbage af skibsgraven, blev udstillet på fundstedet. Kr. Himmelfartsdag 1937 indviede man den kunstige gravhøj (betonhvælving dækket af jord og græstørv), som apotekeren ham igen havde bekostet. Skibets museumskarriere var startet. Både udgravningen og sikringen afladbyskibsgraven som museum var et varmt emne i pressen. Kilde: Apotekerens scrapbog; Foto: Eigil Nikolajsen. Ladbyskibsgraven, Danmarks eneste vikingeskibsgrav. Graven ligger på selvsamme sted, hvor den i sin tid blev fundet. Fra Nationalmuseet til lokalt museum Frem til 1994 var Ladbyskibet en del af Nationalmuseet, men herefter overtog det daværende Kertemindeegnens Museer. I 2007 blev der bygget en ny udstillingsfløj, hvor en del af originalfundene nu er udstillet sammen med bl.a. materiale fra Nordøstfyns vikingetid. Med virkning fra den 1. januar 2009 fusionerede Kertemindeegnens Museer og Nyborg Museum Østfyns Museer var en realitet. Ladbyskibsgraven arkæologisk set Det man fandt, var resterne af et krigsskib fra vikingetiden. Det var 21,5 m langt, 2,92 m bredt og 0,91 m højt, og det har haft 32 roere, dvs. 16 par årer. I forbindelse med begravelsen var det blevet slæbt op fra fjorden og anbragt i en grøft på en forhøjning på gravpladsen. Det lader til at mast og ror har været fjernet. Ud for midten af skibet ligger på begge sider de store vantringe af jern, som viser, hvor masten var gjort fast. 2

3 I dag er det de ca bevarede jernnagler, der afslører skibets form. Alt egetræ er forlængst rådnet bort. I forstavnen ligger det imponerende jernanker med kæde. 1:10 modellen viser, hvordan Ladbyskibet så ud i sine velmagtsdage. Foto: Eigil Nikolajsen. Den afdøde stormand blev gravlagt i skibets bageste halvdel, og med sig fik han en lang række genstande. Gravgaverne havde flere funktioner: de demonstrerede både hans egen magt og rigdom og slægtens formåen og position. Desuden skulle han bruge dem, hvor han kom frem han har nok håbet på Valhalla, Odins hal, hvor kun døde krigere kom hen. I det følgende omtales hans klædedragt og et udvalg af gravgaverne. Stormanden var klædt i en orientalsk eller orientalsk inspireret kaftan med små påsyningssmykker og guldbroderi. Påsyningssmykkene er et par cm. store. Foto: Nationalmuseet. Bæltespændet fra ladbyskibsgraven var lavet på et klosterværksted i Metz i Franken (Metz ligger i det nuværende Østfrankrig), og det er af massivt sølv. Det er [NN cm x NN cm]. Foto af tegning: Nationalmuseet 3

4 Kunstneren Lucy Bergströms bud på ladbyhøvdingens kaftan. Tegning: Lucy Bergström. En bemalet plade, måske rester af et panel, stod op ad skibets bagbords inderside. Rekonstruktion og foto: Nationalmuseet. Stormanden havde sværd, skjold og pile med (buen må jo også have været der, men den er der ikke fundet rester af). Han havde også ekstra tøj med i en lille kiste, og han havde en sølvtallerken med guldkant, et bronzefad og spande til mad og drikkebægre samt små knive, som måske har været til bordbrug. I skibets forreste halvdel var der gravlagt mindst 4 noget forskellige hunde og 11 heste. Hestene har mindet om nutidens islandske heste. Hvis vi med vore nutidige øjne havde betragtet hestene i Ladbygraven, ville vi have fundet det meget voldsomt. Her ses et udsnit af hestene i Dødeskibet i museets kælderetage. Til højre det vikingetidige landskab. Skib: Arne Jensen, heste: Povl Kjer, maleri: Ole Vedby.Foto: Povl Kjer. I graven var rester af en hundeline til fire hunde. Linen havde et forgyldt bronzesamlestykke, og det er dyreornamentikken på samlestykket, der tidsfæster graven til ca. 920 e. Kr. Tegning og foto: Nationalmuseet. Der var også hesteudstyr i graven, og der blev fundet dele af fem sæt. Én af hestene var i modsætning til de andre 10 iført sit hovedtøj, da den blev aflivet. Derfor går vi ud fra, at netop dén var stormandens yndlingshest. 4

5 I løbet af udgravningen blev der registreret godt 600 genstande eller fragmenter af genstande. Når en så stor del af materialet er fragmenteret, skyldes det bl.a., at graven har været forstyrret. Maks år efter gravlægningen trængte uvedkommende ind i graven, hvor de ødelagde og fjernede både genstande og måske også resterne af den døde selv. Hvordan tolkes fundet? Selve skibet er et fornemt krigsskib, som måske har været bemalet i gult og blåt. Et rigtigt prestigefartøj, der var en høvding værdigt. Der er ikke bevaret rester af mast, rigning og sejl, men der har været ca. 60 m2 sejl til Ladbyskibet. Det ved vi fra de sejladser med skibskopier, som Vikingeskibsmuseet i Roskilde har foretaget. Gravens indretning oldsagerne plyndringen Skibsgravsskikken kendes fra de nordiske lande hovedsagelig fra Norge. Det var kun de allerrigeste beskåret at få en skibsgrav. Skibet i sig selv var dyrebart, og udstyret i sådanne grave omfattede stort set, hvad der skulle være i en husstand. Og kvaliteten af de ting, der var givet med, var i en klasse for sig. Vi befinder os i samfundets top. Det er fristende at tro, at det var disse rigdomme, der tiltrak gravrøvere, men forholdene har nok været en anelse mere komplicerede. Den højtstående viking fra Ladby har hørt til de familier, der var med i kapløbet om magten, da rigssamlingsprocessen gik i gang. På den lidt senere Jellingsten, som er fra ca. år 965 e.kr. står der jo bl.a., at Harald Blåtand samlede Danmark. Monstro ikke, at Ladbymanden holdt på en forkert hest i den forbindelse? Plyndringen af graven var nok en politisk begrundet skænding af en overvunden fjendes grav. Højt at flyve, dybt at falde. Hvad fortæller fundet? Hele Ladbyskibsgraven og området ved Ladby udgør et kulturhistorisk hele: Gravplads, boplads, havn og helligsted. Der var både almindelige vikingegrave og den unikke skibsgrav på gravpladsen, og hvor der er en gravplads, må der også have været en landsby. Desværre ved vi ikke nøjagtig, hvor landsbyen har ligget, men den arkæologiske jagt fortsætter. Ligger den vikingetidige landsby eller gård under den nuværende landsby Ladby? Der har i hvert fald været én eller anden form for vikingeaktivitet i Ladby. Ligger den under den nuværende landsby Lille Viby lige ovre på den anden side af fjorden? Viby betyder bopladsen/landsbyen med eller ved helligdommen (oldnordisk vi = helligdom). Her må der altså have været en landsby med én eller anden form for hellig plads. Ladby betyder landsbyen med ladepladsen (:lille havn). Der er måske også fundet spor af denne lille havn henne ad stranden, lidt længere mod øst i forhold til gravpladsen og skibsgraven. Der er fundet klinknagler og rester af egetræ. På overgangen mellem Kerteminde Fjord og Kertinge Nor blev der i 1996 fundet en pælespærring på fjordbunden. Den kunne forhindre eller i det mindste forsinke sejladsen på fjorden. Ved Dræby har der muligvis været et dragested altså et sted, hvor skibe kunne trækkes over fra Kerteminde Fjord til Odense Fjord og vice versa. Det arkæologiske fundbillede tegner et miskmask af politik, magt og religion. Fornemme, fremmede oldsager afspejler forbindelser på højt politisk plan eller de kan betyde, at én eller anden har været så heldig at kunne erhverve dem i udlandet legalt eller illegalt. Det, at tingene er fundet i en grav, viser den gravlagtes og hans slægts høje status. Denne status og magt var bogstaveligt talt også synlig 5

6 i landskabet: graven selv, havnen, spærringen, religionsudøvelsen og så den landsby eller storgård, vi ikke har kendskab til endnu. Magtens landskab genskabt. Gravhøjen fra 1937 som beskytter Ladbyskibet. Den originale var 30 m i diameter, højden er ukendt. Dødeskibet i museets kælder. Her kan man se graven og landskabet omkring, som det hele så ud ved begravelsen. På væggen ses med jævne mellemrum et diasshov, der viser "Ladbyskibets sidste Rejse". Magtens landskab genskabt. Gravhøjen fra 1937 som beskytter Ladbyskibet. Den originale var 30 m i diameter, højden er ukendt. På billedet er der markeret, hvor pælespærringen lå. Foto: Nationalmuseet. 6