LADBYKONGENS GRAV EN HISTORIE OM VIKINGETIDENS DANMARK

Transkript

1 LADBYKONGENS GRAV EN HISTORIE OM VIKINGETIDENS DANMARK E ELEVHÆFT 1

2 Gravhøj 400 m INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion, læses af alle TEMA 1, Livet 9 TEMA 2, Døden 14 TEMA 3, Religion og tro 18 TEMA 4, Rejsen 22 2

3 Museum Skibsbyggeplads 3

4 Den eneste skibs-grav Skibs-graven i Ladby er den eneste skibs-grav fra vikinge-tiden i Danmark. Den ligger på den mark, hvor den blev fundet i Den er beskyttet af en ny jordhøj, som man kan gå ind i. 4

5 FUNDET AF GRAVEN 1934 Indledning En amatør-arkæolog fat på, hvis man fandt noget gammelt og Der var to om at finde graven. Den første spændende i jorden. Han var, hvad vi i dag var den landmand, der ejede jorden. Han ville kalde en amatør-arkæolog. Netop den hed Erik Eriksen. Han var ude at pløje i dag var han lige i nærheden. Man havde december Han ramte nogle store fundet en grav, som indeholdt et skelet fra sten med ploven. Han besluttede, at han vikingetiden. Mikkelsen ville også gerne se ville grave stenene op. Det er ikke så sjovt på metalspidserne. Han kunne ikke finde at pløje, når man hele tiden rammer på ud af, hvad de skulle bruges til. Han var store sten. Da han havde gravet et stykke nysgerrig nok til at tage dem med hjem. tid, fandt han nogle metal-spidser. Han Det blev jul og nytår. kunne se, at det ikke var helt almindelige metal-stykker. Han besluttede sig for at få fat på en mand, der hed Poul Helweg Mikkelsen. Han var apoteker (én der sælger medicin) i Odense. Han var kendt på Fyn, som den mand, man skulle have 5

6 ! Graven havde over besøgende det første år! Fundet af skibet Aviserne brugte store overskrifter. Det nye år var Allerede i februar Der var fundet en vikinge-skibs-grav var Mikkelsen ude ved stenene igen. i Danmark. Radioen fortalte også om Han havde taget sin gode ven Svend det fantastiske og spændende fund. Larsen med. De to gravede vide- I 1935 var der ikke noget, der hed re mellem stenene. De kunne ikke fjernsyn. Computere og internet kom forstå, hvad det var, de fandt. Mange først ca. 40 år senere. Mange men- små stykker rustent jern. Den 28. nesker ville gerne se graven med februar gik det pludselig op for Svend deres egne øjne. Det betød, at der Larsen, at det måske var resterne af det første år kom mere end et vikingeskib, de havde fundet. mennesker til graven. Ikke ret mange familier havde selv en bil i

7 En familie cyklede på sommerferie Kristi Himmelfartsdag 1937 blev den fra Hirtshals i Nordjylland og til Lad- nye gravhøj indviet. Apoteker Poul by. De brugte en uge på at køre ned Helweg Mikkelsen betalte, hvad det til Ladby. De blev én dag og cyklede så hjem igen. havde kostet at udgrave skibet og bygge beton-højen. Desuden købte Det nye museum han jorden, som graven og det Der blev bygget en over-dækning nye museum lå på. Han forærede af beton. Der blev lagt græs-tørv på. det hele til Nationalmuseet, som Det skulle se ud som om, graven lige så i al fremtid skulle passe godt på var blevet lavet. Danmarks foreløbige eneste vikinge-skibs-grav. 7

8 Se hvad aviserne skrev dengang 8

9 TEMA 1 LIVET VIKINGERNE OG LIVET HVORDAN LEVEDE DE? Intro På de kommede sider får I nogle ting at vide om vikingerne, og den tid de levede i. Læs grundigt igennem og prøv i gruppen at fortælle så meget, som I kan huske af teksten. 9

10 ! HANDEL Mange vikinger sejlede ud for at handle. De var købmænd. Mandens arbejde, når han var hjemme: Han brugte megen tid på sin gård. Han pløjede og såede i foråret. Han høstede i efteråret. Han fiskede og gik på jagt. Han arbejdede på huset og ordnede de ting, der gik i stykker. Nogle mænd ejede også et skib, og det skulle også laves, så det var klar til togt (sejle på tur). Kornet skulle bruges til mel til brød og grød. Han har også passet bikuberne. Fra dem fik man honning, som blev brugt til mjød. Man kan blive fuld af at drikke mjød. Mandens arbejde, når han var på togt: Vikingerne er nok mest kendt for at sejle ud på togt for at røve, plyndre og slå folk ihjel. Vikingerne skrev ikke så meget om sig selv, da ikke ret mange kunne skrive. Man brugte runer, som man ridsede i træ eller sten. Det tager lang tid at skrive selv små sætninger. Dem, der skrev om vikingerne, skrev på papir og med bogstaver. Det er meget lettere. Det er klart, at dem, som man stjæler fra, ikke kan lide dem, der stjæler. Når vikingerne så også slog folk ihjel, skrev munkene (der var heller ikke ret mange almindelige mennesker i andre lande, der kunne skrive) selvfølgelig ikke ret pænt om vikingerne. Senere har man fundet ud af, at mange vikinger sejlede ud for at handle. De var købmænd, der besøgte handels-pladser i Danmark og i resten af Europa. De solgte ting hjemme-fra og købte ting, som de skulle brug hjemme. Det er rigtigt, at til sidst i vikingetiden, sejlede mange skibe sammen på togt for at røve. Der kunne være mange hundrede vikinger af sted på sådan en tur. Vikingerne sejlede langt væk. De kom f.eks. til England, Frankrig, Spanien og Tyrkiet. 10

11 Kvindernes arbejde:! Kvinderne skulle lave mad til alle på stof af. Hun skulle også sy tøj til gården. Hun malkede køerne og familien af det vævede stof, og TØJET gederne for at kunne bruge mælken måske skulle noget af stoffet bruges Det var kvindernes til smør og ost. Kvinderne arbejdede til et nyt sejl til båden. Desuden var opgave, at væve og hårdt. De malede kornet til mel og det selvfølgelig kvinden, der fødte sy tøj til familien af bagte brød. De røgede eller saltede børnene. Man regner med, at en det vævede stof, og kød og fisk, så det kunne holde sig tredjedel af børnene døde, før de måske skulle noget længere. Om efteråret blev der sam- blev 7 år gamle. Den kvinde, der var af stoffet bruges til let frugt og bær sammen, så man ejer af gården, skulle også styre hele et nyt sejl til båden. havde til hele vinteren. Det var også gården, hvis hendes mand tog på kvindernes opgave at spinde ulden til togt. Det betød, at hun bestemte alt, tråd, som skulle bruges til at væve hvad der skulle ske på gården. Mange kvinder blev begravet med en nøgle. Hun havde nemlig nøglen til den kiste, hvor alt af værdi blev gemt. Kvindens redskaber til forarbejdning af uld. 11

12 Byen hvor er vi? gik i kirke og huse i mursten var vildt Midt i Danmark ligger byen Nyborg. moderne. Et slot blev anlagt ved slut- Byens historie går meget langt ningen af 1100tallet. Byen voksede tilbage i tiden helt tilbage til den op omkring slottet. tidlige middelalder, hvor konger regerede landet, skibe førte sejl, alle Børnenes arbejde: Drengenes pligter: Lige så snart et barn var gammelt Drengene skulle hjælpe deres far. nok til at deltage i arbejdet på På den måde lærte de om landbrug. gården, blev de sat i arbejde. Man Når de blev ældre, fik de måske kunne hjælpe med at lave mad. Selv lov til at følge med, når der skulle om man ikke var ret gammel, kunne handles, f.eks. hvis der skulle købes man godt passe på sine mindre eller sælges en ko. De fik også lært, søskende og gårdens dyr. hvordan man skulle opføre sig over for andre og over for den lokale høv-! PLIGTER Børnene havde mange pligter. De skulle lære alt det, de ville få brug for som voksne. 12 Det var vigtigt, at man som barn lær- ding. Det kunne også godt være, at te alle de ting, som man skulle kunne de fik lov til at komme med på togt. og bruge, når man blev voksen. Der har selvfølgelig også været tid til at Pigernes pligter: lege lidt. Mange drenge-lege hand- Pigerne skulle hjælpe til med arbej- lede om at blive god til at slås. Bry- det på gården. De hjalp med at lave de-kamp, slagsmål med træ-sværd mad. De kunne også malke og være og f.eks. stå på et bræt og skubbe hyrder for dyrene på marken. De hinanden ned fra brættet. Drengene kunne hente brænde i skoven. De skulle blive stærke, hurtige og klar til arbejdede med ulden, så den kunne kamp. bruges til at væve med. De skulle lære at sy, så de blev dygtige til at sy Pigernes lege ved vi ikke så meget tøj. De lærte alt det, som en dygtig om. Men selvfølgelig har de også kvinde skulle kunne for at passe hus fået tid til at lege. og familie.

13 OPGAVER TIL TEMA 1 - LIVET Stikord til jeres genfortælling Manden: Kvinden: Drengen: Pigen: Lav 5 spørgsmål ud fra teksten som de andre skal svare på. (Husk at I selv skal kunne svarene) 1: 2: 3: 4: 5: Prøv disse lege sammen med resten af klassen. At føde en bjørn. At gå til Island efter sild Vejledning kan hentes på: 13

14 TEMA 2 DØDEN VIKINGERNE OG DØDEN HVORDAN BLEV DE BEGRAVET? Intro På de kommede sider får I nogle ting at vide om døden i vikingetiden. Læs grundigt igennem og prøv så i gruppen at fortælle så meget, som I kan huske af teksten. 14

15 (Træl: en person som er slave)! GRAVSKIK: Skik er den måde man plejer at gøre tingene på. Gravskik: gravene lære meget om, hvordan Måden vikingerne begravede folk på man troede, og om hvordan man ændrede sig meget i vikingetiden. levede. Danskerne troede i begyndelsen af vikingetiden på den nordiske myto At begrave de døde: logi. De troede på bland andre Thor Det mest sikre her i livet er, at vi alle og Odin. De troede, at den døde kun- skal dø på et tidspunkt. Vi menne- ne fortsætte livet et andet sted. Der sker er de eneste, der begraver vores var to steder, man kunne komme døde. Den måde, vi gør det på, kan hen, efter man var død. Man kunne være forskellig fra land til land. Det komme til Dødsriget. Her bestemmer skyldes, at vi mennesker ikke alle Hel. Det var ikke det bedste sted at har den samme religion. Måden vi komme til efter døden. Hvis man begraver vore døde på, og måden vi døde i kamp, tilhørte den døde Odin tror på noget efter døden på, er me- og kom til Valhal. Her var der fest og get forskellig. Disse forskelle fortæller slagsmål hele dagen. Det var det os meget om vores måde at leve på sted, alle ønskede sig hen, når man og om vores tro. døde. Det var almindeligt at blive brændt, når man døde. Hvis man Gravgaver: blev begravet, blev mange begravet Hvis det var rige mennesker, der blev med hovedet mod nord. I slutningen begravet måske høvdingen eller af vikingetiden begyndte folk at blive hans familie fik de mange og dyre kristne. Når vi i dag finder grave fra gaver med i graven. Vikingerne troe- vikingetiden, kan vi på indholdet af de, at disse gaver kunne bruges på Gravene fortæller: Vikingernes grave fortæller os rigtig meget om det menneske, der ligger begravet. Vi kan se på de ting, personen har fået med i graven. De fortæller os, om det er en rig eller fattig person, der er begravet. Vi kan se, om personen var et barn eller en voksen. Vi kan også finde ud af, om den begravede er en kvinde eller en mand. Skelettet kan også nogle gange fortælle os noget om, hvordan personen døde. 15

16 rejsen til enten Dødsriget eller Valhal. Skibet blev så enten begravet i en Gaverne til de rige kunne f.eks. være: høj (som i Ladby) eller brændt. Lad- mad, drikke, smykker, våben, gryder, by-skibs-graven er den eneste, der er tøj, hesteudstyr og meget andet. fundet i Danmark, og den eneste, der Fattige mennesker fik måske ikke ligger, hvor den er fundet. nogen gaver med i graven. Måske bare en enkelt glasperle. Kristne grave: Da danskerne blev kristne ændrede! TRÆL En person som er slave 16 Skibsgrave: begravelserne sig også. Nu blev den Nogle gange blev en rigtig rig eller døde ikke længere brændt. Begra- mægtig konge, dronning eller fyrste velsen foregik fra en kirke, og graven begravet i et skib. I Ladby er det en var på en kirkegård. Hovedet blev mægtig fyrste eller konge. Den døde lagt mod vest. Den døde fik heller blev lagt i skibet sammen med alle ikke længere gaver med i graven. sine gaver. Nogle gange fik den Gaver kunne ikke bruges i Himlen. døde også en træl med i skibet.

17 OPGAVER TIL TEMA 2 - DØDEN Stikord til jeres genfortælling Gravskik: Hvordan vi begraver vores døde: Gravene fortæller: Gravgaver: Skibsgrave: Kristne grave Lav 5 spørgsmål ud fra teksten som de andre skal svare på. (Husk at I selv skal kunne svarene) 1: 2: 3: 4: 5: Giv andre en opgave Fortæl eller tegn det vigtigste i ville tage med i graven i dag. 17

18 TEMA 3 TRO VIKINGERNE OG RELIGION HVAD TROEDE DE PÅ? Intro På de kommede sider får I nogle ting at vide om tro og religion i vikingetiden. Læs grundigt igennem og prøv så i gruppen at fortælle så meget, som I kan huske af teksten. 18

19 VIKINGERNES TRO: Vi får fortalt noget om vikingernes tro i den nordiske mytologi. Mytologi betyder: historier, der prøver at forklare nogle af de mange ting, der sker rundt omkring os. Vikingernes mytologi handlede om, guder, mennesker og andre skabninger, f.eks. trolde. Den handler også om, hvordan verden er blevet til, samt om godt og ondt.! HEDNINGE er mennesker, som ikke er kristne. Myter og sagn: Myter og sagn er fortællinger om guder og mennesker. De fortæller om flere guder bl.a. om Odin og Thor. Historierne handler også om overnaturlige væsener som jætter, trolde og elver. Det er fra disse myter og sagn, at vi ved så meget om vikingernes tro. De kristne kaldte vikingerne for hedninge. Noget om hvordan man får den bedste og mest ærefulde død. Historien om verdens skabelse: Når vi i dag læser de gamle myter, virker de underlige og mærkelige. I begyndelsen var der intet imellem en is-verden og en ild-verden. Senere opstod der imellem disse to verdener en kæmpe, der hed Ymer, og en ko, der hed Audhumla. Kæmpen DET BETYDER, AT VI IFØLGE DEN NORDISKE MYTOLOGI GÅR RUNDT PÅ EN DØD KÆMPES MAVE OG KIGGER OP PÅ UNDERSIDEN AF HANS KRANIUM. Livets store spørgsmål: Fortællingerne i den nordiske mytologi prøver at give svar på livets store spørgsmål. Der bliver fortalt om, hvordan jorden og alt andet er blevet skabt, og om, hvordan det hele skal slutte. Man får at vide, hvordan man kan gøre guderne glade. Man får også at vide, hvordan man skal opføre sig. Hvordan man skal leve, lave mad og så korn. Samt det vigtigste Ymer svedte, og ud af hans arm-huler og mellem hans tæer kom de første jætter. Koen Audhumla slikkede på en sten lavet af salt, og ud af stenen kom de første guder. Guderne fik børn. De hed Odin, Vile og Ve. De slog kæmpen Ymer ihjel og brugte hans krop til at lave Midgård, hvor menneskene bor. Senere brugte de indersiden af hans kranium til at lave vores himmel. 19

20 ! GUDER OG JÆTTER: De vigtigste personer i den nordiske mytologi er guderne, menneskene og jætterne. De tre grupper lever i hver deres verden. Guderne lever i Asgård, menneskene lever i Midgård, og jætterne lever i Udgård. Myterne fortæller ofte om kampe mellem det gode og det onde. Disse kampe vil blive ved, indtil jorden går under. Jordens undergang kaldes for Ragnarok. Harald Blåtand skriver med runer på den store Jellingesten, at han fik gjort danerne kristne. Møde med kristen-dommen: og Ansgar og Harald blev smidt ud Allerede i år fik vikingerne af Danmark. I år 850 kommer Ansgar besøg af en kristen missionær, der tilbage til Danmark. Han får lov til at hed Ebo. Det lykkedes ikke for ham bygge en kirke i Hedeby og i Ribe, at få gjort danskerne kristne. I år 826 af den danske konge Horik. I år 965 kom munken Ansgar til Danmark bliver kong Harald Blåtand døbt. Det sammen med vikingen Harald Klak. var ikke kun små børn, der blev døbt. Harald Klak ville gerne være konge i Harald Blåtand var voksen, da han Danmark. Det lykkedes ikke for ham, blev døbt. 20

21 OPGAVER TIL TEMA 3 - TRO Stikord til jeres genfortælling Vikingernes tro: Myter og sagn: Guder og jætter: Livets store spørgsmål: Historien om verdens skabelse: Møde med kristendommen: Lav 5 spørgsmål ud fra teksten som de andre skal svare på. (Husk at I selv skal kunne svarene) 1: 2: 3: 4: 5: Ekstra opgave: Prøv, sammen med klassen, at skrive alle de navne på nordiske guder som i kan komme på. Der ligger en liste på museets hjemmeside over nogle af dem. 21

22 TEMA 4 REJSEN VIKINGERNE OG LIVET REJSEN! Intro På de kommede sider får I nogle ting at vide om vikingernes rejser. Læs grundigt igennem og prøv så at fortælle så meget, som I kan huske af teksten. 22

23 Ladbygraven er noget helt særligt for der kendes ingen andre vikingeskibs-grave i Danmark. At graven ligger ved Kerteminde Fjord er måske ikke helt tilfældigt. Herfra har der været god adgang til både Jylland og Fyn. Herfra har kongen kunnet overskue et stort område. Så manden i Ladbyskibet har været noget ganske særligt i vikingetidens Danmark for 1000 år siden.! TOGTER Et togt kunne både være fredeligt og krigerisk. Togter i vikingetiden: Et togt betyder, at en gruppe vikinger sejlede på lang-tur. Et togt kunne både være fredeligt og krigerisk. På et fredeligt togt sejlede man ud for at handle med andre. På et krigerisk togt sejlede man ud for Kongernes kontrol: I løbet af 1000-tallet holder vikingetogterne op. På det tidspunkt havde danske konger overtaget magten i England. Først Svend Tveskæg og senere Knud den Store. Kongerne holdt styr på deres SAKSE SATTE DENNE STEN EFTER ESBEN SIN FÆLLE, TOKES SØN. HAN FLYGTEDE IKKE VED UPPSALA MEN SLOGES SÅ LÆNGE HAN HAVDE VÅBEN at røve og plyndre. De mennesker, der blev røvet og plyndret, skrev ikke så pænt om vikingerne. Det er derfor, at det mest er de krigeriske togter, man husker vikingerne for. Vikingerne skrev med runer, som blev ridset ind i træstykker eller i sten. Det er besværligt, så vikingernes egne tekster er korte. folk og krævede skatter. Togterne i 1000-tallet var for det meste styret af kongerne. De skulle ikke længere bruges til plyndring, men skulle bruges til at beholde de land-områder, der var vundet. For Bag Vikingemønt, fundet på Munkebo bakke. Forside: Et ansigt af en mand. Bagside: En hest eller en hjort. 23

24 De første togter til England: Vikingetiden, siger vi, startede med et angreb på et lille kloster på øen Lindis-farne i England. Det var i året 793. Munkene på klosteret skrev hvert år om nogle af de vigtigste ting, der var sket. Det år skriver de om hedninge (hedninge: folk, der ikke er kristne), der plyndrer og dræber. I de næste år bliver mange små klostre, både i England og i Frankrig, plyndret af små grupper af vikinger. Klostrene lå ofte på små øer ud for kysten. Vikingetiden sluttede med et stort slag i det nordlige England i år Den norske konge Harald Hårde-råde kom med en stor hær. De var kommet til England i mange hundrede vikingeskibe. Den engelske konge Harold Godwinson og hans hær vinder slaget. En måned senere taber Harold et slag ved Hastings til en fransk viking, Vilhelm Erobreren. Mange flåder mange høvdinge: Fra omkring år 900 sejler mange vikingeskibe sammen på plyndringstogter til steder i Vest-europa. Nu angriber de ikke længere kun små klostre, men også byer. De sejler op ad floder, bl.a. Themsen ved London samt Loire og Seinen i Frankrig. I år 845 bliver Hamborg i Tyskland plyndret, og i år 885 nåede vikingerne stort set til Paris i Frankrig. Ca. år 900 bliver togterne mere organiseret. Få høvdinge får mere magt. Nu lægger de sig også uden for store byer (belejrer dem), og kræver penge for at rejse væk igen og ikke plyndre byen (kræver dane-gæld ). Uddeling af land: Det var ikke kun mange penge, vikingerne fik for at undlade at angribe et område. År 911 fik Vikingehøvdingen Rollo et stykke land i Normandiet i Frankrig. Han skulle bl.a. sørge for, at andre vikinger ikke kom og plyndrede de folk, som boede i området. Villhelm Erobreren kom fra dette område.! DANEGÆLD Er betegnelsen for de penge, vikingerne opkrævede for ikke at plyndre byerne, de kom til på deres togter. 24

25 Krigsskibe: Handels-skibe: De blev kaldt enten langskib eller De blev kaldt knar. Knarren var et drage. De var lange og smalle og stort bredt skib, men ikke større end, kunne sejle meget hurtigt. De lignede at det kunne trækkes over land fra én Ladbyskibet. De havde både sejl og flod til en anden. Der var ikke mange kunne roes med årer. Der kunne side mænd på sådan et skib, og det var nok et drage-hoved i forstavnen, og skibet heller ikke malet i flotte farver. Mæn- kunne være malet i stærke farver, lige- dene har selvfølgelig haft våben og som sejlet var farverigt. Der var mange skjolde med, men det vigtigste var, at mennesker ombord på et krigsskib. der var plads til mange varer. På de rigtigt store kunne der være op til 100 mand. Ladbyskibet har haft 32 roere og nogle få mere. 25

26 OPGAVER TIL TEMA 4 - REJSEN Stikord til jeres genfortælling Togter i vikingetiden: De første togter til England: Mange flåder - mange høvdinge: Uddeling af land: Kongernes kontrol: Skibe: Lav 5 spørgsmål ud fra teksten som de andre skal svare på. (Husk at I selv skal kunne svarene) 1: 2: 3: 4: 5: Ekstra opgave Gå udenfor og leg legen Med Ladbyskibet på tur. Vejledning til legen kan hentes på Vikingemuseets hjemmeside, 26