Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Transkript

1 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november J.nr. 1009/2011 Fig. 1 Grøft 2 under udgravning. Indhold: 1. Resumé 2. Baggrund 3. Forløb og metode 4. Iagttagelser og konklusion 5. Oversigtsplan 6. Foto 1. Resumé. I forbindelse af udgravning til materialeplads, nyt dige og faskine, udførte Nationalmuseets kirkekonsulenter arkæologiske undersøgelser på området. Der blev fundet to anlæg, begge med ukendt funktion, det ene fra nyere historisk tid, det andet udateret.

2 2. Baggrund Materialepladsen på Asferg kirkegård var utidssvarende og man ønskede derfor at etablere en ny i det nordøstre hjørne af kirkegården. Dette kirkegårdsafsnit er en nyere udvidelse fra 1900-tallet og begrænsedes af en kirkegårdsmur opført i marksten og beton. Af pladshensyn skulle murens østre forløb fjernes og et nyt dige etableres mod nord i forlængelse af det eksisterende. Der skulle derfor udgraves til materialeplads og til fundament for det nye dige. I forbindelse med jordarbejderne foretog nationalmuseets kirkekonsulenter arkæologiske undersøgelser på området. 3. Forløb og metode Gravearbejdet blev udført d. 5. september Til stede var undertegnede fra Nationalmuseets kirkekonsulenter, Jonas Goltermann fra VMB Arkitekter, gravemaskinefører Åge Amby fra Mini Entreprenøren Aps, Asferg og Graver Kim Munk Langhoff. Det viste sig at siden stiftets godkendelse, var et gravstedet nord for den projekterede materialeplads blevet sløjfet. I kirkekonsulentens udtalelse står der, at Når gravestedet nord for materialebåsen engang bortfalder, fjernes det resterende stykke af kirkegårdsmuren. Jonas Goltermann ønskede derfor, at inddrage gravstedet i projektet med det samme. Vi aftaler derfor at han ringer til Stiftet for at høre om de vil give en forhåndsgodkendelse, så de arkæologiske undersøgelser kan udføres samme dag. Stiftet godkender inddragelsen af gravstedet og vi går herefter i gang med at grave området. Fig. 2 I baggrunden af billedet ses gravstedet der blev inddraget i materialepladsen. Murstykket rives ned. På grund af logistiske problemer med at bortskaffe jorden, blev det besluttet, at lægge nogle prøvegrøfter på området for materialepladsen, to øst-vestlige og en nord-sydlig, den sidste i stiforløbet langs digerestens vestside (T1). Såfremt der kom interessante anlæg, kunne grøfterne så udvides til at dække hele arealet. Dette var imidlertid ikke tilfældet, så den midterste del af området blev ikke gravet under arkæologisk opsyn, men med aftale om, at hvis de stødte på noget af 2

3 arkæologisk interesse skulle Nationalmuseets Kirkekonsulenter kontaktes. Samme aftale blev indgået omkring en 40 cm smal og ca. 70 cm dybe grøft fra faskine til regnfangsrist mod syd. Ud over de tre prøvegrøfter blev der en gravet ud til en fundamentsgrøft for det nye dige i forlængelse af norddiget, samt et hul til en faskine. Fig. 3 Grøft 1 set mod vest. I forgrunden ses bunden af fundamentsgrøften som en mørk plet. 4. Iagttagelser og konklusion Fig. 4 Grøft 2 set mod vest. Den mørke jord i forgrunden er nedskredet materiale fra profilen. I det følgende beskrives iagttagelserne under de enkelte felter. Grøft 1 Grøften var 5,4 meter lang, 70 cm bred og sydprofilen lå ca. 10,6 meter nord for vinkelbygningens sydlænge (T2). Vestenden af grøften lå ind over de sløjfede gravsteder. Mod vest viste grøften tydelige spor efter begravelsesaktiviterne på stedet i form af et mellembrunt muldlag, der kunne følges fra grøftens top og til den gravede dybde, ca. 40 cm under overfladen. Dette muldlag fortsatte 2,5 meter mod øst til omtrent samme sted hvor de sløjfede gravsteder endte i overfladen. 3

4 Under det mellembrune muldlag lå et lidt mørkere lag muld. Dette muldlag tyndede ud og forsvandt helt omkring 4,1 meter mod øst. I vestenden af grøften blev der således ikke gravet til undergrund. I østenden af grøften blev der imidlertid gravet en anelse dybere, ca. 50 cm under overfladen og i dette niveau lå undergrunden, der bestod af gulbrun ler. Omtrent 70 cm vest for grøftens østside var et anlæg i undergrunden, ca. 50 cm langt og 30 cm bredt, med fyld af brun muld. I profilen over anlægget så man tydeligt stenene fra digets fundament og dette anlæg må være bunden af digets fundamentsgrøft. Grøft 2 Denne grøft var ligeledes 5,4 meter lang, men havde en bredde på 120 cm (T2). Sydprofilen lå ca. 14,1 meter nord for vinkelbygningens sydlænge. Der blev gravet til ca. 40 cm under overfladen i hele grøftens længde. Vestenden af grøften lå ind over de sløjfede gravsteder. Også i denne grøft viste spor efter begravelsesaktiviter i vestenden, dog ikke helt så langt mod øst som i grøft 1. Til gengæld var overgangszonen mellem muld og undergrund længere. Undergrunden blev påtruffet ca. 3,6 meter mod øst i 40 centimeters dybde og lå i resten af grøften i dette niveau. Der var ingen ældre anlæg i grøftens bund. Fig. 5 Grøft 3 graves under arkitektens bevågenhed. I baggrunden ses vinkelbygningen syd for det udgravede område. Fig. 6 Grøft 3 set mod nord. I forgrunden ses muldlaget. 4

5 Grøft 3 Denne grøft var 7,5 meter lang (T3). Mod nord var den ca. 65 cm bred frem til 2,4 meter fra nordmuren. Her blev bredden øget til 125 cm. Der blev gravet til 40 cm under overfladen i hele grøftens længde. Grøften lå i et stiforløb. I grøftens sydende og frem til 2,8 meter nord for nordmuren lå der lysebrunt muldlag i grøftbunden. På det nordligste stykke var der gul undergrund. Der var ingen ældre anlæg i grøften. Fig. 7 Fundamentsgrøften til det nye dige graves i forlængelse af det eksisterende diges nordre forløb. Fig. 8 Nordprofilen længst mod øst i den nye fundamentsgrøft. Til højre i billedet ses det blå ler. 5

6 Fundamentsgrøft for det nye dige Denne grøft var 6 m lang, 60 cm bred og 80 cm dyb. Den blev gravet i forlængelse af den nordre kirkekårdsmur. I grøften lå det gule undergrundsler ca. 50 cm under overfladen. 120 cm øst for muren var et cirkulært anlæg i undergrundsleret. Dette kan hverken funktions- eller tidsbestemmes nærmere. I grøftens østende af grøften forandredes det gule ler sig til blåler på de sidste to meter. Dette område var præget af rødder fra nogle store træer. Fig. 8 Fyldlagene ses tydeligt i sydprofilen af nedgravningen til faskinen. I laget nederst til venstre var der gul og rød tegl. Nedgravning til faskine Denne målte 2 x 1 meter i hhv. nord-sydlig og øst-vestlig retning og sydprofilen var placeret ca. 5,5 meter nord for vinkelbygningens nordgavl, i dennes midterakse. Grøften blev gravet til 105 cm under overfladen (T3). I den nordlige del af grøften kom undergrundens gule ler ca. 70 cm under overfladen (T4). Da stabilgruset imidlertid var 20 cm tykt, svarede undergrundsniveauet nogenlunde til det i de andre grøfter, hvis man regner det fra muldlagets top. I grøftens østprofil blev undergrunden skåret af en nedgravning mod syd. Langs nedgravningskanten var et muldlag med lidt trækul. Dette var muligvis resterne af et vækstlag. Over dette lag lå det første regulære opfyldslag, som bestod af porøs muldet jord med gule og røde teglstumper. På grund af teglen formodes anlægget at være fra nyere historisk tid. I sydprofilen ses endnu en nedrgavningskant. Denne skærer fylden i det ovennævnte anlæg. Her fandtes ikke noget vækstlag, kun fyldlag. Disse bestod aprimært af omrodet ler. Anlæggenes funktion kan ikke bestemmes. Der blev ikke gjort fund af genstande eller lign. 6

7 5. Planer og tegninger Tegning 1 Oversigtsplan med målsat skitsemæssig indtegning af grøfter. Udenfor angivet målestoksforhold 7

8 Tegning 2 Plan over grøft 1 og 2. U målestoksforhold Tegning 3 Plan over grøft 3 og ned Udenfor angivet målesto 8

9 Tegning 4 Profilskitse af syd og den sydlige del af østprofilen i nedgravningen til faskinen. Originalen tegnet i 1:20, men her gengivet udenfor målestoksforhold 9

10 6. Foto Foto 1 Foto 2 Foto 3 Foto 4 10

11 Foto 5 Foto 6 Foto 7 Foto 8 11