Asylafdelingen driver desuden omsorgscenter Kongelunden, som er et center for asylansøgere med fysiske eller psykiske lidelser.

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2008

2 Årsrapport 2008 Indledning Beretning Mission og vision Hovedopgaver Målrapportering Opgaver og ressourcer Overordnede resultater - Ydelser Direkte beboerrelaterede ydelser Andre ydelser Øvrige områder Økonomiske hovedtal Balancen Nøgletal Belægning og kapacitet Økonomistyringen Asylansøgernes vilkår Fokus i Mål og resultater Regnskab Regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Personale Fremlæggelse og påtegning Ledelsens fremlæggelse Den uafhængige revisors påtegning...17 BILAG 1: INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER FORDELT PÅ YDELSER BILAG 2: PERSONALENOTER BILAG 3: ANLÆGSNOTER BILAG 4. LEJEMÅL BILAG 5: ASYLAFDELINGENS ØVRIGE VIRKSOMHED -1-

3 Indledning I det følgende præsenterer Dansk Røde Kors Asylafdeling den økonomi, der ligger til grund for Dansk Røde Kors asylafdelings virksomhed i Dansk Røde Kors asylafdelings virksomhed er baseret på den økonomiske ramme, der er afstukket i kontrakt mellem Dansk Røde Kors Asylafdeling og Udlændingeservice. Årets resultat blev et merforbrug på 4,9 mio. kroner, der bl.a. kan henføres til en stigning i ferieforpligtelserne, øgede transportudgifter, samt et merforbrug på kosten og øvrige naturalier. Resultatet svarer til det forventede. I 2008 var Asylafdelingens økonomi præget af et fortsat økonomisk pres som følge af det faldende antal asylansøgere. Dansk Røde Kors Asylafdeling har fra 2007 gjort Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration og Udlændingeservice opmærksom på, at Asylafdelingen har en række økonomiske udfordringer i takt med faldet i antallet af asylansøgere, indførelse af to-rums politikken og tab af stordriftsfordele. Dansk Røde Kors Asylafdeling har på den baggrund ønsket en igangsættelse af et arbejde med henblik på udarbejdelse af en fremadrettet ny bevillingsmodel for opgavevaretagelsen. Finansministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Udlændingeservice forventer at arbejdet påbegyndes i første halvdel af Dansk Røde Kors Asylafdeling er ikke inviteret til at deltage i arbejdet, men forventer løbende at blive inddraget. Det er Asylafdelingens vurdering, at organisationen har formået at fastholde kvaliteten i det faglige arbejde trods det begrænsede økonomiske råderum. Denne vurdering bakkes op af bl.a. LIBE-udvalget (Europa-Parlamentets komité for Borgernes rettigheder), der i foråret 2008 besøgte center Sandholm og center Kongelunden. Udvalgets konklusion var bl.a., at Dansk Røde Kors Asylafdelingen sikrer gode forhold for asylsøgerne, men samtidig at de lange opholdstider ikke er forenelig med en politik, der kan garantere de pågældendes værdighed. En undersøgelse fra Københavns Universitet offentliggjort i 2008 viser at børn, der opholder sig mere end et år i et asylcenter har fem gange større risiko for at udvikle en psykisk lidelse end børn, der har været i asylsystemet i mindre end et år. Dansk Røde Kors Asylafdeling er derfor ved at opbygge et nyt tilbud om psykologisk screening af nyankomne børn, så der hurtigt kan tilbydes hjælp og støtte, hvis barnet viser tegn på mistrivsel. Den fortsat store mediebevågenhed og politiske fokus på asylansøgerne og specielt børnenes vilkår medførte bl.a. at en gruppe afviste asylansøgere og deres børn blev tilbudt at flytte i egen bolig. 30 familier fik tilbuddet og heraf benyttede 15 familier sig af tilbuddet. Det er Asylafdelingens vurdering, at det generelt har været en forbedring af familiernes livskvalitet, at kunne flytte i egen bolig. -2-

4 1. Beretning Dansk Røde Kors Asylafdeling aflægger i form af denne rapport revideret regnskab overfor Udlændingeservice. Ifølge kontrakt med Udlændingeservice sker regnskabsaflæggelsen med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 18. december Mission og vision Dansk Røde Kors Asylafdelings mission er at yde social og humanitær bistand i forbindelse med asylansøgernes ophold i Danmark. Asylafdelingens vision er, at asylansøgere i Danmark skal opleve en tryg, meningsfuld og værdig ventetid med mulighed for at fastholde ansvaret for eget og familiens liv. Asylansøgerne skal bibringes en realistisk opfattelse af deres situation, så de bedst muligt bliver i stand til at tage vare på deres fremtid i Danmark eller i et andet land Hovedopgaver Dansk Røde Kors Asylafdelings hovedopgave er at indkvartere asylansøgere, mens myndighederne behandler deres ansøgning om asyl. Alle nye asylansøgere indkvarteres på center Sandholm, hvor de bor under myndighedernes første fase af asylsagsbehandlingen. Center Sandholm er sammen med center Avnstrup også udrejsecenter, som asylansøgerne flytter til, hvis de har fået endeligt afslag på asylansøgningen. Efter den indledende sagsbehandling flytter beboerne til et opholdscenter, hvor de bor, indtil sagen er endeligt afgjort. Opholdscentrene omfatter center Jelling, center Thyregod, kvindecenteret, som er et opholdscenter for kvinder samt børnecentret i Gribskov, hvor børn og unge under 18 år, der kommer til landet uden forældre, indkvarteres. Asylafdelingen driver desuden omsorgscenter Kongelunden, som er et center for asylansøgere med fysiske eller psykiske lidelser. I tilknytning til asylcentrene driver Asylafdelingen skoler, børnehaver, fritidsklubber, sundhedsklinikker, samt aktivering og undervisning for voksne, og tilbyder derudover en lang række aktiviteter for asylansøgerne. De faglige og økonomiske rammer for aktiviteterne er fastlagt i en kontrakt mellem Asylafdelingen og Udlændingeservice. Desuden leverer Asylafdelingen på forretningsmæssigt grundlag psykologisk/psykiatrisk behandling for mennesker med traumer samt tolkeydelser til private og offentlige institutioner. Endelig har Asylafdelingen en række projekter finansieret via fonde, ministerier og EU. Der henvises i øvrigt til Asylafdelingens årsberetning 2008 og til hjemmesiden

5 2. Målrapportering 2.1. Opgaver og ressourcer Overordnede resultater - Ydelser Tabel viser indtægter og omkostninger på ydelser, som Asylafdelingen leverer ifølge kontrakten med Udlændingeservice. Ydelserne er grupperet efter indhold. Tabel Indtægter og omkostninger Mio. kr. Indtægter Indkvartering samt underhold Omkostninger 2008 Resultat 2008 Omkostninger 2007 Indkvartering samt modtagelse 49,9 54,9-5,0 57,8 Socialt netværksarbejde 46,2 38,7 7,5 34,5 Sundhedsydelser 31,6 37,9-6,3 38,0 Børneundervisning 15,3 19,5-4,2 24,7 Børn- og ungetilbud 19,6 16,0 3,6 18,8 Undervisning og aktivering 21,7 19,1 2,6 16,5 Indkvartering samt underhold i alt 184,3 186,1-1,8 190,3 2. Andre ydelser Ejendomsdrift, lager, inventar, vedligehold, transport m.v. 60,2 61,9-1,7 65,9 Andre ydelser i alt 60,2 61,9-1,7 65,9 3. Øvrige områder Naturalier 9,4 9,4 0,0 12,1 Sociale ydelser 0,0 1,2-1,2 0,9 Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter 7,9 8,1-0,2 12,0 Øvrige områder i alt 17,3 18,7-1,4 25,0 Total 261,8 266,7-4,9 281,2 Asylafdelingens indtægter pr. årsperson er givet af takster på finansloven. Asylafdelingens interne budgetlægning tager ikke udgangspunkt i indtægterne, men i de kontraktmæssigt aftalte ydelser, som Asylafdelingen skal levere. Derfor er afvigelserne mellem indtægterne og omkostningerne, som de fremgår af tabel ikke at genfinde i forholdet mellem Asylafdelingens interne budget og omkostningerne. Asylafdelingen har valgt ikke at vise resultatet i forhold til -4-

6 budgettet, men i forhold til indtægterne på taksterne, for derved at sikre at indtægtssiden er genkendelig for eksterne samarbejdspartnere Direkte beboerrelaterede ydelser De beboerrelaterede ydelser til indkvartering og underhold har samlet set et negativt resultat på 1,8 mio. kr. i Resultatet dækker over store forskelle i resultaterne på de enkelte ydelser. Omkostningerne til Børneundervisning ligger som vanligt over indtægterne, men merforbruget har været faldende sammenlignet med 2007, hvilket bl.a. kan henføres til lukning af skoler. Omvendt er transportudgifterne til udeskoler og skolen i Lynge steget væsentligt, hvilket ses i resultatet på Andre Ydelser. Opgaven med Indkvartering samt modtagelse er ligeledes en ydelse, hvor omkostningerne oversteg indtægterne, og hvor Asylafdelingen internt havde budgetteret omkostningerne højere end de forventede indtægter. Det nødvendige merbudget kan bl.a. henføres til omkostningerne på rengøringsområdet, der overstiger indtægterne ved basistaksten for indkvartering. Sundhedsydelserne er også et område, som Asylafdelingen internt har prioriteret flere midler til, end der tilføres i indtægter. Dette sker for at tilgodese efterspørgslen efter sundhedsydelser. De samlede omkostninger i 2008 er på niveau med omkostningerne i 2007 trods et faldende beboerantal. Heri ligger at efterspørgslen efter sundhedsydelser stiger i takt med ventetiden på centrene. Hvor omkostningerne overstiger indtægterne, dækkes afvigelsen af mindreforbrug på ydelserne socialt netværk, børne- og ungetilbud samt voksenundervisning og - aktivering. Mindreforbruget på ydelsen til Voksenundervisning og -aktivering har været faldende fra 3,9 mio. kr til 2,6 mio. kr. 2008, hvilket primært kan henføres til ophør af EU-bevillingen, som Asylafdelingen gennem de seneste 6 år har haft til projektet want2work. Projektet afsluttedes primo Dertil kommer en kraftig stigning i antallet af kursister. Asylafdelingen forventer på den baggrund, at enhedsprisen for voksenundervisning og -aktivering vil stige i Asylafdelingen har i 2008 oplevet en øget efterspørgsel efter undervisning, hvilket afspejles i udviklingen i omkostningerne til unge- og voksenundervisning, samt i form af afledte omkostninger såsom øgede transportudgifter. Den stigende efterspørgsel efter undervisning ser ud til at fortsætte i 2009, hvilket økonomisk vil betyde et pres på omkostningerne til undervisning og aktivering i Omkostningerne til Børne- og ungetilbud er 3,6 mio. kr. mindre end indtægterne på ydelsen. Mindreforbruget vedrører midler afsat til fritidsaktiviteter og skyldes hovedsageligt, at Asylafdelingen modtager flotte tilbud fra diverse foreninger på asylbørnenes deltagelse samt donationer fra fonde, firmaer og privatpersoner til -5-

7 aktiviteter for børn, og at flere benytter klub og SFO i forbindelse med deres udeskole. Socialt netværksarbejde er den ydelse, hvor der i forhold til den indtægt som genereres af taksten på finansloven og den faktiske udgift, har været det største mindreforbrug. I taksten for socialt netværk har der været et vist råderum, et råderum som ikke findes for andre dele af Asylafdelingens drift f.eks. Børneundervisning og Sundhedsydelser, idet disse områder er nøje beskrevet enten i lovgivning eller i kontrakten med Udlændingeservice. Det betyder, at der på netværks området primært er midler til løsning af helt grundlæggende opgaver som bl.a. administrative opgaver. Asylafdelingen oplever, at de ventetidsbelastede beboere bliver stadig mere krævende, og dermed øger presset på især den sociale del af netværksarbejdet Andre ydelser Merforbruget på 1,7 mio. kr. kan hovedsageligt henføres til en kraftig stigning i transportudgifter til skole og VUA transport Øvrige områder Asylafdelingen har i 2008 haft et merforbrug på 1,2 mio. kr. til sociale ydelser. Merforbruget kan hovedsageligt henføres til kostindkøb, hygiejnepakker, samt børne- og voksentøjpakker, hvor omkostningerne ikke er refunderet fuldt ud af Udlændingeservice. Asylafdelingen udleverer bl.a. ekstra tøjpakker, da beboerne ellers har for lidt tøj. Asylafdelingens psykotraume- og tolkecenter har i 2008 haft indtægter på 2,6 mio. kr. og omkostninger på 2,4 mio. kr. Asylafdelingens øvrige virksomhed giver således et overskud på 0,2 mio. kr. i Indtægterne på de tilskudsfinansierede projekter og donationer var i 2008 på 5,3 mio. kr Økonomiske hovedtal Figur viser forholdet mellem Asylafdelingens indtægter og omkostninger over en treårig periode. Forskellen mellem søjlerne svarer til årets resultat. Figur viser, at der samlet er afholdt omkostninger på i alt 266,7 mio. kr. Indtægterne udgør 261,8 mio. kr., således at resultatet er et merforbrug på 4,9 mio. kr., svarende til 1,9 procent af de samlede indtægter. 1 Se bilag 5, s

8 Figur Indtægter og omkostninger 300, ,0 200,0 Mio kr. 150,0 100,0 50,0 0,0 Afskrivninger 1,7 2,2 2,0 Øvrige omkostninger 109,9 123,1 133,6 Løn 155,1 155,9 147,6 Indtægter 261,8 283,4 282, Balancen Figur viser balancens sammensætning. Asylafdelingen overgik i 2005 i lighed med de statslige institutioner til omkostningsregnskab. Lønomkostninger i forbindelse med medarbejdernes ferie skulle i omkostningsregnskabet indregnes i regnskabet på optjeningstidspunktet. Tidligere blev disse omkostninger indregnet på tidspunktet for afholdelse af ferien. Den negative egenkapital opstod ved indregningen af feriepengeforpligtelsen, som oversteg den regnskabsmæssige værdi af de indregnede anlægsaktiver. I åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 blev egenkapitalen opgjort til -8,0 mio. kr. Ved bevillingsreformen indskød Staten en statsforskrivning i de statslige institutioner for at forhindre, at de fik en negativ egenkapital i opstartsåret. En statsforskrivning er en forpligtelse, som staten påtager sig på et nærmere fastsat beløb og svarer indholdsmæssigt til en garanti. Asylafdelingen har ikke haft samme mulighed som de statslige institutioner for at undgå en negativ egenkapital i regnskabet, men er dog ifølge kontrakten med Udlændingeservice omfattet af en statslig underskudsgaranti. -7-

9 Figur Balancens sammensætning mio. kr ,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0 Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Immaterielle anlægsaktiver 1,1 0,8 1,2 Egenkapital -12,3-7,4-9,6 Materielle anlægsaktiver 3,1 3,9 4,9 Omsætningsaktiver 30,8 36,5 36,3 Kortfristet gæld 47,2 48,6 52, Nøgletal Belægning og kapacitet Det gennemsnitlige antal beboere på Asylafdelingens centre er faldet fra i januar til i december, svarende til et fald på 13 beboere. Faldet er væsentligt mindre end de foregående år. Til sammenligning var faldet i 2004, 2005, 2006 og 2007 henholdsvis 713, 664, 439 og 162 beboere. Antallet af kapacitetspladser er reduceret med ca. 4 procent fra i begyndelsen af året til ved udgangen af året. Tabel Udvikling i belægning, kapacitet og antal centre Jan Maj Sep Dec Gennemsnit 2008 Gennemsnit 2007 Gennemsnit 2006 Kapacitet Belægning Belægningsprocent Centre Beboelsesenheder Kapacitet- og belægningstal inkludere pesoner i særlige boliger og privat indkvartrede Økonomistyringen Dansk Røde Kors Asylafdeling fremsender månedlige fakturaer til Udlændingeservice for leverede ydelser. Grundlaget for faktureringen er antallet af beboere -8-

10 opgjort efter aldersgruppe og centertype. Udsving i belægningen i nedadgående retning betyder et tilsvarende fald i indtægterne, mens udsving i opadgående retning betyder øgede indtægter. Afregningssystemet stiller således store krav til økonomistyringen, herunder de understøttende systemer. For at afdække noget af usikkerheden har Asylafdelingen og Udlændingeservice indgået faste aftaler vedrørende beboerantal på børnecentret og omsorgscentret, samt aftalt kompensation for ledige kapacitetspladser. Tab af stordriftsfordele og manglende reguleringer af taksterne siden 2004 medførte et pres på økonomien, hvilket førte til et forstærket fokus på økonomistyringen og den løbende budgetopfølgning. Tabet af stordriftsfordele kan hovedsageligt henføres til indførelse af to-rumspolitikken og faldet i den gennemsnitlige belægning på centrene. Belægningen har været faldende i flere år, og således også faldende i 2008, omend ikke så kraftigt som i de foregående år. Indførelsen af to-rumspolitikken, som er en forbedring af asylansøgernes boforhold på centrene, betyder, at der er færre midler til rådighed pr. center på grund af den lavere belægning. De færre beboere pr. center betyder ikke at Asylafdelingen har kunnet reducere tilsvarende i alle servicetilbuddene. Der vil fortsat være en lang række grundomkostninger forbundet med centrene, såsom normeringer i legestue, sikkerhed i form af runderende brandvagter og adgangskontrol bestemt af myndighederne, der ikke kan reduceres i takt med faldet i antallet af asylsøgere. I løbet af året kunne Dansk Røde Kors Asylafdeling konstatere at økonomien kom under yderligere pres, bl.a. som følge af de kraftige prisstigninger på fødevarer på op imod pct. Asylafdelingen havde en dialog med Udlændingeservice, om de økonomiske udfordringer prisstigningerne medførte og behovet for en regulering af taksterne. Dialogen førte ikke til en ændring af taksten til kost, og Asylafdelingen fandt det ikke rimeligt eller ønskværdigt at sænke niveauet for kosttilbuddet bl.a. af hensyn til et forsvarligt sundhedsmæssigt niveau, og kostområdet endte derfor med et merforbrug for 2008 på ca. 0.9 mio. kr. Dansk Røde Kors Asylafdeling modtog i 2008 dobbelt så mange uledsagede mindreårige som i 2007, nemlig 316 mindreårige, heraf langt hovedparten unge drenge fra Afghanistan og Irak. Det skabte et stort pres på hele indkvarteringssystemet, og i august 2008 blev der oprettet en såkaldt fremskudt modtagelse i center Sandholm med aflastningspladser. Op mod 20 af de uledsagede mindreårige har boet midlertidigt i Sandholm i en separat afdeling, men er pr. 1. februar 2009 flyttet til Sjælsmark Kaserne, hvor der blev åbnet et børnecenter II med plads til 50 børn. Det er planen, at det skal fungere som ekstra-center indtil sommeren Til den tid håber Asylafdelingen, at kunne åbne endnu et permanent børne-unge-center et andet sted. Dansk Røde Kors Asylafdeling oplevede en kraftig stigning i antallet af elever til voksenundervisningen, nemlig en fordobling i løbet af året, hvilket medførte en voldsom stigning i bl.a. transportudgifterne. Stigningen blev bl.a. fulgt op af en -9-

11 strammere udleveringspolitik i forhold til månedskort for at holde omkostningerne nede, men det stigende antal kursister betød trods opstramningerne en stigning i de samlede udgifter til transport Asylansøgernes vilkår Den fortsat store mediebevågenhed og politiske fokus på forholdene på asylcentrene og asylansøgernes vilkår, der især samlede sig om de afviste asylansøgere, særligt børnene, der har opholdt sig i lang tid på et asylcenter resulterede i en regeringsaftale, der gav familier mulighed for at flytte i egen bolig udenfor centrene, primært for at forbedre børnenes liv. Flyttemuligheden gjaldt familier, som havde fået afslag på deres asylansøgning for mindst tre år siden, men som ikke kan udsendes til hjemlandet, fordi der ikke er hjemsendelsesaftale med hjemlandets myndigheder. 15 familier sagde ja tak til at flytte i egen bolig, mens 9 familier ikke ønskede at flytte og 6 familier gled af forskellige årsager ud af ordningen. Det er Dansk Røde Kors Asylafdelings vurdering, at der generelt er tale om et løft i livskvalitet for de familier, der valgte at flytte i egen bolig. Dansk Røde Kors Asylafdeling havde det mål at forbedre vilkårene for de stille eksistenser, der bor på center Sandholm s herbergsgang, og fokuseringen på denne gruppe beboere bl.a. med udpegning af kontaktpersoner har betydet en forbedring i forholdet mellem beboere og personale, og der kan konstateres en forbedret ansvarsfølelse beboerne imellem samt for deres bolig. Målet om at alle børnefamilier som minimum skulle tilbydes to værelser har for alle centre, men særligt for center Sandholm, løbende været en udfordring i 2008, da der samtidig skulle sikres plads til nyindrejste beboere og hvor kapaciteten i center Sandholm ikke kan forøges. Det har betydet, at der i perioder har været nødvendigt at oprette ventelister til to værelser. For de familier der har fået rådighed over to værelser, er det Asylafdelingens vurdering, at der generelt har været tale om en stor forbedring af familiernes livskvalitet. På samme tid indførtes selvhushold, som findes på alle centre, for en gruppe beboere i center Sandholm, hvorved de fik mulighed for selv at lave mad. Det har haft en positiv virkning på børnene og deres familier, hvor især børnene reagerede særdeles positivt, og udtrykte glæde over atter at kunne spise yndlingsretter tilberedt af forældrene. I center Sandholm var der ultimo beboere på selvhushold, mens 333 beboere fortsat var på cafeterieordning og dermed uden mulighed for selv at lave mad. Beboere på cafeterieordning er bl.a. nyankomne asylansøgere, beboere på tålt ophold og beboere i åbenbart grundløs-procedure. Det var et fokus område i 2008, at udvikle børnenes kompetencer, så de hurtigt kunne følge undervisningen i danske skoler. Med muligheden for at søge støtteforløb til nogle timers social og faglig støtte til elever i udeskoler, lykkedes -10-

12 det at få flere elever i udeskoler. I 2008 er 29 nye elever begyndt et undervisningsforløb i udeskole fra skolen i Lynge, mens 22 elever blev udskolet til folkeskolen fra center Jelling. Flytningen af undervisningsaktiviteterne fra centrene og Kulturhuset på Christianshavn til Røde Kors huset på H.C. Ørstedsvej på Frederiksberg i august 2007 har været en kæmpe succes og antallet af elever er steget fra 150 til knap 300 i december Det stigende antal elever har givet mulighed for at lave en bedre niveau-inddeling, og så har skolen fået ansat flere lærere med uddannelse i dansk som andetsprog eller lang erfaring fra tosprogs-undervisning. I forbindelse med repatrieringstilbuddet til irakere blev der i 2008 afholdt 100 individuelle samtaler og der var informationsmøder på samtlige centre i april måned. Der blev desuden afholdt en todages workshop. Ved udgangen af 2008 havde 16 personer fra Nordirak underskrevet en aftale om repatriering, og ingen af dem er vendt tilbage til Danmark Fokus i 2009 Med udgangspunkt i Dansk Røde Kors asylafdelings strategi vil der være særligt fokus på arbejdet med de ventetidsbelastede beboere og på arbejdet med at aktivere beboernes kompetencer og ansvar for eget liv. Et særligt fokusområde for året vil være den fortsatte forbedring af de fysiske forhold for de enlige mænd i både center Sandholm og i center Avnstrup. Der vil derfor fokuseres massivt på de stille eksistenser, der ikke selv gør opmærksom på deres behov, bl.a. de enlige mænd og beboere på tålt ophold. Et andet fokusområde er arbejdet med etableringen af en særlig kvindegang i center sandholm til beskyttelse af voldsramte kvinder. Dansk Røde Kors Asylafdeling har været så heldige at få midler fra TrygFonden til etablering af en kvindegang, der betyder, at der kan skabes trygge rammer for kvinder med beskyttelsesbehov. Desuden bliver det muligt for kvindernes børn at blive i center Sandholms legestue-, skole- og fritidstilbud, og dermed bevare kendte rammer. Det er målet at få udarbejdet en individuel handleplan for kvinderne i samarbejde med en udpeget kontaktperson. Et tredje fokusområde er forebyggelsen af psykiske problemer hos asylsøgende børn ved hjælp af tilbud om behandling eller andre tiltag til børn med et sådant behov. Forebyggelsen vil finde sted i form af psykologiske screeninger via en model, der er udarbejdet af en nyetableret Udredningsenhed. Et fjerde fokusområde er at fortsætte den positive udvikling med at tilbyde alle asylsøgere relevante og meningsfyldte undervisningstilbud ved at skabe et endnu mere fleksibelt, inspirerende og fagligt stærkt undervisningsmiljø. Endelig vil der i 2009 også være yderligere fokus på udvikling af børns kompetencer bl.a. i temaer som sund kost og krop, hvor børnene skal øge -11-

13 kendskabet til sund og usund kost, køkken hygiejne, vigtigheden af sunde madpakker, og glæden ved bevægelse og motion. 2.2 Mål og resultater I 2008 er der opstillet fem mål i Asylafdelingens kontrakt med Udlændingeservice. Tre af målene er opfyldt med 100 procent, et mål er opfyldt med 97 procent og et mål med 92 procent. Samlet set vurderes målopfyldelsen at være tilfredsstillende. Dansk Røde Kors asylafdeling har i kontrakten med Udlændingeservice aftalt nedenstående målområder, og har opnået nedenstående målopfyldelser. Tabel 2.2. Oversigt over målopfyldelse 2008 i pct. Hovedområde Målområde Socialt netværksarbejde Tilbud om overgivelsessamtale Børneundervisning Tilmelding til undervisning Deltagelse i undervisning Børne- og ungetilbud Åbningstid for legestue Sundhed Medicinsk modtagelse Socialt netværksarbejde Målet er, at alle asylansøgere som meddeles opholdstilladelse, tilbydes en samtale ved overgivelse til kommunerne. Målopfyldelsen er på 97 procent. I 2007 var målopfyldelsen for overgivelsessamtaler på 95 procent, og det var primært de privat indkvarterede, der ikke havde fået tilbud om samtale. Asylafdelingen har været opmærksom på også at rette tilbuddet til denne gruppe i 2008, og resultatet blev således forbedret. Børneundervisning Målet er, at mindst 90 procent af de indkvarterede børn i den undervisningspligtige alder er tilmeldt Asylafdelingens skoletilbud eller er tilmeldt et eksternt skoletilbud. Det er desuden et mål, at det gennemsnitlige daglige fremmøde er mindst 80 procent for de børn, der er tilmeldt skolen. Målopfyldelsesprocenten er 92 procent for tilmeldinger og 100 procent for deltagelse, hvilket betragtes som tilfredsstillende. Faldet på 8 pct. point for tilmeldinger kan henføres til lukningen af Parkskolen i Avnstrup. Det fik flere forældre i en periode i januar måned i protest til at holde deres børn hjemme fra skole, da det betød at børnene skulle transporteres til Lynge skole. Børne- og ungetilbud Målet er, at den enkelte legestue har åbent minimum 800 timer pr. år. Målet er opfyldt med 100 procent. Det samlede gennemsnit for åbningstiderne i fritidstilbuddene har været ca. 80 procent højere end de i kontrakten fastsatte antal timer. -12-

14 Sundhed Det er et mål, at mindst 95 procent af de asylansøgere, der udflyttes fra modtagesystemet, har gennemgået en medicinsk modtagelse. Målopfyldelsen for medicinsk modtagelse er på 100 procent. 3. Regnskab 3.1. Regnskabspraksis Asylafdelingen ændrede i 2005 regnskabspraksis til aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, der er en følge af regnskabsreformen i Staten. Regnskabspraksis for 2008 er ikke ændret i forhold til Anlægsaktiver indregnes i balancen og afskrives over aktivets forventede brugstid. Indregning i balancen og afskrivninger følger principperne i Økonomistyrelsens vejledninger til regnskabsreformen. Desuden indregnes feriepengeforpligtelsen til dækning af lønomkostninger i forbindelse med medarbejdernes afholdelse af ferie. Tilgodehavender optages til nominel værdi. Tab på debitorer udgiftsføres i det år, fordringen overdrages til SKATs inddrivelsesenhed. Gæld optages til nominel værdi. Der foretages sædvanlig periodisering af indtægter og omkostninger Resultatopgørelse Mio. kr. Regnskab 2008 Regnskab 2007 Ordinære indtægter 253,9 270,9 Ordinære driftsomkostninger Driftsomkostninger -106,9-118,1 Personaleomkostninger -150,4-149,6 Afskrivninger -1,7-2,2 Ordinære driftsomkostninger i alt -259,0-269,9 Resultat af ordinær drift -5,1 1,0 Andre driftsindtægter 7,9 12,5 Andre driftsomkostninger Driftsomkostninger -3,4-5,7 Personaleomkostninger -4,7-6,3 Andre driftsposter i alt -0,2 0,5 Finansielle omkostninger og indtægter 0,4 0,7 (netto) Årets resultat -4,9 2,2 Asylafdelingen er selvforsikret i henhold til de statslige regler. Der er indgået lejemål vedr. indkvartering af beboere (annekser) på almindelige lejevilkår, samt lejemål vedr. Asylafdelingens kontorfaciliteter. 2 Udlændingeservice stiller 2 Se bilag 4, s

15 underskudsgaranti for de aktiviteter, som Asylafdelingen varetager for Udlændingeservice. Som det ses i resultatopgørelsen blev resultatet på den ordinære del væsentligt forringet i 2008 sammenlignet med Merforbruget skyldes bl.a. en stigning i ferieforpligtelserne, en stigning i transportudgifterne samt et væsentligt merforbrug på især kost samt øvrige naturalier Balance Stigningen i færdiggjorte udviklingsprojekter skyldes, at der pr. 1. juli 2008 er aktiveret et system til elektroniske socialjournaler (ESJ). Den likvide beholdning er faldet fra 17,9 mio. kr. i 2007 til 4,6 mio. kr. i Nedgangen er modsvaret af en stigning i mellemværende med US og et fald i leverandørgæld. Tabel Balance pr. 31. december 2008 Mio.kr Aktiver Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter 1,1 0,8 Materielle anlægsaktiver Transportmateriel 2,3 2,3 Inventar og it-udstyr 0,8 1,6 Anlægsaktiver i alt 3 4,2 4,7 Omsætningsaktiver Mellemværende med staten/us 14,9 11,0 Andre tilgodehavender 11,1 14,6 Periodeafgrænsningsposter 0,2 0,1 Likvide beholdninger 4,6 17,9 Omsætningsaktiver i alt 30,8 43,6 Aktiver i alt 35,0 48,3 Passiver Egenkapital -12,3-7,4 Kortfristede gældsposter Leverandører af varer og tjenester 23,6 27,5 Anden kortfristet gæld 8,7 21,9 Skyldige feriepenge 15,0 6,3 Kortfristede gældsposter i alt 47,2 55,7 Passiver i alt 35,0 48,3 Asylafdelingens egenkapital er negativ på grund af feriepengeforpligtelser, som er indregnet i forbindelse med overgangen til omkostningsbaseret regnskab. 3 Se anlægsnote i bilag 3, s

16 Skyldige feriepenge er steget fra 6,3 mio. kr. til 15,0 mio. kr. Stigningen kan henføres til en tilgang på 2,4 mio. kr. i 2008, og en korrektion på 6,2 mio. kr. vedrørende tidligere år. Tabel Egenkapital Mio. kr. Beholdning primo Resultat Egenkapital pr Beholdning primo Resultat Egenkapital pr Personale Årsværksforbruget pr. asylansøger er i forhold til 2007 faldet fra 0,29 til 0,26 i Tabel Årsværk og asylansøgere Årsværk Årspersoner Årsværk pr. asylansøger 0,26 0,29 0,24 0,21 0,19-15-

17 4. Fremlæggelse og påtegning 4.1. Ledelsens fremlæggelse Årsrapport 2008 aflægges efter aftale mellem Dansk Røde Kors Asylafdeling og Udlændingeservice med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 18. december 2008 om udarbejdelse af årsrapporter. Årsrapporten dækker regnskabsaflæggelsen for indtægter og omkostninger for Asylafdelingens indkvarteringsaktiviteter, som finansieres af Udlændingeservice, samt øvrige indtægter og omkostninger for aktiviteter, som finansieres af andre parter end Udlændingeservice. Ledelsens påtegning Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten for 2008 giver et retvisende billede af Asylafdelingens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008, samt resultatet af Asylafdelingens aktiviteter i regnskabsåret Det er vores opfattelse, at dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er endvidere vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler, der er omfattet af årsrapporten samt at oplysninger i årsrapporten om mål og resultater er dokumenterede i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingeservice. København, den 30. marts 2009 Anders Ladekarl Generalsekretær Dansk Røde Kors Jørgen Chemnitz Afdelingschef Dansk Røde Kors Asylafdeling -16-

18 4.2. Den uafhængige revisors påtegning Til ledelsen i Dansk Røde Kors Asylafdeling Vi har revideret årsrapporten for Dansk Røde Kors Asylafdeling for regnskabsåret 1. januar 31. december Årsrapporten omfatter beretning, målrapportering, regnskab samt ledelsens fremlæggelse og påtegning. Årsrapporten aflægges med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 18. december Ledelsens ansvar for regnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge årsrapporten, der giver et retvisende billede med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 18. december Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsrapporten, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik jævnfør revisionsinstruks af 24. februar 2000 for revisor ved Dansk Røde Kors Asylafdeling. Dette kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for Asylafdelingens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af Dansk Røde Kors Asylafdelings interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Asylafdelingens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af Asylafdelingens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2008 med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 18. december 2008 om udarbejdelse af årsrapport. Det er ligeledes vores opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af årsrapporten for Asylafdelingen for 2008 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af Asylafdelingen, og at oplysningerne i årsrapporten om mål og resultater er dokumenterede i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingeservice. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved Asylafdelingens forvaltning, og at oplysningerne i årsrapporten om mål resultater er dokumenterede i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingeservice. -17-

19 Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik jævnfør revisionsinstruks af 24. februar 2000 for revisor ved Dansk Røde Kors Asylafdeling, har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om Asylafdelingen har etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået oplysningerne i årsrapporten om mål og resultater i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingeservice. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsrapporten om opfyldelse af resultatmålene er dokumenterede i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingeservice. Konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i 2008 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i årsrapporten om mål og resultater ikke er dokumenterede i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingeservice. København, den 30. marts 2009 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Keld Scharling statsaut. revisor Thomas Emig statsaut. revisor -18-

20 Bilag 1 Forklaring til tabel Indtægter og omkostninger fordelt på ydelser Asylafdelingen honoreres på grundlag af leverede ydelser. Ydelserne knytter sig dels til antallet af indkvarterede asylansøgere, dels til fordelingen på henholdsvis opholdscentre, modtage- og udrejsecentre, børnecentret for uledsagede mindreårige og omsorgscentret. I tabel er ydelserne grupperet efter indhold. Nedenfor fremgår hvorledes ydelserne er grupperet. Indkvartering samt modtagelse Socialt netværksarbejde Sundhedsydelser Børneundervisning Børne- og ungetilbud Undervisning og aktivering af voksne Ledig kompensation Ejendomsdrift, lager, inventar, vedligehold m.v. Indkvartering, basisydelse Indkvartering, modtage/udrejse ekstraydelse Indkvartering, omsorg ekstraydelse Indkvartering, uledsagede ekstraydelse Modtagefunktion, nyindrejste ekstraydelse Døgnbemanding Socialt netværksarbejde, basisydelse Socialt netværksarbejde, modtage/udrejse ekstraydelse Socialt netværksarbejde, omsorg ekstraydelse Socialt netværksarbejde, uledsagede ekstraydelse Socialt netværksarbejde, ledsagede uledsagede ekstraydelse Sociale aktiviteter, ekstraydelse Almen sundhedsbetjening, basisydelse Almen sundhedsbetjening, omsorg ekstraydelse Almen sundhedsbetjening, uledsagede ekstraydelse Forebyggende sundhedsordninger, basisydelser Forebyggende sundhedsordninger, uledsagede ekstraydelse Medicinsk screening, nyindrejste ekstraydelse Børneundervisning, basisydelse Modersmålsundervisning, ekstraydelse Individuelt tilpassede undervisningstilbud, ekstraydelse Legestuetilbud, basisydelse Fritidstilbud til børn og unge, basisydelse Udvidede fritidstilbud, ekstraydelse Undervisning og aktivering af voksne, basisydelse Introkursus, nyindrejste ekstraydelse Fremrykket danskundervisning, opholdstilladelse ekstraydelse Repatrieringstilbud Kompensation for ledige kapacitetspladser Planlægning, rådgivning og administration ejendomme Ejendomsdrift, Energi, Renovation og Opvaskefunktion Transport til servicetilbud Ordinær indvendig og udvendig vedligeholdelse Vedligeholdelsesprojekter og Vilkårsforbedringer Drift af annekser og Tilsyn driftsstoppede ejendomme Honorering for ydelser ved åbning og lukning Nødberedskab og basisinventarfunktion Omkostningerne som de fremgår i tabel er grupperet som ydelserne ovenfor, for de opgaver som er direkte henførbare. Øvrige omkostninger i form af generel ledelse, administration og hjælpefunktioner bliver fordelt ud på ydelserne efter en ABC-model. -19-

21 Bilag 2. Personalenote Mio. kr. Personaleomkostninger Lønninger 142,7 144,9 Pension 15,6 16,8 Lønrefusion - 4,8-5,8 Andre personaleomkostninger 1,6 1,8 I alt 155,1 155,9 Bilag 3 Anlægsnote kr. Immaterielle Transportmateriel Inventar I alt anlægsaktiver og IT Kostpris pr. 1. januar Tilgang Afgang Kostpris pr. 31. december Akkumulerede afskrivninger 1. januar Årets afskrivninger Afskrivninger vedr. årets afgang Akkumulerede afskrivninger december 2008 Regnskabsmæssig værdi 31. december Aktivering af anskaffelser og afskrivninger i året har fulgt samme praksis som ved opgørelsen af åbningsbalancen jfr. Afsnit

22 Bilag 4 Lejemål Ifølge kontrakten mellem Udlændingeservice og Asylafdelingen stiller Udlændingeservice bygninger til rådighed til brug for indkvartering, undervisning og aktivering m.v. af beboere. Udlændingeservice har kontakten til udlejer. Asylafdelingen kan ikke indgå forpligtende aftaler med udlejer, men kan dog efter aftale med Udlændingeservice i forbindelse med gennemførelse af aftalte driftsog vedligeholdelsesprojekter håndtere samarbejdet med udlejer. Asylafdelingen har indgået aftaler på almindelige lejevilkår om leje af huse, lejligheder m.v. til brug for anneksindkvartering af beboere. Ved fraflytning skal boligerne afleveres i samme stand som ved indflytningen. Eventuelle omkostninger til istandsættelse påhviler Asylafdelingen. Asylafdelingens sekretariat og Bygning og Service har kontorfaciliteter i to bygninger i tilknytning til Modtagecenter Sandholm, som ejes af Udlændingeservice. Asylafdelingen har en brugsaftale med Udlændingeservice om brugen af bygningerne. Asylafdelingen betaler omkostninger forbundet med driften af bygningerne, men ikke husleje. Eventuelle omkostninger til istandsættelse i forbindelse med fraflytning påhviler Asylafdelingen. Asylafdelingen har desuden indgået lejeaftale med Dansk Røde Kors om leje af kontorfaciliteter på H.C. Ørstedsvej 47 på Frederiksberg (Røde Kors huset). Lejen reguleres én gang årligt med nettoprisindekset. Lejen udgjorde i 2008 i alt kr. Lejemålet kan opsiges med 6 måneders varsel. De maksimale lejeomkostninger i en eventuel opsigelsesperiode vil udgøre kr. (2008- niveau). Ved fraflytning skal lokalerne afleveres i samme stand som ved indflytningen. Eventuelle omkostninger til istandsættelse påhviler Asylafdelingen. -21-

23 Bilag 5 Asylafdelingens øvrige virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter Asylafdelingens øvrige virksomhed omfatter Asylafdelingens psykotraumecenter og tolkecenter. Psykotraumecentret sælger psykologisk og psykiatrisk behandling, mens tolkecentret sælger tolkninger og skriftlige oversættelser. De primære kunder for begge centre er Asylafdelingen, kommuner, regioner og institutioner. Asylafdelingens øvrige virksomhed er regnskabsmæssigt adskilt fra Asylafdelingens ordinære drift. Nedenstående tabel viser årets resultat og det akkumulerede resultat for Asylafdelingens øvrige virksomhed. Asylafdelingens øvrige virksomhed Mio. kr. Akkumuleret overskud fra tidligere år Årets indtægt Årets udgifter Årets resultat Akkumuleret overskud til videreførsel Psykotraumecenter og tolkecenter 0,7 2,6 2,4 0,2 0,9 Asylafdelingens tilskudsfinansierede aktiviteter består af projekter bevilliget af EU, ministerier eller fonde, samt af donationer fra fonde, firmaer og privatpersoner. Nedenstående tabel viser omfanget af Asylafdelingens tilskudsfinansierede aktiviteter i Tilskudsfinansierede aktiviteter Mio. kr. Videreført tilskud fra tidligere år Årets tilskud Årets udgifter Årets resultat Tildkud til videreførelse Projekter og donationer 7,1 5,3 5,7-0,4 3,4 En del af de tilskudsfinansierede aktiviteter løber over flere år. I de tilskudsfinansierede aktiviteter indgår således både videreførte midler fra tidligere år og midler, som planmæssigt først skal anvendes i Underskuddet på projekter og donationer skyldes primært, at to want2work projekter endte med et merforbrug på 0,4 mio. kr. Projekterne har igennem 6 år, med støtte fra EU s socialfondsprogram, udviklet metoder til kompetenceafklaring samt udviklet og udbudt kurser, udannelses- og praktikforløb asylansøgere har gennemført forløbet og herigennem styrket muligheden for at fastholde og videreudvikle faglige og menneskelige kompetencer. Projektets materiale og metoder er videreført i Asylafdelingens almindelige voksenundervisning og aktivering og flere af projektets idéer og redskaber anvendes i andre europæiske lande. -22-