1. Beretning Mission og vision Hovedopgaver Overordnede resultater Fokus i

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2005

2 Årsrapport Beretning Mission og vision Hovedopgaver Overordnede resultater Fokus i Målrapportering Oversigt over målområder og målopfyldelse Regnskab Regnskabspraksis Driftsregnskab Balance Personale Fremlæggelse og påtegning BILAG 1: ANLÆGSNOTER - 2 -

3 1. Beretning Dansk Røde Kors asylafdeling fremlægger med denne årsrapport de resultater, som er opnået med de fakturerede indtægter i regnskabsåret Årsrapporten indeholder en redegørelse for de faglige og økonomiske resultater. Asylafdelingen aflægger i form af denne rapport revideret regnskab over for Udlændingestyrelsen. Ifølge kontrakt med Udlændingestyrelsen sker regnskabsaflæggelsen med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 14. december 2005 om udarbejdelse af årsrapporter Mission og vision Dansk Røde Kors asylafdelings mission er at yde social og humanitær bistand i forbindelse med asylansøgernes ophold i Danmark. Asylafdelingens vision er, at asylansøgere i Danmark skal opleve en tryg, meningsfuld og værdig ventetid med mulighed for at fastholde ansvaret for eget og familiens liv. Asylansøgerne skal bibringes en realistisk opfattelse af deres situation, så de bedst muligt bliver i stand til at tage vare på deres fremtid Hovedopgaver Dansk Røde Kors asylafdelings hovedopgave er at indkvartere asylansøgere, mens myndighederne behandler deres ansøgning om asyl. Asylansøgerne indkvarteres på centre i Jylland og på Sjælland. I tilknytning hertil driver Asylafdelingen bl.a. skoler, børnehaver og sundhedsklinikker og tilbyder en række aktiviteter, som er til rådighed for asylansøgerne. De faglige og økonomiske rammer for aktiviteterne er fastlagt i kontrakt mellem Asylafdelingen og Udlændingestyrelsen. Desuden leverer Asylafdelingen på forretningsmæssigt grundlag sundhedsydelser, undervisningsaktiviteter og tolkeydelser til private og offentlige institutioner Overordnede resultater Årets økonomiske resultat Asylafdelingens regnskab er for 2005 opgjort efter principperne i omkostningsbaseret regnskab, dvs. at regnskabet indeholder afskrivninger i det pågældende år og forpligtigelser for efterfølgende år. Dansk Røde Kors asylafdeling har i 2005 afholdt udgifter på i alt 315,9 mio. kr. Indtægterne udgør 315,1 mio. kr., således at resultatet udgør et merforbrug på 0,8 mio. kr. Resultatet vurderes efter omstændighederne som tilfredsstillende

4 Regnskabet for 2005 viser både det udgiftsbaserede og omkostningsbaserede resultat. Tabel viser sammenhængen mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskabsmæssige resultat. Tabel Resultatopgørelse Mio. kr. Regnskab 2005 Ordinære indtægter 304,7 Ordinære driftsomkostninger Driftsomkostninger 130,2 Personaleomkostninger 173,9 Afskrivninger 1,6 Ordinære driftsomkostninger i alt 305,7 Resultat af ordinær drift - 1,0 Andre driftsindtægter 10,4 Andre driftsomkostninger 10,2 Andre driftsposter i alt 0,2 Omkostningsbaserede resultat - 0,8 Tabel Balance Mio. kr. Status pr Anlægsaktiver i alt 3,1 Heraf immaterielle anlægsaktiver 0,4 Heraf materielle anlægsaktiver 2,7 Omsætningsaktiver 36,9 Aktiver i alt 40,0 Egenkapital - 8,8 Kortfristede gældsposter i alt 48,8 Passiver i alt 40,0 Indførelsen af det omkostningsbaserede regnskab har betydet at Asylafdelingens egenkapital er blevet negativ. Dette skyldes, at feriepengeforpligtelser, som er indregnet i forbindelse med det omkostningsbaserede regnskab, overstiger den regnskabsmæssige værdi af de indregnede anlægsaktiver. Tabel Omregningstabel Mio. kr. Indtægter 315,1 Omkostninger i alt 315,9 Omkostningsbaserede resultat -0,8 Årets afskrivninger på anlægsaktiver 1,6 Årets ændring i feriepengeforpligtigelser -3,7 Årets anskaffelser af anlægsaktiver -0,7 Gevinst ved salg af anlægsaktiver -0,1-4 -

5 Salgspris ved salg af anlægsaktiver 0,5 Udgiftsbaserede resultat -3,2 Som det fremgår af tabel viser det udgiftsbaserede resultat et merforbrug. Hovedforklaringen på merforbruget er, at Asylafdelingen havde forventet en væsentlig højere belægning end den faktisk realiserede. Denne situation opstod, fordi der i en overgangsperiode blev anvendt to forskellige registreringssystemer på området. Differencen i tallene mellem de to systemer medførte et fald i de fakturerede indtægter på 2,2 mio kr. Belægning og kapacitet Antallet af asylansøgere i Danmark har i 2005 fortsat været faldende. Det gennemsnitlige antal beboere på Asylafdelingens centre er faldet fra i januar til i december. Det svarer til et fald på lidt under 2 pct. pr. måned. Til sammenligning var faldet i 2003 og 2004 i gennemsnit på henholdsvis 5 pct. og 3 pct. pr. måned. Antallet af kapacitetspladser er reduceret med ca. 12 pct. fra i begyndelsen af året til med udgangen af året. Til sammenligning blev kapaciteten i 2004 reduceret med ca. 35 pct. Kapaciteten er reduceret ved lukning af center Djurs med beboelsesenhederne Grenå og Ebeltoft. Center Skibby og Frederikshavn er meldt til lukning i Desuden er hovedkontoret reorganiseret 1. januar Som en konsekvens af disse tilpasninger blev der opsagt 165 medarbejdere i Tabel Udvikling i belægning, kapacitet og antal centre Jan. Maj Aug. Dec. Gennemsni t 2005 Gennemsni t 2004 Kapacitet Belægning Belægningsprocent Centre Beboelsesenheder Målopfyldelse I 2005 er der opstillet 7 mål i Asylafdelingens kontrakt med Udlændingestyrelsen. Heraf er tre mål opfyldt med 100 pct. Et mål er opfyldt med kun 57,0 pct. De tre øvrige mål er opfyldt med henholdsvis 90,0 pct., 95,4 pct., 97,5 pct. og 98,7 pct. Der henvises til tabel 2.1. Samlet set vurderes målopfyldelsen at være tilfredsstillende. Økonomistyringen Asylafdelingen fremsender månedligt faktura til Udlændingestyrelsen for leverede ydelser. Grundlaget for faktureringen er antallet af beboere, opgjort efter - 5 -

6 forskellige kategorier. Udsving i belægningen i nedadgående retning betyder - især med det nuværende lave antal beboere - et væsentligt fald i indtægterne. Afregningssystemet stiller således store krav til økonomistyringen, herunder de systemer der skal understøtte økonomistyringen. Årsresultatet for 2005 bekræfter, at Asylafdelingen med den nuværende størrelse er udsat ved belægningsfald. Hertil kommer, at Asylafdelingen ikke har en væsentligt egenkapital til at stå imod med. For at dække noget af usikkerheden har Asylafdelingen med Udlændingestyrelsen indgået faste aftaler vedrørende beboerantal på Børnecentret og Omsorgscentret samt aftale om tomspladskompensation. Asylafdelingen har primo 2005 hjemtaget it-driften fra en ekstern leverandør, idet aftalen med leverandøren var for ufleksibel i forhold til faldet i asylafdelingens indtægtsgrundlag og i forhold til behovet for løbende justering af ansvarfordelingen imellem Asylafdelingen og leverandrøren. Asylafdelingen har i 2005 i lighed med statslige institutioner implementeret e-fakturering, som efter en del tekniske vanskeligheder fungerer tilfredsstillende Fokus i 2006 Med udgangspunkt i Dansk Røde Kors asylafdelings strategi for 2006 og 2007 vil der være fokus på, at der fortsat er en meget stor del af beboerne, som befinder sig i udrejseposition (fase 3), og at de efterhånden har opholdt sig i Danmark i lang tid. Denne gruppe beboere er kendetegnet ved at være tydeligt påvirket af det lange ophold på et asylcenter. Strategien sætter blandt andet fokus på bomiljø, aktiv hverdag, repatriering, trygge rammer og omsorg for børn. Et andet udgangspunkt for strategien er, at Asylafdelingen stadig er i gang med en omstilling fra at være en stor organisation med beboere ved indgangen af 2002 til ultimo 2005 at huse ca beboere. Faldet i belægningen og dermed i indtægtsgrundlaget forventes at fortsætte i På det styringsmæssige område vil der i 2006 være fokus på de områder, hvor Asylafdelingen sælger ydelser til andre parter end Udlændingestyrelsen. Det drejer sig om en del af tolkevirksomheden og Psykotraumecenterets behandlingsydelser. Områderne udskilles regnskabsmæssigt med virkning fra 1. januar 2006 fra Asylafdelingens øvrige aktiviteter, således at områderne holdes uden for den underskudsgaranti, som staten har stillet for asyldriften. Det skal sikres at områderne kan videreføres som selvstændige enheder med en tilstrækkelig og stabil omsætning. 2. Målrapportering - 6 -

7 2.1.Oversigt over målområder og målopfyldelse Dansk Røde Kors asylafdeling har i kontrakten med Udlændingestyrelsen aftalt nedenstående målområder og målopfyldelsesgrad. Tabel 2.1.Oversigt over målopfyldelse 2005 Hovedområde Målområde Målopfyldelse Voksenundervisning og Kontraktindgåelse generelt 100 pct. aktivering Første kontraktindgåelse 57 pct. Socialt netværksarbejde Tilbud om overgivelsessamtale 90 pct. Børneundervisning Tilmelding til undervisning 97,5 pct. Deltagelse i undervisning 98,7 pct. Børn- og ungearbejde Åbningstid for legestuetilbud 100 pct. Hepatitis B vaccinationer, 1. juni 95,4 pct. Sundhed Hepatitis B vaccinationer, 1. december 100 pct. Voksenundervisning og aktivering Det er et mål, at voksne beboere har haft en kontrakt i mindst 95 pct. af måleperioden. Desuden er det et mål, at alle voksne nyindrejste beboere har indgået kontrakt inden for en uge efter deres indrejsedato. Målet for kontraktindgåelse generelt er opfyldt. Det skyldes, at der i 2004 blev gjort en stor indsats på området. For målet om indledende kontraktindgåelse er målopfyldelsen på 57 pct., hvilket ikke betragtes som tilfredsstillende. Målet er, at nye beboere skal have en indledende kontrakt inden for 7 dage. Generelt har det vist sig at være vanskeligt at give nye beboere en kontrakt inden for en uge, især i forbindelse med højtider/fridage. I gennemsnit går der 8 10 dage. Arbejdsgangen i forbindelse med den indledende kontraktindgåelse er blevet reorganiseret, således at der forventes en lidt højere målopfyldelse i Kontraktopfyldelsen kan dog ikke forventes at komme op på 100 pct. Socialt netværksarbejde Målet er, at alle asylansøgere, der meddeles opholdstilladelse, tilbydes en samtale ved overgivelse til kommunerne. Målopfyldelsen på 90% dækker over 236 tilbudte samtaler ud af 263 mulige. Resultatet vurderes som tilfredsstillende. Børneundervisning Målet er, at mindst 90 pct. af de indkvarterede børn i den undervisningspligtige alder er tilmeldt Asylafdelingens skoletilbud eller er tilmeldt et eksternt skoletilbud. Det er desuden et mål, at det gennemsnitlige daglige fremmøde er mindst 80 pct. for de børn der er tilmeldt skolen

8 Målopfyldelsesprocenten er 97,5 pct. for tilmeldinger og 98,7 pct. for deltagelse, hvilket betragtes som tilfredsstillende. Børn og unge Målet er, at legestuerne har åbent minimum 800 timer pr. år. Asylafdelingen har internt ændret målet til timer, hvilket skyldes det pasningsbehov der opstår i forbindelse med de voksnes deltagelse i undervisning og aktivering. Målet er opfyldt med 100 pct., også det interne mål på timer, hvilket betragtes som meget tilfredsstillende. Sundhed Det er et mål, at mindst 90 pct. af alle børn under 7 år, som ved blodprøve er testet negativ for Hepatitis B antistoffer, modtager vaccinationerne mod Hepatitis B. De to halvårige statusopgørelser har vist en målopfyldelse på 95,4 pct. i første halvår og 100 pct. i andet halvår, hvilket betragtes som tilfredsstillende. 3. Regnskab 3.1. Regnskabspraksis Dansk Røde Kors asylafdeling aflægger revideret regnskab over for Udlændingestyrelsen. Efter aftale med Udlændingestyrelsen sker regnskabsaflæggelsen med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapporter. I forhold til Økonomistyrelsens vejledning skal det bemærkes at der ikke udarbejdes et bevillingsregnskab eller bevillingsafregning for Asylafdelingen, idet Asylafdelingens indtægter og udgifter indgår i Udlændíngestyrelsens bevillingsregnskab. Asylafdelingen har i 2005 ændret regnskabspraksis til aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, der er en følge af regnskabsreformen i staten. Fremover indregnes anlægsaktiver i balancen og afskrives over aktivets forventede brugstid. Indregning i balancen og afskrivninger følger principperne i Økonomistyrelsens vejledninger til regnskabsreformen. Tidligere blev anlægsaktiver udgiftsført i resultatopgørelsen på anskaffelsestidspunktet. Endvidere indregnes feriepengeforpligtelsen til dækning af lønomkostninger i forbindelse med medarbejdernes afholdelse af ferie. Tidligere blev disse omkostninger afholdt på tidspunktet for afholdelse af ferien. Ændringerne har påvirket årets resultat 2,4 mio kr. samt egenkapitalen pr. 1. januar 2005 med -14,8 mio kr. Sammenligningstallene i balancen svarer til åbningsbalancen pr. 1. januar

9 Tilgodehavender optages til nominel værdi. Tab på debitorer udgiftsføres i det år, fordringen overdrages til SKATs inddrivelsesenhed. Gæld optages til nominel værdi. Der foretages sædvanlig periodisering af indtægter og omkostninger. Asylafdelingen er selvforsikret i henhold til de statslige regler. Der er indgået enkelte mindre leasing- og lejeaftaler. Udlændingestyrelsen stiller underskudsgaranti for de aktiviteter som Asylafdelingen varetager for Udlændingestyrelsen Driftsregnskab Regnskabet aflægges på ydelser i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens Økonomirapporteringsvejledning Udgifterne til hovedområdet ledelse og administration er fordelt ud på relevante ydelser. Tabel viser årets udgiftsfordeling på ydelser. Af hensyn til overskueligheden er nogle af ydelserne grupperet. I tabellen er alle basisydelser opregnet. Modtagefunktion omfatter fem ydelser: modtagefunktion, medicinsk screening, introduktionskursus, indkvartering og socialt netværk. Omsorgsfunktionen omfatter tre ydelser: indkvartering, almen sundhedsbetjening og socialt netværksarbejde til asylansøgere med særlige behov. Børnefunktionen omfatter fem ydelser: indkvartering, socialt netværksarbejde 1 og 2, almen sundhedsbetjening og forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Andre ydelser omfatter i alt 22 ydelser fordelt på ejendomsdrift, vedligeholdelse, energi, åbne- og lukkeaktiviteter, inventarhåndtering, døgnbemanding og transport. I tabel er udgifterne i 2005 opgjort efter principperne i omkostningsregnskabet, dvs. tabellen bl.a. indeholder afskrivninger på anlægsaktiver samt årets ændring i skyldige feriepenge. Det betyder, at udgiftstallene for 2005 ikke er direkte sammenlignelige med tallene for Tabel Indtægter og udgifter Mio. kr. Omkostninger 2004 Indtægter 2005 Omkostninge r 2005 Resultat Basisydelser Indkvartering 4,6 8,2 9,9-1,7 Socialt netværksarbejde 35,4 14,0 28,4-14,4 Almen sundhedsbetjening 45,6 27,9 39,6-11,7 Børneundervisning 33,6 17,9 29,8-11,9 Legestue 12,1 5,9 14,8-8,9 Fritidstilbud børn og unge 6 6,8 6,6 0,2 Forebyggende sundhedsordn. 9,6 5,9 7,1-1,2 Undervisning og aktivering 25,2 26,2 20,4 5,8 Lukke/ledig kompenstation 6,4 6,4 Basisydelser i alt 172,1 119,2 156,6-37,4 2. Ekstraydelser Modtagefunktion 24 49,0 31,9 17,1-9 -

10 Omsorgsfunktion 11,7 15,0 4,5 10,5 Børnefunktion 22,5 18,4 19,8-1,4 Ekstraydelser i alt 58,2 82,4 56,2 26,2 3. Andre ydelser Ejendomsdrift, lager, inventar, vedligehold m.v. 90,2 79,8 69,1 10,7 Andre ydelser i alt 90,2 79,8 69,1 10,7-10 -

11 4. Øvrige områder Naturalier 21,6 23,3 23,3 0,0 Sociale ydelser 0,0 0,5-0,5 Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter 9,5 10,4 10,2 0,2 Øvrige områder i alt 31,1 33,7 34,0-0,3 Total 351,6 315,1 315,9-0,8 Samlet resultat Resultatet for 2005 er et merforbrug på 0,8 mio. kr. Hovedforklaringen på merforbruget er, at Asylafdelingen havde forventet en væsentlig højere belægning end den faktisk realiserede. Denne situation opstod, fordi der i en overgangsperiode blev anvendt to forskellige registreringssystemer på området. Differencen i tallene mellem de to systemer medførte et fald i de fakturerede indtægter på 2,2 mio kr. 1. Basisydelser På basisydelser er der et merforbrug på 37,4 mio. kr. Merforbruget ligger hovedsagelig på ydelserne socialt netværksarbejde, almen sundhedsbetjening, børneundervisning og legestue. Merforbruget på især det sociale netværksarbejde og børneundervisningen skal ses i sammenhæng med ledighedskompensationen på 6,4 mio. kr., idet disse områder er vanskelige at tilpasse i takt med belægningsfaldet. 2. Ekstraydelser På ekstraydelser er der et mindreforbrug på i alt 26,2 mio. kr. Mindreforbruget på ekstraydelser skal ses i sammenhæng med merforbruget på basisydelserne ovenfor. Samlet er der realiseret et merforbrug på 11,2 mio. kr. på basisydelser og ekstraydelser. 3. Andre ydelser Mindreforbruget på 10,7 mio. kr. under andre ydelser finansierer merforbruget på de øvrige ydelsesområder. 4. Øvrige områder Naturalieydelser afregnes af Udlændingestyrelsen med det faktiske forbrug. Asylafdelingen har på eget initiativ afholdt udgifter til naturalieydelser, som Udlændingestyrelsen ikke refunderer. Disse ydelser optræder under posten sociale ydelser, og omfatter bl.a. udgifter til tøj til voksne i fase 3, som i en længere periode ikke har haft mulighed for at købe tøj. Denne udgift medvirker til årets merforbrug

12 Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter salg af læge- og psykologydelser samt tolkning til amter, kommuner, institutioner m.fl. Tabel Indtægtsdækket virksomhed Mio. kr. Indtægt Udgift Resultat Psykotraumecentret og tolkning 4,1 3,5 0,6 Total 4,1 3,5 0,6 Psykotraumecentret tegner sig for størstedelen af omsætningen med 4,0 mio. i indtægter i Udgifter og indtægter for de seneste to regnskabsår balancerer, jfr. tabel Tabel Akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed Akkumuleret 2005 Psykotraumecenter og tolkning -0,5 0,6 0,1 De tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter Want2Work, som er et projekt, hvis formål er at sikre, at asylansøgere ikke mister deres kvalifikationer og arbejdsrutiner, mens de venter på en afgørelse i deres asylsag. Want2Work indgår som en integreret del af Asylafdelingens voksenundervisnings- og aktiveringstilbud til asylansøgere (VUA). Want2Work anvendes til at udvikle og iværksætte nye tilbud. Projektet finansieres af Den Europæiske Socialfond. Projektet blev påbegyndt i 2002 og er afsluttet i Merforbruget skyldes, at Asylafdelingens egenfinansiering er øget i forhold til det forventede. Asylafdelingen modtager desuden tilskud fra Udlændingestyrelsen, Integrationsministeriet, EU mv. til diverse opgaver. Tabel Tilskudsfinansierede aktiviteter Mio. kr. Indtægter Udgifter Resultat Want2Work 4,2 4,5-0,3 Øvrige tilskud 2,1 2,2-0,1 Total 6,3 6,7-0, Balance Tabel Balance 31. december kr januar 2005 Aktiver Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter

13 Materielle anlægsaktiver 1 Transportmateriel Inventar og it-udstyr Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Mellemværende med staten/us Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Egenkapital Kortfristede gældsposter Leverandører af varer og tjenester Anden kortfristet gæld Skyldige feriepenge Kortfristede gældsposter i alt Passiver i alt Balancen for 2005 er opgjort efter principperne for det omkostningsbaserede regnskab. Udviklingen i balacen afspejler faldet i Asylafdelingens omsætning. Som det fremgår af tabel har Asylafdelingen en negativ egenkapital, opgjort efter omkostningsprincipper. Indførelsen af det omkostningsbaserede regnskab har betydet at Asylafdelingens egenkapital er blevet negativ. Dette skyldes, at feriepengeforpligtelser, som er indregnet i forbindelse med det omkostningsbaserede regnskab, overstiger den regnskabsmæssige værdi af de indregnede anlægsaktiver. Tabel viser udviklingen i egenkapitalen. Tabel Egenkapital 2005 Primobeholdning kr. Startkapital Primoregulering (anlægsaktiver) Primoregulering (feriepengeforpligtelse) I alt Bevægelser i året Egenkapital pr Se bilag

14 3.4. Personale Tabel Ansatte, nyansatte og fratrådte medarbejdere R2002 R2003 R2004 R2005 Ansatte ultimo året Nyansatte Fratrådte indebar ligesom 2004 organisationstilpasninger, hvilket betød et større antal afskedigelser. Samlet blev der opsagt 165 medarbejdere i Tabel Sygefravær Sygedage pr. medarbejder 6,86 7,85 9,86 11,23 Sygedage inkl. barns første sygedag 7,19 8,08 10,28 11,66 I 2005 er sygefraværet steget og ligger herefter stadig over gennemsnitsniveauet i staten. Korrigeres tallene for langtidssygdom, det vil sige sygeperioder på 30 dage eller derover, er gennemsnittet 10,74 dage. Der er primært to forklaringer bag det høje sygefravær. Dels medfører lukning af centre og organisationstilpasning sygefravær, dels påvirker beboernes situation medarbejdernes sygdomsbillede i negativ retning. Tabel Årsværk og asylansøgere 2004 R2002 R2003 R2004 R2005 Årsværk Årspersoner Årsværk pr. asylansøger 0,17 0,18 0,19 0,21 Årsværksforbruget pr. asylansøger er steget fra 0,19 i 2004 til 0,21 i Det skyldes, at antallet af opholdscentre er reduceret i forhold til specialcentrene, som har en højere personalenormering

15 4. Fremlæggelse og påtegning Ledelsens fremlæggelse Årsrapport 2005 aflægges efter aftale mellem Dansk Røde Kors asylafdeling og Udlændingestyrelsen efter Økonomistyrelsens vejledning af 14. december 2005 om udarbejdelse af årsrapporter. Årsrapporten dækker regnskabsaflæggelsen for indtægter og omkostninger for Asylafdelingens indkvarteringsaktiviteter, som finansieres af Udlændingestyrelsen, samt øvrige indtægter og omkostninger for aktiviteter, som finansieres af andre parter end Udlændingestyrelsen. Påtegning Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten for 2005 giver et retvisende billede af asylafdelingens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2005, samt resultatet af asylafdelingens aktiviteter i regnskabsåret København, den 7. april 2006 Jørgen Poulsen Jørgen Chemnitz Henrik Ravn Generalsekretær Afdelingschef Sekretariatschef Dansk Røde Kors Dansk Røde Kors asylafdeling Dansk Røde Kors asylafdeling

16 Revisionspåtegning Vi har revideret årsrapporten for Dansk Røde Kors asylafdeling for regnskabsåret 1. januar 31. december 2005, der aflægges med udgangspunkt i aktstykke 63 af 11. december 2002 om statslige virksomheders aflæggelse af årsrapport og Vejledning af 14. december 2005 om udarbejdelse af årsrapport. Asylafdelingens ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vores ansvar er på grundlag af vores revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Den udførte revision Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik jævnfør revisionsinstruks af 24. februar 2000 for revisor ved Dansk Røde Kors asylafdeling. Kravene heri er, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Asylafdelingens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2005 samt af resultatet af Asylafdelingens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2005 med udgangspunkt i kravene i aktstykke 63 af 11. december 2002 om statslige virksomheders aflæggelse af årsrapport og Vejledning af 14. december 2005 om udarbejdelse af årsrapport. København, den 7. april 2006 KPMG C.Jespersen Statsautoriseret Revisionsinteressentskab Keld Scharling statsaut. revisor Lynge Skovgaard statsaut. revisor

17 Bilag 1. Anlægsnoter kr. Immaterielle anlægsaktive r Transportmateriel Inventar og it Kostpris pr. 1. januar Ændring i regnskabspraksis Tilgang Afgang Kostpris pr. 31. december Akkumulerede afskrivninger januar 2005 Ændring i regnskabspraksis Årets afskrivninger Afskrivninger på årets afgang Akkumulerede afskrivninger december 2005 Regnskabsmæssig værdi 31. december I alt