Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Transkript

1 Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

2 Naturpleje Introduktion Muligheder og barrierer Naturpleje med får Nogle gode historier Smag på landskabet

3 Naturpleje en samfundsopgave EU har fastsat 2020 mål om biologisk mangfoldighed Kommunerne skal opretholde biodiversiteten på både kommunale og privatejede arealer vha. naturpleje Der er ha følsom, plejekrævende natur i Danmark Derudover ha 3-beskyttede naturarealer og ekstensive græsarealer I dag plejes kun ca. 50%

4 Naturpleje med dyr eller? Naturpleje kan ske ved Afgræsning ( ha) Kombineret græsning og høslæt ( ha) Høslæt ( ha) Afgræsning kan ske ved Kvæg Får Geder Heste Sammengræsning (flere dyrearter)

5 Græsning hvordan? Helårsgræsning Ekstensive kvægracer eller får Behov: dyr (kvæg) Sæsongræsning Ekstensive eller intensive kvægracer Får / geder / heste Behov: mellem og dyr (kvæg) Den samlede bestand af ammekvæg i DK: græsningsdyr (2009) Heraf 15% ekstensive racer egnet til helårsgræsning

6 Mange interessenter med mange (forskellige) interesser/behov

7 Muligheder Win-win situation for lodsejer og dyreejer Opfyldelse af plejekrav (kommune) Græs og støtte til dyrene (landmand) Grøn husdyrproduktion Afgræsningslaug Lokal afsætning af kødet Den gode historie Naturoplevelser / turisme Vækst og beskæftigelse

8 Udfordringer Mangel på (egnede) dyr Dyrevelfærd parasitter Usikkerhed på plejemål Indviklede støtteordninger Uigennemskuelige regler og rigid kontrol Økonomien for landmanden Afsætningsmuligheder Forbrugerønsker

9 Parasitter Mange naturarealer har fugtige eller våde områder, som er en god habitat for parasitter En voldsom parasitbelastning medfører sygdom og dermed nedsat dyrevelfærd Parasitter Leverikter Løbetarmorm Lungeorm Muligheder for forebyggelse og kontrol?

10 Støtteordninger det er en jungle!

11 Mål eller selvmål? Landmand laver græsningsaftale med kommunen og stiller dyr til rådighed De bliver enige om målet for naturplejen, dvs. hvordan arealet skal se ud om fx 5 år Landmanden søger selv støtte Kontrol ved NaturErhvervstyrelsen 2 år senere underkender naturplejen Træk i støtten på hele bedriften Den ene myndighed underkender den anden og landmanden betaler prisen

12 Landmandens bundlinie Kan naturpleje som driftsgren løbe rundt? Landmanden har fokus på: Adgang til græs Dyrenes tilvækst Muligheden for støtte Fuldtids- eller bibeskæftigelse? Landmanden har ikke nødvendigvis fokus på: Biodiversitet Merpris for kødet

13 Støtte mv Tilvækst + omsætn Renteomk. + leje Afskrivninger Foder Driftsgrensanalyse Naturpleje Støtte mv Renteomk. + leje Afskrivninger Kapacitetsomk Støtte mv Kapacitetsomk. Arbejdsomk Tilvækst + omsætn Arbejdsomk Dyrlæge & div. Tilvækst + omsætn Dyrlæge & div Foder Renteomk. + leje Afskrivninger 197 Kapacitetsomk Arbejdsomk Dyrlæge & div Foder Støtte mv Renteomk. + leje Afskrivninger Kapacitetsomk Tilvækst + omsætn. Arbejdsomk Dyrlæge & div Foder 359 Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger

14 Økonomi for landmanden Landmanden vil gerne have betaling for naturplejen, så det løber rundt i sig selv Kræver mere af lodsejeren En eventuel merpris for kødet skal klares af markedskræfterne Kræver mere af forbrugeren

15 Naturpleje med får

16 Fordelene ved får Velegnet til helårsgræsning spiser gyvel og siv om vinteren Er lettere end kvæg Nemme at flytte mellem arealer Spiser også hybenroser, gyvel, lyng, brombær og bjørneklo Kan lave stier i landskabet Græsning uden hegn fårehyrde Er gode til hede og klippearealer Mindre farlige end kvæg

17 Udfordringer ved får Stiller større krav til hegning Skal kunne blive tørre ved græsning af fugtige områder Følsomme for parasitter, især leverikter Kan ødelægge vegetationen hvis de ikke flyttes i tide Ringe indtægtsmuligheder for fårehyrden

18 Nogle gode historier

19 Får til kanten Projekt ved Lemvig Målet er, at etablere afgræsning med får flere steder ved vestkysten i Lemvig kommune Fokus på økonomisk og biologisk bærdygtig fårehold Afsætning af kød og andre produkter Blandt initiativtagerne er to fårehyrder, en dyrlæge og en agronom Der er dannet en Støtteforening

20 Får til kanten Etableret afgræsningsprojekter ved Harboøre Tange Gjellerodde Rammedige Vandborg Ådal Fokus på arbejdet som fårehyrde Berit Kiilerich Tove Thomsen

21 Hammershus Lam Jan Seerup, professionel fårehyrde hos Bornholms kommune Overtog kommunens får i 2012 og afgræsser nu både Naturstyrelsens og kommunens arealer Cirka 500 ha fordelt på 50 indhegninger Har åbnet egen gårdbutik med kød fra Hammershus lam, naturkvæg, frie grise og ged

22 Hammershus Lam Naturplejekontrakter og salg af kvalitetskød skal bære virksomheden Fokus på gode aftaler med lodsejere, kommunen og Naturstyrelsen Produktudvikling og afsætning af kød er en forudsætning Opvisning med hyrdehunde turisme Tid, hunde, får og udstyr udnyttes optimalt Der er arbejde til tre mand, men kun løn til en

23 Samsø Rydning af hybenroser og brombær med maskiner slog fejl Stor succes med Gutefår som naturplejere Fårene har ryddet 14 ha for hybenroser på 4 år Peter Boll, kommunal fårehyrde, arbejder for store arealer på ha Modtager tit gæster der vil se de gode resultater med får i naturpleje

24 Nymindegab græsningslaug Får skal pleje klithedeområder, som vokser til med hybenroser, gyvel, tagrør og pil Borgere fra Nymindegab stiftede græsningslaug i januar 2013 Naturstyrelsen hegner dele af området og betaler 200 kr. pr. får, der græsser Lauget skaffer 40 økologiske får Visionen er græsning med 200 får og ansættelse af en fårehyrde

25 Fårehyrden En særlig mulighed OG en udfordring Der mangler en officiel uddannelse Brug for sammenhængende arealer uden hegn Vil Naturstyrelsen eller kommunen betale og hvordan? Pr. dyr eller pr. hektar Hvem søger støtte 1-årige eller 5-årige aftaler Fårehyrdens vigtige rolle som formidler

26 Naturpleje med får Andre (flere?) muligheder end kvæg Kan levere en anden type naturpleje Godt supplement til kvæg især helårsgræsning Fårehyrde Samme udfordringer som kvæg Gode aftaler med lodsejere og myndigheder Støttemuligheder Afsætning af kød kræver en indsats

27 Smag på landskabet Naturkød fra naturarealer i Region Midtjylland

28 Fokus på værdikæden

29 Aktiviteter Erfaringer med ekstensiv naturpleje Løsningsmodeller for støtte og kontrol Forbedret rådgivning og netværksdannelse Kødkvalitet og produktudvikling Kompetenceudvikling af slagtemestre m.fl. Udvikling af et koncept for naturkød Region Midtjylland, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Skive, Randers, Aarhus Universitet, Natur & Landbrug, Komma, AgroTech, Videncentret for Landbrug

30 Copyright på billederne: Annette Holmenlund, Keld Malthe Bruun, Jan Seerup