Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier"

Bertram Iversen
9 år siden
Visninger:

1 Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

2 Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden

3 Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2

4 Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive forhold

6 Afgræsnings strategi Der behøver ikke kun være 1 fold Jo flere jo bedre

7 Størrelse af folden Eks. 10 moderfår med lam. Væksten på omdriftsarealer er før Skt. Hans ca fe pr. ha. pr. dag moderfår med lam Væksten på omdriftsarealer efter Skt. Hans ca fe pr. ha pr. dag moderfår med lam Væksten i efter året falder til 5-10 fe i oktobernovember. 3-6 moderfår uden lam

8 Strategi for foldskifte Der skal være 21 dage mellem dyrene kommer tilbage til samme fold. I starten af året færre dage. Ved 4 folde skiftes hver 5-7. dag Ved 8 folde skiftes hver 3-5. dag. Halvdelen af foldene slættes 1. slæt, resten skiftes, så de bliver slættet mindst 1 gang. Folden kan afpudses når dyrene forlader folden

9 Betydningen af flere folde Mindre krav til management System i afgræsningen Sanering mod parasitter Højere udbytter Minimum 4 folde, helst 6-8 folde. Lære at sætte dyrene på det græs de kan li

10 Holistisk afgræsning 4 uger mellem dyrene kommer på samme fold Højt græs hvor kun blade og spidserne græsses Kort tid i hver fold 2-4 dage Hvis væksten går i stå afpudses og efterlades materialet på marken. Dog efterlades så høj stub som muligt.

Typer af afpudsere Den lette type 15-20.

11 Typer af afpudsere Den lette type kr. Begrænset kapacitet og dårlig spredning, når græsset er fugtigt Den tunge type (mulch) kr. De kan alt Planteavl

12 Udvikling af løbetarmorm i græsmarken

13 Mangelsygdomme Når fårene bliver tildelt 10 g mineral pr. dag dækket ind. Dog 15g mineral og evt. ekstra vitaminer de sidste 6 uger inden læmning og 20 g efter læmning. På moser, heder og vådt stærkt efterårsgræs kan give Cu og Co mangel. Når vommen ikke fungerer B- vitaminmangel Co mangel

14 Udfordringer ved afgræsning på ved. græs og natur arealer Pleje af græs og naturarealer Kende arealets udbytte! Pleje af græs kræver dyr nok til at holde græsset nede Reduktion af dyr i juli når produktionen går ned. Foldskifte på naturarealer? Sam græsning på naturarealer en overset mulighed? Vedvarende græs på enge og overdrev. Svære at lægge om og nogle må ikke lægges om. Ved oversvømmelse af arealet reduceres græsserne og kløver, stiller krav til græsblandingen. Sam græsning en overset mulighed?

15 Strandsvingel Rajsvingel Alm. rajgræs Engsvingel Rødsvingel Timothe Engrapgræs Lucerne Hvidkløver Anbefalede frøblandinger til græsmarker Græsarter Nr Specialblandinger til Primær anvendelse til på arealer Alm./varier Får et Sildig i omdrift Får, tidlig afg. og slæt Alm. god Tidlig type type middelti dlig sildig type sildig rajgræs strandsvingel D T D T afg. slæt Procent af blandingen på grundlag af kg frø Jord-bunds- Tidlighed forhold normalbladet mindre bladet Udsæd kg/ha* Geder, Middeltid afgræsning i omdrift Alm. god lig 59 Geder, slæt Alm. god Tidlig Alm./ varieret Sildig Permanente 26 Generelle blandinger Fugtig Sildig * Fugtig/vare ret Sildig

Får 52 53 Afgræsning En sildig blanding med en meget stor dyrisk produktion hen over sommeren Til meget tidlig afgræsning

16 Får Afgræsning En sildig blanding med en meget stor dyrisk produktion hen over sommeren Til meget tidlig afgræsning og slæt Med rajsvingel, der er meget tidlig i vækst Der må ikke afgræsses for hårdt i begyndelsen. Rajsvingler er en slættyper

17 De generelle blandinger 24 Til alm. jord Sildig blanding (og dog) Primær til afgræsning.. Også til hø og ensilage. 26 og 36 Til lavbundsjord Nr. 26 tåler kun korte oversvømmelser Nr. 36 tåler større og længere oversvømmelser. Den indeholder strandsvingel som er mindre egnet til afgræsning. Til hø

18 Cikorie Cikorie: har generelt et højt indhold af garvesyre, folinsyre og mineraler. Dens indhold af garvesyre siges, at være fordøjelsesfremmende. Derud- over indeholder den tanniner, der menes at forbedre proteinudnyttelsen i vommen. Desuden menes inolin i roden af rodcikorie, at virke mod indvolds- orm hos heste, kvæg, får og svin.

20 Vekselafgræsning/samgræsning Forskellige dyrearter på samme areal Sammen Efter hinanden, hvor mest kvalitets krævende græsser først, og mindst krævende sidst.

21 Samgræsning Stiller krav til hegning Stiller krav om viden, til hvad målet er for plejen Græsningstrykket og intensiteten kan varieres efter plejens formål Alle dyregrupper kan bruges når viden om deres præferencer kendes

22 Opdeling af græsarealerne Foldskifte på naturarealer Som ved øvrige græsarealer, mere græs i tørke perioder, mindre parasittryk Større græsningstryk i kort periode Kræver hegning Hyrdning Bunden opgave at flytte med dyrene Fordel at kunne kortvarigt holde højt græstryk

Relaterede dokumenter

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive