Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 18, 2015 Kortlægning af Danmarks cykelinfrastruktur Nielsen, Thomas Alexander Sick; Senstius, Jacob; Pedersen, Søren Hasling; Christiansen, Hjalmar Publication date: 2015 Document Version Publisher final version (usually the publisher pdf) Link to publication Citation (APA): Nielsen, T. A. S., Senstius, J., Pedersen, S. H., & Christiansen, H. (2015). Kortlægning af Danmarks cykelinfrastruktur. Paper presented at Vejforum 2015, Nyborg, Denmark. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Vejforum 2015, E9: Cykeltrafik, Nyborg, 3 december 2015 Kortlægning af Danmarks cykelinfrastruktur Thomas Sick Nielsen Jacob Senstius Søren Hasling Pedersen Hjalmar Christiansen
Indhold Hvorfor kortlægning af cykelinfrastrukturen? Fremgangsmåden Nettet Indikatorer på kommuneniveau Nye muligheder og manglende brikker 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Hvorfor kortlægning? Der mangler overblik over cykelinfrastrukturen forstået som den infrastruktur der er til rådighed for danskernes daglige cykling. Primært kommuneveje. Hidtidige forsøg på at skabe overblik har haft mange huller. Vi ved ret beset ikke hvor meget vi tilføjer når cykelstier financieres i gennem f.eks. cykelpuljen. Serviceniveauet for cyklister/cykling kan ikke opgøres og indgå som grundlag for beslutninger på transportområdet. Derfor... 3 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Fremgangsmåden i 7 trin generalisering af servicetyper i Open Street Map (OSM) generalisering af servicetyper i FOT overførsel af OSM klassificeringen til FOT klassificering af servicetyper på baggrund af serviceklasser fra OSM og FOT klassificering af stityper på baggrund af arealanvendelsesdata sikring af ensartet klassificering af parallelle stier og veje bestemmelse af digitaliseringstal med henblik på opregning af længden af vej med cykelsti mv. De enkelte trin beskrives nærmere i det følgende. 4 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Klasser fra FOT og OSM Attribut FOT: Vejtype_generel Værdier Cykelsti langs vej Gågade Attribut OSM_Type Værdier Vej uden cykelbane Vej med cykelbane Indkørselsvej Vej med cykelsti Motorvej Cykelsti i eget tracé Sti Ukendt Vej Cykel- og gangsti i eget tracé Gangsti i eget tracé Vej uden adgang for cyklende og gående Vej uden offentlig adgang +vejtype (residential), område (kirkegård, byområde) og overflade/befæstnings attributter 5 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Veje med cykelstier og baner 6 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Vej med cykelsti eller cykelbane Vejtype_generel = Cykelsti langs vej Vejtype_generel = Cykelsti langs vej 7 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Vejtype_generel = Sti og OSM_Type = Vej med cykelbane
Kompensation for dobbeltdigitalisering Digitaliseringstal angiver antallet af parallelle vejsegmenter, der udgør den vejstrækning, som et givent vejsegment er del af. Værdierne er beregnet ud fra samme mange-til-mange-relation, som bruges til den supplerende bestemmelse af servicetype. Digitaliseringstallet gør det muligt at opgøre udbuddet af bl.a. Veje med cykelsti områdevis og dermed opgøre serviceniveauet for cyklister på en sammenlignelig måde fra område til område. 8 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Servicetyper og beregnet netværkslængde Type_red Type klassifikation Samlet længde 11 Vej uden cykelbane 92834 km 12 Vej med cykelbane 212 km 13 Vej med cykelsti 4419 km 21 Cykel- og gangsti i eget tracé 17948 km 22 Gangsti i eget tracé 1465 km 23 Afstigning for cyklende 1 km 31 Vej uden adgang for cyklende og gående 1505 km 32 Vej uden offentlig adgang 60 km IALT 118443 km Opgørelse af netværkets længde og fordeling på typeklasser. Veje med cykelstier i parallelle forløb, men uden for vejens trace, er klassificeret som vej med cykelsti. 9 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Veje med cykelsti eller bane 10 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Veje med cykelsti eller bane if. 3 km 11 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Vej med cykelsti pr. 1000 indbyggere 12 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Vej m. cykelsti pr. kvadratkm by 13 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Cykelkm pr. person pr. dag 14 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Baseret på data fra Transportvaneundersøgelsen, TU 2006-2014
Vej med cykelsti pr. 1000 cyklistkm pr. dag 15 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Vej med cykelsti og cykelkm/person (bobler) 3,50 Vej m. cykelsti i km/kvadratkm byareal 3,00 2,50 3 km 2,00 1,50 1,00 ½ km 0,50 0,00 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 1,60 1,80 16 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Vej m. cykelsti i km/1000 indbyggere
Km vej m. cykelsti if. 3 km af gns. indbygger Vej med cykelsti pr. cyklist, placering ifht. borgere, samt cykelkm/person i kommunen 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 København, Frederiksberg Odense, Århus og kommuner i håndfladen Favrskov, Jammerbugt, Vesthimmerland, Rebild, Ringsted, Sorø m.fl. 0,00 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 17 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Km vej m. cykelsti pr. 1000 cyklistkm
Byplan og cykelture... Parkering Kollektiv trafik Lokal bystruktur Cykelstier Regional rolle /struktur Terræn 18 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Nye muligheder... Grundlag for at sammenligne kommuner på konsistent grundlag Mulighed for at vurdere cykel-serviceniveauet og betydningen for cykling, cyklisters, rutevalg og tilfredshed Forbedret grundlag for modellering/ex.ante vurdering Manglende brikker: Klare kriterier for cykelkvaliteten af stier i eget trace Der er mange stier i eget trace der alle potentielt er cykelbare, men de opleves ikke sådan (og vedligeholdes formentligt heller ikke sådan) Nye datakilder? Mere voluntør GIS? 19 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Tid til spørgsmål? 20 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Kortgeografi Alle kommunekort anvender samme geografiske enheder. Af hensyn til mulighederne for at repræsentere den bosiddende befolknings cykling vha. TU data er en række kommuner lagt sammen til større enheder (se tabel nedenfor). Kommunenumre: Kommunenavne: 155;185 Dragør; Tårnby 161;165 Glostrup; Albertslund 163;175 Herlev; Rødovre 153;183;187 Brøndby; Ishøj; Vallensbæk 190;201 Furesø; Allerød 253;269 Greve; Solrød 265;350 Roskilde; Lejre 320;336 Faxe; Stevns 329;340 Ringsted; Sorø 440;450 Kerteminde; Nyborg 479;482 Svendborg; Langeland 665;671 Lemvig; Struer 773;787 Morsø; Thisted 820;840 Vesthimmerland; Rebild 492;563;741;825 Ærø; Fanø; Samsø; Læsø Kommuner der ikke er med på listen er analyseret uden sammenlægning med andre. 21 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Acknowledgements Kortlægningen af cykelstinettet er en videreførelse af de principper der blev anvendt til at kortlægge cykelnettet I hovedstadsområdet I forbindelse med cykelpuljeprojektet (Vejdirektoratet): The effect of cycling policies Se bl.a.: Halldórsdóttir, K., Christensen, L., Jensen, T. C., & Prato, C. G. (2011). Modelling mode choice in short trips - shifting from car to bicycle. In Proceedings of the European Transport Conference 2011. Naturstyrelsen har støttet oparbejdningen af et nationalt dækkende cykelkort igennem projektet: Bystruktur og cyklisme, fase I. Se: Skov-Petersen, H., & Nielsen, T.S. (2015). Bystruktur og cyklisme fase I. Betydningen af regional placering, detaljeret bystruktur, cykelstier, parkering og kollektiv transport for cykelture til/fra boliger og arbejdspladser, University of Copenhagen, december 2015 22 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet