Kortlægning af Danmarks cykelinfrastruktur
|
|
|
- Thea Gregersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejforum 2015, E9: Cykeltrafik, Nyborg, 3 december 2015 Kortlægning af Danmarks cykelinfrastruktur Thomas Sick Nielsen Jacob Senstius Søren Hasling Pedersen Hjalmar Christiansen
2 Indhold Hvorfor kortlægning af cykelinfrastrukturen? Fremgangsmåden Nettet Indikatorer på kommuneniveau Nye muligheder og manglende brikker 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
3 Hvorfor kortlægning? Der mangler overblik over cykelinfrastrukturen forstået som den infrastruktur der er til rådighed for danskernes daglige cykling. Primært kommuneveje. Hidtidige forsøg på at skabe overblik har haft mange huller. Vi ved ret beset ikke hvor meget vi tilføjer når cykelstier financieres i gennem f.eks. cykelpuljen. Serviceniveauet for cyklister/cykling kan ikke opgøres og indgå som grundlag for beslutninger på transportområdet. Derfor... 3 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
4 Fremgangsmåden i 7 trin generalisering af servicetyper i Open Street Map (OSM) generalisering af servicetyper i FOT overførsel af OSM klassificeringen til FOT klassificering af servicetyper på baggrund af serviceklasser fra OSM og FOT klassificering af stityper på baggrund af arealanvendelsesdata sikring af ensartet klassificering af parallelle stier og veje bestemmelse af digitaliseringstal med henblik på opregning af længden af vej med cykelsti mv. De enkelte trin beskrives nærmere i det følgende. 4 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
5 Klasser fra FOT og OSM Attribut FOT: Vejtype_generel Værdier Cykelsti langs vej Gågade Attribut OSM_Type Værdier Vej uden cykelbane Vej med cykelbane Indkørselsvej Vej med cykelsti Motorvej Cykelsti i eget tracé Sti Ukendt Vej Cykel- og gangsti i eget tracé Gangsti i eget tracé Vej uden adgang for cyklende og gående Vej uden offentlig adgang +vejtype (residential), område (kirkegård, byområde) og overflade/befæstnings attributter 5 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
6 Veje med cykelstier og baner 6 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
7 Vej med cykelsti eller cykelbane Vejtype_generel = Cykelsti langs vej Vejtype_generel = Cykelsti langs vej 7 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Vejtype_generel = Sti og OSM_Type = Vej med cykelbane
8 Kompensation for dobbeltdigitalisering Digitaliseringstal angiver antallet af parallelle vejsegmenter, der udgør den vejstrækning, som et givent vejsegment er del af. Værdierne er beregnet ud fra samme mange-til-mange-relation, som bruges til den supplerende bestemmelse af servicetype. Digitaliseringstallet gør det muligt at opgøre udbuddet af bl.a. Veje med cykelsti områdevis og dermed opgøre serviceniveaut for cyklister på en sammenlignelig måde fra område til område. 8 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
9 Servicetyper og beregnet netværkslængde Type_red Type klassifikation Samlet længde 11 Vej uden cykelbane km 12 Vej med cykelbane 212 km 13 Vej med cykelsti 4419 km 21 Cykel- og gangsti i eget tracé km 22 Gangsti i eget tracé 1465 km 23 Afstigning for cyklende 1 km 31 Vej uden adgang for cyklende og gående 1505 km 32 Vej uden offentlig adgang 60 km IALT km Opgørelse af netværkets længde og fordeling på typeklasser. Veje med cykelstier i parallelle forløb, men uden for vejens trace, er klassificeret som vej med cykelsti. 9 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
10 Veje med cykelsti eller bane 10 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
11 Veje med cykelsti eller bane if. 3 km 11 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
12 Vej m. cykelsti pr indbyggere 12 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
13 Vej m. cykelsti pr. kvadratkm by 13 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
14 Cykelkm pr. person pr. dag 14 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Baseret på data fra Transportvaneundersøgelsen, TU
15 Vej m. cykelsti pr cykelkm 15 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
16 Vej m. cykelsti og cykelkm/person 3,50 Vej m. cykelsti i km/kvadratkm byareal 3,00 2,50 3 km 2,00 1,50 1,00 ½ km 0,50 0,00 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 1,60 1,80 16 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Vej m. cykelsti i km/1000 indbyggere
17 Byplan og cykelture... Parkering Kollektiv trafik Lokal bystruktur Cykelstier Regional rolle /struktur Terræn 17 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
18 Nye muligheder... Grundlag for at sammenligne kommuner på konsistent grundlag Mulighed for at vurdere cykel-serviceniveauet og betydningen for cykling, cyklisters, rutevalg og tilfredshed Forbedret grundlag for modellering/ex.ante vurdering Manglende brikker: Klare kriterier for cykelkvaliteten af stier i eget trace Der er mange stier i eget trace der alle potentielt er cykelbare, men de opleves ikke sådan (og vedligeholdes formentligt heller ikke sådan) 18 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Kortlægning af Danmarks cykelinfrastruktur
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 18, 2015 Kortlægning af Danmarks cykelinfrastruktur Nielsen, Thomas Alexander Sick; Senstius, Jacob; Pedersen, Søren Hasling; Christiansen, Hjalmar Publication date:
Cykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Bystruktur og cykling
Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; [email protected] Trine A. Carstensen; [email protected] Anton S. Olafsson; [email protected]
CYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Notat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Københavns Universitet. Bystruktur og cyklisme fase I Skov-Petersen, Hans; Nielsen, Thomas Alexander Sick. Publication date: 2015
university of copenhagen Københavns Universitet Bystruktur og cyklisme fase I Skov-Petersen, Hans; Nielsen, Thomas Alexander Sick Publication date: 2015 Citation for published version (APA): Skov-Petersen,
INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-
ITS MERE POWER TIL PEDALERNE SUPERCYKELSTI HVEM ER VI? 2 INDHOLD Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- Supersti
Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Cost-benefit analyse af cykling og sundhed. Thomas Krag Mobility Advice
Cost-benefit analyse af cykling og sundhed Aalborg, 23 August 25 Baggrund Cykling, motion, miljø og sundhed - rapport fra Det Økologiske Råd, Hjerteforeningen, Skole og Samfund og Dansk Cyklist Forbund
Vejklassificering differentierede vejnet
Vejklassificering differentierede vejnet Af Ole Thomsen, Nordjyllands Amt, og Frank Studstrup, COWI Introduktion Vejmyndighederne - staten, amterne og kommunerne - har på hver deres veje til opgave at
Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1
Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken
brikkerne til regning & matematik potenstal og rodtal F+E+D preben bernitt
brikkerne til regning & matematik potenstal og rodtal F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenstal og rodtal F ISBN: 978-87-92488-06-0 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. februar 2013 12/14089 KLAGE OVER BETALING FOR BELYSNING PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE Vejdirektoratet har behandlet din klage af 30. november 2012 over Kommunens afgørelse
Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse
Dobbeltrettede cykelstier
Dobbeltrettede cykelstier Vurdering af krav til stibredde Thomas Skallebæk Buch Søren Underlien Jensen Maj 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Baggrund Dette notat er udarbejdet
Man kan dog også straffes ved kørsel med en promille under 0,5, hvis man kører usikkert.
Den lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t indenfor tættere bebygget område 80 km/t udenfor tættere bebygget område 80 km/t motortrafikvej 130 km/t motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål er med
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Trafikmodeller, kapacitet og cykling
Biografteatret Trafikmodeller, kapacitet og cykling Cykelkonferencen 2018 Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet og Henrik Paag, MOE Tetraplan Kapacitet på cykelsti, Trafitec 2015 Thomas Buch og Poul Greibe
Transportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne
Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?
Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab
Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....
Cykling som naturlig del af skoleundervisningen Vejforum 2012 Christina Jakobsen Center for Teknik og Miljø, Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde Hvorfor? Trafiksikkerhed Tryghed Sundhed Klima Flere børn køres
Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.
Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller
Skrå- eller længdeparkering?
Skrå- eller længdeparkering? www.kk.dk Claus Rosenkilde Projektleder, Civilingeniør, Vej Center & Park for Trafik 27.-28. August 2007 Disposition Baggrund Metode Resultater Spørgsmål Baggrund Bilejerskab
Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark
Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti
Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
AALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres j.nr. 500958
Dato 25. november 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail [email protected] Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/11246-9 Side 1/5 Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres
Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent
Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Cykling, sundhed og økonomi
Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP
Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:
Bilag 5, forvaltningens kommentarer til Indre By Lokaludvalgs høringssvar.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Anlæg 27-07-2015 Bilag 5, forvaltningens kommentarer til Indre By Lokaludvalgs høringssvar. Teknik- og Miljøforvaltningen har bedt Indre By Lokaludvalg
ATLETGUIDE KMD 4:18:4 Odense 2016
1 ATLETGUIDE KMD 4:18:4 Odense 2016 Velkommen til KMD 4:18:4 Odense! Det er os en stor glæde at byde dig velkommen som atlet til KMD 4:18:4 Odense. Velkommen til den femte udgave af KMD 4:18:4 Odense.
Forprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg Station
Resumé Forprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg Station Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Aalborg trafikterminal består af både Aalborg Busterminal for regionalbusser og bybusser samt
Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens
Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Analyse af Dansk Industris Fakta om Konkurrenceudsættelse.
Budgetafdelingen Sagsbehandler: Rune Skov Pode Poulsen Sagsnr. 00.30.00-S00-63-14 Dato:28.11.2014 Analyse af Dansk Industris Fakta om Konkurrenceudsættelse. 1. Baggrund I 2013 lavede Dansk Industri en
f f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Vedrørende Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Arbejdsgruppe Skovgårde vest/nordvang. Besigtigelsesnotat 17. marts 2014
Bilag til MTU sag 26. juni 2014 l Byg og Miljø Dato: 03.06.2014 Direkte telefon: 8959 4012 Reference: Heidi Jensen Sag nr.: 14/7314 Vedrørende Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Arbejdsgruppe Skovgårde
Landstrafikmodellens struktur
Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering
En samlet beskrivelse af den kollektive trafik. Carsten Jensen DTU Transport [email protected]
Carsten Jensen DTU Transport [email protected] Kollektivdata til LTM Data om kollektiv trafik skal dække flg. behov i version 1.0: Landsdækkende beskrivelse af kollektive trafikudbud på typisk hverdag
Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Ved hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU).
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
