NUMMER 3-2015 HANNE BÆK OLSEN: STOPPER I POLITIK»ALT FÅR EN ENDE, OG FOR MIT VEDKOMMENDE HAR JEG TRUFFET DEN BESLUTNING, AT POLITIK IKKE MERE SKAL VÆRE EN DEL AF MIT LIV. MED UDGANGEN AF AUGUST FORLADER JEG BYRÅDET«THOMAS JENSEN: GENVALGT SOCIALDEMOKRATERNE: STØRSTE PARTI I SILKEBORG KOMMUNE SOMMERMØDE D. 16. AUGUST I GUDENÅHUSET
VELKOMMEN TIL TREDJE NUMMER AF A-DIALOG 2015 KÆRE LÆSERE AF A-DIALOG To helt store begivenheder fylder meget i dette nummer af A-dialog. Det første er Hannes udtræden af byrådet og al politik fra 1. september. Det er kommet som en overraskelse og et chok for os alle, og det kommer til at tage tid at fordøje. Med Hannes udtræden mister vi en markant politiker, der har stået i spidsen for at genrejse Silkeborg Kommune politisk og økonomisk. Det er et stort tab og det vil kræve en ekstraordinær indsats, både i vores parti og i den Socialdemokratiske byrådsgruppe, at komme godt videre. Det andet er folketingsvalget, der var en enorm positiv oplevelse. Ikke kun for Thomas Jensen, der fik et flot valg og blev genvalgt til Folketinget, men også for den kæmpe indsats, der blev ydet af alle. I bladet er der stemningsbilleder, der viser et lille udpluk fra de mange aktiviteter Thomas og de frivillige deltog i, fra gågadearrangementer, debatmøder til nyskabelsen med valgkontor i den gamle bio i Tværgade. Deadline nr. 4. 2015-15. oktober 2015 Udkommer primo december 2015 Ansvarshavende redaktør: Rune Dreier Kristensen Sensommervej 154 8600 Silkeborg M.: 24 88 39 45 E: rdk@silkeborg.dk Det er mange år siden, at kamplysten har været så stor i vores parti, og det lover godt for det arbejde vi nu skal igang med, frem mod næste kommunevalg om lidt over to år. Fra redaktionen skal der lyde et stort tillykke til Thomas for hans flotte genvalg, og ikke mindst stor anerkendelse for Hannes arbejde i politik. Om Hannes udtræden af politik kan der skrives meget mere, men nu og her skal hun have lov til at fortælle hvorfor den store beslutning. Herfra vil jeg ønske fortsat god sommer og på gensyn i Gudenåhuset d. 16. august, hvor der inviteres til Sommerstævne. God læselyst. Hilsen Rune Dreier Kristensen 2
FOLKETINGSVALG: VI VANDT I SILKEBORG KOMMUNE AF THOMAS JENSEN, FOLKETINGSMEDLEM FOR SOCIALDEMOKRATERNE I SILKEBORG KOMMUNE Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for indsatsen og opbakningen fra alle medlemmer og aktive i vores lokale folketingsvalgkamp. Valgresultatet taler sit eget tydelige sprog. Ved fælles hjælp fik vi igen placeret Socialdemokratiet som det største parti i Silkeborg Kommune og jeg blev genvalgt med en samlet stemmemæssig fremgang. Tak for den store indsats til hver og en. METTE ER NY FORMAND Men trods lokal fremgang, så lykkedes det som bekendt ikke at genvinde regeringsmagten. Som konsekvens heraf valgte Helle Thorning- Schmidt at træde tilbage som formand og på en ekstraordinær kongres blev Mette Frederiksen kåret, som ny formand. Vi kender alle Mette, som en stærk politikker og jeg er sikker på at hun er kvinden, som ved næste valg kan sikre os statsministerposten igen. MINE NYE ARBEJDSOMRÅDER På Christiansborg konstituerede vi efterfølgende folketingsgruppen. Jeg er partiets nye europaordfører, formand for Folketingets skatteudvalg samt medlem af Erhvervs-, vækst- og eksportudvalget. Jeg ser det som en stor tillid fra vores nye ledelse, at jeg i en folketingssamling, hvor der skal være folkeafstemning om Danmarks forbehold på retsområdet i EU, skal stå i spidsen for det europapolitiske i partiet. EN SMAL VENSTREREGERING Både før og efter valget stod det klart, at de fire blå partiers politik stritter i alle retninger. Derfor kunne Lars Løkke ikke danne en regering med andre partier end sit eget. Med kun 34 sikre Venstre-mandater skal han hele tiden ud og finde mindst 56 mandater for at få gennemført sin politik. Jeg tør ikke spå om levedygtigheden af den smalle regering, men blot fastslå, at det bliver spændende at følge dansk politik i de kommende måneder og år. Og at et folketingsvalg kan komme inden for halvandet års tid. EN LOKAL SEJR AT BYGGE VIDERE PÅ Med det gode lokale resultat og de nye tiltag, som vi har anvendt i valgkampen, så er der noget at bygge videre på til kommunalvalget i 2017. Mange gode organisatoriske tiltag, nye medlemmer skal holdes til ilden, så vi sikrer at de bliver en fast del af vores gode parti. Endnu en gang en stor tak for den store indsats.
KÆRE SOCIALDEMOKRATER ALT FÅR EN ENDE, OG FOR MIT VED- KOMMENDE HAR JEG TRUFFET DEN BESLUTNING, AT POLITIK IKKE MERE SKAL VÆRE EN DEL AF MIT LIV. MED UDGANGEN AF AUGUST FORLADER JEG BYRÅDET, SAMT ALT DET DER FØLGER MED. Jeg har været aktiv i politik i knap 20 år, heraf har jeg været valgt til Byrådet siden 1998. Det har været en fantastisk tid, fyldt med udfordringer, oplevelser, beslutninger, glæder og ganske få skuffelser. Jeg har været så privilegeret at få lov at have Borgmesterkæden på, den højeste post i kommunalpolitik, i 4 år ligesom jeg har fået lov at arbejde med næsten alle de politiske kerneområder. Det har været mest til glæde. Jeg har også været så privilegeret, at jeg har fået lov at arbejde sammen med rigtig mange af jer, i alle mulige sammenhænge. Vi har arbejdet i baggrundsgrupper, været aktive sammen omkring alle mulige valg, vi har besat hundredevis af poster som valg tilforordnede, frosset på Torve i Kjellerup, Them og Silkeborg, mødtes i Gudenåhuset, hos 3F i Kjellerup, i forsamlingshuse, til kaffemøder hos private, i Skolegade, til store vælger- og borgermøder, i det lille møde på gaden. Der er heldigvis Socialdemokrater overalt. Som I ved, har jeg et super job hos Politiet i Holstebro. Her har jeg ansvaret for en større opgave, herunder også 30 medarbejdere. Vi har rigtig travlt, og alt tyder på at det fortsætter og at der bliver behov for flere ansatte. Jeg kan ikke arbejde flere timer i døgnet, end jeg har gjort hidtil, så derfor vælger jeg nu det politiske arbejde helt fra. Der er for mig ikke nogen mellemvej, enten bruger jeg den nødvendige tid på at udføre arbejdet ordentligt, eller også siger jeg det fra. Det blev så det sidste. Jeg vil fortsat være socialdemokrat, men jeg kan ikke være aktiv deltagende i det partipolitiske arbejde. Tusind tak for jeres tillid gennem årene. Tak for mange gode oplevelser, mange gode diskussioner (også når vi har været uenige), mange søde mails og ord igennem årene, støtte og opbakning når det har været svært, rappe og sjove bemærkninger, gode hint og ideer og selvfølgelig også for dejlig mad til cafemøder, kage til pensionistdagen, og gule ærter til Generalforsamlinger. Heldigvis er der dygtige og kompetente suppleanter til vores Byrådsgruppe, der kan bringe ungdom og nyt politisk liv og perspektiv ind i arbejdet. Gruppen består fremover af dygtige (nu kun) mænd, som kan bringe Socialdemokraterne tilbage til Borgmesterposten. De bedste hilsner og vi ses jo, hist og her. Hanne
VIL DU HAVE DE SOCIALDEMOKRATISKE NYHEDER FØR DE ANDRE? Så er det vigtigt, at jeg har en emailadresse på dig, som virker. Jeg har gennem årene indsamlet emailadresser fra vores medlemmer, så jeg jævnligt kan sende nyheder fra mit arbejde på Christiansborg og hjemme i Silkeborg Kommune. Hvis du ikke har modtaget nyheder fra mig i længere tid, så bør du sende en email til mig på min emailadresse thomas.jensen@ft.dk med titlen Nyhedsbrev i emnefeltet. Så vil du fremover modtage nyhedsbreve fra mig med politisk indhold og socialdemokratiske aktiviteter i Silkeborg Kommune. På forhånd tak. SOCIALDEMOKRATISKE HILSNER THOMAS JENSEN, FOLKETINGSMEDLEM BESØG VORES HJEMMESIDE www.holdasilkeborg.dk...og kom direkte ind på vores facebook... Det er på www.holdasilkeborg.dk, du finder A-dialog, nyheder, arrangementer, synspunkter, informationer...
JØRGEN M. MIKKELSEN KREDSFORMAND SILKEBORG NORD ET STORT TILLYKKE TIL THOMAS JENSEN MED VALGET TIL FOLKETINGET. JEG ER STOLT AF AT VÆRE EN DEL AF HOLDET SOM SIKREDE AT THOMAS JENSEN OGSÅ DENNE GANG FIK ET GODT VALG. Fra min side skal der også lyde et stort tak for hjælpen til de mange der igennem hele valgkampen har stået klar med hjælp. Med alles indsats når man rigtig meget på kort tid. Heldigvis var vi godt forberedte, plakaterne var klar og ansvarsområder var fordelt, stort set alle viste hvad der skulle når Helle trykkede på valgknappen. De første plakater kom da også op i samme øjeblik valget blev udskrevet. Efter min opfattelse forløb valgkampen i en forholdsvis god tone, selvfølgeligt hænger følelser og nerver uden på tøjet, men der er naturligvis også meget på spil for vores kandidater. Det må alle kunne forstå. Der er et ordsprog der siger ingen kender dagen før den er omme. Det er resultatet af folketingsvalget jeg her hentyder til. Socialdemokraterne fik et godt valg. For første gang i mange år er vi gået frem, det viser vel, at vi have gjort noget rigtig. At SF og de Radikale gik mange mandater tilbage, kan vi kun tage til efterretning, men kendsgerningen er klar, vi mistede statsministerposten til blå stue. Ingen havde på forhånd set, at DF kunne vinde så mange mandater. Men nu må vi se hvad de kan bruge dem til. I skrivende stund er forhandlingerne om den fremtidige regering i fuld gang. Det er ikke den nemmeste opgave lille Lars Løkke Rasmussen fik på valgnatten. Det blev en lang nat, det blev sent inden vi kom i seng, der var meget at tænke over. Hele Thorning Schmidt vælger på valgnatten at trække sig som partiformand, det synes jeg ikke var nødvendigt, hun leverede varen, det var der andre der ikke gjorde. Fredag efter valget var jeg ude for at tage plakater ned, og det var faktisk en god oplevelse. Jeg fik talt med en del mennesker rundt omkring, vi fik en god snak om valgresultatet, jeg mødte faktisk ingen der var tilfredse med resultatet. Det kan man da godt tænke lidt over. Tak for en god valgkamp.
STEMNINGSBILLEDER FRA FOLKETINGSVALGET 2015
HAGEMANSVEJ 6A
TRE UGER I FORRESTE KAMPLINJE SKREVET AF SØREN RIIS MALLING, NÆSTFORMAND SILKEBORG PARTI- OG KREDS- FORENING SYD I den netop overståede valgkamp havde jeg fornøjelsen af at være Thomas Jensens valgkoordinator. Det betød, at jeg i de tre uger valgkampen varede, havde til opgave at hjælpe partiet og Thomas med at føre en god socialdemokratisk valgkamp her i Silkeborg kommune. Det var en stor oplevelse at få lov til at være med i maskinrummet i valgkampen. Desværre mislykkedes det at fastholde regeringsmagten og det var ærgerligt, men jeg trøster mig ved, at vi trods alt fik Thomas valgt ind med stærkt lokalt mandat, selvom landsresultatet var en bitter pille at sluge. Jeg synes vi førte en rigtig god valgkamp her i Silkeborg Kommune - både i Nord- og Sydkredsen. Jeg havde fornøjelsen af at møde mange af jer på torve, gader, stræder og på valgkontoret i Tværgade, og jeg er helt overvældet over den kæmpe indsats mine gode partikammerater har leveret over hele linjen. Det er vores solide holdindsats valgkampen igennem, der gjorde at vi var i stand til igen at gøre Socialdemokratiet til det største parti i Silkeborg kommune. Valgkampens største oplevelse var uden tvivl Helle Thorning Schmidts besøg på torvet i Silkeborg den første lørdag i valgkampen. Helle tog sig god tid til at dele roser ud til de fremmødte, samt hilse på de lokale socialdemokrater, der var mødt op. Derudover var det en sjov oplevelse at spise hotdogs med daværende transportminister Magnus Heunicke, da han inspicerede jernbaneoverskæringen ved Frederiksberggade/ Christian d. 8`s vej. Udover benovelsen over at møde nogle af partiets politiske stjerner, så nød jeg den daglige gang i vores ekstraordinære valgkontor i den gamle biograf i Tværgade. Det var et dejligt mødested, hvor der blev snakket politik i et altid højt humør takket være de søde damer, som altid havde kaffe på kanden, når Thomas og jeg kiggede forbi. Thomas og jeg fik kørt det meste af kommunen tyndt, med enkelte afstikkere til Holstebro, Ikast-Brande, Skive og Viborg. Jeg synes, at Thomas overstrålede de andre lokale folketingskandidater med længder, og vi skal være glade for at have en så dygtig politiker som ham til vores rådighed. Personligt har jeg lært meget af at følge og hjælpe partiet og Thomas før og under valgkampen. Min politiske horisont er blevet udvidet og jeg blevet klogere på flere aspekter af livet som politiker. I forhold til min politiske horisont har det betydet meget for mig, at møde forskellige typer af mennesker. Det har mindet mig om, at der fortsat er behov for at kæmpe de svages kamp, og arbejde for et mere solidarisk Danmark, hvor det ikke er din pengepung, etnicitet, hudfarve eller dit helbred som skal bestemme, hvorvidt du er med i fælleskabet eller ej. Den nye regering vil en anden og forkert vej. Vi skal være parate til at føre Danmark tilbage på den rette vej når tiden kommer.
HISTORIER FRA DE FRIVILLIGE PLAKATHOLD A Valgplakater er en tradition i Danmark, og der skal bruges rigtig mange af dem. Arbejdet foregår i kælderen under Langsøhus, som 3F er så flinke at udlåne til Socialdemokratiet. Forberedelserne begyndte allerede først i det nye år, hvor gamle plakater blev sorteret og alle løse plakater blev skrabet af. Der blev bestilt nye plader og vådrumslim. I god tid inden valget blev udskrevet, gik klisterholdet i gang med at smøre lim på plakaterne, som efterfølgende stilles til tørre i lange rækker. Dagen efter samles pladerne sammen igen, for at få boret hullet til strips og stables nu på paller. Arbejdet med at lave ca 2000 valgplakater er i og for sig lidt kedeligt, men når klisterholdet er sammen i kælderen, er der gang i snakken og et godt grin er der da også plads til. Bedst som vi troede, at vi var færdige, blev der bestilt flere plakater til ophængning udenbys. Holdet samles igen, og fik hurtigt lavet en ny levering, klar til ophængning. Efter valget er der oprydning og sortering og naturligvis rengøring i kælderrummet, så det er klar til næste valg. Tak til dem der kommer og hjælper. Kai Larsen
VALGKONTORET Gennem flere valg har partilokalerne på Skolegade fungeret som Valgkontor. Vi, der passede det var hjemme, og vi vidste, hvor tingene var. Det var derfor med stor skepsis, at vi skulle flytte valgkontoret op i Bio. Beliggenheden var perfekt, men meget skulle flyttes med fra Skolegade for at få kontoret til at fungere. Vi må sige, at al skepsis blev gjort til skamme. Da der først blev pyntet op med plakater, røde duge, rose, pjecer m.m. fungerede det super godt.. Mange mennesker kiggede ind. Det var medlemmer, men også ikke medlemmer, der kom forbi og fik en kop kaffe. Vi fik nye medlemmer, og de friske DSUer spillede musik og lavede kampagner på Torvet og på gaderne. En stor tak til den familie, som bagte 180 muffins til Torvemødet den sidste lørdag De sidste dage havde vi travlt med at få folk til at komme og hente Pjecer, så de kunne blive delt ud. Vi skulle også igen have 1000 roser aftornet, så de var klar til Torvemødet lørdag. Der blev for øvrigt også delt roser og pjecer ud på Tværgade. Der var i det hele stor aktivitet på valgkontoret alle dagene. Dejligt at hilse på de personer, som kom for at hente pjecer. Virkelig mange medlemmer var i sving. Det var fællesskabet, som fungerede. Vi (Karen-Grethe og Ingrid) skulle desuden gøre klar til afløser da vi var på ferie. Lissy -Eva -Sigurd og Maybritt klarede det fint, efter de tilbagemeldinger vi har fået. Og Thomas fik et godt valg, så alle aktiviteterne nyttede Ingrid Thorsted og Karen Roed
5. JUNI 2015 TALE I ANLEDNING AF 100 ÅRET FOR KVINDERNES VALGRET. BORGMESTERHAVEN, SILKEBORG. HANNE BÆK OLSEN I dag for 100 år siden, gik tusindvis af kvinder i optog under parolen kvinder kan selv. Det siges, at optoget var en tak for stemmeretten måske var det også en manifestation af, hvor mange kvinder der egentlig kunne samles om dette vigtige skridt. Emnet stemmeret var debatteret siden 1886, og stemmeretten til kommunalvalget fik kvinderne i 1908. Først herefter fik de stemmeret til folketing og landsting. Der var dog også forskel på, hvem man var. Middelklassens fokus var stemmeretten og arbejderklassens fokus var i højere grad kvindernes arbejdsvilkår i industrien. Arbejdet for lige løn for lige arbejde blev herefter påbegyndt. Mændene opfattede kvinderne som lønundertrykkere, fordi de med deres mindre løn, jo kunne udkonkurrere mændene. Tankevækkende, når vi hører diskussionen i Danmark i dag. I 1973 blev det besluttet i Danmark, at der skulle være ligeløn. Så langt så godt. Men hvordan går det egentlig? Opgørelser viser, at i 2015 ligger mænds gennemsnitlige indkomst 26% højere end kvinders. Det var et fantastisk skridt for kvinderne, at de blev set som andet end deres mands hustru. Der har efterfølgende været rigtig mange stærke kvinder, også i Silkeborg, som har været markante for deres tid. Eksvis. Theodora Lang, som stiftede TH Langs Skoler. Kendetegnende var nok, at de skulle appellere meget til magtens mænd for overhovedet at blive hørt, og derudover skulle de være forberedt til tænderne med argumenter, bare for overhovedet at trænge igennem. Er vi kommet videre? Er det stadig sådan, at for at blive hørt, så skal en kvinde være dygtigere, mere forberedt og lidt hård i filten for at få plads? Jeg er en af de kvinder, der har været den første til noget i Silkeborg. Første kvindelige gruppeformand for den Socialdemokratiske byrådsgruppe, herefter første kvindelige Socialdemokratiske spidskandidat til Borgmesterposten, og den første kvindelige borgmester i Silkeborg Kommune. Har det krævet noget særligt? Jeg mener, at arbejdet og indsatsen for at nå dertil er den samme for begge køn. Jobbene, uanset hvilket det har været er lige så køns specifikt som alle andre steder. Der er fordele ved at være kvinde, der findes eks vis stadig rigtig mange galante og høflige mænd og det er altså fortsat dejligt, så det skal I ikke lægge af jer og faktisk bare dyrke noget mere. Man får tilgivelse af mænd, og kan tillade sig at spørge ind til specielle ting åbenbart fordi det også forventes at kvinder har andre tilgange og vinkler. Man får også anerkendelse af mænd, når det går op for dem, at man faktisk ved hvad man taler om. Der kan man så tænke lidt over, om det er særligt ligestillingsvenligt. Modsat vurderes man af sine kønsfæller på andre ting. Frænde er frænde værst og det gælder måske mere hos kvinder end hos mænd. Det kan vi så tænke over.
Og hvis alle disse forskelle i opførsel og opfattelse stadig findes i 2015, 100 året efter at vi fik stemmeret, hvem skal så sikre, at vi kommer videre og bliver mere lige i alle livets forhold, end vi er i dag? Mit svar er, at vi kvinder selv er ansvarlige for det. Vi træffer vores valg, ud fra den situation vi hver især står i. Lad os bruge tid på at anerkende hinandens ret til det. Så når jeg vælger min karrierevej, så vælger jeg de omkostninger der følger med. Det gør mænd også! Men i forventningerne til hinanden er det så, at vi møder fordommene. Når direktøren for Danmarks Videns og Udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed som også hedder Kvinfo udnævnes og ved den lejlighed præsenteres som Magnus Heunicke s hustru, i stedet for som Nina Groes hvem siger det så noget om? Hvorfor taler vi fortsat om, at kvinder fravælger noget, eks vis samværet med børn, ved at have et krævende job men mænd gør det ikke? eller det er måske bare mere i orden? I mit job, er jeg ofte blevet spurgt, hvordan jeg får det til at hænge sammen med mad og husførelse, når jeg er rigtig meget væk hjemmefra? Jeg plejer at sige, at jeg jo er gift! Jeg har aldrig hørt mine mandlige kollegaer tale om, hvor svært det er at nå at stryge, eller bage til fødselsdage når man er meget væk. Enten er jobbet fordelt til en anden part i familien, eller også løses problemet praktisk ved at købe sig fra det. Jeg er ikke i tvivl om, at der ligger meget i vores genetiske arvemasse. Jeg er overbevist om, at kvinder har et yngelplejeinstinkt som ligger parat til at blive vækket. Men når ynglet så er der, så kan noget også klares af en mand, som har et genetisk beskyttelsesinstinkt. Mon ikke vi kan supplere hinanden på kryds og tværs på det punkt. I en af folketingsvalgkampene i firserne, var der fokus på kvinderne og ligeløn. Et slogan var: Søde piger kommer i himlen andre kvinder kan komme så langt de vil. Det slogan kan vi fortsat bruge. Jeg er ked af at sige det. Men, vi har meget at gøre endnu os kvinder. Vi har fortsat ikke ligeløn. Vi har fortsat ikke ligestilling. De eneste der kan sørge for at vi kommer videre, er os selv. Ingen hindrer os i at søge topposter, ingen hindrer os i at blive præcis hvad vi vil om det så er at blive smed, mekaniker eller balletmester. Så vi må være rollemodeller for hinanden, vise at man også kan have en familie, og at man også i jobbet skal prioritere til fordel for sit familieliv. Det mener jeg, at mænd er blevet meget bedre til. Vi skal lave netværk, som vi er gode til i forhold til socialt engagement, men som vi skal blive bedre til i forhold til at skabe pladser til hinanden, når magt og poster skal fordeles. Vi kvinder skal bakke kvinder op, for vi skal selv forandre vores vilkår. USA s første kvindelige udenrigsminister Madeleine Albright er berømt for at sige der findes et særligt sted i helvede for kvinder, der ikke hjælper hinanden. Hun har brugt sit politiske liv til at kæmpe for lighed mellem kønnene. Hvis vi her i hundredeåret for kvindernes valgret skal sætte os et mål, så må det være, at vi ikke får ligestilling og ligeret. Vi tager det! Rigtig god Grundlovsdag.
UDKLIP FRA LIS THAULOVS GRUNDLOVSTALE I BORGME- STERHAVEN 5.JUNI 2015 Jeg er blevet bedt om at sætte dagens jubilæum ind i en historisk ramme. Først vil jeg lige gøre opmærksom på at vi jo de sidste fire år har været i en helt unik og historisk situation. Vi har både haft en kvindelig konge - Margrethe II og en kvindelig statsminister - Helle Thorning Schmidt. den første. Det kan vi takke Grundloven af 1953 og Grundloven af 1915 for. Det der skete i dag for 100 år siden er en afgørende milepæl for vores demokrati og for kvindernes ligestilling. Kvindernes Grundlov blev vedtaget og sikrede kvinderne og flere andre befolkningsgrupper valgbarhed og stemmeret. Dermed fik de borgerrettigheder og politisk medborgerskab 66 år tidligere, ved den første Grundlov af 5. juni 1849, gik Danmark fra enevælde til en demokratisk styreform, helt uden blodsudgydelser og optøjer, som det ellers var sket andre steder i Europa. Siden den dag har den dannet grundlaget for folkestyret i Danmark. Så i dag fejrer vi også Grundlovens fødselsdag Reelt var 1849-loven overhovedet ikke demokratisk sådan som vi forstår demokrati. Kun 15 pct. af den samlede befolkning, havde politisk medborgerskab. Men den sikrede trods alt hele befolkningen en række rettigheder: - trykkefrihed, d.v.s. ytringsfrihed - religionsfrihed - forsamlingsfrihed Til gengæld havde den del af befolkningen, som er blevet kaldt de syv f er ikke stemmeret: fruentimmere - kvinder - langt den største gruppe folkehold - dem der ikke havde egen husstand - tjenestefolk eller andre svende og lærlinge der boede hos deres arbejdsgiver: - fattige - fremmede - fallenter - fjolser - psykisk syge og handicappede - forbrydere - straffede 1915-grundloven sikrede ikke borgerrettighederne for folk på fattighjælp, fallenter, forbrydere og fjolser.men fra 1915 kan vi sige at Danmark blev et reelt demokrati for både mænd og kvinder. I dag har alle valgret, såfremt de har dansk indfødsret, har fast bopæl og har opnået valgretsalder - medmindre de er umyndiggjort. Kampen for stemmeret til kvinder begyndte allerede i 1880 erne, hvor der gang på gang blev fremsat forslag, som derefter nedstemt. Efter 1900 begyndte resultaterne at vise sig: 1903 fik kvinderne valgret til de nyoprettede menighedsråd 1905 til værgerådene 1907 til de fattiges hjælpekasser 1908 stemmeret ved kommunalvalg
Opnåelsen af kommunal valgret blev løftestang for arbejdet med også at skaffe politisk valgret for kvinder. DET SKETE ENDELIG I 1915 1915-Grundloven var ikke den første forfatning i verden, der gav politiske rettigheder til kvinder: 1893 New Zealand, 1906 Finland, 1913 Norge, (1920 USA) Ved det første Rigsdagsvalg efter grundlovsændringen i 1918 opnåede 4 kvinder (3%) at blive valgt til Folketinget, mens 5 kvinder (7%) blev valgt ind i Landstinget. Blandt dem var socialdemokraten Nina Bang, og hun blev i 1924 ovenikøbet Danmarks første kvindelige minister - ja, verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk funderet regering. Derefter fulgte utallige kvindelige ministre. Alligevel udgjorde kvinderne i 2011 kun 39% af folketingsmedlemmerne SILKEBORG Ser vi på kommunalvalg her i Silkeborg, så er der blevet afholdt 27 valg - fra det første i 1909 og til det seneste i 2013. Ved det første kommunalvalg i 1909 var der opstillet 7 kvinder ud af i alt 41 kandidater. De figurerede på Højres, på Venstres og på Radikale Venstres liste - men sjovt nok ikke på den socialdemokratiske. Selvom agitationen var rettet direkte mod kvinderne, fik ingen af de kvindelige kandidater plads i byrådet. Det skete først i 1913. Da valgtes Venstres Marie Grabow og socialdemokraten Bertha Ramsing. Begge var de fruer - deres mænds koner - deres ægtefælle havde stor indflydelse og anseelse i byen. De 2 kvinder fik kun tildelt ubetydelige poster og blev ikke genvalgt ved næste valg. De følgende 30 år figurerede der ved hvert valg 3-5 kvinder på valglisterne. Men ingen af dem fik stemmer nok til at få en plads i byrådet. Først ved valget i maj 1943 opnåede husmødrene Elisabeth Boock (A) og Ida Rudfeld (C) at blive valgt. Siden har der været kvinder i byrådet, men de har helt klart været i undertal, I hele 3 perioder var der ovenikøbet kun én kvinde (1962, 1970, 1974) nemlig socialdemokraten Juditthe Boock, som alligevel fik sat mange politiske aftryk hist og pist STATUS: 1909-2013 Valgt er: 71 kvinder, mens 452 mænd opnåede valg i samme periode. Ved det første valg til den ny kommune i 2006 nåede man nok bundrekorden med 4 kvinder ud af nu 31 medlemmer i byrådet 12.9 % - mindre end 100 års gennemsnittet I 2009 blev Hanne Bæk Olsen valgt som Silkeborgs første kvindelige borgmester altså nøjagtig 100 år efter at kvinderne første gange kunne stemme og stille op ved et byrådsvalg. I øvrigt havde Hanne kun 3 kvindelige kollegaer. Fordelingen i dagens byråd - valgt 2013 er stadig i mændenes favør - 8 (26%) kvindelige byrådsmedlemmer,23 (74 %) mandlige.2 kvinder er udvalgsformænd. Efter 100 år er der opnået meget. Kvinderne er kommet på banen i politik, men måske allermest på uddannelserne, i erhvervslivet og i den offentlige sektor. MEN der er helt klart stadig plads til forbedringer. Lad os håbe på et godt kvinde-valg. Det bliver måske bedre - hvis kvinder stemmer på kvinder.
SOCIALDEMOKRATERNE INVITERER TIL SOMMERMØDE SØNDAG DEN 16. AUGUST FRA KL. 11 TIL 15. Du og din familie er inviteret til sommermøde i DUI s Gudenåhus. Allinggårdsvej 39, Svostrup. Program: For dem som har lyst til en dejlig vandretur vil Poul i lighed med sidste år tage os med på en tur i de skønne omgivelser. Der er afgang fra Gudenåhuset kl. 10. KLOKKEN 11.00 VELKOMST Ved 12.00 tiden er der gratis frokost, hvortil man kan købe vin, øl eller vand. Der er rige udfoldesesmuligheder for børnene på de store arealer ved Gudenåhuset. Der afsluttes med kaffe og kringle. Der er altså både politisk indhold, afslappet stemning og god forplejening. Thomas Jensen fortæller spændende historier fra Christiansborg. Søren Kristensen beretter om sjove episoder i det lokale arbejde og Henrik Fjeldgård vil afslutte med opmuntrende historier fra regionsarbejdet. Tilmelding er ikke nødvendig. Vel mødt til hyggeligt samvær med kammeraterne fra partiet. Silkeborg Parti- og Kredsforening i Samarbejde med DUI og Gudenåhusets venner. HALD EGE SOMMERSTÆVNE AFHOLDES I ÅR DEN 30. AUGUST 2015 KL. 11-14 PÅ HALD EGE EFTERSKOLE. DER ER SOM ALTID POLITISKE TALER, MUSIK, SANG, HYGGE OG UN- DERHOLDNING FOR VOKSNE OG BØRN. RESERVER DAGEN TIL EN DEJLIG OPLEVELSE I DET GRØNNE MED POLITIK, LEG OG HYGGE.
SENIORTRÆF I LUNDEN Torsdag d. 24. september kl. 14.00 afholdes det traditionsrige seniortræf for efterlønnere og pensionister. Kaffe, boller, kage, politiske indlæg og banko med spændende præmier - så har vi en god cocktail. Sæt allerede nu et X i kalenderen, vi plejer at være mange. Med venlig hilsen og på gensyn Silkeborg Parti - og Kredsforening. HERMED INDKALDES ALLE MEDLEMMER AF DSU SILKEBORG OG SILKEBORG SOCIALDEMOKRATISKE PARTI-OG KREDSFORENING TIL Generalforsamling i foreningen Vigen. Onsdag d. 19.august kl. 19:00 i Skolegade 63 a. Dagsorden: 1. Valg af ordstyrer 2. Beretning 3. Valg af kasserer, John modtager genvalg for maksimalt en periode mere. 4. Behandling af forslag: Formand og kasserer foreslår at der startes en proces med henblik på salg af ejendommen Skolegade 63-65. Begrundelserne er: Den skrøbelige økonomi som vanskeliggør henlæggelser til påtrængende renoveringer. Nye administrative og økonomiske byrder som følge af den nye lejelov. Det store arbejde og brug af økonomiske ressourcer, der er forbundet med at drive og administrere ejendommen. Venlig hilsen Henrik Fjeldgaard, formand for bestyrelse
DROP UDLICITERIN- GERNE OG GÅ TILLIDSVEJEN SKREVET AF FORMAND FOR FOA SILKEBORG - SKANDER- BORG, ULLA GRAM. Kommunerne udbyder og udliciterer ældrepleje som aldrig før. Både nye og gamle regeringer, DI, Dansk Erhverv og KL mener, at denne konkurrenceudsættelse kan få færre hænder til at levere mere velfærd med højere kvalitet. Men det er for godt til at være sandt, og der er en anden vej. Tillidsbaseret styring og ledelse er det bæredygtige alternativ. Konkurrenceudsættelse er ikke bare et fikst lille redskab, som man nemt og omkostningsfrit kan prøve af for at se, om det skulle give nogle millioner på bundlinjen. Det har store konsekvenser for både borgere og medarbejdere. Udsendelserne Velfærd til salg på TV2 i juni viste med al tydelighed, hvordan borgerne reagerer på at være prøveklud for udliciteringseksperimenter. Men medarbejderne rammes også, og ikke alene i kraft af den udbrændthed og stress, som de dårlige vilkår for de ældre påfører medarbejderne. Allerede inden udliciteringen overhovedet er besluttet, begynder medarbejderne at betale prisen. USIKKERHED OG DÅRLIGERE ARBEJDS- VILKÅR Når kommunen beder private give tilbud på, hvad det vil koste dem at drive plejecentre og levere hjemmehjælp, bliver alt det, der betyder noget for medarbejderne, pludseligt usikkert. Hvad sker der med de ældre, som jeg hjælper hver dag? Hvor skal jeg arbejde og hvem bliver min arbejdsgiver? Har jeg overhovedet et arbejde og bliver det på fuld tid, så jeg kan leve af det? Hvem bliver mine kollegaer og hvad med mine løn- og ansættelsesforhold? Og arbejdsmiljøet? Et udbud tager tid, så medarbejderne skal tit leve med usikkerheden i et år eller mere. Hvis udbuddet ender med udlicitering, overgår medarbejderne som regel til det private firma, som nu skal løse opgaverne. Som ansatte hos en privat leverandør oplever medarbejderne oftest, at deres vilkår bliver dårligere. For eksempel bliver der ofte færre ansatte til at klare opgaverne, arbejdsforholdene bliver dårligere, lønvilkårene ændres, jobtilfredsheden falder og medarbejdersammensætningen ændres, for eksempel så unge erstatter gamle og erfarne medarbejdere. Det konkluderer forskere fra RUC, Københavns Universitet og KORA i et litteraturstudie fra 2015. Udliciteringer koster også medarbejderne dyrt på den lange bane Medarbejderne betaler en høj pris i årevis efter selve udliciteringen. Når man får skiftet sin arbejdsgiver ud, oplever man jobusikkerhed i op til fem år. Jobusikkerhed er forbundet med højere sygefravær og lavere