Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Transkript

1 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved, at jeg ikke har været så god til at holde kontakt med jævne mellemrum, som jeg måske har været tidligere, og jeg kan beklage og beklage på alle mulige måder, men har også måtte acceptere at jeg er her i Chicago nu, at mit studie er meget krævende og min hverdag generelt er meget travl, og jeg har venskaber her, som også skal plejes. Efter længe at have troet jeg kunne bevare en kontakt og et forhold til alle derhjemme som jeg gjorde det da jeg selv var i Danmark, har jeg måtte acceptere, at sådan fungerer livet ikke når man fordobler sin omgangskreds. Det betyder dog ikke, at I derhjemme ikke fylder mine tanker og bønner jævnligt, og især på det sidste har været meget savnede. For bare et par uger siden havde jeg fornøjelsen af at have min mor på besøg i en god uges tid, hvor vi fik hygget sammen og jeg fik vist hende min verden og hun fik endelig lov at møde min kæreste Connor, som min far mødte tilbage i November. Hun boede i min lejlighed som jeg flyttede ind i i Januar og deler med to piger. Vi fik talt om livet og fremtiden, om det liv jeg er i gang med at opbygge her med Connor, og det liv, der fortsætter hjemme og på mange måder har forandret sig meget, siden jeg på sin vis forlod det for snart to år siden. Det er så spændende at høre om alt hvad der sker i Skovlunde Frikirke, som stadig har en stor plads i mit hjerte og forhåbentlig altid vil være en stor del af mit liv, selvom jeg på nuværende tidspunkt ikke har særlig meget viden om hvad fremtiden bringer. Lige nu ser jeg frem til et gensyn til sommer, hvor I også får mulighed for at møde Connor, som er blevet en stor del af mit liv. Derudover glæder jeg mig til rigtig ferie, og til at møde nye som gamle venner i kirken især. Jeg er halvvejs gennem mit fjerde semester på Moody og nyder mine fire fag. Det er nok ikke alle der ved, at jeg sidste semester skiftede major til Women s Ministry med Kommunikation nu som sekundært fokus. Jeg har taget fag hvor jeg er blevet udfordret til at undersøge og definere hvor vi rent teologisk står i forhold kvinders rolle i kirken og ægteskab, samt nå til et punkt hvor vi kan argumentere for vores meninger og have et godt Bibelsk fundament for vores position, hvilken lejr vi så end personligt ender i. Derudover har jeg taget mere personlige og praktiske fag, undervist af professionelle og dygtige kvinder indenfor rådgivning og psykologi, som fx. Mentoring and Dsicipling Women og Ministry to Women in Pain. Begge fag har givet et Bibelsk fundament og praktiske redskaber til discipelskab, rådgivning, Pastoral care og mentoring af både kvinder og mænd (trods titlerne, som virker meget rettede mod kvinder). Jeg har stadig en del generelle fag som jeg skal igennem, som til tider kan virke lidt tunge, men samtidig er nødvendige for et solidt fundament for resten af mit studie og for mit arbejde i mission i fremtiden. Et af disse er Christianity and Western Culture, som er et historisk fag omhandlende kirkens historie og kirkefædrene mere præcist. Sidst men ikke mindst har jeg i mine kommunikations-fag mulighed for at udvikle mine sproglige færdigheder, både i forbindelse med skriftlig og mundtlig kommunikation.

2 På et sted som Moody er det let at glemme at tage sig tid til de ting man bare nyder at gøre. For mig personligt betød et kunstfag i mit sidste semester, at jeg kom igang med at male og tegne igen, men også bare en chance for ny energi, kreativ udfoldelse og kommunikation på min egen måde, hvilket for kunstnere er uvurderligt, især tror jeg, når man går ind i fuldtids tjeneste for Herren. Vores evner er hans gaver til os; hvordan vi bruger dem er vores gave tilbage til ham. Mit mål med mit store endelige projekt var at fremstille en serie af større billeder, der ved hjælp af blæk, blyant, tusch og kul kommunikerede livets uforudsigelighed i en blanding af motiver fra naturen og menneskets krop. Jeg tog udspring i Ordsprogenes bog 19:21 I en mands hjerte er der mange planer, men det er Herrens beslutning, der står fast, som nok er den største lektie jeg har lært over de seneste par år især. Det er et spændende projekt som lærer mig mere end man måske kunne tro. Jeg har meget travlt selvom jeg tager færre fag end normalt, da det til gengæld er nogle krævende fag med en generelt større arbejdsbyrde end førhen. Det er dog enormt spændende fag, som jeg nyder og synes jeg får en masse ud af, så det er det hele værd. Derudover arbejder jeg omkring 23 timer om ugen, hvilket også gør hverdagen travl og kommunikationen hjemad og selv til mennesker her, bliver en større udfordring. Jeg er stadig gruppeleder for en gruppe teenagepiger i en ungdomsgruppe hver onsdag aften, men er på vej til at skifte og undersøger lige nu mulighederne for at blive involveret i et andet ministry, forhåbentlig i forbindelse med min kirke The Painted Door, som både Connor og jeg ønsker at være mere praktisk involverede i. Vi er enormt taknemmelige for solid Bibelundervisning og venner som vi kommer tættere og tættere på, også unge par som er gode forbilleder og mentorer i forhold til vores forhold og i forhold til fremtidsplaner og fuldtidsarbejde for Herren. I takt med at jeg kommer længere og længere i mit studie her på Moody, bliver fagene også sværere og sværere, og takt med at jeg løber tør for penge til at betale for min skole, jo mere arbejder jeg. De fleste ved at jeg stiller store krav til mig selv, og svære fag i forbindelse med mange timers arbejde er ikke en God kombination hvis man gerne vil klare sig godt. Jeg har formået at klare mig rigtig godt indtil videre og håber det kan fortsætte sådan, men vil bede jer om at sende ekstra bønner opad den kommende tid, da jeg har tendens til at lade stress overvælde mig fysisk og psykisk og frygter ikke at kunne overkomme den akademiske side af studiet på en tilfredsstillende måde fremover. Om et par uger har vi ferie hvor både Connor og jeg benytter chancen til at arbejde en del ekstra timer, nu hvor det virkelig begynder at stramme til økonomisk, men vi regner dog med at tage en tur til Michigan og bruge noget tid med hans familie også. Jeg håber og beder til at det bliver et par afslappende dage og håber I vil gøre det samme. Jeg har taget mig selv i at gentage de samme ord mange gange på det sidste: Jeg har bare behov for en pause, og her gentager jeg dem igen. Tak for jeres bønner og støtte på alle mulige måder. Tak for økonomiske bidrag, små som store. Jeg sætter så evig pris på, at I gør det muligt for mig at fortsætte mit studie. Det var så opmuntrende at få et kort fra Skovlunde Frikirke tilbage i December, og så var Ulla så sød at sende mig dansk slik, hvilket blev til Connors og mit weekendslik i nogle uger. Jeg har fundet mig en Amerikaner som kan li lakrids!!! ;) Det, samt små hilsner her og der fra jer derhjemme gør det en del lettere at være så langt væk. I aner ikke hvor

3 meget det betyder for mig at føle mig som en del af Skovlunde Frikirke stadig. Jeg vil bede jer om at fortsat tage mig med i jeres bønner. Som min mor fortalte jer og som Arne skrev til bønnekæden, har jeg svært ved at finde en balance hvor mit personlige forhold Gud, for høj nok prioritet i en travl hverdag med mange ansvarsområder. Derudover har jeg kunne forstå, at der har været folk der har været sårede over, eller endda vrede over, den manglende kontakt fra min side, og til dem vil jeg gerne sige mange gange undskyld. Jeg håber at min nyhedsbrev har kastet lys over nogle af årsagerne til at det har været svært på det sidste. Jeg holder enormt meget af jer alle og ønsker ikke at såre nogen. Bed for at jeg må forvalte min tid og mine penge på en god måde, og bed for at jeg må kunne finde tilbage til min første kærlighed og min glæde i Ham. Kærligst Birgitte På ny vil han fylde din mund med latter og dine læber med jubel. - Job 8:21

4

5