Kalundborgs gamle kulturplanter på museum Hans Guldager Christiansen og Birger Prehn Fig 1: Nikkende Fuglemælk vokser i mængder på de sydvendte havskrænter lige syd for bymurens oprindelige forløb. Til højre en Femtunge, en sjælden indslæbt art i Danmark, men ikke en kulturplante. Foto: Hans Guldager Christiansen. Højbyen i Kalundborg er i sandhed en middelalderby. I Kalundborg findes flere huse fra middelalderen end i nogen anden dansk by. Den femtårnede Vor Frue Kirke fra omkring 1200 e. Kr. er blandt landets fineste kirkebyggerier. Dertil kommer borgruinerne samt en intakt middelalderlig byplan. I 1984-86 udgravede Nationalmuseet den gamle voldgrav mellem Vestborgen og Højbyen. I den blottede jord spirede mange planter frem, som har en spændende kulturhistorie. Vi fulgte stedet tæt gennem flere år og endte med at finde 14 arter, som er gode indikatorer for middelalderlig havekultur. Andre arter pegede i samme retning, og vi endte med at finde i alt 77 forskellige plantearter, hvor de 25 har tilknytning til middelalderlig, eller i hvert fald til meget gammel havekultur. 1 Siden da har vi været opmærksomme på, hvad der spirede frem på byggetomter eller voksede i Kalundborgs middelalderbydel. Vi har således mere end 20 års iagttagelser bag os, når vi hævder, at Kalundborg er særdeles rig på middelalderlige kulturplanter. Allerede tidligt i forløbet havde vi kontakt med botanikeren Bernt Løjtnant. Han ved mere om gamle kulturplanter end nogen anden, 87
1. Vestborg 2. Vor Frue Kirke 3. Gråbrødre Kloster 4. Kalundborg Slot 5. Kulturbotanisk Have Munkesøen 3 4 1 2 5 Fig 2: De gamle kulturplanters fundsteder i og omkring Kalundborgs middelalderlige højby er markeret med rødt. Den middelalderlige højby er markeret med sort.. og han betegner i dag Kalundborg som det næstrigeste sted i Danmark for middelalderlige kulturplanter. Kun Hammershus er rigere. Det var ham, der foreslog os at lave en kulturbotanisk have med arter fra Højbyen og ruinerne. Haven skulle således alene rumme arter, der allerede vokser i byen som levende fortidsminder og som med en vis sandsynlighed er efterkommere af urter, indført og brugt i det middelalderlige Kalundborg. Det var derfor en stor glæde for os, at Kalundborg og Omegns Museum i forbindelsen med omlægning af haven stillede seks bede midt i haven til vores rådighed. Vi kan ikke forestille os et smukkere sted for en præsenta- 88
tion af byens gamle kulturplanter, der til gengæld kan være med til at fortælle om den middelalderlige kalundborgensers liv. I denne artikel vil vi uddybe, hvad der forstås med gamle kulturplanter og levende fortidsminder, og vi redegør for det praktiske arbejde med at etablere bedene. Mennesker indførte tidligt planter til Danmark Lige siden Danmarks oldtid har mennesker indført planter til Danmark. Agerbrug lader sig første gang påvise omkring år 4.000 før vor tidsregning. 2 Kornarterne var dengang især Emmer og Seksradet Byg, men også Enkorn, Dværghvede og Almindelig Hvede blev dyrket. Kornarterne stammer oprindeligt fra Lilleasien og Mellemøsten. Her udviklede agerbrugskulturen sig langsomt fra 11.000 til 9.000 år f. Kr., spredtes op gennem Europa og nåede frem til syd for Østersøen omkring 5.000 år f.kr. Herfra nåede kulturen frem til Danmark ca. 4.000 år f.kr. 3 Foruden kornarterne blev u- krudtsarter som Glat Vejbred og Førromersk jernalder 500-0 f.kr Skvalderkål, Opium-Valmue Romersk jernalder 0-400 e.kr Skarntyde Germansk jernalder 400-800 e.kr Hundepersille, Bulmeurt Rødknæ indslæbt. Senere indførtes andre kornarter: Hirse, Spelt og Byg i yngre bronzealder. Hør dyrkes i sen bronzealder, og Havre blev almindeligt dyrket i jernalderen. Fra det 3. århundrede e. Kr. dyrkes desuden Rug 4. Disse oplysninger stammer fra pollendiagrammer, aftryk af korn i lerkar og fra udgravninger af (fundet flere gange men ikke indplantet i museumshaven) Vikingetid 800-1050 e. Kr. Cikorie, Ensidig Klokke, Svaleurt Tidlig middelalder 1050-1300 e.kr Midtmiddelalder 1300-tallet Grøn Mynte, Pastinak, Marts-Viol, Havekørvel, Sødskærm, Læge- Oksetunge, Citronmelisse, Julerose, Peberrod, Pæon Midtmiddelalder 1400-tallet Tandbæger, Hundetunge, Matrem, Liden Singrøn, Akeleje, Springknap, Galdebær, Høst-Tidløs Senmiddelalder 1500-1550 e.kr. (Eranthis, Sort Morbær) Tabel 1. Eksempler på plantearter indført til Danmark, vildtvoksende i det middelalderlige Kalundborg og indplantet i Kalundborg og Omegns Museums have. 5,6,7 bopladser, hvor planterester er blevet bevaret. Via pollendiagrammer kender man den danske flora siden istiden ganske godt. Men pollen er ikke altid til at bestemme til art, og fund af fossile plantearter er den væsentligste kilde til vor viden om, hvornår en planteart er indført til Danmark. Desuden kan trykte og utrykte urtebøger være 89
en vigtig kilde til at afdække, hvornår en planteart er indført. Hans Arne Jensen har opstillet en oversigt over fund af makrofossiler i Danmark5. Kilden giver et årstal for, hvornår en indført planteart med sikkerhed har befundet sig i Danmark, men indførelsen kan selvsagt have fundet sted tidligere. Johan Lange6 benytter denne kilde samt de skriftlige kilder fra middelalderen til at opstille en liste over 180 arter, der er kommet til landet i årene fra bondestenalder (4.0001.800 f.kr) og til middelalderens sidste årtier (ca. 1550). Herfra har vi udvalgt de arter, som vokser vildt i den middelalderlige del af Kalundborg, og som nu er indplantet i museumshaven. Fig 3: Den kulturbotaniske have set mod nord med model af det middelalderlige Kalundborg i baggrunden. Foto: Mads Findal Andreasen. Klosterplanter Indførsel af planter til Danmark tog fart i middelalderen. Munke og nonner indvandrede sydfra og anlagde klostre. De ældste klostre er fra slutningen af 1000årene, og der er oplysninger om i alt 138 klosterstiftelser i det middelalderlige danske område.8 Med sig sydfra bragte de ny viden og teknik. Foruden teknisk indsigt kendte de til landbrug, havebrug og lægekunst på et 90 Fig 4: Den kulturbotaniske have set mod sydvest med Houget, Gisseløre og fjorden i baggrunden. Foto: Hans Guldager Christiansen.
niveau, der overgik danskernes. De medbragte desuden urter med lægende og helbredende virkning samt kulturplanter egnede til føde, farvning, m.v. som de dyrkede i klosterhaverne. Nogle af plantearterne var allerede tidligere indført til landet, men nu blev de genindført, og viden om deres brug spredte sig fra klostrene. Nogle arter udnyttes stadig i dag til fx madlavning eller medicin, men mange er forsvundet ud af køkkenhaverne. Imidlertid kan de stadig findes på eller nær de middelalderlige voksepladser, hvor de enten har overlevet, eller de dukker op fra frø, når der graves eller rodes i jorden. Botanikere har længe vidst, at gamle kulturplanter er hyppige på kirkegårdsdiger, ved borgruiner, på klostertomter eller i gamle landsbyer. Derfor har de gamle kulturplanter fået navne som klosterplanter, munkeplanter eller levende fortidsminder. Kalundborg som voksested for gamle kulturplanter Når Kalundborg er så rig på gamle kulturplanter, kan det givetvis tilskrives byens righoldige middelalderhistorie med en velbevaret oprindelig byplan. Fig 5: Fra højre mod venstre ses Peberrod, Pæon, Liden Singgrøn og Svaleurt. I baggrunden Høst Tidløs og Ensidig Klokke. Foto: Mads Findal Andreasen. Den dag i dag er 5 middelalderlige bygninger bevaret i Højbyen, og hertil kommer Vor Frue Kirke, Vestborgen og resterne af Kalundborg Slot samt dele af bymuren. Dertil kan tilstedeværelsen af et franciskanerkloster i middelalderen næppe overvurderes, og spedalskhedshospitalet på Sankt Jørgensbjerg har formodentlig også en vis betydning. Franciskanerklosteret lå omtrent, hvor Kålund kloster ligger i dag. Det blev oprettet ca. 1240, og munkenes virke sluttede ved uddrivningen af Kalundborg i 1532. Klosteret blev med tiden til et firfløjet bygningskompleks med kirke, og selv om vi ikke ved det, så har der sikkert været tilknyttet en have til klosteret, som der var ved mange andre franciskanerklostre. 9 Det er rimeligt at tænke sig, at klosterets areal har strakt sig i hvert fald ned til den daværende Munkesø, der lå nord for Højbyen. I dette område finder man i dag adskillige gode klosterplanter, herunder Skarntyde i stort antal. Den er meget giftig og virker dæmpende på kønsdriften, hvilket dengang var en værdsat egenskab i klostre. Spedalskhed kan i Danmark følges tilbage til slutningen af 1000-91
tallet. Man var klar over, at sygdommen smittede, og for at inddæmme problemet blev der oprettet hen ved 30 Sankt Jørgensgårde, hvor de spedalske blev isoleret. En af disse lå i Kalundborg på Sankt Jørgensbjerg. I 1543 var sygdommen bragt så meget under kontrol, at Sankt Jørgensgårdene kunne nedlægges. 10 Spedalskhed var dengang et samlebegreb og omfattede forskellige kroniske hudsygdomme som veneriske (kønssygdomme) og tuberkuløse bylder, fnat, psoreasis, eksem og hudkancer. Man ved ikke, hvilke midler, der anvendtes på disse spedalskhedshospitaler, men i hvert fald nævner vores hjemlige Henrik Harpestreng adskillige urter til bekæmpelse af spedalskhed. Franciskanermunkene varetog i andre byer sjælesorg for de spedalske, hvilket nok også fandt sted i Kalundborg. Planterne fra dengang bevares kun, hvis der er egnede voksesteder. Kalundborg bykerne rummer et usædvanligt stort antal udyrkede arealer, fx Højbyens sydvendte skrænter, Munkesøen og ruinparkerne. Vi har især fundet mange klosterplanter på Højbyens sydvendte skrænter. Her er bl.a. mikroklimaet gunstigt for de gamle kulturplanter, hvoraf mange oprindeligt er hjemmehørende i det sydlige Europa. I det hele taget er Kalundborgs klima blandt det varmeste og mest nedbørsfattige i landet, og på den sydvendte havskrænt forstærkes denne virkning yderligere. Dertil kommer, at plejen af store dele af den sydlige banke er ekstensiv. Ikke alle levende fortidsminder er lige gode som indikatorer for middelalderkultur En indikator for middelalderlig havekultur skal opfylde følgende krav: Den skal være indført til Danmark i middelalderen eller tidligere, og den skal have haft en dokumenteret middelalderlig brug. Mange urter opfylder disse krav, nok ca. 150 arter. Men de er ikke alle lige værdifulde. For at være en god indikator, skal urterne også have en ringe spredningsevne, og de skal ikke have en udbredt anvendelse i dag. Skvalderkål og Havepest (Ensidig Klokke) besidder stor spredningsevne, hvilket gør disse to arter til et hadet ukrudt i vore dages haver. Ikke desto Fig 6: Den sydvendte havskrænt mod Lundevej holdes ekstensivt af kommunen, og det giver plads til Cypres-Vortemælk, blandt mange andre levende fortidsminder. Foto: Hans Guldager Christiansen. 92
mindre er disse to arter ikke hjemmehørende i Danmark. De er indført hertil, og de har begge en dokumenteret middelalderlig brug. Vi har derfor medtaget dem i museumshavens middelalderbede, hvor de er spærret inde i betonrør, men de er ikke gode indikatorer med deres almindelige, vidt spredte forekomst. Hjertensfryd (Citronmelisse) har en relativt ringe spredningsevne, men er til gengæld en populær krydderurt i mange haver. Derfor er dens indikatorværdi også begrænset. Erfarne kulturbotanikere 11, 12, 13 har søgt at opstille lister over de af de levende fortidsminder, som må anses for gode indikatorer for middelalderlig havekultur. Den senest reviderede liste 14 rummer 50 arter. Af disse er hele 17 arter fundet i Kalundborg. Det drejer sig om: Alm. Akeleje, Bulmeurt, Cypres-Vortemælk, Enbo Galdebær, Farve-Reseda, Filtet Burre, Grøn Mynte, Hjertebladet Gåsefod, Humle, Læge-Hundetunge, Matrem, Rød Tandbæger, Skarntyde, Springknap, Stor Hundepersille, Svaleurt og Uldbladet Kongelys. I museumshaven står i dag ca. 40 arter af forskellig indikatorværdi. Nogle af de gode indikatorer er med meget stor sandsynlighed direkte efterkommere af de planter, som i middelalderen blev dyrket på eller i nærheden af findestedet. For andre er sandsynligheden mindre, men dybest set kan vi ikke vide, om en art har autencitet, d.v.s. om den er en direkte efterkommer, eller om den er indslæbt senere, eller måske endda indplantet for ganske nylig. Men det store antal gode indikatorarter i Kalundborg giver en god sikkerhed for arternes autencitet. Etablering af de kulturbotaniske bede i museumshaven Ved klostre og borge rundt om i landet findes kulturbotaniske haver med gamle kulturplanter, fx Øm, Æbelholt, Vitskøl og Spøttrup. I flere gamle købstæder som Odense, Vordingborg, Nykøbing Falster og Nykøbing Sjælland, er der anlagt haver med en lang række levende fortidsminder, som dog ikke har speciel tilknytning til stedet. Derfor er det vanskeligt at udrede stedets oprindelige kulturhistoriske flora i disse haver. Vi har længe haft et ønske om at oprette en have med kun autentiske levende fortidsminder i Kalundborg. I forbindelse med omlægningen af museumshaven i 1997 opstod muligheden. Vi rettede henvendelse til museumsinspektør Lisbeth Pedersen, og lykkeligvis var museet positiv over for idéen om at indplante kulturplanter fra de middelalderlige omgivelser i haven. Museets bede med middelalderlige kulturplanter er sammen med Mariager Klosterhave 15 de første haver i landet, der alene rummer kulturplanter, som er fundet på stedet. Efter museumshaven var lagt om, hentede vi urterne fra Højbyens ubebyggede arealer og plantede dem i middelalderbedene. En række af urterne voksede allerede vildt i selve museumshaven, og flere dukkede op, da vi fik pløjet et stykke jord i museumshaven neden for skrænten ud mod Lundevej. Her viste sig bl.a. spændende arter som Opiums-Valmue og Hjertebladet Gåsefod. Figur 2 og tabel 2 viser, hvor de forskellige arter i øvrigt stammer fra. Vi mangler stadig at få plantet arter, der optræder fåtallige eller ustadige i Højbyen: Bulmeurt, Hamp og Asparges. Desuden er vi i årenes løb stødt på gode eksempler på gamle kulturplanter udenfor det middelalderlige Kalundborg, fx Marietidsel, Æselfoder, Kommen og Sæbeurt. 93
Planteart Findested Eksempler på tidligere brug 1.) Akeleje Ubebygget grund, Lundevej Vattersot, bylder, m.m. 2.) Asparges Voldgrav V for Højbyen* Mad- og lægeplante 3.) Bulmeurt Voldgrav V for Højbyen* Tandpine 4.) Burre, Filtet Munkesøen Sårhelende 5.) Cikorie Munkesøen Øjenbadevand 6.) Fuglemælk, Kost- Museets have Pynt, føde? 7.) Fuglemælk, Nikkende Museets have Pynt, føde? 8.) Galdebær, Enbo Slagter Eriks Gård, Kordilgade Podagra 9.) Gåsefod, Hjertebladet Museets have Salatplante 10.) Hamp Byggetomt, Lundevej 8-10* Hoste 11.) Havekørvel Byggetomt, Lundevej 8-10 Køkkenplante 12.) Hjertensfryd Byggetomt, Lundevej 8-10 Hjertesygdomme 13.) Humle Museets have Podagra 14.) Hundetunge, Læge- Munkesøen Sår, bylder 15.) Hundepersille, Stor Museets have I.s.f. Skarntyde 16.) Ingefær, Plettet Museets have Vattersot 17.) Jordrøg, Læge- Museets have Gulsot, galdesygdomme 18.) Julerose (Helleborus purpurascens) Ubebygget grund, Lundevej Spedalskhed 19.) Katost, Alm. Museets have Hoste 20.) Katost, Rundbladet Museets have Hoste 21.) Klokke, Ensidig Søgegrøft N for Kålund Kloster Roden spiselig 22.) Kongelys, Uldbladet Byggetomt, Lundevej 8-10 Diarre 23.) Matrem Museets have Kvindesygdomme 24.) Mynte, Grøn Museets have Mavelidelser 25.) Oksetunge, Læge- Munkesøen Hjertemedicin, pest 26.) Pastinak Munkesøen Diarre 27.) Peberrod Nær bymur ved Risoms gård Vandladningsproblemer 28.) Pæon Ubebygget grund, Lundevej Epilepsi 29.) Reseda, Farve- Munkesøen Farveplante 30.) Sct. Hansurt, Rød Have, slagter Eriks gård* Smerte- og blodstillende 31.) Singrøn, Liden Havskrænt N for Lundevej Smertestillende 32.) Skarntyde Munkesøen Dæmpe kønsdriften 33.) Skvalderkål Havskrænt N for Lundevej Køkkenplante 34.) Springknap Lyskasse på Lundevej Blodstillende, urindrivende 35.) Svaleurt Museets have Gulsot 36.) Sødskærm Ubebygget grund, Lundevej Køkkenplante 37.) Tandbæger, Rød Byggetomt, Lundevej 8-10 I.s.f. Kransburre 38.) Tidløs, Høst- Havskrænt N for Lundevej Bloduddrivende 39.) Valmue, Opium- Museets have Sovemiddel 40.) Viol, Marts- Museets have Epilepsi, feber 41.) Vortemælk, Cypres- Havskrænt N for Lundevej Vorter, vattersot 94
N 33 34 7 37 29 17 25 36 8 16 21 6 38 18 28 27 11 22 35 31 41 39 15 23 40 4 5 19 14 24 12 1 26 32 13 Figur 7. Oversigt over haveanlæggets udformning og de enkelte levende fortidsminders placering heri. Numrene ifølge tabel 2. Tabel 2: (til venstre) Oversigt over samtlige levende fortidsminder i det middelalderlige Kalundborg. Numrene henviser til arternes placering i bedene (figur 7). De angivne eksempler på tidligere brug er hovedsagelig fra middelalderlige kilder, men det er kun et lille udvalg af mange anvendelser. *:Arten endnu ikke at finde i haveanlægget. Vi venter imidlertid med at hente dem ind i haven til de en dag optræder i de rette omgivelser. Haveanlægget er opdelt i seks separate bede formet af landskabsarkitekten Kirsten Lund Andersen. Vi synes, at de uregelmæssigt og organisk formede bede står fint i kontrast til havens i øvrigt meget regulære rum. De hen ved 40 indplantede levende fortidsminder er ikke søgt samlet i tematiske enheder. Der er alene taget hensyn til anlæggets samlede fremtoning gennem en jævn fordeling af høje og lave og af farverige og mere anonyme urter. 95
Noter 1 Christiansen, Hans Guldager og Birger Prehn 1988: Dvaleog munkeplanter ved Kalundborg Slotsruin. Flora og Fauna 9: 79-86. Århus. 2 Kristiansen, Kristian 1988: Indledning, Det tidligste agerbrug i Danmark. I: Claus Bjørn (red) 1988: Det danske landbrugs historie I. Oldtid og middelalder. Landbohistorisk Selskab. 3 do. 4 Hedeager, Lotte 1988: Jernalderens landbrug. I: Claus Bjørn (red) 1988: Det danske landbrugs historie I. Oldtid og middelalder. Landbohistorisk Selskab. 5 Jensen, Hans Arne 1985: Catalogue of late- and postglacial macrofossils og Spermatophyta from Denmark, Schleswig, Scania, Halland and Blekinge dated 13.000 B.P. to 1536 A.D. - Danmarks Geologiske Undersøgelse serie A nr.6, Miljøministeriet. 6 Lange, Johan 1991: Oldtidens og middelalderens kulturplanter i Danmark. Fra Kvangård til Humlekule. Meddelelser fra Havebrugshistorisk Selskab nr. 21, 7-18. 7 Lange, Johan 1999: Kulturplanternes indførselshistorie i Danmark. DSR Forlag 1999. 8 Kjær, Ulla og Hans Krongaard Kristensen 1999: Fromhedslivet. I: Roesdahl, Else 1999: Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie. Gyldendal. 9 Rasmussen, Jørgen Nybo 1992: Franciskanerklosteret. I: Nyberg og Riis (red): Kalundborgs Historie Bd.4. Kalundborg Kommune 1992. 10 Brade, Anna-Elisabeth 1999: Middelaldermedicin arv, overlevering, behandling. I: Frederiksen og Kjærulff (red): Den lyse middelalder. Anis 1999. 11 Løjtnant, Bernt og Bent Søholm Jepsen 1982: Levende fortidsminder. Århus. Listen er med få ændringer trykt i: Thorsen. S. 1984: Levende fortidsminder I. Plejebogen, Fredningsstyrelsen 1984. 12 Faurholdt, Niels og Bernt Løjtnant 1990: Interessante levende fortidsminder på Østsjælland. Urt (4): 120-125. 13 Løjtnant, Bernt og Niels Faurholdt 1991: Levende Fortidsminder. DN-Kontakt 2/91. 14 Løjtnant, Bernt, Hans Guldager Christiansen, Niels Faurholdt og Birger Prehn 1995: In situ-bevaring af levende fortidsminder. Urt 1995 (4): 112-117. 15 Bernt Løjtnant og Jens Christian Schou 1998: Klosterplanter, levende fortidsminder. Folder udgivet af Mariager Museum Tak Tak til professor Johan Lange for støtte og gode råd især i projektets start. Også tak til Jørgen Larsen, Nykøbing Sj. museumshave, som gav os mange praktiske råd. Endelig tak til Bernt Løjtnant for gode kommentarer og rettelser til manuskriptet. 96