STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

Transkript

1 for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr /ROM Stednr STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn Sømme herred Københavns amt ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

2 1. Resumé Der blev opgravet to prøvehuller indenfor det 15 x 20 m store byggefelt. Prøvehul I placeredes omtrent midt i byggefeltet, mens prøvehul II lå i det nordvestlige hjørne. Pga. træer og buske, en bunker samt belægningssten kunne 133 m 2 af arealet ikke inddrages i forundersøgelsen. I prøvehul I var der 2,2 m kulturlag over råjorden. I råjorden var nedgravet et større fyldskifte, formentlig en brønd, samt to mindre, stolpehullignende fyldskifter. I prøvehul II fandtes i 1,2 m s dybde et stenbrolagt gulv, senere udbedret med et 20 cm tykt lerlag. Derunder var 2,8 m kulturlag med meget fine bevaringsforhold for organisk materiale. Disse lag tilhører højmiddelalderen. Det er Roskilde Museums opfattelse, at der skal foretages yderligere arkæologiske undersøgelser inden et anlægsarbejde iværksættes. 2. Forundersøgelsens baggrund Roskilde Museum fik en skriftlig henvendelse fra Roskilde Kommune den 18. februar 2010, hvor man bad om at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse af et ca. 300 m 2 stort areal, som hidtil har været bebygget med en kontorpavillon. Det er hensigten at opføre et hus med seks lejligheder på stedet. Området befinder sig i Roskildes middelalderlige centrum. Der er mindre end 30 m til Stændertorvet, domkirken ligger 80 m mod nord og Skt. Laurentii kirkes ruin ligger 70 m i sydlig retning (se fig. 1 og 2). 3. Administrative data Roskilde Museum var ansvarlig for undersøgelsen, og originaldokumentation opbevares på museet. Roskilde Kommune har afholdt udgiften til forundersøgelsen i sin egenskab af grundejer og opdragsgiver. Sagen er arkiveret i Kulturarvsstyrelsen under j.nr /ROM Topografi Undersøgelsesområdet var jævnt, beliggende omkring 39,60 m oh. Så langt tilbage pålidelige bykort rækker har størstedelen af byggefeltet været ubebygget og henligget som have. Dog har der i det sydøstlige hjørne ligget en bygning mellem slutningen af 1700-tallet og slutningen af 1800-tallet (fig. 3). Rester af denne bygning blev dog ikke påtruffet i prøvehullerne. 5. Udgravningens forløb Prøvegravningen blev i hovedsagen gennemført mellem den 4. og 7. maj 2010 af mus.insp. Jens Molter Ulriksen. Prøvehullerne blev gravet den 4. maj med minigraver fra fa. Søren Grøn & Søn med påmonteret rabatskovl. Hul II blev gravet med en 1,5 tons minigraver, der ikke kunne nå til bunds i aflejringen. Den blev udskiftet med en minigraver på 3,5 tons, der gravede hul I. En boring for at påvise undergrunden i prøvehul II blev gennemført den 17. maj i samarbejde med ENSPAC, Roskilde Universitet. 2

3 Prøvehullerne blev indmålt vha. Trimble GPS i Euref89. Prøvehul I blev tildækket samme dag som opgravningen pga. indtrængende grundvand. Prøvehul II blev tildækket i uge Udgravningsmetode og dokumentation Med udgangspunkt i byggefeltets størrelse og tilgængeligheden blev det besluttet af lægge et prøvehul i det nordvestlige hjørne og et andet omtrent midt i arealet. Med gravemaskinen fjernedes jorden i ca cm tykke lag, så der hele tiden var mulighed for at opdage skifter i lagfølgen eller anlægsspor, som så kunne vurderes inden den fortsatte opgravning. Pga. prøvehullernes store dybde var det nødvendigt at foretage afstivning med plader og bjælker. Det betød, at der ikke kunne foretages en egentlig profilopmåling. I stedet blev lagfølgen i prøvehul II s nordvæg beskrevet i gravebogen. Da maskinen ikke kunne nå dybere end 2,8 m, og anvendelse af den større minigraver ville betyde en udvidelse af hele prøvehullet, foretog lektor Niels H. Jensen og lektor Anita Veihe, ENSPAC, Roskilde Universitet, en boring med et cylinderbor for at konstatere aflejringens tykkelse og sammensætning. Der blev udtaget sediment- og pollenprøver fra lag 6, 7 og 8 mhp. vurdering af bevaringsforhold for pollen og makrofossiler. Dette arbejde blev foretaget af laboratorietekniker Lis Højlund Pedersen, ENSPAC, Roskilde Universitet. 7. Udgravningens resultater Prøvehul I Ca. 3,3 m langt og 2,5 m bredt ved eksisterende terræn opgravet omtrent midt i byggefeltet. I sydsiden blottedes i cm s dybe et fyldskifte, der i toppen var fyldt op med mørtelrester, der skred ned. Derfor forlagdes hullet en skovlbredde mod nord. Efter bundaflejringen at dømme er det mørtelholdige fyldskifte formentlig en tilfyldt kalkgrube. Bunden lå 1,2 m under terræn, dvs. omkring kote m. Lagforholdene viste, at der i cm s dybde var et lidt ujævnt lag af murbrokker. Derunder var cm kulturlag, som dækkede en 5-10 cm tyk horisont af rødbrunt gruset materiale (se fig. 4). Dette lag sås både i østsiden og nordsiden af prøvehullet. I østsiden var laget faldende fra syd mod nord, mens det var horisontalt i nordsiden. Under dette lag var et fugtigt kulturlag på cm s tykkelse. Top af undergrundsleret blev påtruffet 2,3 m under eksisterende terræn i østsiden af prøvehullet, dvs. omkring kote m. I østprofilen sås en nedgravning i undergrundsleret på mindst 50 cm i bredden og 40 cm s dybde. I prøvehullets bund sås en del af et stort fyldskifte, hvis kant var rundet mod øst. I det nordvestlige hjørne lå et stykke træ. Der blev gravet til 2,7 m under terræn for at være sikker på, at det gule ler ikke var et tykt gulvlag. Det store fyldskifte i bunden var meget fugtigt, og råjorden begyndte hurtigt at afgive grundvand. Dels fordi vandet steg, dels pga. den ustabile sydside med kalkgruben blottet, valgtes det at tilfylde prøvehullet med det samme for at undgå sammenskridning. Prøvehul II Prøvehullet lå i byggefeltets nordvestlige hjørne. Ved terræn målte hullet ca. 1,9 m i længden og 1,7 m i bredden; ved bunden var det indskrænket til 1 x 0,9 m. Den øverste halve meter fyld var stærkt omrodet, og i vestsiden af hullet var en kloakledning nedgravet til ca. 1,3 m under terræn (fig. 5). 3

4 Lagbeskrivelse: 1) 0-70 cm: Blandet fyld med recent porcelæn, rudeglas m.v. 2) cm: Brun sandet lermuld med småsten, tegl og trækul. 3) cm: Gulvlag af gult ler. Øverst sås en 5-7 cm tyk, nougatfarvet horisont i leret (færdselslag). 4) /160 cm: Gulv brolagt med marksten, nogle relativt store, suppleret med munkesten. Er lagt i et horisontalt lag af grus. 5) 150/ cm: Heterogent lag af gult ler og muld under brolægning. 6) cm: Mørkebrunt kompakt lag af lermuld med mange trækulsnister, knogler, tegl, pinde og kviste. Herfra er udtaget en sedimentprøve ved 200 cm s dybde. 7) cm: Gråbrunt lag af meget humusholdigt plastisk ler med sorte dyreknogler, tegl og et skår af en blyglaseret kande af rødgods. Herfra er udtaget en sedimentprøve fra 270 cm s dybde. 8) cm: Brunt tørvelignende lag med klatter af blåler, sorte knogler, halm, strå, pinde o.lign. Herfra er udtaget en sedimentprøve fra 280 cm s dybde. 9) Blåler, undergrund. Et foreløbigt gennemsyn af sedimentprøverne har vist, at bevaringsforholdene for pollen og frø er overordentligt gunstige. 8. Konklusion Prøvegravningen viste, at der indenfor byggefeltet er en del af en hustomt repræsenteret ved et gulvlag, der er fornyet flere gange. Alderen kunne ikke konstateres, men der er sandsynligvis tale om en konstruktion fra middelalderen. På kort fra 1600-tallet og senere er ikke angivet huse på dette sted. Bygningen er opført ovenpå tykke kulturlag, hvoraf de nederste rummer et velbevaret organisk materiale fra tallet. Syd for bygningen fandtes flere jordgravede anlæg, hvoraf det ene formentlig er en brønd. Fyldskiftet blev kun delvist frilagt, men er øjensynlig en stor, rundet brønd. I fylden fandtes et stykke vandretliggende træ. Ved siden af var mindst et andet fyldskifte, der var nedgravet i undergrundsleret. Der er næppe tvivl om, at de påviste fortidsminder repræsenterer en bebyggelsesrest fra middelalderen, beliggende overordentlig centralt i bymidten. De meget fine bevaringsforhold for organisk materiale rummer muligheder for naturvidenskabelige analyser af pollen og makrofossiler, der kan bidrage med viden om arealudnyttelsen i området gennem middelalderen. Roskilde, den 26. maj 2010 Jens Molter Ulriksen museumsinspektør ph.d., mag.art. 4

5 ROM 2737 Stændertorvet 1 Fig. 1. Roskildes bymidte. Den røde firkant er byggefeltet. Fig. 2. Byggefelt med nærmeste omgivelser. 5

6 ROM 2737 Stændertorvet 1 Fig. 3. Roskilde i første halvdel af 1800-tallet. Byggefeltet er angivet med stiplet linje. De violette firkanter er de to prøvehuller. Fig. 4. Prøvehul I. Kalkgruben ses til højre. I profilvæggen ses et lag murbrokker og derunder et kulturlag, der dækker et rødbrunt gruset lag. I profilvæggen ses en grube nedgravet i råleret og kanten af en brønd i bunden. Set fra vest. 6

7 Fig. 5. Prøvehul II. I profilvæggen ses øverst et omrodet gråt lag og derunder et mørkebrunt kulturlag. I bunden ses toppen af et lergulv. Kloakledningen har gennemskåret den vestlige side af gulvet. Fig. 6. Prøvehul II. I bunden ses et stenbrolagt gulv af marksten og munkesten. I profilvæggen bagerst ses hele lergulvets tykkelse. Kloakledningen er til venstre. Set fra syd. 7

8 Fig. 7. Prøvehul II. Det stenbrolagte gulv er delvist afrenset. Til venstre ses lergulvet i profilvæggen. Set fra vest. 8