DJM 2734 Langholm NØ

Transkript

1 DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur f. Kr. fødsel og senneolitikum f. Kr.). Der fremkom genstande af flint- og sten, bl.a. redskaber i form af skrabere, bor, knusesten samt et fragment af en økse i bjergart. Arealet er færdigundersøgt og frigivet for anlægsarbejde. Djurslands Museum

2 DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Indhold Indledning... 2 Landskab og fortidsminder... 2 Undersøgelsens metode og forløb...3 Kulturhistorisk redegørelse...4 Perspektiver og konklusion...5 Bilag: Oversigtsplan 1:750 Tidstavle 1

3 Indledning D. 3. april 2009 anbefalede Djurslands Museum en arkæologisk prøveundersøgelse af et 1,2 ha stort lokalplansområde til sommerhusbebyggelse ved Gjerrild Nordstrand. Arealet, der har den museale stedbetegnelse Langholm NØ, udgør den vestligste del af lokalplansforslag Den midterste og den østligste del er blevet prøvegravet af museet hhv. i september 2007 og august/september 2009, og der blev i den forbindelse gjort fund fra flere perioder af oldtiden. Undersøgelse blev gennemført i perioden 17 august til 19. august i fint sensommervejr. Maskinhjælp blev leveret af Balle Entreprenørforretning ved maskinfører Lars Thygesen. Feltarbejdet blev varetaget af arkæologerne Michael Vinter Jensen og Dorthe H. Kristiansen under tilsyn af museumsinspektør Niels Axel Boas. Fig. 1. Arkæologiske lokaliteter ved Gjerrild Nordstrand. Numrene refererer til den nationale database, Fund og Fortidsminder og mange refererer til fund fra flere perioder af oldtiden. Delområdet for lokalplan er vist i rød cirkel med fundpunktet for flintopsamlingen som en blå prik. Stenalderhavets mulige udbredelse langs 5m koten ses med lyseblåt. Brøndstrup Mølleås forløb er desuden lagt på. Kortkilde: KMS. Landskab og fortidsminder Undersøgelsesområdet ligger i et landskab på Norddjursland, som i hovedsagen blev formet for ca år siden, hvor ismasser trængte ind over landet fra NØ for atter at trække sig tilbage nogle årtusinder senere. Ved Gjerrild Nordstrand dominerer sandede smeltevandsaflejringer og flyvesand. Selve lokaliteten Langholm er beliggende godt 500m syd for. Det er et gammelt stednavn, som refererer til et aflangt højdedrag 7-8m over havet og er et af flere i området med endelsen holm, f.eks. Fjeldholm og Rønholm. 2

4 Fig. 2. Sten med knusemærker Nordligst på marken, der udgør det aktuelle lokalplansområde, i skellet ind mod sommerhusene løber Brøndstrup Mølleå forbi på sin vej ud mod kysten. Den passerer vest om Fjeldholm, som kommer til at ligge som en ø (= holm) med Præsteengs og Vandkærs brede enge på den anden side. De har været en del af stenalderhavet, da det for knap 6000 år siden ved starten af bondestenalderen stod på sit maximum og dannede en vig eller fjord mere end 2 km ind i landet. 5m koten markeret det omtrentlige havniveau, og denne linie skærer marken, så den sydlige del står som en svag højning. Her har været tørt land i stenalderen. De tidligere arkæologiske prøveundersøgelser ved Fjeldholm afdækkede fund fra allerede kendte kystnære bosættelser fra den sene jægerstenalder (Ertebøllekultur o.5400 f. Kr. fødsel) og ældre bronzealder (o f. Kr.). Der var desuden spor af bondestenalder fra. o f. Kr. fødsel og bebyggelse fra den ældre jernalder ca. 100 år f. Kr. I umiddelbar nærhed er der fundet pilespidser lavet af de rensdyrjægere, som levede i området i den sene istid for år siden, samt oldsager efterladt af den yngre stenalders bønder og fangstfolk. På selve marken i den højereliggende, sydlige del er der opsamlet flintgenstandem fra netop bondestenalderen, sandsynligvis fra den periode, som kaldes tragtbægerkultur ( f. Kr. fødsel) Fig. 3. Matrikelkort fra Søgegrøfterne med fund (blå stjerner) er lagt hen over sammen med moderne bygninger (sorte), moderne veje (mørkegrå streger) kotelinier (røde linier) og Brøndstrup Mølleås nuværende forløb (blå linie) - det ses, at åen er blevet forlagt til markens udkant. Desuden er det hedeområde, som udgjorde de højereliggende dele af marken for 200 år siden, tegnet på med lyslilla. Den hvide stribe skyldes, at kortet er skåret op i flere dele ved arkivering i Matrikelarkivet (KMS) Undersøgelsens metode og forløb Der blev gravet 5 grøfter af 2m bredde orienteret ca. nord-syd med en afstand af 40m. Da der tydeligvis var størst fundkoncentration i markens sydlige del afgrænset af terrænspringet ved 5m koten, blev der anlagt en grøft imellem de to første. Fundene optrådte i pløjelaget og blev lagt som opsamlinger i grøfterne. Et fyldskifte, der viste sig at være en gammel vindfælde med mange fund blev udgravet i den østligste grøfts sydende. 3

5 Opmåling blev foretaget med GPS og den videre bearbejdning af data er sket i GIS programmet MapInfo. Beskrivelser af grøfterne og deres indhold er ligeledes indlæst i tabellerne, så alle registreringsdata foreligger digitalt. Kulturhistorisk redegørelse. Resultaterne fra Langholm NØ stemmer overens med de tidligere fund fra marken og understreger, at mennesker har opholdt sig på stedet i bondestenalderen. Evt. er der tale om et aktivitetsområder i anslutning til en egentlig boplads i nærheden. Der blev fundet en del flintaffald samt enkelte redskaber: skrabere, bor, knusesten samt et stykke af en såkaldt skfthulsøkse af sten tildannet med en teknik, som kaldes prikhugning. Den er fra den sene del af bondestenalderen i århundrederne før bronzealderen ( f. Kr. fødsel). Fig. 4. Skraber lavet af et rundt flintmarken er i vore dage ganske tør overalt, men mod nord strakte søgeafslag grøfterne sig ud i det, som for 200 år siden var eng. I overensstemmelse med 5m kotens forløb har der muligvis oprindeligt været en lille snævring mellem stenalderfjorden i øst og et mindre bassin mod vest. Dette vådområde hedder idag Tagkær. Den højest beliggende del af marken var hede først i 1800-tallet. Under mulden sås flere steder resterne af det hårde allag, som dannes ved udvaskning af jern i mager, sandet jord. I enden af de fire længste søgegrøfter var der spor af et tidligere leje for Brøndstrup Mølleå. Den har haft sit slyng gennem snævringen længe, sandsynligvis siden landhævninger og vandspejlssænkninger fik fjordsystemet til at tørre ud i løbet af bondestenalderen. Åen tager sit udspring ved et vandskel mellem Albæk og Hemmed. Ved Brøndstrup indsnævres ådalen, og der er fald nok til, at man i historisk tid har kunnet stemme vandet op og anlægge en mølle. Fig. 5. Et vue mod nord fra narkens højeste dele. 4

6 Fig. 6. Lille bor lavet af et tyndt flintafslag Perspektiver og konklusion. Undersøgelsens resultater udbygger den viden, som Djurslands Museum har om oldtidens bosættelser ved Gjerrild Nordstrand i det kystnære miljø med rigt dyreliv og gode græsgange. De tidlige bondekulturer har udnyttet naturens ressourcer sammen med det agerbrug, man måske har kunnet drive på den sandede jord. God flint til redskaber har der været adgang til i klinterne ved kysten. Arealet er nu frigivet til bygherre. Fremgangsmåde og omfang udelukker imidlertid ikke, at der på den resterende del af arealet kan dukke enestående forhistorisk materiale op, f.eks. en grav, der kan ligge helt isoleret fra det øvrige fundmateriale. I dette tilfælde skal museet underrettes og vil straks vurdere dette. Yderligere oplysninger om de arkæologiske fund samt anmeldelse af nye skal ske til: Djurslands Museum, Søndergade 1, 8500 Grenå (tlf ). Grenå d. 15. september 2009 Arkæolog, cand.mag. Dorthe Haahr Kristiansen Fig. 7. Fragment af en stenøkse. Set fra siden, æggen er til venstre 5

7 EN FJERN FORTID - hvornår var det? Kr. fødsel 500 Nyere tid Middelalder Vikingetid Jernalder 1800 Bronzealder Bondestenalder 4000 Jægerstenalder 13000

8 X: cm 40cm 40cm 55cm 35cm 28cm 20cm 35cm 45cm (ikke i bund) 32cm 35cm Djurslands Museum Søndergade 1, 8500 Grenå Tlf Fax. Langholm NØ J.Nr. DJM 2734 Målforhold: 1:750 Dato: / 13:34:08 Init.: DHK X: Y: meter Y: