Østtælling 2007 DSB og DSB S-tog

Østtælling 2007 DSB og DSB S-tog

Østtælling 2007 blev gennemført den 8. november 2007 Denne rapport beskriver de overordnede resultater af Østtælling 2007 samt de metodiske forhold og overvejelser der ligger til grund herfor. Rapporten henvender sig til en bred vifte af både interne og eksterne interessenter. Det er hensigten at rapporten skal kunne give et indblik i metode og resultater der kan læses af både samarbejdspartnere der i forvejen kender til Østtællingen og af udenforstående. Derfor udelades detaljerede tekniske og metodiske overvejelser i nogen udstrækning. Rapporten udgør derfor ikke en komplet og udtømmende redegørelse for alle forhold og resultater men et overblik over de væsentligste forhold og udviklingstendenser. Mange af de resultater der præsenteres her kan også findes på http://www.dsb.dk/oesttaelling hvor det også er muligt at se resultater fra de foregående fem år. Næste Østtælling gennemføres torsdag d. 13. november 2008 2

Indholdsfortegnelse Bag om Østtællingen...4 Østtællingens formål...4 Den praktiske gennemførsel...4 Tælledagen...5 Østtællingens begrænsninger...7 Sæsonvariationer...8 Historik...9 Tællemetode...10 Efterbehandling...11 Rutevalg...13 Resultater og udviklingstendenser for Østtællingen...15 Afrejste med S-tog ved Østtællingen 2007...23 Afrejste med Fjerntog ved Østtællingen 2007...24 Afrejsemønster fordelt på timeintervaller...27 Snitbelastninger...29 De største - og de mindste...30 Transportarbejde og gennemsnitlig rejselængde...31 Indtægtsdeling...32 Bilag...32 3

Bag om Østtællingen Østtællingens formål Èn gang årligt tæller DSB alle sine passagerer øst for Storebælt. Denne tælling kaldes populært Østtællingen Det primære formål med Østtællingen er at kortlægge rejsemønstre og rejselængder. Denne viden bruges ved fordeling af indtægterne mellem de forskellige trafikselskaber i Hovedstadsområdet; DSB, DSB S-tog, Movia og Metroselskabet. Resultatet danner grundlag for de opregningsparametre (nøgletal estimeret som et gennemsnit af 3 Østtællinger) som bruges til DSB S- togs passagerberegningsmodel til brug for indtægtsdelingen. Opregningsparametrene udtrykker sammenhængen mellem passagertallet på udvalgte stationer og det samlede transportarbejde på dagen 1. Resultaterne fra Østtællingen finder desuden anvendelse i en lang række analyser til internt brug. Det kan dreje sig om optimering af materieludnyttelse, udvikling af nye køreplaner eller særkøreplaner, udbygning af infrastrukturen eller andre formål. Østtællingens resultater stilles desuden i vid udstrækning til rådighed for eksterne interessenter. Det kan være rådgivere, journalister, kommuner eller et reklamebureau der ønsker at vide hvor mange passagerer der passerer et bestemt sted på nettet. Den praktiske gennemførsel Med Østtællingen tilstræbes en totaltælling for et sammenhængende driftsdøgn. Med andre ord er det målet at registrere afrejsestation, afrejsetidspunkt, ankomststation og ankomsttidspunkt for samtlige rejser der foretages med DSB Fjerntog og DSB S-tog indenfor det pågældende døgn. I praksis foregår tællingen ved, at hver passager, der stiger på et tog, får udleveret et tællekort på sin afrejsestation og bliver bedt om at aflevere det til indsamlerne på den station, hvor passageren afslutter sin rejse. Tidspunktet for både udlevering af kortet og indsamling noteres ned af én af de mere end 1000 tællere, der står på DSB og DSB S-togs stationer gennem hele tælledøgnet. Udleveringsstationen er fortrykt på tællekortet sammen med et unikt løbenummer. Tælledøgnet er opdelt på 42 tidsbånd i form af 20 minutters intervaller i myldretiderne og 60 minutters intervaller udenfor myldretiderne. Hver gang et tidsbånd afsluttes, angiver tællerne hvilke kort, der er udleveret, ligesom de grupperer alle indsamlede kort efter tidsbåndet, hvor passageren er ankommet til ankomststationen. Ved hjælp af denne metode kan alle rejser foretaget i tælledøgnet kortlægges med tid og sted for både afrejse og ankomst. 1 DSBs tællerapport til indtægtsfordelingen indeholder en udtømmende beskrivelse af de metodiske og tekniske forhold. 4

Tælledagen sydvest og vest med vindstød nær stormstyrke. Østtællingens resultater kan blive påvirket af særlige forhold på selve tælledagen. Vejret kan spille ind, ligesom særlige hændelser kan påvirke antallet af passagerer, der benytter togene. Rettidighed og pålidelighed for togdriften på tælledagen spiller også ind på resultatet af tællingen. Der kan påvises en direkte sammenhæng mellem vejret og folks valg af transportmiddel. Som hovedregel vil godt vejr betyde, at flere korte rejser (5-10km) vil blive foretaget på cykel, mens dårligt vejr betyder, at en større andel af disse rejser bliver foretaget med tog. Da overflytningen primært sker på de korte rejser, vil effekten naturligt være størst for S-tog, mens antallet af rejser med Fjerntog påvirkes i mindre grad. Østtællingen 2007 forløb uden større problematiske hændelser. Fjerntog havde dog lokalt enkelte aflysninger og en generelt lav pålidelighed og rettidighed. Det har betydet at færre passagerer har benyttet fjerntog på tælledagen, end tilfældet ville have været på en dag med almindelig pålidelighed og rettidighed. Vejrudsigten for tælledagen den 8. november 2007 lød: Skyet og efterhånden til tider regn med jævn til hård vind fra Sydvest. I nat først lidt opklaring, senere byger. Temp. ned omkring 5 grader. Vinden tiltager til frisk vind til kuling fra Den samlede pålidelighed, det vil sige den faktiske togproduktion i forhold til den planlagte togproduktion for S- tog var 97,7 pct. for hele døgnet. Dvs. at blot 2,3 pct. af alle stationsankomster blev aflyst. S-togs regularitet for gennemførte stationsankomster var 87,8. Det vil sige, at ca. 9 ud af 10 S-tog ankom indenfor 2 minutter og 29 sekunder efter ankomsttiden som den fremgår af køreplanen. Det er noget under målet på 95 pct. For S-tog må dagen dog betegnes som en typisk dag for perioden og der er således ikke anledning til yderligere bemærkninger til S-togs pålidelighed og rettidighed på tælledagen. Fjerntog præsterede en pålidelighed på 98,8 pct. For Nordvestbanen var pålideligheden dog helt nede på 92,5. Togrettidigheden for Fjerntog var 80,8. Det var således kun ca. 8 ud af 10 tog der ankom indenfor de 5 minutter og 59 sekunder der definerer en ankomst som forsinket for fjerntog. Dette tal dækker dog over store forskelle; Nordvestbanen havde en togrettidighed på kun 65,7 og Sydbanen en togrettidighed på 72,7.

Tilbagemeldingerne fra stationer på disse to strækninger tyder på, at det har påvirket tællingens resultater. Dels som resultat af, at nogle passagerer valgte alternative transportformer og dels fordi der opstod fejl i tælleproceduren som følge af den usikkerhed og forvirring som driftsforstyrrelserne medførte på perronerne. Effekten vurderes dog til at være primært lokal. For S-tog var der således tale om en for perioden typisk dag, imens fjerntog oplevede driftsforstyrrelser der kan have givet anledning til lidt færre rejsende end på en typisk dag for perioden. Det gør sig særligt gældende på Sydbanen og Nordvestbanen. Det vurderes dog, at det ikke har haft væsentlig indflydelse på rejsemønsteret. Det skal desuden bemærkes, at der på tælledagen blev uddelt valgmateriale til Folketingsvalget 2007 på en række stationer. Det gav anledning til, at mange passagerer troede at tællekortet var valgmateriale og derfor ikke ønskede at modtage kortet. De kaldes nægtere i efterbehandlingen og opregningsmetoden for disse beskrives andetsteds i nærværende rapport. 6

Østtællingens begrænsninger Østtællingen giver alene et øjebliksbillede af rejsemønstret på selve Østtællingsdagen. Østtællingerne alene kan ikke bruges som analysegrundlag for en beskrivelse af en generel tendens i trafikudviklingen i en given periode. Dertil er dag til dag variationerne og indflydelsen fra enkelte hændelser for store. Det er derfor nødvendigt at inddrage de månedlige tællinger, der giver et mere detaljeret billede af måneds- og sæsonudsving. Det tilstræbes at afvikle tællingen på en dag, hvor den i mindst muligt omfang påvirkes af særlige forhold. Alligevel kan det være særdeles vanskeligt at finde en dato, hvor der ikke er en eller anden form for arrangement, der har indflydelse på passagerstrømmene. Af planlægningshensyn må fastsættelsen af tælledagen nødvendigvis foregå, før alle sådanne arrangementer er offentliggjort. Derfor er det ikke muligt at undgå sådanne sammenfald fuldstændigt og i 2007 blev der blandt andet afholdt UEFA-Cup fodboldkamp i Parken i København. De tilfælde hvor sådanne arrangementer eller hændelser har haft indflydelse på passagerstrømmene er beskrevet i rapportens bilag 3. 7

Sæsonvariationer Passagertallet varierer henover året, fra uge til uge og fra dag til dag. Variationerne kan ses i tabel 1. Østtællingen giver således et statisk billede af, hvorfra og hvorhen samt i hvilket tidsrum passagererne rejser på en gennemsnitlig hverdag. Resultatet fortæller derimod ikke noget om sæsonudsving og udsving mellem de forskellige ugedage. Tabel 1: Månedsfaktor for S-tog og fjerntog 2007 Måned S-tog Indeks Fjerntog Indeks Januar 93,77 94,62 Februar 86,24 84,88 Marts 98,38 99,95 April 86,20 92,83 Maj 95,44 100,69 Juni 87,76 91,18 Juli 70,98 88,97 August 89,40 96,14 September 92,51 105,24 Oktober 101,73 103,63 November 100,00 100,00 December 95,08 103,49 Det anbefales at ovenstående indeksserie anvendes som omregningsfaktorer til korrektion for sæsonudsving såfremt resultaterne fra Østtællingen ønskes omregnet til hverdagsmånedstal. 8

Historik Den første trafiktælling blev gennemført så langt tilbage som den 9. december 1937. Tællingen omfattede de rejsende på alle banestrækninger i Københavns nærområde, i et samarbejde mellem det daværende Københavns Sporveje og Statsbanerne. Allerede ved denne tælling blev det anbefalet (af Distriktet) at offentliggøre tællingens resultater. Siden 1945 er Østtællingen blevet gennemført med 1 til 3 års mellemrum efter følgende skabelon; 1945-1981 hvert andet år; 1981-1990 hvert tredje år og siden 1990 hvert år. Østtællingen blev dog ikke gennemført i 1994 og 1999. Oprindeligt omfattede Østtællingen kun S-togs nettet i Hovedstadsområdet, men siden 1979 har den omfattet alle DSB og DSB S- tog stationer og overgangsstationer til Lokalbaner på Sjælland og Lolland/Falster. I 2002 indgik Metroen i tællingen. Siden 2003 har Østtællingen været en ren DSB og DSB S-tog tælling, dvs. eksklusiv Metro og grænsestationer til Lokalbaner. Storebæltsbroen åbnede 1. juni 1997 2. I september 1998 åbnede Kastrupbanen mellem Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn, Kastrup. Derved blev der direkte togforbindelse mellem Helsingør og Kastrup via Københavns Hovedbanegård. Østtælling 1998 er således den første Østtælling, hvor der er talt passagerer på Tårnby station og stationen i Københavns Lufthavn, Kastrup. Øresundsbroen åbnede 1. juli 2000. I Østtællingen 2000 indgik dermed alle rejser, uagtet operatør, over sundet 3. Kildedal og Gl. Toftegård station åbnede i 2000. Flintholm station åbnede januar 2004 og blev et nyt knudepunkt for Ringbanen, linie H og H+ (Frederikssund - Farumstrækningen) samt Metro. Samtidig med åbningen af Flintholm, blev den midlertidige station C. F. Richs Vej lukket. Ringbanestationerne KB Hallen, Ålholm, Danshøj, Vigerslev Allé og den midlertidige Ny Ellebjerg åbnede alle januar 2005 og indgik i Østtællingen 2005 for første gang. Ny Ellebjerg åbnede januar 2007 og indgik for første gang i Østtællingen 2007. S07, den største køreplansændring for S-tog siden 1989, gennemførtes i september 2007. 2 Dette betød en afkortning af rejsetiden mellem landsdelene på én time. 3 Fra 2004 indgik togtyperne X2000 og Linx ikke i tællingen. 9

Metroens 3.etape til Lufthavnen åbnede 28. september 2007. Tællemetode Østtællingen gennemføres altid på en torsdag i slutningen af oktober eller starten af november. Torsdag er valgt, fordi det forventes, at rejsemønsteret på denne ugedag er repræsentativ for ugens øvrige 4 hverdage. Tilsvarende er tidsrummet omkring oktober/november månedsskiftet valgt, da der på dette tidspunkt ikke ligger helligdage eller ferier, der indvirker væsentligt på rejsemønstret. Gl. Toftegård Klampenborg S Sorø Østerport S Glostrup Knabstrup Skodsborg Ålholm Glumsø Kokkedal Skovbrynet Åmarken Greve Korsør Skovlunde Grøndal København H Slagelse Hareskov København H S Snekkersten Haslev Kbh.lufthavn Kastrup Solrød Strand Havdrup Køge Sorgenfri Når en passager krydser Storebælt eller Øresund, indsamles og udleveres der tællekort i toget på vej over broerne. Rejser via Rødby-Puttgarden er ikke opgjort særskilt, men sammen med rejser til og fra Rødby Færge. Tabel 2: Stationer der indgår i Østtællingen 2007 Albertslund Hellerup Langgade Stengården Allerød Hellerup S Lejre Stenløse Avedøre Helsingør Lille- Skensved Svanemøllen Bagsværd Herfølge Lundby Svebølle Ballerup Herlev Lyngby Sydhavn Bernstorffsvej Hillerød Malmparken Trekroner Birkerød Holbæk Mørkøv Tureby Bispebjerg Holme-Olstrup Måløv Tølløse Borup Holte Nivå Tårnby Brøndby Strand Humlebæk Nordhavn Taastrup Brøndbyøster Hundige Ny Ellebjerg Valby Buddinge Husum Nyborg Valby S Nykøbing Charlottenlund Hvalsø Falster Vallensbæk Danshøj Hvidovre Næstved Vangede Dybbølsbro Høje Taastrup Næstved Nord Vanløse Dyssegård Høje Taastrup S Nørre-Alslev Vedbæk Emdrup Ishøj Nørrebro Veksø Enghave Islev Nørreport Vesterport Eskilstrup Jersie Nørreport S Viby Sjælland Espergærde Jyderup Ordrup Vigerslev Allé Farum Jyllingevej Peter Bangsvej Vipperød Flintholm Jægersborg Regstrup Virum Frederikssund Kalundborg Ringsted Vordingborg Friheden Karlslunde Roskilde Værløse Fuglebakken KB Hallen Rungsted Kyst Ølby Gadstrup Kildebakke Ryparken Ølby S Gedser Kildedal Rødby Færge Ølstykke Gentofte Klampenborg Rødovre Ørestad Hedehusene Køge S Sjælør Østerport 10

Efterbehandling I forbindelse med registreringen af henholdsvis udleverede og indsamlede tællekort, kan det ikke undgås, at der begås fejl eller opstår hændelser, der giver uorden i tællingen. Det er forventeligt for en manuel tælling, der foregår over et helt døgn på 114 stationer med ca. 1000 personer engageret som tællere. Derfor forestår der efter tællingen et betragteligt validerings- og fejlretningsarbejde. I dagene efter tællingen indsamles alt tællemateriale fra stationerne af et eksternt firma, der efterfølgende står for at OCRscanne (optisk scanning) tællematerialet. Samme virksomhed har stået for trykning og lay-out af tællematerialet, herunder tællekortene. Efter scanningen behandles tællematerialet i en række programmer med fastlagte kriterier for validering, og i tvivlstilfælde foretages valideringen af en række personer, der tolker data manuelt. Resultatet af dette arbejde er dannelsen af to filer, der danner grundlag for det videre arbejde med fejlretning og kvalitetssikring; én fil der indeholder oplysninger om alle udleverede kort, og én der indeholder oplysninger om alle indsamlede kort. Disse filer opbevares og viderebehandles af S-tog. Blandt de hyppigste fejl er kort, der fremgår som værende indsamlet, men ikke udleveret, eller kort der fremgår som værende udleveret i et senere tidsbånd, end det er indsamlet. Andre fejl kan være, at en tæller har flyttet station i løbet af dagen og ved en fejl er kommet til at uddele kort fra det første tællested på den station, hvor vedkommende står senere. Alle fejl korrigeres i den efterfølgende efterbehandling efter fastlagte procedurer. I de tilfælde hvor fejlens karakter ikke kan fastlægges entydigt udgår tællekortet af datamaterialet. Hele denne procedure er temmelig kompliceret og strækker sig over flere måneder. Mellem 10 og 20 pct. af de udleverede kort indsamles ikke igen. I 2007 drejede det sig om 83.606 af de 435.161 udleverede kort, svarende til ca. 19 pct. Til sammenligning var det ca. 17 pct. i 2006 og generelt lavere i de foregående år. Under datavalideringen opregnes de bortkomne kort efter fastlagte procedurer. Grundantagelsen er, at de kort hvor ankomst eller afrejseoplysninger er ukendt fordeler sig på samme måde som de kort, hvor disse oplysninger kendes. For rejser hvor der kun kendes afrejsetidspunkt og -station opregnes ankomsttidspunkt og -station således efter den procentuelle fordeling, der gælder for de kort, der er udleveret fra samme station i det pågældende tidsbånd, og hvor ankomstdata kendes. For indsamlede kort, hvor afrejsedata er ukendte, vil de som hovedreglen kunne rekonstrueres ud fra billedfilen, der dannes under scanningen. Her kan udleveringsstationen aflæses manuelt, hvis ikke OCR-scanningen har kunnet klare det. Desuden kan 11

afrejsetidspunktet rekonstrueres ud fra de tilsvarende oplysninger fra de kort, der ligger umiddelbart før og efter i nummerrækkefølgen, da kortene forventes udleveret i nummerrækkefølge indenfor serier af 100 (hver serie af 100 kort er samlet på en blok med tællekort). Jo større grundlaget for opregningen er, jo bedre forventes den at afspejle det virkelige rejsemønster for de kort, hvor der mangler ankomstdata. Derfor tilstræbes det at rekonstruere så mange kort med manglende afrejsedata som muligt, inden opregningsproceduren påbegyndes. Der er altid passagerer, der ikke ønsker at modtage et tællekort. Disse passagerer benævnes "nægtere" og registreres af tællerne for hvert tidsbånd. I praksis foregår det sådan, at tælleren noterer hver gang en passager ikke ønsker at modtage et kort. Disse passagerer opregnes efterfølgende efter samme princip som andre rejser, hvor ankomstdata er ukendt. I 2007 uddeltes der 435.161 tællekort og 57.058 passagerer blev registreret som nægtere. Det svarer til 13,1 pct. af det samlede antal talte passagerer. De tilsvarende tal for 2006 var 486.345 uddelte kort og 41.724 nægtere, svarende til 7,9 pct. Ligeledes opgør den tælleansvarlige på hver station et anslået antal "smuttere", hvilket dækker over rejsende fra stationen som af den ene eller anden grund ikke er blevet tilbudt et tællekort. Det vil typisk være aktuelt ved periodisk underbemanding eller ved uforudset travlhed på en bestemt tællepost. Disse "smuttere" opregnes efter samme princip som nægtere. Når efterbehandlingen er færdig er der identificeret afrejsestation og afrejsetidsbånd samt ankomststation og ankomsttidsbånd for samtlige rejser, der indgår i det efterfølgende rutevalg og dermed i hovedresultaterne for Østtælling 2007. 12

Rutevalg Rutevalgets opgave er, at beregne passagerens detaljerede rejse mellem den station, hvor tællekortet udleveres (afrejsestationen) og den station, hvor tællekortet indsamles (ankomststationen). Ved at sammenholde afrejsestation, afrejsetidspunkt, ankomststation og ankomsttidspunkt med den faktiske køreplan, er det muligt ved simulering at bestemme, hvilken rute og hvilke tog der er benyttet til hver enkelt rejse. Til dette arbejde benyttes rutevalgsmodellen EMME/2, der er specielt velegnet til at udlægge trafik på et net. I modellen er indlagt hele tognettet på Sjælland, Lolland, Falster og Amager. Det antages at passageren ønsker at opnå den korteste rejsetid, og modellen vælger derfor den rute, der minimerer tiden mellem afrejse og ankomst. Rejsetiden er lig summen af ventetid på toget, køretid, holdetid på stationer undervejs samt tid i forbindelse med eventuelle togskifte. Mange passagerer foretrækker reelt en længere køretid i toget, hvis de dermed kan undgå togskifte. Derfor indgår hvert togskifte i modellen med et antal "strafminutter", således at den samlede rejsetid bliver yderligere forøget, for hvert skift der foretages. Afhængigt af tid på dagen og antal passagerer pr. tidsbånd fordeles antallet af afrejser på 10-minutters intervaller. Denne opdeling sker for at fordele de afrejste passagerer på forskellige tog, der afgår i tidsrummet, efter de har fået udleveret deres tællekort. Er der eksempelvis udleveret 200 tællekort på København H til S-togs passagerer mellem klokken 5:00 og 6:00, har nogle af disse taget et tog klokken 5:00, og andre har taget et tog klokken 6:05. Ved modelsimuleringen sendes passageren med det første tog mod sit bestemmelsessted, der afgår i 10-minutters intervallet. Afgår der ikke noget tog i det pågældende interval, sendes passageren med det førstkommende tog derefter. Resultatet er en opgørelse over, hvor mange passagerer der har rejst på hvert enkelt snit. Et snit er den retningsbestemte strækning mellem to stationer. På Østtællingsdagen foretages desuden snittællinger på udvalgte stationer, hvor der tælles hvor mange passagerer, der sidder i hvert enkelt tog ved afgangen fra den pågældende station. Disse snittællinger foretages på stationerne på city-strækningen, hvor rejseruten mellem to stationer ikke altid er oplagt. Skal en passager eksempelvis fra Vanløse til Hillerød kan vedkommende enten vælge at rejse via København H eller via Ryparken til Hellerup for så at skifte mod Hillerød. Snittællingerne fungerer således som kontroltællinger, der anvendes til at detaljejustere Østtællingens resultater på udvalgte snit. På denne måde kalibreres rutevalgsmodellen ved at sammenholde det talte passagertal på et snit med rutevalgsmodellens beregnede passagertal. Viser rutevalgsmodellen eksempelvis et for højt beregnet passagertal på snittet mellem Ryparken og Nørrebro, tillægges et antal "strafsekunder" i 13

rutevalgsmodellen så den simulerede rejsetid via denne rute bliver længere. Antallet af "strafsekunder" tilpasses så rutevalgsmodellens beregnede passagertal stemmer overens med det faktiske passagertal fra snittællingen. Strafsekunderne bruges således som et værktøj til at modellere passagerernes præferencer. Når rutevalgsmodellen er kørt bliver resultatet en database, hvor hver eneste registrerede rejse fremgår med afrejsestation, afrejsetidspunkt, ankomststation, ankomsttidspunkt, benyttede tog, rejserute, passerede stationer og eventuelle stationer, der er foretaget skift på. Denne tabel bruges efterfølgende til en lang række andre analyseformål. 14

Resultater og udviklingstendenser for Østtællingen En passager kan i løbet af sin rejse foretage et eller flere togskift, evt. mellem fjerntog og S-tog eller vice versa, og vil dermed have flere påstigninger på samme rejse. Denne skelnen er vigtig, særligt når der sammenlignes med andre trafikselskaber, der opgør deres passagertal anderledes. Afrejste er desuden et synonym for påbegyndte rejser, mens ankomne er et synonym for afsluttede rejser. Tabel 3: Passagerer der påbegyndte en rejse på en fjerntogsperron. 2003 2004 2005 2006 2007 136355 150665 146012 161611 150467 Tabel 4: Passagerer der påbegyndte en rejse på en S-tog perron. 2003 2004 2005 2006 2007 309203 321785 321524 324028 327236 Udviklingen i antallet af talte passagerer ved Østtællingen gennem de sidste fem år fremgår i tabel 3 og 4 herover. Fjern- & Regionaltog er i 2007 tilbage på 2005 niveau efter at have haft et særligt højt passagertal på tælledagen i 2006. Antallet af afrejsende fra en S-tog station er steget med ca. 1 pct. fra 2006 til 2007, en udvikling der spejler udviklingen fra 2005 til 2006. Fjern- og Regionaltog For Fjern- og Regionaltog var der på tælledagen 2007 færre afrejste passagerer end på tælledagen 2006. 2007 tællingen ender således for Fjern- og Regionaltog på index 93 ifht. 2006 og index 103 i fht. 2005. En del af forklaringen skal søges i driftsituationen på Fjern- og Regionaltogsnettet på tælledagen. (Se side 5) Stationerne på Kystbanen havde generelt et lavere antal afrejste passagerer på tælledagen 2007 end det foregående år. Antallet af afrejste fra Kystbanens stationer er samlet tilbage på 2005 niveau, dog med indbyrdes forskelle mellem de enkelte stationer. En lignende udvikling kan ses på den centrale strækning der også er tilbage på 2005 niveau efter at have haft et relativt højt antal afrejste i 2006. Også stationerne på Amager har oplevet et fald. Det gælder særligt Kbh s Lufthavn Kastrup. En stor del af forklaringen på dette fald kan findes i åbningen af Metroforbindelsen til Lufthavnen. Mange rejsende fra Lufthavnen til stationer på Metroens net vil med denne nye mulighed vælge Metroen frem for DSBs tog. Strækningen mellem København H og Fyn/Jylland havde på tælledagen 2007 et højere antal afrejste passagerer end de foregående år. Det skyldes 15

ikke mindst et væsentligt større antal passagerer der krydsede Storebælt med retning mod Sjælland. Med 10.548 passagerer i tog med retning mod Sjælland endte dette snit på index 108 ifht. 2006. Også Slagelse station havde væsentligt flere påstigere i 2007 og endte på index 118 ifht. tælledagen 2006 der dog var relativt lav. Strækningen Lejre-Kalundborg havde ligeledes et faldende antal påstigere ifht. 2006 og lå generelt lavere end de foregående tre år. En del af forklaringen må søges i driftsituationen på tælledøgnet, hvor der var mange forsinkelser. Lille Syd har udviklet sig neutralt ifht. de foregående år, dog med indbyrdes variationer mellem de enkelte stationer. De omtalte aflysninger sidst på aftenen på tælledagen har således ikke haft stor effekt på det samlede antal afrejsende passagerer på denne strækning. S-tog For S-tog gælder, at Ringbanen har haft en kraftig passagerfremgang i forhold til Østtællingen 2006 således at strækningen samlet ender på indeks 150 ifht. 2006 niveau. Desuden benyttes Ringbanens stationer hyppigere end de fleste andre stationer af omstigere. De passagerer der på denne måde benytter stationerne afspejles ikke i antallet af påstigere. Rådhuspladsen der førte til, at langt flere rejste fra København H og Vesterport. I 2007 er antallet af påstigere tæt på 2005-niveauet. Udviklingen på denne strækning må derfor tolkes som neutral. Hillerødstrækningen har et antal påstigende passagerer der svarer til tælledagen i 2006. På denne strækning er der ikke nævneværdig forskel i udviklingen på de forskellige stationer. Frederikssundsstrækningen er ligeledes meget tæt på 2006 niveauet, dog med væsentlige udsving på enkelte stationer. Tydeligst er et fald i afrejste passagerer fra Islev og en stigning fra Måløv og Malmparken. Køgestrækningen er neutral i forhold til 2006 tællingen, men der ses en væsentlig vækst på Sydhavn og Åmarken, samtidig med et fald på Sjælør og Karlslunde. En del af forklaringen på omflytningen mellem de tre førstnævnte er åbningen af Ny Ellebjerg Station der er skæringspunkt mellem Køgestrækningen og Ringbanen. Den centrale strækning havde i 2007 væsentligt færre påstigere end ved 2006-tællingen. Det skyldes at der i 2006 blev afholdt et arrangement på 16

Farumstrækningen viser samlet en vækst i antallet af påstigere på 11 pct. i forhold til Østtællingen 2006. Også fra 2005 til 2006 kunne der ses en vækst på Farumstrækningen. Strækningen står dog overfor væsentlige sporarbejder i sommeren og efteråret 2007, så det er sandsynligt at denne udvikling vil blive brudt. Figur 1: Antal afrejste på Østtællingsdøgnet Antal registrerede afrejste ved Østtællingen 500000 490000 480000 470000 460000 450000 440000 430000 420000 410000 400000 390000 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 17

Tabel 5: Antal afrejste 2002-07 fordelt på strækninger og stationer på samtlige stationer. Afrejste foreløbigt Stationer Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste resultat 2006 = 2002 2003 2004 2005 2006 2007 100 Hellerup S 7.302 7.357 7.385 7.467 7.412 7.502 101 Svanemøllen 6.510 6.448 6.993 6.951 7.178 7.782 108 Nordhavn 6.465 7.023 7.329 8.112 7.910 7.631 96 Østerport S 10.484 10.991 10.346 9.504 9.779 10.598 108 Nørreport S 24.317 35.996 41.929 40.775 41.771 41.275 99 Vesterport 13.906 11.711 11.444 10.562 13.050 10.769 83 København H S 25.502 24.858 23.648 23.931 24.905 22.201 89 Dybbølsbro 3.904 5.133 5.640 6.402 6.073 5.275 87 Enghave 3.071 3.311 3.412 3.514 3.170 3.244 102 Valby S 11.277 10.561 10.395 10.387 9.555 9.144 96 Strækningen i alt 112.738 123.389 128.522 127.604 130.803 125.421 96 Bernstorffsvej 1.249 1.266 1.418 1.256 1.244 1.233 99 Gentofte 1.858 1.861 2.155 2.032 2.090 2.254 108 Jægersborg 1.659 1.566 1.544 1.494 1.804 1.733 96 Lyngby 11.368 11.650 12.411 12.153 12.381 12.085 98 Sorgenfri 1.649 1.649 1.797 1.863 1.572 1.469 93 Virum 1.738 1.870 1.835 1.770 1.673 1.727 103 Holte 3.547 3.821 3.798 3.709 3.410 3.661 107 Birkerød 3.993 4.497 4.480 4.001 4.158 4.154 100 Allerød 3.978 4.093 4.033 3.843 3.906 4.144 106 Hillerød 8.783 9.279 9.674 8.507 8.117 7.924 98 Strækningen i alt 39.822 41.554 43.145 40.628 40.355 40.384 100 Charlottenlund 2.180 2.241 1.392 2.186 2.426 2.233 92 Ordrup 1.623 1.635 1.018 1.515 1.460 2.098 144 Klampenborg S 809 817 225 801 546 875 160 Strækningen i alt 4.612 4.693 2.636 4.502 4.432 5.206 117 Ryparken 2.241 2.466 2.690 2.676 2.844 3.792 133 Emdrup 2.083 2.044 2.212 1.925 2.254 2.759 122 Dyssegård 403 578 550 511 510 522 102 Vangede 1.184 1.271 1.328 1.292 1.501 1.317 88 Kildebakke 791 678 759 731 724 825 114 Buddinge 2.406 2.434 2.605 2.408 2.799 2.869 103 Stengården 741 688 739 653 697 868 125 Bagsværd 2.558 2.550 2.461 2.635 2.525 2.497 99 Skovbrynet 289 221 351 238 268 245 91 Hareskov 619 604 736 604 560 795 142 Værløse 2.157 2.097 1.991 2.037 2.059 2.191 106 Farum 2.540 2.486 2.849 2.346 2.362 2.528 107 Strækningen i alt 18.012 18.118 19.272 18.056 19.103 21.208 111 18

Stationer Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste foreløbigt resultat 2006 = 100 2002 2003 2004 2005 2006 2007 100 Langgade 1.133 1.270 1.240 1.160 1.164 1.149 99 Peter Bangsvej 1.813 1.573 1.340 1.405 1.257 1.184 94 Vanløse 4.880 5.541 5.896 5.715 6.161 6.199 101 Jyllingevej 772 702 648 645 569 535 94 Islev 1.086 1.012 1.008 960 1.066 1.017 95 Husum 2.255 2.380 2.595 2.714 3.022 2.340 77 Herlev 4.507 4.565 4.606 4.813 4.794 4.853 101 Skovlunde 2.263 2.243 2.307 2.098 2.052 1.890 92 Malmparken 1.465 1.459 1.748 1.711 1.502 1.793 119 Ballerup 7.044 7.138 7.731 6.791 7.523 7.250 96 Måløv 1.744 1.792 1.959 1.824 1.911 2.303 121 Kildedal 167 243 181 281 242 206 85 Veksø 738 747 740 797 698 779 112 Stenløse 1.800 1.944 2.020 1.949 1.941 1.891 97 Gl. Toftegård 487 572 717 697 613 674 110 Ølstykke 1.488 1.514 1.941 1.615 1.814 1.706 94 Frederikssund 2.333 2.461 2.667 2.425 2.460 2.783 113 Strækningen i alt 35.975 37.157 39.345 37.599 38.789 38.552 99 Hvidovre 3.117 3.182 2.825 2.397 2.507 2.501 100 Rødovre 3.319 3.609 3.247 3.096 3.032 3.126 103 Brøndbyøster 2.732 2.857 2.717 2.967 2.673 2.914 109 Glostrup S 7.956 8.072 8.364 8.678 8.190 7.909 97 Albertslund 5.460 5.383 5.342 5.164 5.174 5.329 103 Tåstrup 4.375 3.942 3.828 3.538 4.628 3.771 81 Høje Tåstrup S 3.036 3.267 3.133 3.267 3.331 3.243 97 Strækningen i alt 29.995 30.311 29.455 29.106 29.535 28.793 97 Sydhavn 1.402 1.680 1.747 1.784 1.964 2.322 118 Sjælør 3.894 4.086 4.214 4.194 3.979 3.205 81 Ellebjerg 659 697 728 1.466 Åmarken 684 797 798 632 702 914 130 Friheden 3.930 4.098 4.351 3.798 4.171 3.767 90 Avedøre 2.607 2.669 2.880 2.773 2.522 2.826 112 Brøndby Strand 2.555 2.914 2.724 2.824 2.608 2.335 90 Vallensbæk 2.316 2.227 2.531 2.247 2.068 2.300 111 Ishøj 6.017 6.186 6.007 5.755 5.137 5.215 102 Hundige 4.498 4.714 5.201 4.545 4.170 3.961 95 Greve 3.389 3.504 3.709 3.447 3.251 3.108 96 Karlslunde 1.706 1.683 2.006 1.615 1.857 1.402 75 Solrød Strand 2.519 2.789 2.635 2.600 2.574 2.408 94 Jersie 1.370 1.448 1.751 1.329 1.439 1.300 90 Ølby S 2.075 2.665 2.414 2.224 2.440 2.748 113 Køge S 4.315 4.830 4.810 4.408 4.728 4.478 95 Strækningen i alt 43.936 46.986 48.507 45.640 43.610 42.289 97 19

Stationer Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste foreløbigt resultat 2006 = 100 2002 2003 2004 2005 2006 2007 100 Bispebjerg 889 826 1.075 1.544 1.600 2.456 154 Nørrebro 2.327 2.591 3.178 4.163 4.320 5.781 134 Fuglebakken 633 608 921 1.121 1.334 1.861 140 Grøndal 777 808 958 1.193 1.173 1.694 144 Flintholm 812 889 3.565 4.880 4.263 5.575 131 KB Hallen 1.261 835 1.689 202 Ålholm 1.058 1.177 1.761 150 Danshøj 722 728 745 102 Vigerslev 1.250 1.279 1.692 132 Ny Ellebjerg 0 2.129 Strækningen i alt 5.438 5.723 9.698 17.192 16.709 25.383 152 Klampenborg F 418 328 1.072 532 567 419 74 Skodsborg 660 617 716 599 638 500 78 Vedbæk 954 978 977 888 924 801 87 Rungsted Kyst 1.332 1.382 1.349 1.328 1.334 1.178 88 Kokkedal 2.370 2.458 2.741 2.461 3.099 2.411 78 Nivå 1.493 1.476 1.758 1.505 1.847 1.544 84 Humlebæk 2.102 1.907 2.257 2.013 2.143 2.154 101 Espergærde 2.123 2.102 2.405 1.950 2.068 1.991 96 Snekkersten 1.342 1.335 1.619 1.404 1.557 1.493 96 Helsingør 4.481 4.443 5.417 5.190 5.164 4.277 83 Helsingør I Strækningen i alt 17.275 17.025 20.310 17.869 19.341 16.768 87 Hellerup F 1.891 2.089 2.667 2.427 2.950 2.402 81 Østerport F 3.308 3.751 3.550 3.670 3.856 4.234 110 Nørreport F 5.610 8.846 10.813 11.644 13.030 11.729 90 København H F 21.674 21.908 23.410 23.553 28.942 24.521 85 Strækningen i alt 32.483 36.595 40.440 41.294 48.778 42.886 88 Ørestad F 835 1.090 2.453 2.682 3.553 3.051 86 Tårnby 2.108 2.045 1.934 2.104 2.508 2.330 93 Kbh's lufthavn Kastrup 6.837 6.898 7.933 9.839 11.005 9.540 87 Øresund 6.297 7.830 9.566 8.288 10.735 10.470 98 Strækningen i alt 16.077 17.862 21.886 22.914 27.801 25.391 91 Valby F 3.131 3.212 3.234 3.171 3.257 3.341 103 Glostrup F 416 519 626 3 Høje Tåstrup F 5.442 5.582 5.713 5.865 5.740 6.245 109 Hedehusene 903 1.022 1.055 778 825 782 95 Trekroner 1.933 2.133 2.554 2.727 2.440 2.377 97 Roskilde 12.576 12.210 13.247 12.510 12.576 12.323 98 Strækningen i alt 24.401 24.677 26.428 25.050 24.838 25.071 101 20

Stationer Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste foreløbigt resultat 2006 = 100 2002 2003 2004 2005 2006 2007 100 Viby Sjælland 1.060 1.093 1.115 1.027 1.113 1.139 102 Borup 789 868 881 920 949 899 95 Ringsted 2.908 2.971 3.154 2.839 2.776 3.182 115 Sorø 1.077 1.045 1.148 1.110 1.071 977 91 Slagelse 3.353 3.400 3.400 3.481 3.236 3.833 118 Korsør 1.234 1.173 1.149 1.254 1.137 1.180 104 Storebælt (Nyborg/EuroNight/Lyntog til Odense) 9.548 9.531 9.895 8.528 9.803 10.548 108 Strækningen i alt 19.969 20.081 20.743 19.159 20.085 21.758 108 Glumsø 342 430 479 373 415 395 95 Næstved 3.377 3.339 3.827 3.502 3.651 3.465 95 Lundby 176 169 174 212 202 176 87 Vordingborg 1.363 1.337 1.386 1.303 1.262 1.230 97 Nørre-Alslev 310 354 300 297 311 326 105 Eskilstrup 139 166 186 148 159 142 89 Nykøbing Falster 1.411 1.560 1.480 1.540 1.469 1.463 100 Rødby Færge F 152 Rødby Færge I 322 369 373 80 102 109 107 Gedser 2 4 7 5 2 40 Strækningen i alt 7.594 7.727 8.212 7.455 7.576 7.308 96 Lejre 524 569 631 601 555 544 98 Hvalsø 1.424 1.444 1.481 1.429 1.425 1.208 85 Tølløse 1.123 1.008 1.099 996 1.030 872 85 Vipperød 351 400 420 353 452 289 64 Holbæk 3.050 2.879 3.015 3.103 3.531 2.714 77 Regstrup 144 131 162 141 157 152 97 Knabstrup 126 115 123 120 139 116 83 Mørkøv 186 312 253 206 257 270 105 Jyderup 590 594 690 543 609 523 86 Svebølle 192 221 280 227 340 240 71 Kalundborg 736 713 735 794 790 999 126 Strækningen i alt 8.446 8.386 8.888 8.513 9.285 7.927 85 21

Stationer Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste foreløbigt resultat 2006 = 100 2002 2003 2004 2005 2006 2007 100 Gadstrup 313 424 264 318 259 232 90 Havdrup 405 405 387 414 384 544 142 Lille-Skensved 261 194 209 250 204 192 94 Ølby F 338 340 427 347 65 Køge F 1.138 999 1.371 949 872 915 105 Herfølge 216 240 361 226 246 227 92 Tureby 154 121 122 141 117 134 115 Haslev 1.024 1.070 1.291 910 1.137 744 65 Holme-Olstrup 97 97 106 72 91 88 97 Næstved Nord 108 112 206 130 151 217 144 Strækningen i alt 4.054 4.001 4.744 3.758 3.461 3.358 97 S-tog i alt incl L.N. 291.918 309.203 321.785 321.524 323.336 327.236 101 Regional-/ Fjern i alt 130.299 136.355 150.665 146.012 161.165 150.467 93 Østtællingen i alt 422.217 445.558 472.450 467.536 484.501 477.703 99 I denne opgørelse er hver station kun placeret på én strækning. Stationer der reelt indgår på flere strækninger, eksempelvis Flintholm station der er lokaliseret på både Ringbanen og Frederikssundsstrækningen, er i tabel 6 alene placeret på Ringbanestrækningen. Ved sammenligning med andre strækningsopgørelser bør man være opmærksom på dette forhold. I tilfælde hvor en station betjenes af både S-tog og Fjerntog er der opgjort passagertal for hver type. Bemærk desuden, at Lille Nord ikke indgår i tællingen fra 2006 og frem. 22

Afrejste med S-tog ved Østtællingen 2007 23

Afrejste med Fjerntog ved Østtællingen 2007 24

Tabel 6 viser en opgørelse over rejser foretaget i snit hvor passageren rejser over de gamle amts- eller kommunegrænser samt over sø/havnesnittet i København. Tabel 6: Snittællinger mellem amt og kommune Østtælling 2007 Amtsoverskridende rejser Grænsesnit Fra station Til station Snittal Kbh.amt - Frederiksborg amt Holte Birkerød 12.747 Kbh.amt - Frederiksborg amt Birkerød Holte 12.600 Kbh.amt - Frederiksborg amt Værløse Farum 2.712 Kbh.amt - Frederiksborg amt Farum Værløse 2.528 Kbh.amt - Frederiksborg amt Veksø Kildedal 5.674 Kbh.amt - Frederiksborg amt Kildedal Veksø 5.630 Kbh.amt - Frederiksborg amt Vedbæk Rungsted Kyst 10.090 Kbh.amt - Frederiksborg amt Rungsted Kyst Vedbæk 10.414 Kbh.amt - Roskilde amt Ishøj Hundige 13.852 Kbh.amt - Roskilde amt Hundige Ishøj 12.600 Kbh.amt - Roskilde amt Trekroner Hedehusene 31.594 Kbh.amt - Roskilde amt Hedehusene Trekroner 34.950 Kbh. kommune - Kbh. amt Danshøj Hvidovre 16.505 Kbh. kommune - Kbh. amt Hvidovre Danshøj 16.035 Kbh. kommune - Kbh. amt Ny Ellebjerg Åmarken 21.410 Kbh. kommune - Kbh. amt Åmarken Ny Ellebjerg 19.965 Kbh. kommune - Kbh. amt Glostrup Valby 29.844 Kbh. kommune - Kbh. amt Valby Glostrup 34.077 Kbh. kommune - Kbh. amt Ørestad Tårnby 13.707 Kbh. kommune - Kbh. amt Tårnby Ørestad 12.957 Kbh. kommune - Kbh. amt Hellerup Bernstorffsvej 26.382 Kbh. kommune - Kbh. amt Bernstorffsvej Hellerup 26.451 Kbh. kommune - Kbh. amt Hellerup Charlottenlund 4.278 Kbh. kommune - Kbh. amt Charlottenlund Hellerup 4.673 25

Kbh. kommune - Kbh. amt Emdrup Dyssegård 10.152 Kbh. kommune - Kbh. amt Dyssegård Emdrup 9.686 Kbh. kommune - Kbh. amt Husum Herlev 16.048 Kbh. kommune - Kbh. amt Herlev Husum 16.316 Søring - havnesnittet Hellerup Klampenborg 11.321 Søring - havnesnittet Klampenborg Hellerup 11.524 Søring - havnesnittet København H Dybbølsbro 48.001 Søring - havnesnittet Dybbølsbro København H 45.295 Søring - havnesnittet Østerport Nordhavn 42.525 Søring - havnesnittet Nordhavn Østerport 43.158 Søring - havnesnittet Valby København H 26.144 Søring - havnesnittet København H Valby 30.682 Søring - havnesnittet København H Ørestad 12.499 Søring - havnesnittet Ørestad København H 12.089 Søring - havnesnittet Østerport Hellerup 11.712 Søring - havnesnittet Hellerup Østerport 12.088 Ud af Hovedstadsområdet Ringsted Borup 18.829 Ud af Hovedstadsområdet Borup Ringsted 19.658 Ud af Hovedstadsområdet Hvalsø Tølløse 4.221 Ud af Hovedstadsområdet Tølløse Hvalsø 3.551 Ud af Hovedstadsområdet Tureby Haslev 856 Ud af Hovedstadsområdet Haslev Tureby 775 26

Afrejsemønster fordelt på timeintervaller Figur 3 og 4 viser hvordan passagerernes afrejser fordeler sig over tælledøgnets 24 timer. Figur 3: Afrejste pr. timeinterval Afrejste passagerer på Østtællingsdøgnet - timeintervaller 60000 50000 40000 2002 2003 2004 2005 2006 2007 30000 20000 10000 0 04-05 05-06 06-07 07-08 08-09 09-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 22-23 23-24 Figur 4: Andel af døgnets afrejste pr. timeinterval 14,0 12,0 10,0 Andel af døgnets samtlige afrejste pr. timeinterval Østtællingen 2002-07 00-01 01-02 02-03 03-04 2002 2003 2004 2005 2006 2007 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 04-05 05-06 06-07 07-08 08-09 09-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 27 19-20 20-21 21-22 22-23 23-24 00-01 01-02 02-03 03-04

Af figur 3 fremgår det, at den generelle vækst i passagertallet fra 2002 07 fordeler sig over stort set hele døgnet. Figur 4 viser hvor stor en andel af alle døgnets rejser, der påbegyndes i hvert timeinterval. Der er forventeligt ikke de store udsving fra år til år. Der kan dog ses en svag tendens til, at morgenmyldretidsrejserne foretages tidligere, mens en større andel af døgnets rejser foretages i tidsrummet 17 20. Samtidigt ses en lille stigning i andelen af rejser, der påbegyndes i tidsrummet 15 17. Derimod ses et fald i andelen af rejser der foretages i perioden mellem 09:20 og 15:20. I tolkningen af alle ovenstående figurer er det vigtigt at holde sig Østtællingens begrænsninger for øje. Disse er yderligere beskrevet på side 5. Det skal desuden understreges, at de yderste tidsbånd indeholder meget få observationer, og at variationerne i disse fra år til år ikke bør tillægges væsentlig betydning. 28

Snitbelastninger En anden interessant fremstilling af Østtællingens resultater er det snitbaserede passagertal. Snittallet fortæller, hvor mange passagerer der sidder i toget i et givent snit. Som tidligere nævnt defineres et snit ved den retningsbestemte strækning mellem to stationer. Figur 5 herunder viser antal passagerer i begge retninger for strækningen mellem to stationer på tælledøgnet. Figur 5: Snitbaseret passagertal for Østtællingen 2007 Af figur 5 fremgår tydeligt, at citystrækningen er langt den mest belastede. Det tungest belastede snit er mellem Nørreport og Østerport stationer, hvor der dagligt passerer ca. 121.000 passagerer. Det ses også tydeligt, at antallet af passagerer falder, jo længere ud af fingrene togene når. 29

De største - og de mindste Tabel 7: Antal afrejste og ankomne passager for de 20 største og de 5 mindste stationer Afrejste Station S-tog Fjerntog & ankomne 1 Nørreport 78.997 23.192 102.189 2 København H 43.827 45.469 89.295 3 Østerport 20.905 9.087 29.992 4 Roskilde 25.266 25.266 5 Valby 17.609 6.684 24.292 6 Lyngby 24.129 24.129 7 Vesterport 22.580 22.580 8 Hellerup 15.184 4.490 19.673 9 Høje Taastrup 5.939 13.004 18.943 10 Kbh.s Lufthavn Kastrup 17.798 17.798 11 Glostrup 16.169 8 16.177 12 Nordhavn 16.175 16.175 13 Hillerød 15.814 14 Svanemøllen 15.372 15.372 15 Vanløse 13.744 13.744 16 Ballerup 13.535 13.535 17 Nørrebro 11.307 11.307 18 Flintholm 10.973 10.973 19 Albertslund 10.843 10.843 20 Dybbølsbro 10.663 10.663 7 7 7 7 7 140 Regstrup 317 317 141 Tureby 291 291 142 Knabstrup 274 274 143 Rødby Færge 196 196 144 Holme-Olstrup 168 168 145 Gedser 6 6 Det fremgår at Nørreport og Københavns Hovedbanegård er de to suverænt største stationer. To Ringbanestationer er nye i top 20 i 2007. Det er Nørrebro og Flintholm der dermed har fortrængt Ishøj og Helsingør fra listen. Skovbrynet og Kildedal stationer fremgår ikke af tabellen, men var de mindste S- tog stationer ved Østtællingen 2007 med henholdsvis 477 og 524 afrejste og ankomne. 30

Transportarbejde og gennemsnitlig rejselængde. Transportarbejdet er et udtryk for hvor langt passagererne tilsammen blev transporteret og udtrykkes i personkilometer. To personer der rejser hhv. 2 og 3 kilometer giver således et transportarbejde på 3 + 2 = 5 personkilometer. Transportarbejdet for S-tog på Østtællingsdøgnet 2006 udgjorde 3,950 mio. personkilometer. Tabel 8: Transportarbejde for S-tog på Østtællingsdøgnet (2003-05 er inkl. Lille Nord banen) 2003 2004 2005 2006 2007 4,075 mio. pkm. 4,155 mio. pkm. 4,067 mio. pkm. 4,107 mio. pkm. 3,950 mio. pkm. Niveauet for det samlede transportarbejde er således lidt lavere end de foregående år. I 2007 registreredes 336.517 rejser med S-tog. Dermed bliver den gennemsnitlige rejselængde for rejser med S-tog 11,73 kilometer. Det er lidt lavere end de to foregående år. I 2006 var tallet 12,27 km. og i 2005 var det 12,57 km. En væsentlig forklaringsfaktor er væksten i antallet af rejser på Ringbanen. Rejser på denne strækning er typisk væsentligt kortere end rejser på resten af nettet. Tabel 9: Antal rejser med hhv. S-tog og Fjerntog 2007 S-tog Fjern- og Regionaltog 336.517 160.362 31

Bilag Bilag 1: Rutevalgsmodel for Østtælling 2006 Rutevalgsmodellen beregner passagernes valg af tog på Østtællingsdagen. Det gøres ud fra Østtællingens oplysninger om passagerernes påstignings- og afstigningsstation og påstignings- og afstigningstidspunkt kombineret med den aktuelle køreplan på østtællingsdagen. På strækninger, hvor passagerer kan vælge at foretage rejsen med enten regionaltog eller S-tog beregner rutevalgsmodellen passagerernes fordeling mellem togsystemer ud fra køreplanen kombineret med oplysninger om, hvilke perroner tællekortene er udleveret fra og indsamlet på. Rutevalgsmodellen beregner også, om passagerer kører via København H eller Ringbanen. Rutevalgsmodellen er opstillet i EMME/2 Parameterværdier Turfordelingsalgoritmen og de parameterværdier, der anvendes i EMME/2, er første gang anvendt i forbindelse med Østtællingen 1998. Parametrene er fastlagt i et samarbejde mellem COWI og DSB S-tog. Beregningsgangen er godkendt som grundlag for indtægtsdelingen. Turfordelingen bestemmes ud fra den generaliserede rejseomkostning. Den generaliserede rejseomkostning består af en vægtet sum af rejsetidskomponenterne: rejsetid i toget, gangtid ved skift og skiftestraf. Passagererne vælger den forbindelse, som har den mindste generaliserede rejseomkostning. I rutevalgsmodellen gennemføres en kalibrering, så resultaterne kommer til at ligge så tæt op ad de kontrolsnittællinger, der er gennemført på udvalgte S- togstrækninger på samme dag som Østtællingen. Disse snittællinger anvendes dels til at vurdere antallet af passagerer på Ringbanen, dels til at vurdere fordelingen mellem S-tog og regionaltog på parallelstrækninger. I 2006 er kontrol snittællingerne foretaget på Nørreport S-togs perron mod city (Vesterport), Valby S-togs perron mod city (Enghave) og Bispebjerg i begge retninger. Parameterværdien for rejsetid i tog er sat til 1, og de øvrige rejsetidskomponenter er vurderet i forhold hertil. 32

For gangtid anvendes en vægt på 3, og da der er indlagt 3 minutters gangtid ved skift mellem S-tog og passagertog, bliver hver gangstrækning tillagt en tid svarende til 9 rejsetidsminutter. Ved skift mellem tog anvendes som standard en skiftestraf på 36 sekunder på alle stationer. Hertil kommer ventetid ved skift som vægtes med 1. Justering af parameterværdier ved kalibrering Ved kalibrering viste det sig hensigtsmæssigt at justere rejseomkostningen på Ringbanen. For alle snit på Ringbanen mellem Ny Ellebjerg og Ryparken er tillagt et minut og 12 sekunders straftid, og mellem Ryparken og Hellerup er tillagt et minut og 24 sekunders straftid. Med en forhøjet rejseomkostning på Ringbanen er der færre passagerer i rutevalgsmodellen, der vælger at tage via Ringbanen frem for via København. Med ovenstående ændringer i parameterværdier stemmer resultaterne bedst overens med kontrolsnittællingerne. Ved rutevalgskørsel uden kalibrering, dvs. med standard parameterværdier som beskrevet ovenfor, er afvigelsen i kontrolsnit ved Bispebjerg på +3.185 passagerer, svarende til 25 % af passagertallet i disse snit. Ved rutevalgskørsel efter kalibrering er afvigelsen i kontrolsnit ved Bispebjerg på -123 passagerer, svarende til -1 % af passagertallet i snittet. Det er valgt ikke at kalibrere yderligere. Resultater i kontrolsnit ved Nørreport og Valby afviger efter kalibrering samlet med -2 % fra kontroltællingerne, hvilket svarer til -1613 passagerer i disse snit. Uden kalibrering afviger disse kontrolsnit samlet med -6 % fra kontroltællingerne. Kalibreringen har altså også forbedret overensstemmelsen for kontrolsnit ved Nørreport og Valby. En afvigelse på 2 % er acceptabelt. 33

Bilag 2: Nørreport overtælling Fra og med Østtællingen 2004 er der blevet foretaget en korrektion af tælleresultatet for transfertunellen mellem Metro og S-togperron under Nørreport Station. Der foreligger to tidligere notater der behandler valget af metode og aftale med Model- og Tællegruppen. Disse notater kan læses på følgende sti: G:\Oesttaelling-Personalestyring\2006\Dokumentation, eller fremsendes ved henvendelse til Østtællingssekretariatet. I efterbehandlingen for 2006 benyttes den samme metode. Der er to grupper af rejser der skal korrigeres hhv. ankommende og afrejsende. Ankommende Under Østtællingen 2006 blev der udleveret 20.788 kort i transfertunnellen fordelt på 18.382 S-tog kort og 2.406 Passagertog kort. ØSS tællestangssystem har talt 24.719 passagerer på samme sted, hvilket giver en forskel på 3.931. Herfra skal trækkes de nægtere der er registreret på de to tælleposter i transfertunellen. Der er registreret 313 nægtere på tællepost 1006 trappen til fjerntog perronen, og 2.169 nægtere på tællepost 1.007 trappen til S-tog perronen. Det giver en totalregistrering af nægtere på 2.482. Antallet af ikke-registrerede gennemgange i transfertunnellen er således 3.931-2.482 = 1.449. Disse skal efterfølgende fordeles på de tre grupper: Gennemgang til gadeplan Vidererejse med passagertog Vidererejse med S-tog Det antages at de der passerer transfertunnellen fra metro rejser efter samme mønster som resten af passagererne på Nørreport Station. Af alle kort udleveret til S-tog på Nørreport er 11,3 pct. udleveret til passagerer der også afleverer deres kort på Nørreport Station. Det må forventes at hovedparten af disse bruger S- tog perronen som passage til metroen. De tilsvarende tal for passagertog er 2,4 pct. Fordelingen mellem S-togs rejsende og Passagertogsrejsende i transfertunellen er hhv. 0,88 til S-tog og 0,12 til passagertog. De 1.449 ikke-registrerede personer i transfertunellen må forventes at fordele sig efter samme mønster hvorved 1276 passerer til S-tog perronen imens 174 går mod passagertogsperronen. Kun 100 11,3 = 88,7 pct. af de der har fået udleveret et S-tog tællerkort rejser reelt videre. Resten fortsætter til gadeplan. Således rejser 1131 videre med S-tog og tillægges derfor som smuttere. Efter samme princip antages at 100 2,4 = 97,6 pct. af de der har fået udleveret et fjerntog tællekort rejser videre. De udgør 170 rejsende der skal tillægges som smuttere. Total tillægges derfor 1131 + 170 = 1301 rejsende som smuttere på Nørreport Station og indgår dermed i opregningen. 34

Gennemgang til gadeplan: 318 Vidererejse med passagertog: 170 Vidererejse med S-tog: 1131 Det bør for god ordens skyld nævnes, at der i 2004 blev gennemført en analyse på baggrund af data fra Østtællingen 2003 for at afdække denne fordeling. Denne analyse nåede til det resultat, at 76,6 pct. af de rejsende der ankommer gennem transfertunellen rejser videre imens resten fortsætter til gadeniveau. Udviklingen på Nørreport taget i betragtning er det dog valgt at benytte den her ovenfor beskrevne metode, idet tallene fra 2003 næppe modsvarer situationen som den er i dag hvor antallet at rejsende med Metro er væsentligt højere. Afrejsende Når en passager afrejser fra Nørreport med S-tog eller fjerntog registreres den rejsende pr. adgangsvej (tællepost). Problemet er, at forholdsvis mange metroafrejsende (den ubekendte er hvor mange) benytter DSBs adgangsveje på Nørreport station, især adgangsvejen mellem kioskerne til at rejse med metroen. Ved denne gennemgang udleveres et tællekort, enten for P-tog eller S-tog, afhængig af hvilken nedgang der benyttes. (Det er ikke praktisk muligt, at spørge hver kunde hvilket tog der skal benyttes!) Ved nedgang til metro (tunnelkrydset), hvor der er placeret en tællepost med tællere, bliver disse gennemgangspassagerer dog opfordret til at aflevere fejlagtigt udleverede kort. De der afleverer kortet kan senere sorteres fra uden problemer under efterbehandlingen, som rejsende der både er afrejst og ankommet på Nørreport. Problemet er, at passagen i tunnelkrydset til Metro er meget smal, og der er mange passagerer der benytter denne nedgang med måske kun et halvt minut til togafgang, og at disse passagerer ikke har tid til at stoppe op og aflevere kortet. I andre tilfælde når tælleren ikke at komme med opfordringen grundet travlheden. Der er altså en gruppe metrobrugere, som ikke afleverer det kort, de fik udleveret. De der ikke afleverer kortet bliver således registreret som afrejste fra S-tog eller P-tog men ikke ankomne og opregnes efterfølgende fejlagtigt ud fra en metode, som er beskrevet i Østtællingsrapport 2003. Problemet er, at man ikke kan sondre mellem passagerer, der reelt har afrejst fra Nørreport S-tog eller P-tog, og som ikke får afleveret et tællekort ved ankomst, og passagerer der reelt har afrejst fra Metro (men altså registreret afrejst fra S-tog eller P-tog), hvis ikke disse kort afleveres. På Nørreport er der fejlregistreret et antal afrejste, som senere er opregnet til ankomne på andre stationer. Hvis man finder den opregnede mængde for hele Østtællingen (eksklusiv Nørreport, idet denne forstyrrer billedet ), subtraheret den opregnede mængde for Nørreport, vil den divergerende mængde kunne antages at være den fejlagtigt opregnede mængde. Den mængde kan subtraheres fra afrejsende: 35