MarieBladet. Stasimetoder. Fripleje. boliger. es - lad os så få en rimelig kritik. Et liv med omsorg og ansvar. ar - 35 år i Mariehjemmene

MarieBladet Tema: Omsorg og Ansvar Fripleje riplejebolig boliger - et begreb,, der måske får sin egen en lov Et liv med omsorg og ansvar ar - 35 år i Mariehjemmene Noget et for noget - om bøder og bonus Stasimetoder - er det virkelig nødvendigt Ældreomr eområdet udfor order deres es - lad os så få en rimelig kritik Fødselsgasg asgaven en til Arne Leder Juli 2006 FONDEN HJEMMENE

Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej 35 2900 Hellerup, 39 62 23 33 Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle 16 2900 Hellerup, 39 62 88 57 ELSE MARIEHJEMMET Kystvej 33 3050 Humlebæk, 49 19 08 62 DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej 325 2610 Rødovre, 36 70 53 00 ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, 48 30 03 65 RIKKE MARIEHJEMMET Skodsborg Strandvej 225 2942 Skodsborg, 45 20 87 00 KIRSTEN MARIE Vinkelvej 3 2800 Lyngby, 45 88 19 28 KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, 55 42 19 00 METTE MARIE Hyltebjerg Allé 73 2720 Vanløse, 38 76 13 75 LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren 1 2700 Brønshøj, 38 60 55 00 HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej 57-59 4000 Roskilde, 46 32 19 92 LINE MARIE Stationsvej 4 3550 Slangerup, 47 33 00 39 BIRTHE MARIE Liselundager 13 2630 Taastrup Forsidebilledet er fra 1971, hvor den unge Arne Skovgaard Nielsen tager imod en ud af 85 gæster i lufthavnen i Valencia, Spanien. Alle skal på et 6-12 ugers genoptræningsophold hos Mariehjemmene i Benicasim. Fødselsdagsgaven til Arne 2 Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Juni 2006 er en spændende måned for Mariehjemmene. Vi har en direktør, der bliver 60 år. Det er en direktør, der har evnet omstilling og udvikling i et omfang, som man sjældent ser. I de 35 år Arne har været ansat i Mariehjemmene har han stået ved roret i forskellig grad. Været både loyal overfor og respekteret af Mariehjemmenes stifter af alle fru Rørdam kaldet på trods af, at vi næppe i dag ville kunne acceptere hendes styreform. Alligevel kunne han sikre kvalitet og loyalitet, som nogle centrale kendetegn i Mariehjemmenes kultur. Igennem de mange år har han oparbejdet et vigtigt og detaljeret kendskab til alle Mariehjemmene. Når han fortæller om dem og deres medarbejdere, er det altid med respekt, lune, glæde og stolthed. Og altid baseret på realisme og faktiske forhold. De seneste års udvikling af friplejehjem har Arne været en dominerende tovholder på. Han har tidligt set den gode alliance mellem økonomisk og styringsmæssig frihed og ønsket om at skabe kvalitet. I al dette er det spændende, at Socialministeren har udsendt et udkast til en friplejeboliglov. Der er godt nok mange ting, der skal afklares, inden det udkast kan blive klart og brugbart, men man skulle tro, at det var en fødselsdagsgave til Arne, som vores socialminister hermed har udsendt. Ministerens forslag viser, at Arne har skabt resultater der har fået betydning vi håber derfor også, at ministeren vil tage godt imod de rettelsesforslag vi vil komme med. Til lykke til Arne - husk, at 60 år er ingen alder! God læselyst til alle I andre ønskes af Redaktionsgruppen.

Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg jmaarbjerg@post.tdcadsl.dk Flemming Høj Jermiin fhj@mariehjem.dk Arne Skovgaard Nielsen ansvarshavende asn@mariehjem.dk Lone Markussen lmm@mariehjem.dk FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej 35 2900 Hellerup Tlf. 3962 2333 Fax. 3962 2465 www.mariehjem.dk Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN 1604-7419 Leder Fødselsdagsgaven til Arne... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Et liv med omsorg og ansvar... 6-7 Noget for noget... 8-9 Fra den store verden Friplejeboliger... 4-5 Er stasi-metoder virkelig nødvendige... 10-11 Bagsiden Mariehjemmene lige nu... 12 - Aftenvagterne står for kræmmermarked på Louise Marie - Slangerup Station flyttede ind på Line Marie Trykning StormTryk Faste links: www.danmark.dk Ankestyrelsen: www.dsa.dk Beskæftigelsesministeriet: www.bm.dk Indenrigs og sundhedsministeriet: www.inm.dk www.sum.dk Socialministeriet: www.sm.dk Videnscentre www.aeldreviden.dk www.socialpsykiatri.dk MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 503 medarbejdere og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 73 i de 18 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på www.mariehjem.dk/nyhedsbreve. 3

Fra den store verden Friplejeboliger et begreb, der måske får sin egen lov Artikel af Jesper Maarbjerg Man kan fristes til at ironisere: Skal det virkelig være nødvendigt at beskrive vilkårene for at være fri i over 100 paragraffer. Det er det åbenbart. store ændringer i finansieringen af boligerne og i beboernes status som lejere. Der er fortsat samme låneregler, offentlige garantier og uændrede boligydelser. Noget nyt er kravet om at de organisationer der skal kunne drive friplejeboliger skal være certificerede. Altså lurmærkede. Det er staten, der skal certificere de, der ønsker at drive friplejeboliger. Men kriterierne for at blive certificeret vil først komme på plads i løbet af Socialministeren har udsendt et udkast til et lovforslag om friplejeboliger til høring. Da vi i Mariehjemmene efterhånden i en del år mener - på fuld lovlig vis - at have drevet flere friplejeboliger, kan det undre, at det skal være nødvendigt. På den anden side, så har der været flere parter, som har sat spørgsmålstegn ved det, vi gør, så det kan være godt at få fastsat et system, der autoriserer friplejeboligbegrebet og vilkårene for at drive dem. Vi ved ikke om udkastet bliver til et lovforslag i den form det har, og vi ved slet ikke, om det bliver vedtaget i Folketinget. Men her i Mariebladet bør vi foreløbig se på nogle af nøglebegreberne i oplægget om friplejeboliger. Begrebet bliver fastsat klart i 1: Friplejeboliger er udlejningsboliger, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service. Friplejeboligerne er ejet og drevet af certificerede private leverandører som samme juridiske person uden for den kommunale boligforsyning. Der lægges altså op til, at der ikke længere skal være forskelligt ansvar for hhv. plejeboligen og plejen. Den organisation der udøver plejen mv. skal også være den der ejer huset, hvor beboerne bor. Samtidig er det et vilkår, at der er tale om boliger med så stort et behov for støtte, at der er servicearealer i tilknytning til boligerne. Hidtil har det været vigtigt, at boligerne var almene boliger opført og styret efter de regler, der kendes på det almene boligområde. Der er til gengæld i oplægget ikke Både personalet og pleje/omsorgsopgaven samt selve plejehjemmet kan skifte driftsherre efter det nye lovforslag om friplejeboliger - 4 2007, hvor loven i øvrigt forventes at skulle træde i kraft 1. januar 2007. Det er ikke blot meningen at friplejeboligerne skal kunne udøve pleje og omsorg for ældre der er tvært imod lagt op til at også opgaver som genoptræning, socialpædagogisk bistand, ledsagelse, behandling og særlige kontaktpersonordninger for døvblinde. Visitationen til friplejeboligerne er alene en opgave for den kommune, hvor de der skal visiteres bor. Der skal ikke, som det ofte praktiseres i dag, også visiteres i den kommune, hvor friplejeboligerne ligger.

- Omsorg og Ansvar Hvordan bliver det så med kommunernes betaling til plejen mv. i friplejeboligerne? Der lægges her op til indførelsen af nogle såkaldte plejebehovs relaterede moduler (PRM-moduler), og disse moduler skal danne grundlag for individuelle betalinger vedrørende de personer, der bor i friplejeboligerne. Det bliver altså et takstsystem i form af maksimum for det en kommune må betale. Med ministeriets ord kan det beskrives således: Modul A er til de borgere, hvis funktionsevne på den ene side er nedsat i en sådan grad, at de pågældende opfylder betingelserne for at blive visiteret til en plejebolig og lignende, men hvis funktionsevne på den anden side i sammenligning med andre beboere i plejeboliger er mindst nedsat. Modulet er udtryk for et gennemsnitligt grundlæggende behov for personlig og praktisk hjælp. Modul B til de borgere, hvis funktionsevne er yderligere re moduler og tillægsmoduler for andre tilbud end personlig og praktisk hjælp, f.eks. genoptræning. Hertil kommer, at mennesker med handicap, der visiteres til en plejebolig, typisk vil have behov for yderligere tilbud, bl.a. socialpædagogisk bistand til at vedligeholde og udvikle færdigheder og til at opbygge sociale netværk. Der vil næppe kunne ske en revolution med indførelsen af friplejeboliger, idet der er fastsat en kvote for hvor mange der kan etableres om året. Da friplejeboligbegrebet er nyt, er der ikke tale om, at man blot kan pege på nogle eksisterende boliger og godkende dem som friplejeboliger tvært imod er indholdet i en række af paragrafferne bestemmelser om, hvordan nogle eksisterende boliger ændres til friplejeboliger. Disse regler er så komplicerede, at de i sig selv vil sikre, at der ikke kommer en masse ansøgninger om godkendelser på en gang. En anden ting, der nok vil begrænse interessen for at etablere friplejeboliger, er, at man skal sende boligerne i offentligt udbud hvert 8. år. Man kan således risikere at skulle afhænde sine ejendomme og overføre personalet til nye driftsherrer, og de har måske andre måder at gennemføre arbejdet på, end den organisation, der oprindeligt har etableret boligerne. En underlig bestemmelse, der skal understøtte markedsmekanismerne som om det ikke er nok, at der ikke i forvejen er et sikkerhedsnet under friplejeboligerne i form af en driftsoverenskomst med en kommune. - en ny tankegang, som det kan være vanskelig at sætte sig ind i. Er et Mariehjem da ikke altid et Mariehjem?! nedsat, og hvor der er behov for at afsætte mere tid til personlig og praktisk hjælp end ved modul A. Modulet tildeles beboere, der eksempelvis ikke er selvhjulpne kørestolsbrugere. Modul C til de borgere, hvis funktionsevne er betydeligt nedsat. Modulet tildeles beboere, der er svært plejekrævende, f.eks. beboere med fremskreden demens eller beboerne med handicap, som har et massivt behov for behov for personlig og praktisk hjælp, og hvor tidsforbruget til hjælpen er meget omfattende. Derudover vil der blive behov for at fastsætte yderlige- 5 Fra Mariehjemmenes side vil vi selvfølgelig af principielle grunde være positive overfor lovudkastet, men der bliver tale om enorme omstillingsopgaver, hvis de gennemføres i den foreslåede form.. Udkastet er sendt til høring i bl.a. Organisationen af Selvejende Institutioner (OSI) med en frist til 1. august, så det kan fremsættes som lovforslag i næste folketingsår. Vi er repræsenteret med Lone Markussen i OSIs bestyrelse, så vi regner med at kunne viderebringe information om, hvad der sker med udkastet og lovforslaget. Fakta-box Med den nye lov kan man risikere at skulle afhænde sit plejehjem og overføre personalet og pleje/omsorgsopgaven til en ny driftsherre, som måske har en anden måde at gennemføre arbejdet på end den organisation, der oprindeligt har etableret plejehjemmet.

Fra vores egen verden Arne Skovgaard Nielsens job har altid været en livsstil. Direktøren for Fonden Mariehjemmene har lige fra barnsben af bevæget sig i plejehjemsmiljøet, og i over 35 år har fonden dannet ramme om hans arbejdsliv. Arne fylder 60 år 23. juni. Et liv med omsorg og ansvar Arne Skovgaard Nielsens forældre drev et plejehjem i Herfølge, og Fonden Mariehjemmenes direktør har igennem hele sit liv beskæftiget sig med pleje og omsorg Arne Skovgaard Nielsen blev født i 1946. Faderen var diakon, og moderen var sygeplejerske. Sammen drev de et plejehjem i Herfølge, og det miljø kom til at kendetegne Arnes opvækst: Min første barnepige var en beboer på hjemmet, og siden var det personalet, der passede mig, når mine forældre havde travlt. Vi var meget tæt knyttet, for min familie var jo sammen med beboerne hele døgnet rundt. Om aftenen foran fjernsynet var vi far, mor, børn og beboerne. Det var et stort fællesskab, og vi var også sammen til jul, påske og pinse. Furore på kolonien Årene gik, og efter et år som frivillig FN-soldat ved et hospital i Gaza startede Arne Skovgaard Nielsen på diakonuddannelsen i Kolonien Filadelfia i Dianalund. Han kombinerede med en sygeplejeruddannelse, og fem et halvt år senere var han færdig. Undervejs havde han mødt sin Bodil: Vi boede på Kolonien, der fungerede 6 ud fra et kristent grundsyn, og i det miljø vakte det stor furore, at vi fik børn først og blev gift senere. Det var uhørt, og hele fællesskabet var ikke vant til den slags. Der var heldigvis en forstående og indsigtsfuld forstander for Kolonien Filadelfia, som støttede os undervejs. Det var sidst i 1960 erne, og det var en tid med forandringer også på et sted som Kolonien Filadelfia. I årene efter var der flere par i samme situation, der også fik lov at fortsætte deres arbejde på Kolonien. Det spanske eventyr Efter en kort periode på Slagelse Sygehus indledte Arne Skovgaard Nielsen sine mange års engagement i Fonden Mariehjemmene: Vi fik en henvendelse fra fru Rørdam. Hun havde hørt om os, og hun spurgte, om vi begge havde lyst til at arbejde for hende i Spanien. Det lød meget spændende, og det var lidt som at rejse ud på eventyr. Vi tog af sted til Spanien med vores to børn, og der

blev stillet en pragtfuld lejlighed i Benicasim til rådighed, og vi fik lov til at tage vores unge pige med derned. Arbejdet og den nye kultur var meget inspirerende for familien, og efter et år blev Arne rykket op i graderne: Jeg fatter ikke, hvordan hun turde give ansvaret for 140 mennesker til en på 25 år. Det kunne man aldrig finde på i dag, men jeg endte med at få det samlede ansvar for hjemmene i Spanien. Det var om at tage fat, for udviklingen gik stærkt. Jeg løste de fleste problemer selv, men hvis jeg skulle konsultere kontoret i Danmark, var det på telefax, og det tog en halv time at ringe hjem så man var langt hjemmefra. En ung mand med et stort ansvar To meget centrale spørgsmål for Arne Skovgaard Nielsen var, hvordan han skulle optræde som leder, og hvordan han opnåede succes med de to hjem, Residencia Marie og Centro, der gav ældre en tiltrængt genoptræning, hvile og restitution: Fru Rørdam kom ned hver tredje uge, og hun lyttede og viste respekt for de beslutninger, der var truffet. Hun stolede på min dømmekraft. For eksempel var der en sygeplejerske, der ikke kunne holde sig fra flasken heller ikke i arbejdstiden. Jeg foreslog, at vi sendte hende hjem med det samme, og sådan blev det. En svær tid i Århus - Omsorg og Ansvar Det blev til tre år i Spanien. Fru Rørdam havde bemærket Arne Skovgaard Nielsens evner som leder, og han blev udpeget til at fungere som hendes højre hånd. Han tog en administrativ uddannelse i Århus, men selvom økonomien var i orden, var alt ikke en dans på roser: Jeg fik fuld løn, mens jeg gik på universitetet i Århus, og det var jo flot af fru Rørdam, men selvom vi havde talt tingene godt igennem derhjemme inden, blev det en svær tid. I det år var jeg kun hjemme i weekenderne, og det gjorde ondt at opleve, at resten af familien indrettede sig efter situationen. Jeg blev en gæst i mit eget hus, og vi var alle glade, da jeg kunne vende hjem igen for alvor. Kampen med fru Rørdam 7 Fru Rørdam havde en ledelsesstil, der ikke altid passede Arne Skovgaard Nielsen: Hun havde for vane at styre sine folk med hård hånd, men hun fik aldrig skovlen under mig. Jeg var hendes nærmeste medarbejder, og nogle gange var det en kamp. Jeg er et magtmenneske med et behov for at skabe og udvikle, ligesom hun var, og vi havde hver vores måde at gøre tingene på. Det slog gnister nogle gange, men hun havde selvfølgelig det afgørende ord. Rørdam takker af Magtkampen blev til et magtskifte, da Arne Skovgaard Nielsen afløste fru Rørdam som øverste leder. I 1981 var hjemmene samlet, og fondens grundlægger var fratrådt. Arne Skovgaard Nielsen havde nu titlen af fælles forstander. Den titel ændredes til direktør, da fonden blev erhvervsdrivende: En af de første opgaver var at selvstændiggøre hjemmene. Der skulle en ny struktur til, og ansvaret blev lagt ud til de enkelte hjem. Det var en vanskelig periode, og det var specielt væmmeligt, når et hjem skulle lukkes. Huset skal sikres De seneste år i fondens historie har været præget af udvikling. Nye hjem er skudt op, og Meta Mariehjemmet i Gadbjerg bliver det 16. hjem i rækken. Fondens direktør kan se tilbage på 35 år i fondens tjeneste, men Arne Skovgaard Nielsen kan også se frem til en tid, hvor han ikke selv sidder ved roret: Selvom det er svært at tage stilling til, må jeg se i øjnene, at jeg ikke kommer til at arbejde i fonden for evigt. Nu gælder det for mig om at sikre huset. Det vil for det første sige, at de igangværende projekter skal gøres færdige, og for det andet skal jeg sikre mig, at fonden kører videre uden mig. Det vil blandt andet betyde, at vi skal flytte fondens hovedsæde fra Onsgårdsvej til et andet sted, og vi skal også have gang i en stor edb-omlægning. Jeg er 60 år, og jeg vil gerne fortsætte 3-4 år endnu, men nu vi må vi se. Plejeområdet er inde i en spændende udvikling. Der er blandt andet en ny lovgivning på vej om friplejeboliger, som jo er et meget centralt område for fonden. Direktør Arne Skovgaard Nielsen er spændt på, hvordan den nye lovgivning kommer til at påvirke de mange Mariehjem. En interesse for et område han nok vil få svært ved at lægge fra sig, den dag han stopper. Arne Skovgaard Nielsen blev født ind i pleje/omsorgsverdenen, og som årene er gået, er privatliv og job smeltet sammen til en ting: Fonden Mariehjemmene. Af journalist Jonas Kjær

Fra vores egen verden Interview Lone Markussen / Flemming Høj Jermiin Noget for noget Preamble: Fokus er for tiden uendelig meget på dokumentation og på: får vi nu den service, vi betaler for? Gør udfører det, de skal?? Spørger bestiller, spørger systemet! En masse kontrolsystemer og dokumentationssystemer udvikles og sælges for at støtte netop denne vinkel: er kvaliteten i orden. På Louise Mariehjemmet har man netop færdiggjort forhandlingerne med bestiller, det vil sige med Københavns Kommune om det fremtidige samarbejdsgundlag. Det er blevet til en kontrakt mellem de to parter, og MarieBladet har sat forstander Maria Hedin i stævne for at bede hende beskrive, hvordan hun ser kontrakten som et instrument til at skubbe til kvaliteten. Og vel at mærke i den rigtige retning! Samtalen finder sted ganske få dage efter at sektoren formelig er eksploderet ved at Fælledgården er trukket igennem pressens ubønhørlige mølle. Og selvfølgelig smitter det af på vinklen ind til samtalen. Vi får simpelthen en bøde Det nye og det, som vi især er tilfredse med, er, at vi i kontrakten har indbygget et nyt element, nemlig hvad man kunne kalde If you scratch my back, I scratch yours!...eller noget for noget, om du vil siger Marie Hedin. Vi får simpelthen en bod, hvis vi ikke leverer varen og omvendt får vi en bonus, hvis vi rent faktisk præsterer det, vi har aftalt med hinanden I kontrakten er udvalgt målområder vedrørende vores opfyldelse at Københavns Kommunes serviceniveau og kvalitetsstandarder. Vi har udpeget måleområderne medicin-adminisatration, stamdata, medicin-dokumentaion og personale. Disse områder bliver kontrolleret i tilsynsbesøgene, og resulterer det i bemærkninger på nogen af de aftalte områder, kommer det til at koste os en bod på mellem 5.000 og 20.000 kr. - eller en bonus Til gengæld kan vi få bonus ved at klare at have god bruger tilfredshed. Hvis en årlig brugertilfredshedsundersøgelse giver os 95% eller højere, ja, så kan vi inkassere en bonus på 20.000 som vi kan bruge til personaleformål. Det er en start! Og vi skal forstå at udnytte de positive ting ved denne aftale. Og det føler jeg mig meget sikker på, at vi kan. Vi er i gang med at udarbejde vores virksomhedsplan, både med de konkrete og de Forstander Maria Hedin, Louise Mariehjemmet har netop færdiggjort ny kontrakt med Københavns Kommune. 8

- Omsorg og Ansvar overordnede målsætninger. I den sammenhæng vil det være helt indlysende at indarbejde de aftalte målepunkter som nogle af målsætningerne, fortsætter Maria Hedin. Det er klart, at kontrakten ville være mere interessant, hvis beløbet var større. Det begrænser sig selv, hvad man kan med 20.000 kr. til en medarbejderstab på rundt 40 mennesker; men det var så langt, vi kunne nå i denne første kontraktforhandling. Husk nemlig på, at vi startede med den situation, at vi faktisk først skulle argumenter for, at skulle der indføres et bod-system, så måtte det knyttes sammen med en bonusordning, og set i det lys er jeg faktisk vældig glad for aftalen! siger Maria med den ildhu, der er hendes varemærke. Processen giver medejerskab Det er i virkeligheden mindre interessant hvad beløbet er, end at være i gang med den proces i huset, at vi er sammen om dette her. At vi kun i fællesskab kan klare at få et plejehjem og en dagligdag, som gør det muligt for os at klare kravene og forhåbentlig og forventelig!! siger Maria med sikkerhed i stemmen, inkassere bonussen. Det er den mulighed for medejerskab og for at det bliver evident, at vi må trække på samme hammel for at komme i mål, der er det virkelig spændende! Og derfor har vi et rigtig godt udgangspunkt. Vi kan lide hinanden, og vi har en stolthed omkring huset her, som betyder, at vi ikke skal knokle med omgangsformen og den ordentlige tone her i huset. Det har vi i det store og hele på plads, og vi har arbejdet med værdibegreber i længere tid, så vi har et rigtig godt udgangspunkt. Kvalitet kan belønnes Men det er da også lidt interessant, at vi med kontrakten er med til at bryde nyt land i forholdet mellem to kontraktparter i vores branche! At det sådan set er i orden at kvalitet kan belønnes. Og vi har ikke problemer med at forholde os til, at kan vi ikke levere varen, ja, så koster det ved kasse 1!! Det er OK! Og uddannelse og kvalitet hænger sammen Skal jeg hæve mig lidt op over vores egen lille verden, Hvis en årlig brugertilfredshedsundersøgelse giver os 95% eller højere, ja, så kan vi inkassere en bonus på 20.000, som vi kan bruge til personaleformål. 9 så vil det, vi har set i pressen de seneste dage, efter min mening bestemt ende med, at samfundet bliver nødt til at se på denne sektor og dens økonomi igen. Vi har hørt masser af synspunkter fra alle sider de seneste dage om at der må mere uddannelse til! Vi har at gøre med en sektor, hvor en sjettedel er uden uddannelse. Selvfølgelig skal der flere penge til, hvis der skal laves om på det! Og selvfølgelig er der en sammenhæng mellem uddannelse og kvalitet i plejen! Derfor glæder jeg mig til at se, hvordan beslutningstagerne vil omsætte deres meningstilkendegivelser i konkret handling! Og ikke mindst glæder jeg mig over at være en del af et hus, hvor vi kan se os selv i spejlet, hvad dette her angår! slutter Maria Hedin. Hun vedkender sig, at der er lidt sommerfugle i maven!! -Ikke på grund af kontrakten, men fordi der i eftermiddag skal være stort loppemarked og sommerfest, arrangeret af aftenvagterne for at samle ind til aktiviteter i huset Og de har sådan fortjent at få et godt udbytte ud af det, for ihhh, hvor har de sat alle sejl til og gjort sig umage for...netop at der skal være god kvalitet i indsatsen.

Fra den store verden Er stasi-metoder virkelig nødvendige En kommentar til Fælledgård-sagen i København Artikel af Jesper Maarbjerg Og så har de måske selv har oplevet de gamles genstridige sind, som gør, at de giver personalet et langt tøjr. Den seneste tids ballade om forholdene på Fælledgården i København ser ud til at blive atter en tung sag for plejehjemssektoren. Man vil spørge, hvordan det kunne gå så galt med et område, vi opfatter som et af velfærdssamfundets vigtigste. Det kan ikke bortforklares, at der er afsløret virkelig kritisable forhold, men det er i den grad et sygdomstegn, hvis det skal være nødvendigt at anvende de samme metoder, som Østtysklands hemmelige politi Stasi benyttede. Det, at man under dække af at være ansat kan bryde alle etiske regler om sit forhold til kolleger og beboere ved at filme dem i private situationer med skjult kamera, undlade at medvirke til at løse de problemer man ser, fordi man hellere vil producere en fjernsynsudsendelse end at medvirke til en god pleje på det sted, hvor man er ansat - det er virkelig et sygdomstegn. Tænk sig at politikere og presse accepterer den arbejdsform. Vi er ikke mange der kan feje for egen dør og påstå, at vi ikke laver fejl især ikke når vi står i pressede situationer. Man må imidlertid håbe, at reaktionen fra Socialministeren og kommunerne ikke bliver en vækst i tilsynsapparatet, for det er nu engang vigtigere at bruge ressourcer på at gøre arbejdet end på at kontrollere om der er gjort. Vi kan selvfølgelig aldrig undvære en tilsynsordning, men man skal blot ikke tro det er nok. Beboere siger ofte, at de ikke tør beklage sig, fordi de ikke vil lægge sig ud med det personale, de er så dybt afhængige af. De pårørende har ofte den samme holdning. Specielt kan de have været med til at passe deres gamle forældre i en årrække før de kom på plejehjem og det var tungt, så de ønsker ofte fred om situationen. 10 Men det er ikke godt, hvis kritisable forhold derved bliver holdt skjult. Det skal være en naturlig ting at beklage sig, hvis man er utilfreds med noget. Og det skal være sådan, at man, der hvor tingene sker, selv er ansvarlig for at løse problemerne rette det der er forkert, eller forklare det der ikke kan forstås. Der bør også være en markedsmekanisme, som gør, at man kan skille sig af med det dårlige og præmiere det gode. Det er faktisk her Mariehjemmene er inde i en udvikling. For det første var vi de første der har turdet arbejde uden driftsoverenskomst med kommunerne, så kommunerne har været frit stillet om de vil benytte os og derfor kun har gjort det, når de har haft et behov for det, bl.a. når de har skullet imødekomme de ældres ønsker. For det andet er vi ved at få godkendt en prisaftale med Københavns Kommune, der belønner det gode arbejde og straffer det dårlige. Det betyder altså noget, hvordan man gør sit arbejde. Det skal være med en klar respekt for de der bor hos os. Det betyder også en klar accept af, at man skal høres, hvis man ikke er tilfreds med forholdene. Den slags mekanismer er langt mere værd end forøgede tilsynsordninger, og så kan det være, vi kan undgå stasimetoderne. Fakta-box Berlingske Tiden skriver den 20. juni 2006: Københavns Kommune klager nu over et TV-program, som har kastet et kritisk lys på forholdene for de ældre beboere på et af hovedstadens plejehjem, Fælledgården på Østerbro. Klagen kommer efter en henvendelse fra en pårørende til en beboer på Fælledgården, som er utilfreds over, at beboeren - med skjult kamera og uden hans vidende - er filmet i en»grænseoverskridende og krænkende«situation, hvor han er delvist afklædt.

- Omsorg og Ansvar Udfordringer på ældreområdet For ca. 3 uger siden var alle landets aviser fyldt med overskrifter som Plejehjemssvigt, Tilsynssvigt, Fejlmedicinering og lignende, alt sammen på baggrund af en falsk journalists gedulgte arbejdsmetode og skjulte kamera. De mennesker, som i dag arbejder indenfor ældresektoren, er generelt godt tilfredse med deres arbejde, og de fleste af dem er uddannede og meget engagerede, de taler pænt til borgerne, og de kan lide samarbejdet med de ældre borgere. Derfor er det vigtigt, at personalet oplever tillid og ikke kontrol; de skal tilbydes gode og trygge arbejdsforhold, og de skal have en løn, der svarer til de arbejdsopgaver, det forventes at de udfører, og de kompetencer de besidder. Uanset de gode oplevelser ikke fortælles Hvis vi i fremtiden skal kunne rekruttere personale til plejeområdet - hvad enten det drejer sig om de unge eller mere modne medarbejdere - kan det ikke nytte, at journalisterne hver dag i aviser og på TV tilkendegiver enkeltstående dårlige oplevelser, som om det var standarden for hele landet. De skulle tværtimod undersøge alle de gode oplevelser og de mange gode historier og oplevelser, som der findes rigtig mange af. Alle de situationer, hvor personalet yder langt mere end man kan forvente af dem, må bytte om på deres arbejdstid, fordi der mangler personale, arbejde over i mange timer pga. sygdom og arbejde både aften, nat samt helligdage. Jo.., de får da penge for ulemperne, men det kan slet ikke modsvare de omkostninger, det kan og vil give. Uanset en våd tisseble bliver landspolitik Der er også pårørende, som giver positive tilkendegivelser om gode oplevelser, dem ser man aldrig i pressen. Men i de (få) situationer, hvor pårørende kan pege på omsorgssvigt, bliver de blæst op i pressen, så alle tror, at det er sådan det foregår. Fri os for den store magt pressen har tiltaget sig, den er så stor, at et citat fra Politikken lørdag den 27. maj 2006 Når en våd tisseble bliver landspolitik næsten kommer til at stå til troende. Man kaster sig over hinanden for at forklare og forstå og videregive ansvaret. Uanset megen tid bruges til kontrol Politikkerne gør en dyd ud af at fortælle, at ældreområdet har fået tilført flere ressourcer gennem de seneste år, hvilket nok også har sin rigtighed. Men hvad er pengene/ ressourcerne brugt til? De er brugt til endnu mere dokumentation, de kommunale tilsyn har egne kerneområder, embedslæge-tilsynet har deres, men de skal alle have personalets medvirken både under besøget, til opfølgning på de anbefalinger, der er givet, og til tilbagemelding om, hvordan der er handlet på de givne anbefalinger. Men personaletimerne, som bliver brugt til ovenstående, er der ikke taget højde for, det eneste sted de kan tages fra, er fra de timer, der skulle tilfalde borgerne. Må focus ikke flyttes fra det væsentlige Den enkelte borger eller deres pårørende mærker derfor ikke noget til de ekstra ressourcer, der er givet, og det er meget vanskeligt at forklare den rette sammenhæng. Vi mener, at plejeplaner, kvalitetsstandarder og handleplaner m.m. er gode værktøjer i det daglige arbejde til gavn for både borgere og ansatte. Det skal bare ikke blive omdrejningspunktet, det der bliver fokuseret mest på. Plejen og omsorgen for de enkelte borgere må og skal være det vigtigste i vores arbejde. Personalet på Ellen Mariehjemmet Lene Tronier - og personaleresourcernes må øges Derfor er det nødvendigt med flere personaleressourcer, der modsvarer de krav, der stilles til personalet i et udviklende arbejdsmiljø. Som alle ved, giver tilfredse medarbejdere også tilfredse borgere. 11

MarieBladets bagside Mariehjemmene lige nu... Aftenvagterne står for kræmmermarked på Louise Marie Tirsdag den 6. juni blev der holdt et kræmmermarked på Louise Mariehjemmets parkeringsplads. Der var trylleri og levende musik. Markedet var velbesøgt. Næsten alle plejehjemmets beboere spiste pølser og oksesteg ude på gården. Solen skinnende og alle hyggede sig. Der blev solgt lodder hvor hovedgevinst var en rejse for to til Kreta. Desuden var der et hav af andre gevinster. Mange mennesker havde skænket tøj, porcelæn og møbler til loppemarkedet. På pladsen fandtes boder med børnelegetøj, slik og blomster.vi var alle enige om, at det var et vellykket arrangement og at aftenvagterne, som havde stået for det hele, havde gjort et kæmpearbejde. Var der nogen som sagde at plejepersonale ikke har engagement? Slangerup Station flyttede ind på Line Marie Slangerup Stations gamle og nyrenoverede stationsskilt ophængt på Line Marie. I forbindelse med Slangerup bys kulturnat den 5. maj 2006 vendte det nyrenoverede og gamle stations skilt tilbage til Slangerups forhenværende stationsbygning og indviet under festlig forhold. Afsløringen af skiltet og indvielsestalen blev foretaget af formanden for Historisk Forening i Slangerup kommune, Tage R. Poulsen. Slangerup kommune indgik i år 2002 en aftale med Fonden Mariehjemmene om genopførelse af den forhenværende stationsbygning i Slangerup. Bygningen blev opført og etableret som et botilbud for 10 mennesker med erhvervet hjerneskade, og blev ibrugtaget august 2004. Boenheden fik navnet Line Marie efter en kvinde (Line Brien) der levede i Slangerup sidst i 1800 tallet. Stationsbygningen er opført med stor respekt for og i overensstemmelse med den oprindelige togstation udseende. 12