Sammenslutningen for Pålideligheds- og Miljøteknik Marts 2009 RH T -65 100 C k = 0.5(1+tanh (7. ( ))). 2 0.1. (T T -10) Fugt fører til fejl læs artiklen side 6-7
Nyt fra sekretariatet Økonomi Med udgangen af 2008 havde SPM ifølge det endnu ureviderede regnskab 313 kkr. til rådighed for sine aktiviteter. Dermed er der en forventning om, at foreningen i år kan fortsætte aktiviteterne på det hidtidige niveau. I forbindelse med udsendelsen i begyndelsen af januar af regningerne for 2009-kontingentet for firma- og Erfagruppe medlemskaber har sekretariatet modtaget udmeldelser fra 3 firmaer. Dette ser vi hvert år på dette tidspunkt, og omfanget er det samme som tidligere. Generalforsamlingen SPM afholdt ordinær generalforsamling onsdag den 26. november 2008, hvor formanden gjorde status for året, der var gået, og præsenterede regnskabet for 2007, samt budget og kontingent for 2009. Dette blev alt sammen enstemmigt vedtaget. På generalforsamlingen blev indvalgt et nyt bestyrelsesmedlem, Per Boel fra Terma A/S. Per er præsenteret inde i bladet på side 8, og han erstatter Torsten Jagd, der har været medlem af foreningens bestyrelse i mange år. På første bestyrelsesmøde i 2009 konstituerede bestyrelsen sig med Per Østergaard Nielsen, Danfoss Drives som formand og Hans Fhær Larsen, Novo Nordisk som næstformand. Nyt årsprojekt På bestyrelsesmødet i januar besluttede bestyrelsen sig for, at igangsætte årsprojektet for 2009 med titlen Acceleration factors and accelerated aging tests A guide based on practical experiences. Beslutningen tog udgangspunkt i, at dette projektforslag var en af topscorerne ved interesseprofilundersøgelsen i efteråret. Projektindholdet fremgår af den korte omtale af igangværende projekter på side 3. Medlemskampagne For at sikre et stabilt medlemstal gennemfører SPM jævnligt mindre medlemskampagner. Ændringer i kontaktpersoners og Erfa-medlemmers arbejdsopgaver fører til en løbende naturlig udskiftning og ind imellem udmeldelser af firmamedlemmer. Derfor må vi regelmæssigt sikre en tilgang af både firmamedlemmer og Erfa-medlemmer. I 2008 gennemførte vi to kampagner. I juni blev alle Erfa-medlemmer kontaktet per mail for at henlede opmærksomheden på, at når et firma havde betalt firmakontingentet, kunne de udnyttet medlemskabet endnu bedre for en mindre merpris i form af de 1000 kr. et ekstra Erfa-medlem koster. I starten af december sendte vi et brev til ca. 1400 tekniske medarbejdere i danske virksomheder fortrinsvis klassiske elektronikvirksomheder med en opfordring til at melde sig ind i foreningen, eller, hvis virksomheden allerede var medlem, så at udnytte medlemskabet til billigt at melde sig ind i en af Erfa-grupperne. Ændring af medlemskredsen SPM har nu 68 fuldt betalende medlemmer. Hertil kommer 6 associerede medlemmer. Udmeldelser Alfa Laval AB Zoma Electronic A/S MEC A/S Nye medlemmer - De 5 nyeste SPM-rapporter Udgives af: SPM, Sammenslutningen for Pålideligheds- og Miljøteknik SPM s Sekretariat DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Tlf.: +45 72 19 40 00 Fax: +45 72 19 40 01 E-mail: spm@delta.dk Hjemmeside: www.spm-erfa.dk Redaktør: Ole Andersen Journalist: Layout: Markedskommunikation DELTA Tryk: TrykBureauet A/S, Herlev Oplag: 600 stk. SPM-176: Humidity testing of electronics and mechanics How to select the right test method This report describes a number of typical humidity related failure mechanisms for electronics and mechanics. These are then used to characterize a number of internationally recognized humidity test methods. Anders Bonde Kentved, DELTA, november 2008. SPM-175: Corrosion protection of electrical contacts in humid environments A guide based on practical experiences This report introduces background information about possible design solutions and strategies for electrical contacts the key components of a separable electrical connection to be used in humid environments. Anders Bonde Kentved, DELTA, november 2007. SPM-174: Advanced HALT Investigation of non thermo-mechanical exposures The report introduces a set of methods to perform HALT with other exposures than thermo-mechanical. The central part of the report describes the application of the methods in four case studies. Susanne Otto, DELTA, september 2006. SPM-173: Guide til printbeskyttelseslakker virksomhedserfaringer Denne guide giver et indblik i materialetyper og deres egenskaber, påføringsprocessernes grundprincipper samt i erfaringerne fra virksomheder, der har indført brugen af lakkerne i deres produkter. Helle Rønsberg, Kim Zachariassen, DELTA, juni 2006. SPM-172: Practical Thermal Management This handbook describes six cases of thermal design and illustrates a range of issues of practical thermal management. Susanne Otto, DELTA, m.fl., februar 2006 2
Igangværende SPM-projekter Robusthed og performance af elektronik ved immunitetstest Projektet skal identificere de vigtigste EMC immunitetsparametre, der afgør robusthed og EMC kvalitet af et antal elektronikprodukter. Der udføres en sammenlignende test med et antal produkter, der underkastes normale EMCtest specielt ved brug af transienter, ESD og HFsignaler. Der udføres desuden test ved et stærkt forhøjet testniveau, og specielt surgeimpulser undersøges i denne sammenhæng. I disse test inddrages blandt andet temperaturforhold. Midtvejs afholdes en temadag, så tilbagemeldinger herfra kan få indflydelse på slutrapporten. I rapporten beskrives for udvalgte testemner og elektriske parametre testens strenghed og fejlmekanismerne, og sammenhængen med enhedernes overlevelse og deres funktionelle reaktion bruges som indikation af performance. Projektleder: Per Thåstrup Jensen, DELTA. Projektstørrelse: kr. 390.000. Rapporten forventes udsendt ved udgangen af 2. kvartal 2009. Accelerationsfaktorer og accelererede ældningstest En guide baseret på praktiske erfaringer Projektet tager udgangspunkt i SPMmedlemmernes brug af, og erfaringer med, accelerationsfaktorer og ældningstest. Dette erfaringsmateriale sammenholdes med de empiriske formler, der findes i litteraturen, til bestemmelse af levetid for elektronik og mekanik. Fokus fastlægges i samarbejde med medlemmerne, for at afgøre om der er behov for at koncentrere undersøgelsen om bestemte komponenttyper eller eksponeringsparametre. Midtvejs afholdes en temadag, så tilbagemeldinger herfra kan få indflydelse på slutrapporten. Rapporten vil indeholde de systematiserede og sammenstillede informationer, en guideline i brug af accelerationsfaktorer samt praktiske eksempler på brug af disse. Projektleder: Anders Bonde Kentved, DELTA. Projektstørrelse: kr. 390.000. Rapporten forventes udsendt ved udgangen af 2009. SPM s 13 erfa-grupper Oplysninger om hver enkelt erfa-grup pe findes på SPM s hjemmeside: www.spm-erfa.dk 3 Grøn elektronik 5 Produktsikkerhed - godkendel se 6 Pålidelighed 7 Mikroforbindelsesteknik 8 Produktionsteknik 9 EMC 10 Miljøprøvning og konstruktion 11 Planlægning og udvikling af produktionstest 13 Termisk rigtig apparatkonstruktion 16 Fejlanalyse af elektronikkomponenter 17 HALT/HASS 18 Produktlyd 19 Sensory Exchange SPM-rapporter Medlemmer af SPM får rapporter tilsendt som led i medlemskabet. Andre kan købe rapporterne af SPM ved henvendelse til Lise Korfitzen på tlf. 72 19 42 45 eller e-mail lko@delta.dk. Fejlanalyse workshop den 14. maj Af Helle Rønsberg, DELTA, www.delta.dk Bob Willis Simple Guide to Failure Analysis Techniques How & Why Failures Occur in Electronics SPM har arrangeret, at Bob Willis fra England kommer til DELTA for at holde en heldags workshop om fejlanalyse af elektronik. Arrangementet finder sted torsdag den 14. maj fra kl. 9 til 16 på DELTA i Hørsholm. Deltagerne vil få et indblik i hvilke analyseteknikker, der er til rådighed, og hvornår de bedst anvendes i forbindelse med undersøgelse af årsagen til forskellige typer af fejl i mikroforbindelser. Herunder for eksempel fejl i print kort, lodninger, komponenter, flip-chip forbindelser, konnekterer mv. Der vil blive præsenteret ikke-destruktive såvel som destruktive analyse teknikker: mikrosektionering, anvendelse af optiske mikroskoper, realtids røntgen inspektion, scanning elektron mikroskopering, scanning akustisk mikroskopering, åbning af indstøbte komponenter, kemiske analyse metoder, forureningsanalyse og meget mere. Dagen vil blive krydret med mange praktiske eksempler på fejlet elektronik, hvordan årsagen er fundet og anbefalinger til hvordan fejlene kan undgås. Workshoppen afholdes på engelsk, og yderligere beskrivelse samt introduktion til Bob Willis, som selv gennem mange år har udført fejlanalyse og rådgivning til industrien, kan findes på www.bobwillis.co.uk. Bob Willis Deltagelse koster 1000 kr. for SPM-medlemmer og 3000 for ikke-medlemmer. Frokost er inkluderet i prisen. For tilmelding kontakt spm@delta.dk. Praktisk information Hvornår Torsdag 14. maj 2009, kl. 9 til 16 Hvor: DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Sprog Engelsk Tilmelding: Ved e-mail til spm@delta.dk Frist: Tilmelding senest 1. maj 2009 3
Solcelleenhed Af Thomas Sørensen, DELTA, www.delta.dk Sådan høstes energi Del 2 Første del af artiklen, der introducerer energy harvestere og beskriver et eksempel på deres anvendelse, blev bragt i SPM Magasinet november 2008 Hvad er status nu? Vi kan i dag overføre selv store mængder data trådløst med forholdsvis simple systemer. Trådløse forbindelser er i dag så tilgængelige og billige, at der kan være fordele og besparelser i at erstatte dyre ledninger med trådløse forbindelser. Der er dog stadig en binding tilbage, og det er spændingsforsyningen. Hvornår kan vi fjerne denne? Udviklingen indenfor elektronik med lavt effekt forbrug og små, effektive batterier giver nogle muligheder for at forsyne systemer gennem nogen tid, men batterierne repræsenterer stadig en fordyrelse, og det optimale vil selvfølgelig være helt at kunne undgå brug af batterier. Det er i dag muligt i mange applikationer, da vi begynder at kunne omsætte energi fra lys, varme og bevægelse til elektrisk energi tilstrækkeligt effektivt til, at det kan anvendes af både sensorer, mikroprocessorer og radioer. Radioen vil ofte være den enhed, der bruger mest energi i et trådløst system. Flere producenter leverer radio og mikroprocessorer som en samlet enhed, hvor der er kapacitet nok til at afvikle brugerapplikationer. Sensoren kan ligeledes i nogle tilfælde være en stor energiforbruger, mens den i andre tilfælde stort set ikke bruger energi (for eksempel i en dørkontakt). På grund af de store forskelle i energiforbrug for sensorer fokuserer jeg udelukkende på radioernes energiforbrug. 4 Tabel 1 angiver det typiske energiforbrug for tre trådløse teknologier. Bluetooth er den teknologi, vi alle kender fra den trådløse forbindelse mellem et headset og en mobil telefon, Z-Wave og Zigbee er to trådløse teknologier, der begge kan bruges til at lave et netværk af systemer, der skal kommunikere sammen. Som det fremgår, har Bluetooth et stort energi forbrug i forhold til de to andre teknologier, hvis energiforbrug er sammenligneligt. I tabel 2 er samlet en opgørelse over, hvilket potentiale der er for at udvinde energi fra omgivelserne ved brug af forskellige energy harvestere. Som det fremgår af tabellen, vil det kræve flere energy harvesting elementer at skaffe strøm til et mindre sensorsystem. Et sensorsystem, der baserer sig på energi fra eks. strain, vil skulle have ca. 10 elementer for at levere den nødvendige energi. Størrelsen og kravene til energy harvesteren vil for øjeblikket udelukke de fleste generiske applikationer, men der eksisterer en lang række specialapplikationer, hvor det er muligt at udnytte energien fra omgivelserne, som beskrevet i eksemplet med helikopteren fra SPM Magasinet i november 2008. Tabel 1 Teknologi Typisk Strømforbrug / Spænding / Effekt Leverandør Idle Rx Tx Bluetooh Class 1 1,2mA 22,6mA 70mA Bluegiga (*1) 3,96mW 74,6mW 231mW Zigbee 2,8μA 37mA 37mA Jennic (*2) 9,25μW 122,1mW 122,1mW Z-Wave 2,5μA 23mA 3.3V 36mA 3.3V ZENSYS (*2) 8,25μW 75,9mW 118,8mW (*1) Ved en Bluetooth løsning skal energi forbruget for en separat processer til at afvikle applikationen indregnes. (*2) Mindre applikationer kan afvikles i radio modulet. Større applikationer vil kræve en separat processor. Tabel 2 Energikilde Energiniveau Eks. Reference Max. Peak power Sol / Lys 16.6 mw/cm2 www.ixyspower.com Power v. 30 Hz www.mide.com/products/ Viberation 6 mw v. 1 g volture/volture_catalog.php Power v. 10 Hz Strain 12.2 mw v. 5kN www.noliac.com Varme 0,5 mw v. DT= 35 www.micropelt.com
Vi ser allerede i dag, at det er muligt at få rygsække med solceller, der kan oplade telefoner og ipods. Det vil også være naturligt at have solceller i toppen af låget til en bærbar Energi fra knæets bevægelse Hvordan kommer man i gang Energy harvesting er både en ny og gammel teknologi på samme tid. Vi er mange, der har bygget vindmøller som børn for at få en lampe til at lyse ved hjælp af en dynamo, og netop dynamoen var jo en del af vores hverdag, når vi cyklede til skole. Den del af teknologien er kendt og godt afprøvet. Den nye del er, at energiforbruget for mange systemer er faldet til et niveau, hvor omgivelsernes energi faktisk er nok til at drive dem. Samtidig har udviklingen i materialelære givet nye muligheder for at udnytte energikilder, vi er ikke låst til sol eller induktion mere. Desværre er nogle af disse materialer også meget kostbare at anvende. Det er let og billigt at komme i gang med udviklingen af en energy harvester baseret på løsninger med et udviklingskit og komponenter fra EnOcean. Dette giver mulighed for at Temperature harvester En anden indgang er at anskaffe en power conditioner fra for eksempel Advanced Linear Devices. Deres EH300 modul giver mulighed for at opsamle små energimængder og gøre dem tilgængelige for systemet i brugbare kvanta. Som system vil valget ofte stå mellem en radio baseret chip eller en chip med en form for serielt interface. En 802.15.4 baseret radio chip fra Texas Instruments vil være en god start, da radioen giver nogle friheder for brug og placering af systemet i forhold til der, hvor energien og data opsamles. Fremtiden Den store drøm for energy harvesting baserede systemer i fremtiden er et system, der er så lille, at det kan indgå i for eksempel stof og maling og dermed blive fuldt integreret. Systemet føder sig selv med energi og tilpasser sin funktion alt afhængig af, hvilket miljø det indgår i. Data bliver sendt til andre devices i nærheden, og som bruger bliver det muligt at få de ønskede data fra omgivelserne, mens systemet passer sig selv. Vi er ikke der endnu, men i dag er det muligt at tænke energi harvesting ind i et produkt. Fordelene kan være mange. Først og fremmest bliver vedligeholdelsen begrænset, idet der ikke skal skiftes batterier. Sekundært vil apparaternes grønne profil blive bedre, da batterierne ikke vil belaste miljøet, men dette kræver naturligvis, at den miljømæssige belastning ved at producere energy harvesterne ikke er større end belastningen af batterierne gennem apparatets levetid. computer. Hvis vi ser på trafikken, så er der her en lang række muligheder for at udnytte viberationsenergi, enten til integrerede dele af bilerne eller til eftermonterede apparater. Kort sagt er det mange muligheder, der kun venter på at blive udnyttet. Hvis vi udnytter dem rigtigt, vil vi kunne opnå at bygge flere ting, der støtter os i dagligdagen, uden vedligeholdelse og med en installation der blot består i at skrue dimsen fast. opsamle induktions- og solenergi. Piezo elektrisk harvester 5
Test viser vejen i fugtigt miljø Resultaterne fra det seneste årsprojekt er beskrevet i rapporten SPM-176 Humidity testing of electronics and mechanics How to select the right test method, der udkom i slutningen af 2008. Af Anders B. Kentved, DELTA, www.delta.dk Formålet med projektet og dermed også rapporten, har været at besvare de spørgsmål som producenter af elektronik og mekanik ofte stiller, når de har brug for at udføre en fugttest: Hvad er de typiske fugtrelaterede fejlmekanismer? Giver en steady-state fugttest de samme resultater som en cyklisk fugttest? Kan en fugttest bruges som korrosionstest? Hvad er fugtpumpeeffekten for noget? Hvilken testmetode skal man vælge for at dække flest mulige fejlmekanismer? Hvilke testmetoder er de bedste? Hvilken testvarighed skal man vælge? Hvordan skal en fugttest udføres for at opnå det bedste resultat? Kan en tæthedstest (f.eks. IP test) erstattes af en fugttest og hvilken test er strengest? I rapporten fokuseres på at besvare spørgsmålene igennem en blanding af teori, praktiske erfaringer og eksempler. Læseren introduceres først til den grundlæggende teori bag luftfugtighed bl.a. forskellen på meget små vanddråber (damp) og rigtig vanddamp der er vand på gasform og som opblandet i luften giver det vi kalder fugtig luft. Desuden beskrives de nødvendige grundbegreber: damptryk, relativ fugtighed og dugpunkt med tilhørende formler. Der er i rapporten lavet en grundlæggende opdeling i fire hovedproblematikker, eller fejlmekanismer, som kan optræde under brug af elektronik eller mekanik i fugtige miljøer: Sorption (adsorption og absorption af vanddamp) Kondensering (af vanddamp) Korrosion Akkumulering (af kondenseret vanddamp) Det er ofte en eller flere af disse fejlmekanismer, der er årsag til de mange fugtrelaterede fejl som giver hovedbrud for producenter af elektronik og mekanik. Heraf kan nævnes: lækstrømme, kortslutninger, forringelse af materialeegenskaber, delaminering, kondens på optiske komponenter mm. De fire fejlmekanismer er nærmere forklaret i rapporten og nogle praktiske eksempler fra det virkelige liv er inkluderet på en CD. Rapporten indeholder et detaljeret overblik over en række standardiserede fugttestmetoder fra IEC, MIL-STD-810, ISO, IPC m.fl. For hver af testmetoderne gives: Et enkelt uddrag fra standarden som beskriver testmetoden generelt En testprofil over temperatur, relativ fugtighed og beregnet dugpunkt, samt SPM medlemmers typiske erfaringer med anvendelse af testmetoden. Skader efter to dages fugt og temperaturvariationer E L M V For at kunne vurdere og sammenligne de mange forskellige testmetoder, er der lavet et slags pointsystem med figures of merit, eller nøgletal, for de fire nævnte fejlmekanismer. Nøgletallene er baseret på empiriske accelerationsfaktorer eller grundlæggende fysiske principper. Resultaterne er samlet i en tabel som hurtigt giver læseren et overblik over, hvor gode de enkelte testmetoder er til at frembringe de fire fejlmekanismer. På CDen, som følger med rapporten, er inkluderet en excelfil, hvori den mere nysgerrige læser kan lave sine egne testprofiler og få beregnet nøgletal til direkte sammenligning med de andre testmetoder. Et af rapportens kapitler giver en række praktiske guidelines for teststrategier, testvarigheder og selve udførelsen af fugttesten. Her findes gode råd fra SPM medlemmer, links til nyttige hjemmesider og referencer til anden litteratur indenfor området, bl.a. flere spændende SPM rapporter. Rapporten indeholder desuden resultaterne af en række forsøg/test, hvor forholdene for vandakkumulering i apparater ved fugtpumpeeffekten er undersøgt. Det viser sig, at den størst mulige vandakkumulering typisk vil opstå i næsten tætte (IP tætte) apparater. Løsningen på dette problem vil være et naturligt emne for fremtidige projekter. Med SPM-176 har SPM medlemmerne fået et opslagsværk, der er særlig velegnet i det tilfælde, hvor det handler om at specificere en fornuftig fugttest. Hvis testmetode, strenghed og varighed allerede er givet på forhånd, fra kunden eller en anden tredjepart, kan rapporten bruges til at få en forståelse af, hvad testen betyder. 6 E
E M L V Vandakkumulering i et næsten tæt apparat Hvis temperaturen ændrer sig og den relative fugtighed (RH) konstant er høj, er muligheden for vandakkumulering ved pumpeffekt til stede. Det kan f.eks. ske med en telefon nede i en løbers varme og fugtige lomme eller for en elektronisk vejtavle på en dag med en blanding af solskin og byger. Det er ikke flydende vand som kommer igennem pakninger og små huller, men derimod vand på gasform (fordampet vand). Vanddampen kommer ind alle steder, hvor almindelig luft også kommer frem. Når temperaturen senere falder, skifter den indkomne vanddamp fase igen, den kondenserer og bliver dermed et problem for elektronikken. Mass M acts as condensation trap (diode effect) Air temperature [ C] m T U T L Vapour flux out Vapour flux in H 2 0 / t A1 B1 C1 - m H 2 0 RH constantly ~ 95 % D1 + m + m H 2 0 H 2 0 Time Time Vapour condenses on walls of enclosure E During the cycle, more water (vapour) enters the enclosure than escapes! Vanddampen kan komme frem på to måder, enten ved diffusion, som når duften af parfume breder sig i et rum, eller ved et decideret flow som skyldes trykforskel og kendes fra en punkteret cykelslange. Begge dele sker for vanddamp ind og ud af et næsten tæt apparat. Når temperaturen ændrer sig, opstår trykforskelle imellem apparatets indre og omgivelserne og der opstår et flow af fugtig luft. Diffusion er til stede hele tiden. Akkumuleringen af kondensvand i et apparat (E) opstår fordi: Diffusionen igennem et lille hul (L) sker mange gange langsommere end flow igennem samme hul. En masse (M) i apparatet (transformator, batteri, kondensator, spole mm.) virker som kondensfælde under temperaturstigninger. Hullet (L) er altså stort nok til at luft og vanddamp kan komme hurtigt ind og ud pga. flow, men ikke ved diffusion. Vand akkumuleres når fugtigheden er høj og temperaturen varierer L E M Vanddampen Air temperature akkumuleres [ C] imidlertid i apparatet fordi T U massen (M) holder på det som Mass M acts as kondensvand under temperaturstigninger, hvor condensation trap det ellers ville komme ud med luften. (diode effect) T L For et givent apparatvolumen (V) findes der en m bestemt ækvivalent H 2 0 / t hulstørrelse (altså utæthed) som Vapour giver flux out H - m mest vandakkumulering. 2 0 Et typisk IP-66, IP-67 eller IP-69 tæt apparat har en ækvivalent Vapour flux hulstørrelse in på ca. 0,2-0,4 mm. som ligger tæt på worst-case. Desuden gælder, at jo større masse (M), jo mere akkumuleret vand. V En stor masse kan virke som kondensfælde A1 B1 C1 RH constantly ~ 95 % D1 Time + m + m H 2 0 H 2 0 Time SPM-176 Humidity testing of electronics and mechanics How to select the right test method Rapporten SPM-176 er skrevet af Anders B Kentved fra DELTA. Medlemmer Vapour af SPM kan downloade condenses on walls of rapporten fra SPMs hjemmeside enclosure E www.spm-erfa.dk som led i medlemsskabet. Andre kan købe rapporten ved henvendelse til Lise Korfitzen på telefon 72 19 42 45 eller e-mail lko@delta.dk During the cycle, more water (vapour) enters the enclosure than escapes! 7
SPM skal være en sparringspartner Vi skal arbejde for, at SPM er en synlig og god sparringspartner for industrien, siger Per Boel, Terma, der er nyt medlem af bestyrelsen. Terma, et mangeårigt medlem af SPM, er nu blevet repræsenteret i bestyrelsen. Det er Per Boel, DFM-specialist hos Terma, som er nyt bestyrelsesmedlem. DFM står for design for manufacturing. Pålidelighed er et omdrejningspunkt i mit eget arbejde. Mit job går ud på at sikre, at et nyt produkt allerede i designfasen får implementeret komponenter og tolerancer og en fleksibilitet, der gør, at vi allerede fra prototypen har et produkt med en færdighedsgrad og robusthed, der kan bruges til at lave de design-, proces- og testjusteringer, man ellers ofte ser lige inden eller efter en produktionsstart, og som det koster meget at få korrigeret, siger han. Per Boel fortæller, at optimeringen af et design i forhold til produktionen har givet bonus i et konkret projekt, og nu er opgaven at få de forbedringer, der er sket i projektet, integreret i Termas øvrige processer, så hele virksomheden kan få udbytte af den forbedrede design for manufacturing. Per Boel ser frem til, at SPM s bestyrelse fortsætter en aktiv kurs, og han har selv som udgangspunkt for sit bestyrelsesarbejde, at der skal ske noget og skabes resultater. Jeg er meget glad for den årlige interesseprofilundersøgelse, som giver os et godt grundlag for at få en realtime respons fra vore medlemmer mht. hvad de mener, er problemer for dem i hverdagen, og som bestyrelse er det så vores opgave at prioritere mellem de projekter, der skal sættes i gang. Derudover håber jeg, at vi fortsætter processen med at øge profileringen af SPM over for flere potentielle firmaer og medlemmer, da et større medlemstal kan løfte flere fælles arrangementer og projekter, og det er vi i gang med at koordinere i bestyrelsen, siger Per Boel. Per Boel, Terma A/S Per Boel, 44 år Uddannet radiomekaniker, elektroniktekniker og teknonom i kvalitetsstyring Job: Design-for-Manufacturing-specialist hos Terma, Radar-divisionen i Lystrup Aktiv i SPM-erfagruppe 16 om fejlanalyse af elektronikkomponenter SPM s bestyrelse Per Østergaard Nielsen, formand, Danfoss Drives A/S Hans Fhær Larsen, næstformand, Novo Nordisk A/S Pernille Vinten, DancoTech A/S Per Boel Terma A/S Lars Rimestad, Grundfos A/S Ole Rindom, Bang & Olufsen A/S Kurt Stochholm, Kamstrup A/S Hvem er SPM... SPM er en forening for elektronikvirksomheder, komponentleverandører og for de mange virksomheder, der benytter elektronik i deres produkter. Medlemmerne udgør et nordisk netværk, der udveksler erfaringer og igangsætter fælles undersøgelser. Deltagelse i SPM skaber et stærkt og vigtigt fundament for virksomhedernes bestræbelser på at være konkurrencedygtige, at sikre markedsadgang og at sikre produktsikkerheden. Foreningens hovedaktiviteter er: Erfaringsudveksling i erfa-grupper Her mødes de enkelte virksomheders specialister inden for gruppens tema tre-fire gange årligt og holder hinanden ajour med den nyeste udvikling inden for deres specialområde. 8 Gennemførelse af undersøgelser (SPM-projekter) Projekterne finansieres via kontingentet, evt. suppleret med midler fra fonde o.a. SPM-projekter gennemføres prioriteret efter medlemmernes ønsker. Forslagene formuleres i reglen direkte i erfa-grupperne, og bestyrelsen igangsætter de projekter, der skal gennemføres. Kontingentet udgør årligt kr. 8.000,- samt kr. 1.000,- pr. erfa-gruppeplads. En kontingentstruktur der sikrer, at de, der har størst gavn af foreningen, betaler mest. Yderligere oplysninger om foreningen findes på internettet på SPM s hjemmeside www.spm-erfa.dk. Her er en oversigt over eksisterende erfagrupper og en fortegnelse over SPM s medlemsvirksomheder samt rapporter, der er udgivet. Rapporterne sendes automatisk til kontakt-personen hos medlemsvirksomhederne. Kontakt vores sekretariat hvis du ønsker at vide, hvem der er kontaktperson i din virksomhed. Ekstra rapporter kan købes hos SPM s sekretariat. SPM Sammenslutningen for Pålideligheds- og Miljøteknik SPM s sekretariat DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Tlf.: +45 72 19 40 00 Fax: +45 72 19 40 01 E-mail: spm@delta.dk www.spm-erfa.dk