Projekt 2, 2. semester: Identifon -projekt. Stina Wandall, Theresa Corfitzen Hentzen og Kamilla Christiansen Link til online spørgeskema: http://stina-wandall.dk/sporgeskema.html Indholdsfortegnelse: Indledning Tidsplan Projektplan Om brugertest-spørgsmål Logobeskrivelse Tilbuds- og budgetplan Kodebeskrivelse Procesbeskrivelse og evaluering s. 1 s. 2 s. 3 s. 4-5 s. 6 s. 7-8 s. 9-10 s. 11 Indledning: Den danske multimediedesigner-klasse på Ehvervsakademiet København Nord, har fået dette som 2. projekt på 2. semester af vores uddannelse. Formålet med dette projekt er at tillære os yderligere viden omkring brugertests, dybere indsigt i HTML og kendskab og forståelse af front-end og back-end i et dataopsamlingssystem, herudover er det et led i vores forståelse af projektledelse og planlægning. Opgaven i dette projekt har været at skabe en online brugertest, hvori brugere kan tilføje deres besvarelser via simple klik til vores database. Den fiktive historie er at vi arbejder for firmaet Identifon, som er en konkurrent til Megafon, og at vi har landet et job for Nokia, som har ønsket en undersøgelse af unges forbrug af mobiltelefoner. Denne rapport vil konkluderes af en mundtlig præsentation ca. en uge efter aflevering, da den indsamlede data via det online spørgeskema, skal samles og analyseres. 1
Tidsplan Før Efter 2
Projektplan Vores projektplan så ud som følger, da vi begyndte: Tidsplan/projektplan (9 dage) Spørgeskema-beskrivelse (1 dag) Logodesign (2 dage) Kodning (3 dage) Budgetplan (1 dag) Procesbeskrivelse (2 dage) Bemærk at adskillige dage kolliderer. Vores projektplan blev dog udført en smule anderledes: Tidsplan/projektplan (3 dage) Spørgsmål til spørgeskema (3 dag) Spørgsmålsbeskrivelse (1 dag) Logodesign + beskrivelse (2 dage) Kodning (og kommentarer) (6 dage) Procesbeskrivelse (1 dag) PDF-udformning (3 dage) Vi starter ud med en tidsplan, for at tilrettelægge hvor vi skal foretage os hvilke punkter af projektsbeskrivelsen, og opnå et overblik over vores opgave. Som aftalt igennem tidsplanen, skaber vi først spørgsmålene, som skal bruges til brugertesten. Dette prioriterer vi tidligt i projektet, for at få sat en basis for projektet. Da vi har opnået enighed omkring spørgsmålene skabt til webformen, laver vi en beskrivelse af dem skriftligt, og forsøger at redegøre for hvorfor vi mener, at netop disse spørgsmål er relevante. Vi påbegynder et logo, dette er en kreativ proces som tager længere tid end beregnet, og vi beslutter at inkludere vores weekend til at skabe eksempler og diskutere hinandens logodesigns. Da vi kommer til enighed om et logo, redigerer vi en smule for at alle kan være tilfredse, og en logobeskrivelse skrives til rapporten. Vi begynder at udforme koden til vores webform. Vi støder ind i nogle problemer på vejen, som heldigvis bliver løst, men igen rammer vi ved siden af vores tidsplan og kodeskrivningen kommer til at tage længere tid end beregnet. Kommentarer bliver herudover indsat i koden, for at kunne vises i rapporten. En budgetplan skrives, denne beskrives som et naturligvis hypotetisk tilbud til Nokia fra Identifon. Til slut sammensættes opgavens emner i InDesign, en evaluering/procesbeskrivelse skrives, og en PDF udformes til aflevering af projektet. 3
Om brugertest-spørgsmål Vi har baseret denne test på spørgsmål, som så vidt muligt dækker Nokias fremtidige produktionsbehov. Testens spørgsmål kan placeres indenfor tre kategorier: Personligt: Testpersonens alder og køn; Da dette er en test med fokus på en ung målgruppe, har vi sat grænsen for brugbare besvarelser på under 16, og 30+. Vi mener at denne grænse er passende, da unge under 16 stadig kan betragtes som afhængige af deres forældres vilje, når det kommer til forbrug, og at de fleste unge miljøer, f.eks. studiemiljøer, kan være et overstået kapitel i 30-års alderen. I teorien kunne vi ved testens begyndelse frabede os besvarelser fra +30-årige, men af adskillige årsager har vi valgt at lade testen stå tilgængelig for alle, og senere fravælge irrelevante besvarelser. Den første årsag er kundetække; Vi vil nødigt stå ansvarlige for, at en gruppe forbrugere føler at deres mening er mindre vigtig end en anden gruppes, og kommer til at forbinde Nokia med denne følelse. Samtidig kan det ses som uvenligt at påpege alder - en +30-årig betragter muligvis stadig sig selv som ung, og derfor kan det betragtes som en fornærmelse hvis vi igennem testen påstår noget andet. Adgangslinket til testen kunne have en titel, som tydeliggjorde aldersgrænsen, men nogle brugere kunne overse dette, og blot læse test, før de klikkede sig videre. Derfor mener vi at vores metode er den sikreste. Testpersonens køn vil muligvis også have en betydning for det endelige resultat af testen, da kvinder og mænd ikke nødvendigvis har samme tilgang til deres forbrug og behov. Forbrug: Mængden af mobiltelefoner anskaffet af målgruppen; Hvor ofte udskifter målgruppen deres mobiltelefoner? Dette spørgsmål kan i relation til Behov -spørgsmålene skabe en forståelse for hvorvidt målgruppen ønsker at følge med mobiltelefonibranchens udvikling - skal deres mobiltelefon blot have nogle basale funktioner, eller tyder deres forbrug på at de udskifter deres mobiltelefon ofte for at følge med branchens hurtige udvikling? Dette kunne have relevans for hvor mange mobiltelefoner Nokia bør producere af hver enkelt model, og hvor ofte de lancerer nye typer. 4
Behov: Målgruppens ønsker til Nokias produktionslinje; Hvilke mobiltelefonsfunktioner er vigtige for målgruppen? F.eks. er mobiltelefoner med touch-skærmsfunktion blevet populære, bør Nokia i højere grad satse på at tilføje dette element i deres fremtidige produktion? I sammenhæng med spørgsmålene indenfor de to andre kategorier, kan Nokia, afhængigt at testens endelige resultat, bedømme hvorvidt de bør satse på mobiltelefoner, som taler til både mænd og kvinder, eller om de måske i højere grad bør udvikle telefoner, som læner sig mod et bestemt køn, og hvilke funktioner disse burde indeholde. Spørgsmålene er forsøgt udtrykt så præcist som muligt, for at undgå forskellige fortolkninger af samme spørgsmål. Flere at testens spørgsmål giver herudover testpersonen flere valgmuligheder, for ikke at være rod til frustration og fornemmelsen af en mangelfuld besvarelse fra testpersonens side. Vi har undgået at gøre testen for lang, for at sikre os at testpersoner ikke mister tålmodigheden og forlader testen før de har udfyldt den, eller oplever testen som uoverskuelig, og begynder at placere deres svar tilfældigt eller uovervejet for at komme hurtigere til ende. 5
Logobeskrivelse Vi gik igennem nogle forskellige faser, da vi overvejede et passende logodesign til Identifon. Da det er klart udtrykt at Identifon sætter deres kunde i forgrunden, ønskede vi ikke at designe et logo som var dominerende og stjal opmærksomheden, og forsøgte os derfor først med et logo som blot bestod af navnet Identifon skrevet med diverse effekter, dog virkede prototyperne for anonyme, og kommunikerede ikke hvad Identifons formål er. Vi ændrede derfor sti, og besluttede at skabe et lettere genkendeligt ikon, med en rød tråd til Indentifons branche. Vores endelige resultat er inspireret af diverse netværksikoner, f.eks. det ikon, som DSB benytter på deres toge med trådløst internet. Denne inspiration kommer til udtryk i bølgerne som omgiver i ets top; De skal fremstå som netværks- og/ eller lydbølger, som en metafor for at her bliver noget sendt/videregivet, eller noget får en stemme/lyd. Herudover har vi vejet på betydningen af i et i Identifons navn, da et fremhævet i typisk bliver forbundet med informationsskilte, og information netop er, hvad Identifon indsamler og videregiver. Desuden er bogstavet i forbundet med andre ord, såsom interaktion og internet, som i høj grad er relevante faktorer indenfor Indentifons arbejde. Vi valgte til slut at integrere Identifons fulde navn nederst på logoet, eftersom i et og bølgerne for sig selv kan forveksles med et tilfældigt internetlogo, indtil logoet i højere grad bliver populært kendt. Identifon logo: Inspirationskilde: 6
Tilbuds- og budgetplan, Nokia Brugertest Projekt Projektsforhold: Nokia ønsker en interaktiv webform skabt, for at gennemføre en brugertest af en ung målgruppe, for at opnå bedre forståelse for de unges forbrug. Webformen vil bestå af simple spørgsmål, hvoraf nogle vil have adskille svarmuligheder. Spørgeskemaet vil være færdigproduceret indenfor 2 uger, og tilgængeligt online i en tidsperiode, afhængig af Nokias ønske. Vi har i dette eksempel sat tidsperioden til 2 måneder. Tilbud: Identifon vil påtage sig at udføre følgende opgaver: - At skabe en serie af letforståelige spørgsmål henvendt til målgruppen, som vil give svar på vigtige markedsrelaterede emner for Nokia. - En ukompliceret webform, som præsenterer spørgsmålene til Nokias potentielle kunder, og skaber bedst mulige forhold for brugerens besvarelse. - Et website at placere webformen på, der opnår et udseende som folk vil relatere til Nokia. - Webhosting - Et komponent til serveren, som kan samle dataen tilføjet af brugerne gennem webformen. - En database at bevare testens data i. - Analyse af resultater opnået gennem brugertesten. Af listen herover kan enkelte emner vælges fra efter ønske. Budget: Webhosting og database: Vores standard hostingpakke indeholder følgende: Web Hosting Plan Windows IIS/ASP.NET2 eller Apache/PHP 250 Mbytes Web Storage 2500 Mbytes data overførsel per måned 100 Mbytes MySQL Database Server Alt dette er tilgængeligt for 125 kroner om måneden. Grundet omkostinger ved opsætningen, vil minimumsperioden for betalt hosting være 2 måneder. Omkostninger: 250 kroner om måneden for to måneder, herefter 125 kroner månedligt. Lønning: Identifon arbejder af fleksibilitetsårsager timelønnet, og vores ydelser koster 1200 kroner i timen. 7
Spørgeskema: Vi vil afsætte 8 timer til at skabe spørgsmålene, som vil være grundlag for brugertesten, disse spørgsmål vil udvikles af et team, som vil undersøge markedsforholdene og basere brugertestens spørgsmål baseret på deres viden. Omkostninger: 8 timer til fastlagt timeløn. Udvikling og design: Vi tilbyder vores kunde to muligheder; en simpel webform med minimalt CSS styling, eller en mere intensivt, grafisk fokuseret webform. Begge er beskrevne herunder. Omkostninger: 4 timer for den basale webform, 8 timer for den grundigt stylede webform. Vi vil også skabe en landing page, som brugeren vil se efter at testen er udført og sendt. Igen kan vi tilbyde de samme forhold som beskrevet i eksemplet herover. Omkostninger: 1 time for den basale landing page, 3 timer for den stylede landing page. Server komponent: At udvikle et server komponent, som gemmer dataen i vores database, har vi afsat 2 timer til at udvikle. Omkostninger: 2 timer til fastlagt timeløn. Analyse: Vi vil afsætte et team til at gennemgå besvarelser af brugertesten, dette team vil bruge 8 timer. Omkostninger: 8 timer til fastlagt timeløn. Opsummering: 8
Kodebeskrivelse: Eksempler på CSS: body { font-family:verdana, Arial, Helvetica, sans-serif; /* Body en er sat til en speciel skrifttype */ font-size:12px; /* Skriftstørelsen er 12 pixels */ } #skema { width: 1024px; /* Skemaets bredde er 1024 pixles */ } #personligt { background-image:url(boks1.png); /* Dette bestemmer baggrundsbilledet på fieldsettet */ background-repeat:no-repeat; /* Dette afgører at baggrundsbilledet ikke skal gentages */ background-position:right; /* Dette afgører at baggrundsbilledet er placeret til højre */ } #nokia { padding-bottom: 30px; /* Dette bestemmer hvorledes logo et er placeret i forhold, til det der er under det */ padding-top: 30px; /* Dette bestemmer hvorledes logo et er placeret i forhold til toppen */ padding-left: 15px; /* Dette bestemme hvorledes logo et er placeret i forhold til venstre side */ } Eksempler på HTML: <body> <!-- Dette indeholder indholdet af siden --> <center> <!-- Dette centrerer alt på siden --> <div id= skema align= left > <!-- Dette skema alt i main i en div --> <img src= logo_nokia_115_40_1b copy.png id= nokia /> <!-- Dette er nokia logo et --> <form method= post action= http://apocalypse.technophobe.co.uk/showformout.php > <!-- Dette er starten til selve spørgeskemaet, med et link til databasen --> <fieldset id= personligt > <!-- Dette er starten på et fieldset --> <legend>person-spørgsmål:</legend> <!-- Dette er navnet på det første fieldset --> <b>hvilket køn er du?</b> <br /><input type= radio value= mand name= sex id= mand /> <!-- Dette viser en rund knap kaldet radio og den virker på den måde at hvis du først klikker i denne radio, så kan du ikke have en anden radio i samme kategori valgt samtidigt. Value er det som databasen skal vise som resultat, skulle denne radio knap blive valgt. Name er det som angiver navnet på denne kategori. Id fortæller hvad databasen skal se efter, bliver denne radio valgt. --> <label for= mand >Mand</label> <br /> 9
<input type= radio value= 2 name= sex id= kvinde /> <label for= kvinde >Kvinde</label> <p><b>hvilke af disse funktioner har din nuværende mobiltelefon? (Vælg gerne mere end en)</b> <br /><input type= checkbox name= funktion id= kamera /> <!-- Dette er en knap kaldet checkbox som virker på den måde at hvis du sætter et hak i den boks så kan du sagtens sætte flere hak i de andre, i samme kategori --> <label for= kamera >Kamera</label> <p><input type= submit name= tilfoj value= Ok /> <!-- Dette laver en submit knap, der sender svarene til databasen --> <input type= reset value= Nulstil /> <!-- Dette laver en reset knap, der rydder hele skemaet, hvis man nu syntes man mener noget andet efter man har sat sine valg. --> </fieldset> </form> <!-- Dette afslutter spørgeskemaet --> <p><img src= fardiglogo 63x50.png align= right id= identifon /></p> <!-- Dette er vores logo for Identifon --> </div> <!-- afslutning på Div --> </body> <!-- afslutning på siden --> </div> <!-- afslutning på Div --> </body> <!-- afslutning på siden --> </html> <!-- afslutning på dokumentet --> 10
Procesbeskrivelse og evaluering Dette projekt viste sig at være en større opgave, end vi som gruppe havde regnet med. Udover at måtte beskæftige os med en ny form for HTML, der involverede en database, skulle vi arbejde med uvante forms og skabe en budgetplan. Vi følte os uforberedte på disse opgaver, da vi gav os i kast med arbejdet, og følte at vores undervisning ikke var tilrettelagt grundigt nok, i forhold til vores projektarbejde; Meget af det indhold som dette projekt indebar, følte vi at vi blev undervist i med forsinket effekt, og at vi derfor blev udsat for unødvendigt stress i sammenhæng med opgaven, og måtte hente en del hjælp udefra, for at kunne nå hvad vi skulle indenfor det afsatte tidsrum. Enkelte elementer, såsom design af spørgeskemaets udseende, ville vi have arbejdet yderligere på, hvis ikke vi havde måtte prioritere tiden anderledes, grundet undervisningens forløb. Vi havde alle fortrukket at kunne håndtere nogle af de sværeste opgaver i dette projekt tidligere i forløbet, i stedet for hen imod slutningen, men undervisningens tilrettelæggelse føler vi ikke præsenterede os med denne mulighed. Opgaveformuleringen gav os nogle bekymringer; Vi følte at den manglede detaljerede beskrivelser på nogle punkter, f.eks. Budgetplan har vi nærmest måtte gætte os til, med den hjælp vi kunne få udefra af folk på arbejdsmarkedet, da vi ikke vidste hvordan en sådan plan kunne/skulle opsættes. Yderligere, kunne vi godt have tænkt os, at læreren ansvarlig for dette projekt, havde været lettere tilgængelig, da vi stod med mange spørgsmål igennem projektet, og ikke altid havde mulighed for at opsøge læreren på skolen; Under projektet oplevede gruppen en del personligt pres grundet forskellige faktorer udenfor skolen, som besværliggjorde vores arbejde, og derfor kunne det have været en lettelse, hvis vi følte at kontakten til vores lærer var lettere at etablere. Det skal dog påpeges at de personlige problemer individer i gruppen havde under dette projekt, var en uforudsigelig faktor, som selv under ellers perfekte omstændigheder ville have presset gruppen. Vi er nu godt tilfredse med vores projekt, og føler at vi, omstændighederne taget i betragtning, har fået et godt resultat. Alt i alt har projektet været meget interessant, og lærerigt. Vi mener at dette projekt har været et af de mest dybdegående, HTML-orienterede projekter vi har lavet under vores uddannelse, som multimediedesignere på Ehvervsakademiet København Nord, og at projektet generelt har været en positiv oplevelse. - Stina, Theresa og Kamilla 11