Joint Arrangements IFRS 11 Fælles ordninger, med fokus på implementeringen i Danmark

Erhvervsøkonomisk Institut Kandidatafhandling Aarhus Universitet Joint Arrangements IFRS 11 Fælles ordninger, med fokus på implementeringen i Danmark Forfatter: Vejleder: Jeanet Lassen Simon Frank Thinggaard School of Business and Social Sciences, Aarhus University Oktober 2015

Indholdsfortegnelse Abstract... 3 1 Indledning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Problemformulering... 6 1.3 Afgrænsning... 8 1.4 Model og metodevalg... 9 1.4.1 Beskrivelse af datagrundlaget og kildekritik... 10 1.4.2 Undersøgelsesdesign... 10 1.4.3 Disposition... 11 1.5 Begrebsforklaring... 14 2 Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber... 15 3 Baggrunden for overgangen fra IAS 31 til IFRS 11... 20 3.1 Høringssvar på Exposure Draft ED 9 Joint Arrangements... 23 3.1.1 Opsummering af høringssvar... 26 4 Definitionen af Joint Arrangements (fælles ordning), herunder ændringer fra IAS 31 til IFRS 11... 28 4.1 Definitionen af Joint Arrangements efter IFRS 11... 28 4.1.1 Kontraktlig aftale (contractual arrangement)... 28 4.1.2 Fælles bestemmende indflydelse (Joint Control)... 29 4.1.3 Typer af fælles ordninger... 31 4.1.4 Klassificering af en fælles ordning... 33 4.2 Definitionen af Joint Ventures efter IAS 31 tidligere regler... 39 4.2.1 Kontrakt... 40 4.2.2 Fælles bestemmende indflydelse... 40 4.2.3 Typer af Joint Ventures... 40 4.3 Forskelle og ligheder mellem IAS 31 og IFRS 11... 43 5 Indregning af Joint Ventures og Joint operations efter IFRS 11... 45 5.1 Indregning af Joint Operations... 46 5.2 Indregning af Joint Ventures... 46 5.3 Oplysninger om kapitalandele i fælles ordninger... 47 5.4 Indregning efter pro rata-konsolidering/forholdsmæssig konsolidering... 50 5.5 Indregning efter den indre værdis metode... 51 5.6 Pro rata-konsolidering/forholdsmæssige konsolidering versus den indre værdis metode51 Side 1 af 80

6 Analyse af informationsværdien... 53 6.1 Forståelighed... 53 6.2 Relevans... 53 6.3 Pålidelighed... 54 6.4 Sammenlignelighed... 55 6.5 Opsummering af informationsværdien ved forskellige indregningsmetoder... 55 7 Analyse af den talmæssige ændring... 57 7.1 Arkil Holding A/S Årsrapport 2014... 59 7.2 Aalborg Portland A/S Årsrapport 2014... 60 7.3 Højgaard Holding A/S Årsrapport 2014... 60 7.4 Monberg & Thorsen A/S Årsrapport 2014... 61 7.5 A.P. Møller-Mærsk A/S Årsrapport 2013... 62 7.6 Dong Energy A/S Årsrapport 2013... 63 7.7 Delkonklusion... 64 8 Konklusion... 66 9 Perspektivering... 69 Litteraturliste... 71 Figuroversigt... 73 Tabeloversigt... 74 Bilag... 74 Side 2 af 80

Abstract In 2004, a research project on investments in joint ventures was initiated. The project focused on two issues: a definition of joint venture and one of recognition. In 2007, an exposure draft was published for comment. Generally, most companies agreed upon that aspects should be assessed, however, the greater part of the companies was of the opinion that the draft had yet not been thoroughly prepared and analysed. In May 2011, IASB publishes/issues IFRS 10, IFRS 11, IFRS 12, IAS 27 and IAS 28, which all are concerned with consolidation, joint venture and details in relation to these. International Accounting Standards became effective on January 1, 2013, however, within the European Union it was decided to postpone the effective date to January 1, 2014. The above forms the basis of this dissertation s research question: How is the International Accounting Standard, IFRS 11 Joint Arrangements, implemented in Denmark? After IAS 31 joint ventures were defined in three different ways. However, after IFRS 11 joint arrangements it is only defined in two different ways namely: joint operation and joint venture. Joint operation is recognized by proportionate consolidation and joint ventures according by the equity method. The main chances that are made from IAS 31 to IFRS 11 are seen in the definition of the units including recognition. Today companies also need to provide information pursuant to IFRS 12 in relation to the joint arrangements they estimate to be significant to the financial statements. Nonetheless, today it should be evaluated on the basis of rights and obligations and not the legal form. In relation to the implementation of IFRS 11 in Denmark, I have in this dissertation analysed the information value using the two accounting methods: proportionate consolidation and the equity method in relation to the conceptual framework s basic qualitative characteristics. It is assessed that recognition using the equity method is more informative than proportionate consolidation. In relation to reliability and relevance there is no difference in using one method of recognition in preference to the other. However, reliability is especially affected by the control criterion, as it is not believed that companies have control over assets when they have interests in a joint venture. Therefore, the venture participants can account for several assets and liabilities they do not actually possess. More and more companies are using joint ventures, and therefore, compatibility becomes vital, even though you are subject to provisions according to IFRS or US GAAP. Side 3 af 80

Later on, an analysis is carried out in regards to which numerical consequences the implementation of IFRS 11 in Denmark has had on six differently selected financial statements. The changes in the selected companies show that the assets, liabilities, income and expenses are all declining, which is in line with the research carried out within this field. This dissertation shed light on the fact that it is a question of consideration of materiality in regards to how much each company believes is important to inform the users of financial statements about. None of the companies has stated any information with reference to IFRS 11, despite that fact that their only activity is investments in joint venture, or the fact that they have several joint ventures. Side 4 af 80

1 Indledning 1.1 Indledning I 2004 blev der indledt et forskningsprojekt mellem IASB og AASB vedrørende en vurdering af IAS 31. Der var dengang fokus på to hovedpunkter; Definitionen af joint ventures og Fælles ledede virksomheder samt indregningen af disse 1. I 2007 blev der stillet forslag om ændring af IAS 31, som blev sendt i udkast i foråret 2011. I maj 2011 offentliggjorde IASB en samlet pakke, hvor fem regnskabsstandarder (IFRS 10, IFRS 11, IFRS 12, IAS 27 og IAS 28) blev ændret 2. De ændrede internationale regnskabsstandarder havde ikrafttrædelsesdato d. 1. januar 2013. Dog er der i Danmark en række virksomheder, der først har valgt at implementere regnskabsstandarder for 2014. Årsagen hertil er, at den i EU blev udskudt til regnskabsåret, der begynder 1. januar 2014, men med mulighed for førtidsimplementering. 3 Regnskabsstandarderne omhandler koncernregnskabet, indregning af joint arrangements samt oplysninger heraf. Der er blandt andet foretaget ændring af indregning af joint ventures, hvor der før var valgfrihed mellem indregning efter pro rata-konsolidering eller efter den indre værdis metode. Nu er der efter internationale regnskabsstandard, IFRS 11, et krav, at joint ventures indregnes efter den indre værdis metode og joint operations indregnes efter forholdsmæssig konsolidering. I Danmark er det et krav, at alle børsnoterede selskaber skal aflægge deres årsrapport efter internationale regnskabsstandarder. Det er beskrevet i vejledningen for IFRS bekendtgørelsen, som er udgivet i 2005, at omtalte virksomheder er forpligtet til at aflægge årsrapport efter internationale regnskabsstandarder samt jf. ÅRL 137, stk. 2 virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som alene udarbejder årsregnskab, har dog pligt til at anvende de i stk. 1 nævnte standarder i årsregnskabet 4. Virksomheder, der ikke er omfattet, kan dog frivilligt jf. ÅRL 137 stk. 1, vælge at anvende de internationale regnskabsstandarder. Ændringen af de internationale regnskabstandarder vil få betydning for alle børsnoterede selskaber, samt de virksomheder der frivilligt har valgt at aflægge deres årsrapport efter IFRS. 1 http://www.iasplus.com/en/projects/completed/consol/joint-arrangements 2 http://www.iasplus.com/en/news/2011/may/news6910 3 Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, side 98 4 Årsregnskabsloven 137 Side 5 af 80

Efter IAS 31 var fælles ordninger defineret som tre forskellige enheder, hvor det ved overgangen til IFRS 11 betyder, at der fremadrettet kun vil være to forskellige enheder. Overgangen betyder derfor, at virksomheder i forbindelse med overgangen til IFRS 11, skal tage stilling til at få opsplittet deres fælles ordninger i to enheder fremfor tre enheder. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af ovenstående gældende internationale regnskabstandarder foretaget forskellig forskning på området. Der er blandet andet lavet forskning inden for hvilken effekt de forskellige metoders indregning vil få på udvalgte nøgletal i en virksomhed. Det er interessant, at undersøge hvordan fælles ordninger blev defineret efter henholdsvis IAS 31 og nu efter IFRS 11, samt hvad baggrunden var for ændringen af den internationale regnskabsstandard. Ved offentliggørelsen af ændringen til IFRS 11 skabte det frustrationer blandt virksomheder, som er omfattet af ændringen. Elimineringen af pro rata-konsolideringen betyder, at der sker talmæssige ændringer i regnskaberne, ændring af nøgletal, hvorved virksomhederne frygter, at det vil betydning for f.eks. låntagning. Det vil derfor være interessant at undersøge, hvilke talmæssige ændringer der er ved implementeringen af IFRS samt hvad det har betydet for udvalgte virksomheder i Danmark, og om det stemmer overens med den forskning, der er foretaget på området. Endvidere vil det være interessant at undersøge om de udvalgte årsrapporter lever op til kravene efter IFRS 11 og tilknyttede internationale regnskabsstandarder. Derudover vil det give mening at undersøge, hvordan de udvalgte virksomheder har valgt at tolke den internationale regnskabsstandard i forbindelse med implementeringen i årsregnskabet samt informationsværdien overfor regnskabsbrugerne, herunder långiver og investorer, i forhold til IASB begrebsrammens kvalitative karakteristika. 1.2 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående indledning, giver det anledning til følgende problemformulering: Hvordan er den internationale regnskabsstandard, IFRS 11 Joint Arrangements, implementeret i Danmark? Til besvarelse af ovenstående hovedspørgsmål, er der opstillet følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvad er baggrunden for ændringen af indregning af fælles ordninger? Side 6 af 80

Igennem empiri vil der blive beskrevet, hvad der ligger til grund for ændringen af indregning af fælles ordninger - overgangen fra IAS 31 til IFRS 11. Der vil i dette afsnit blive inddraget høringssvar fra rådgivere for at få et indblik i udefrakommende synspunkter på ændringen. 2. Hvordan defineres fælles ordninger? En beskrivelse af definitionen på fælles ordninger vil blive beskrevet efter henholdsvis IAS 31 og IFRS 11, samt en opsummering heraf hvor forskelle og ligheder mellem IAS 31 og IFRS 11 vil blive belyst. 3. Hvordan indregnes joint arrangements efter IFRS 11? Der vil blive foretaget en gennemgang af hvordan joint arrangements i henhold til IFRS 11. Endvidere vil indregning efter pro rata-konsolidering samt den indre værdis metode blive beskrevet. Regnskabsmetoderne vil blive sammenlignet og der vil blive inddraget forskningslitteratur på området. 4. Hvilken informationsværdi giver regnskabsmetoderne ud fra begrebsrammens kvalitative karakteristika? Der vil blive foretaget en analyse af hvordan regnskabsmetoderne, pro ratakonsolidering og den indre værdis metode, lever op til begrebsrammens kvalitative karakteristika. Analysen vil indeholde en vurdering af, om den ene regnskabsmetode er mere informativ end den anden i forhold til begrebsrammen primære kvalitative karakteristika. 5. Hvilke talmæssige konsekvenser har implementering haft på udvalgte virksomheder? Analysen vil tage udgangspunkt i udvalgte danske årsregnskaber for det år (2013 eller 2014), hvor virksomhederne har valgt at implementere IFRS 11. Der vil endvidere blive inddraget forskningslitteratur på området til vurdering af om det er overensstemmelse mellem den forskning, der er foretaget på området og det faktiske resultat Side 7 af 80

implementeringen har betydet. Der vil endvidere blive foretaget en vurdering af, om udvalgte danske virksomheder, lever op til lovkravene efter IFRS 11. 1.3 Afgrænsning I dette afsnit vil der afgrænses fra generelle områder i tilknytning til afhandlingens problemstilling samt kvantitative omfang. Afgrænsningen er foretaget ud fra en væsentlighedsbetragtning. Afhandlingen vil primært anvende bestemmelserne efter international regnskabsstandard. Derfor afgrænses der fra at anvende bestemmelser efter Årsregnskabsloven eller bestemmelserne efter US GAAP. I forbindelse med besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 1, vil det udelukkende være høringssvar fra rådgivere, der er udvalgt til gennemgang. Årsagen her til er at få et indblik i rådgivers synspunkt på ændringen af revisionsstandarden. I forbindelse med afhandlingen er det kun den gældende begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber, der vil blive behandlet. Der er et større Framework i gang omkring en ny begrebsramme, og den vil kun blive omtalt i det omfang det vurderes at være relevant for afhandlingen. Den gældende begrebsramme anvendes inden for fire forskellige områder 5 : a) Målsætning med årsregnskaber, b) De kvalitative egenskaber, som afgør nytteværdien af information i årsregnskabet c) Definition, indregning og måling af de elementer, som udgør årsregnskabet og d) Kapitalbegreber og kapitalvedligeholdelsesbegreber Det vil primært være afsnit (b) der vil blive behandlet i afhandlingen, da det er dette afsnit af begrebsrammen, som anvendes til besvarelse af afhandlingens problemformulering. Det kan forekomme, at de øvrige afsnit vil blive omtalt. Der er i begrebsrammen en række kvalitative egenskaber, hvor det kun er de fire primære egenskaber, forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed, der vil blive beskrevet og behandlet i afhandlingen. I forbindelse med undersøgelsesspørgsmål 4, er det derfor kun disse fire kvalitative egenskaber, der vil blive vurderet på, da de øvrige anses for at indirekte at indgå i de primære kvalitative egenskaber. 5 Begrebsrammen, Anvendelsesområde, afsnit 5, side 1-2 Side 8 af 80

Ifølge IFRS 11 er joint arrangements defineret som to enheder; joint operations og joint ventures. Afhandlingen vil primært være med fokus på joint Ventures, da det er vedrørende den enhed, hvor der er sket størst ændring. For joint operations er der forsat indregning efter forholdsmæssig konsolidering. joint operations vil blive omtalt i forbindelse med undersøgelsesspørgsmål 2 og 3 og hvor det ellers findes relevant i afhandlingen. Til brug for analysen vil der udelukkende anvendes danske virksomheder, der aflægger årsrapport efter internationale regnskabsstandard. Der er til brug for analyseafsnittet, undersøgelsesspørgsmål 5, udvalgt seks årsregnskaber. Årsregnskaberne er udvalgt ud fra en simpel tilfældig udvælgelsesmetode. Årsagen til det få antal udvalgte virksomheder, begrundes med afhandlingens kvantitative omfang. Tidligere bestemmelser vedrørende fælles ordninger vil kun blive behandlet i et begrænset omfang. IAS 31 vil derfor kun blive behandlet, hvor det vurderes at være relevant for afhandlingen. IFRS 11 var en del af en samlet konsolideringspakke, der blev vedtaget i maj 2011, herunder blev også IFRS 10, IFRS 12, IAS 27 og IAS 28 ligeledes vedtaget. De øvrige internationale regnskabsstandarder vil blive berørt og omtalt i et begrænset omfang. Ved overgangen fra indregning efter pro rata-konsolidering til den indre værdis metode, skal virksomhederne indregne investeringen på det pågældende joint venture ved begyndelsen af den foregående periode. De udregninger og vurderinger virksomheder skal foretage, vil i afhandlingen ikke blive gennemgået, da det forudsættes at de udvalgte virksomheder til undersøgelsesspørgsmål 5, har foretaget disse udregninger og vurderinger i overensstemmelse med gældende lovgivning. 1.4 Model og metodevalg Indledningsvis vil afhandlingen have en teoretisk tilgangsvinkel til implementeringen af IFRS 11 i Danmark. Afhandlingen vil indeholde en beskrivelse af definitionerne af fælles ordninger efter internationale regnskabslovgivning samt en beskrivelse af baggrunden for ændringen fra IAS 31 til IFRS 11. Dette med henblik på at kunne identificere og analysere, hvordan implementeringen af IFRS 11 er foretaget i Danmark. Derudover vil der blive fortaget en analyse af informationsværdien som regnskabsbrugerne får ved de to forskellige indregningsmetoder, pro rata-konsolidering og den indre værdis metode, som vil blive behandlet og omtalt i afhandlingen. Side 9 af 80

1.4.1 Beskrivelse af datagrundlaget og kildekritik Til besvarelse af problemformuleringen vil der i afhandlingen både blive anvendt primære og sekundære datakilder 6. Af primære datakilder vil der blive anvendt årsregnskabsloven, IASB begrebsramme, IFRS 11 Joint Arrangements samt øvrige relevante internationale regnskabsstandarder. Derudover vil de udvalgte årsregnskaber til brug for analysen endvidere være primære datakilder. Det er vurderet, at troværdigheden og pålideligheden af de primære kilder anses for at være høj, fordi det tager udgangspunkt i lovgrundlag, der er udarbejdet af udstedende organer samt de anvendte årsregnskaber, er blevet revideret af godkendte revisorer og forsynet med en revisionspåtegning. Der vil i opgaven ligeledes blive anvendt sekundære datakilder. Af sekundære datakilder vil der blandet andet blive anvendt hjemmesider, artikler, forskningslitteratur samt høringssvar. Ved informationssøgning og anvendelse af sekundære data, er det vigtig at forholde sig kritisk til materialet, da det kan være farvet af forfatterens egne holdninger og meninger. I forbindelse med opbygning af afhandlingen er Den skinbarlige virkelighed samt Den gode opgave anvendt som informationsmateriale. Bøgerne anvendes som undervisningsmateriale i forbindelse med undervisning i metodelære på landets universiteter, hvorfor de anses for værende troværdige. Faglitteratur, der vil blive anvendt i afhandlingen anvendes som undervisningsmateriale på danske universitet, hvorfor troværdighed og pålideligheden vurderes at være høj. Udvalget af hjemmesider, artikler og høringssvar er udvalgt med et subjektivt syn på hvem udgiveren/forfatteren er, så det sikres, at det er fagkyndige personer indenfor området. Derudover vil der være fokus på at anvende materiale fra større revisions- og rådgivningsvirksomheder, da pålidelighed og troværdighed vurderes at være høj. De udvalgte sekundære datakilder, vil endvidere blive afstemt mellem hinanden samt med lovgrundlag på området for at sikre, at det udvalgte materiale er relevant og gyldig, hvorved der vil opnås høj grad af validitet 7. 1.4.2 Undersøgelsesdesign Fordi der er i afhandlingen vil blive anvendt fagbegreber, som ikke vil blive uddybet yderligere end de i afsnit 2.5 Begrebsforklaring, forudsættes det, at læseren har en cand.merc.aud baggrund eller anden faglig og regnskabsmæssig baggrund for at kunne forstå afhandlingen. 6 Reinecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray: Den gode opgave, side 174 7 Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed, side 84 Side 10 af 80

Der vil i afhandlingen blive anvendt et casestudie 8, hvor de udvalgte virksomheder er undersøgelsesenhederne. Det er virksomheder, der alle indregner joint ventures i deres årsregnskaber og samtidig aflægger deres årsrapport efter internationale regnskabsstandarder. Virksomhederne har derfor været tvunget til at implementere IFRS 11 i deres årsregnskaber enten i regnskabsåret for 2013 eller 2014. Det vil i afhandlingen blive undersøgt, hvordan IFRS 11 er blevet anvendt i danske virksomheder og hvilke talmæssige ændringer det har betydet. Dette vil blive sammenholdt med den forskning, der er foretaget indenfor joint arrangements. Afhandlingen vil ikke resultere i et repræsentativt billede af implementeringen i Danmark, men vil give en indikation af, hvordan implementeringen er foretaget. Derudover vil der blive analyseret på hvilken informationsværdi regnskabsbrugerne får fra indregning efter henholdsvis pro rata-konsolidering og den indre værdis metode, med udgangspunkt i gældende IASB begrebsramme. Besvarelse af problemformuleringen vil ske gennem analyse på et forklarende niveau. Afhandlingen vil ikke være på et problemløsende/normative niveau, da der ikke vil være konkrete løsningsforslag i opgaven 9. Analysen vil derimod resultere i et indblik i, hvordan IFRS 11 er modtaget og tolket i Danmark samt en vurdering af, om informationsværdien er bedre efter den indre værdis metode fremfor pro rata-konsolidering. Der vil i afhandlingen blive anvendt både kvantitative og kvalitative data. Der vil primært blive anvendt kvalitative i form af lovgrundlang, artikler samt faglitteratur. Kvantitative data vil primært blive anvendt i forbindelse med undersøgelsesspørgsmål 5, hvor der analyseres på den talmæssige ændring, der er foretaget i udvalgte årsrapporter i forbindelse med implementeringen af IFRS 11. Som supplement til de teoretiske afsnit samt til brug for analysedelen i afhandlingen, vil der blive anvendt illustrative eksempler og figurer ud fra egen tilvirkning eller med henvisning til eksterne kilder. 1.4.3 Disposition For at give et struktureret overblik over afhandlingens opbygning, er nedenstående figur udarbejdet med udgangspunkt i afhandlingens problemformulering. På den måde sikres det, at afhandlingens indhold er medvirkende til en fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen. 8 Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed, side 109-111 9 Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed, side 22 Side 11 af 80

Figur 1 Illustration af afhandlingens opbygning, Kilde: Egen tilvirkning Afhandlingens forløb er illustreret i figur 1 og kan beskrives som følgende: Afsnit 1 Indledning er afhandlingens indledning, problemformulering, afgrænsning samt model og metodevalg. Afhandlingens indledning er en afspejling af, hvilke emner afhandlingen vil indeholde og danner grundlag for afhandlingens problemformulering. Undersøgelsesspørgsmålene til problemformuleringen, vil være behjælpelig til besvarelse af afhandlingens problemformulering. Indledningen omhandler også et afsnit omkring afgrænsning af afhandlingen. Det er emner som er tilknyttet til emnet, men som ikke vil blive behandlet i afhandlingen. Endvidere indeholder afsnit 1 et afsnit omkring model og metodevalg for Side 12 af 80

afhandlingen. Det underbygger hvilke metoder, der vil anvendes igennem afhandlingen for at opnå en fyldestgørende besvarelse af problemformulering. Endvidere er afhandlingens struktur illustreret i dette afsnit. Afsnit 2 Begrebsrammen for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber vil være en beskrivelse af begrebsrammens kvalitative karakteristika. IASB begrebsrammen har til formål at fastlægge de begreber, der ligger til grund for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber til eksterne regnskabsbrugere 10. Dette afsnit danner grundlag for konklusionen i undersøgelsesspørgsmål 4. Afsnit 3 Baggrund for overgangen fra IAS 31 til IFRS 11, afsnit 4 Definition af Joint Arrangements (fælles ordninger), herunder ændringer fra IAS 31 til IFRS 11 og afsnit 5 Indregning af Joint operations og Joint Ventures efter IFRS 11, er alle beskrivende afsnit, der vil besvare undersøgelsesspørgsmål 1, 2 og 3. Det vil give en forståelse af, hvorfor IFRS 11 er udarbejdet, samt hvordan defineres joint arrangements og hvordan indregnes de. Afsnit 5 vil beskrive, hvordan joint arrangements indregnes efter forholdsmæssig konsolidering og den indre værdis metode samt en belysning af forskelle på pro rata-konsolidering og den indre værdis metode. Afsnit 6 Vurdering af informationsværdien indeholder en gennemgang af, om eksterne regnskabsbrugere vil opnå mere informationsværdi ved indregning efter den indre værdis metode fremfor pro rata-konsolidering. Beskrivelserne, der er foretaget i afsnit 2 og afsnit 5, vil være behjælpelig i forbindelse med konklusionen på undersøgelsesspørgsmål 4. Afsnit 7 Analyse af den talmæssige ændring vil indeholde en analyse af de talmæssige ændringer, der er foretaget i årsregnskaber, som har implementeret IFRS 11. Det vil blive belyst, hvilken effekt det har haft på udvalgte nøgletallene sammenholdt med om ændringen stemmer overens med den forskningslitteratur, der er foretaget på området. Derudover vil der være en analyse af, om udvalgte årsrapporter lever op til kravene efter IFRS 11. Afsnit 8 Konklusion indeholder en samlet konklusion på afhandlingens problemformulering samt tilhørende undersøgelsesspørgsmål. Problemformuleringen vil blive besvaret ud fra de betragtninger og observationerne forfatteren har gjort sig igennem afhandlingens forløb. Afsnit 9 Perspektivering indeholde perspektivering over relaterede problemstillinger til den behandlede problemformulering. 10 IASB begrebsrammen, side 1 Side 13 af 80

1.5 Begrebsforklaring I dette afsnit forklares forkortelser, der vil blive anvendt i afhandlingen samt begreber, hvor det vurderes, at der er behov for uddybelse. ÅRL: IASB: IAS: IFRS: AASB: IASC: Årsregnskabsloven International Accounting Standards Board. International Accounting Standards International Financial Reporting Standards Australian Accounting Standards Board The International Accounting Standards Commitee Side 14 af 80

2 Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber Årsregnskaber udarbejdes og præsenteres til eksterne regnskabsbrugere over hele verden. Selvom årsregnskaber ser ensartet ud fra land til land, kan der forekomme forskelle som følge af mangfoldighed i sociale, økonomiske og lovgivningsmæssige forhold samt at forskellige lande fastsætter nogle nationale krav for at tilgodese forskellige regnskabsbrugerens behov 11. IASC s bestyrelse er forpligtet til at reducere disse forskelle. Begrebsrammen er ikke en international regnskabsstandard, hvorfor den ikke fastlægger standarder for nogen bestemt måling eller oplysning. Der kan endvidere forekomme uoverensstemmelser mellem begrebsrammen og en international regnskabsstandard, og her vil en international regnskabsstandard gå forud for begrebsrammen. Formålet med begrebsrammen er at fastlægge de retningslinjer, der ligger til grund for udarbejdelse og præsentation af et årsregnskab til eksterne regnskabsbrugere. Begrebsrammen blev godkendt og publiceret i 1989 af ISAC s bestyrelse 12. I 2004 igangsatte IASB og FASB et fælles projekt angående et nyt og forbedret Conceptual Framework (Begrebsramme) for regnskabsrapportering 13. Formålet med det nye Framework er at skabe et robust grundlag for fremtidige regnskabsstandarder. Projektet er opdelt i otte faser og første fase blev afsluttet i september 2010. Projektet blev dog indstillet i 2010, blandet andet som følge af ændrede prioriteringer 14. Målsætningen med et årsregnskab er at give information om virksomhedens finansielle stilling, indtjening og ændringer i den finansielle stilling 15. 11 Begrebsrammen, Forord, side 1 12 Begrebsrammen, Formål og Anvendelsesområde, side 1 13 http://www2.deloitte.com/dk/da/pages/audit/articles/iasb-diskussionsoplaegdeloitte.html 14 http://www2.deloitte.com/dk/da/pages/audit/articles/iasb-diskussionsoplaegdeloitte.html 15 Begrebsrammen, Målsætning med årsregnskaber, afsnit 12, side 2 Side 15 af 80

Figur 2 Illustration af eksterne regnskabsbrugere af årsregnskaber, Kilde: egen tilvirkning Regnskabsbrugerne af årsregnskabet har forskellige informationsbehov, dog findes der behov som er fælles for regnskabsbrugerne. Investorer stiller risikovillig kapital til rådighed, hvorfor informationsbehovet for investorerne oftest opfylder øvrige regnskabsbrugeres informationsbehov 16. Investorernes informationsbehov er defineret som følgende i begrebsrammen 17. Investorer. Indskydere af risikovillig kapital og disses rådgivere interesserer sig såvel for den med deres investeringer forbundne risiko, som med afkastet heraf. De har behov for informationer til hjælp ved beslutninger om, hvorvidt de skal købe, beholde eller sælge kapitalandele. Aktionærer er ligeledes interesserede i information, der hjælper dem til at kunne vurdere virksomhedens evne til at udbetale udbytte. Derudover tager den gældende begrebsramme udgangspunkt i to grundlæggende forudsætninger for aflæggelse af et årsregnskab, Periodiseringsprincippet og Going Concern. Periodiseringsprincippet bygger på virkningen af transaktioner og andre begivenheder, der indregnes når de finder sted (ikke når kontanter modtages eller betales) og de registreres og 16 Begrebsrammen, Regnskabsbrugere og deres informationsbehov, afsnit 9 og 10, side 2 17 Begrebsrammen, Regnskabsbrugere og deres informationsbehov, afsnit 9 (a), side 2 Side 16 af 80

præsenteres i årsregnskabet i det regnskabsår, som de vedrører 18. Going Concern princippet bygger på, at årsregnskabet udarbejdes ud fra en forudsætning om, at virksomheden fortsætter driften inden for en overskuelig fremtid 19. Ifølge begrebsrammens afsnit 24-46 beskrives årsregnskabers kvalitative egenskaber. Kvalitative egenskaber er de egenskaber, der gør, at årsregnskabets information er nyttig for regnskabsbrugerne. De fire primære kvalitative egenskaber er forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed 20. Figur 3 Illustration af årsregnskabers kvalitative egenskaber, Kilde: egen tilvirkning Det er vigtigt at afveje graden af relevans og pålidelighed, da pålidelig information ikke nødvendigvis er relevant information og dermed nedsætter regnskabsbrugernes nytteværdi. De fire primære kvalitative egenskaber vil blive gennemgået nedenfor. Under relevans og pålidelighed er der nogle underliggende egenskaber til afgørelsen af de primære egenskaber. 18 Begrebsrammen, Grundlæggende forudsætninger, afsnit 22, side 3 19 Begrebsrammen, Grundlæggende forudsætninger, afsnit 23, side 3 20 Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 24, side 3 Side 17 af 80

Forståelighed: Det, at information er forståeligt, er en grundlæggende egenskab, der indgår i et årsregnskab. Det er forudsat, at regnskabsbrugerne har et vist kendskab til forretningsmæssige og økonomiske forhold og regnskabsvæsen samt har viljen til at studere oplysningerne i et årsregnskab yderligere. Virksomheder må derfor ikke udelade indviklede forhold, der skal være indeholdt i årsregnskabet og som kan få betydning for regnskabsbrugerens beslutningstagen, da det kan være vanskelige informationer at fremskaffe for nogle regnskabsbrugere 21. Relevans: Relevant information er nyttig for regnskabsbrugeren, når den har indflydelse på regnskabsbrugerens økonomiske beslutningstagen samt er behjælpelig i forbindelse med vurdering af tidligere, akutelle og fremtidige begivenheder, så regnskabsbrugeren kan bekræfte eller korrigere tidligere vurderinger af virksomheden. Oplysningerne kan have prognosemæssige eller kontrolmæssige funktioner. Prognoseværdien er nyttig for regnskabsbrugeren, da det ofte kan anvendes til at forudsige virksomhedens evne til at drage fordel af muligheder og evnen til at klare kritiske situationer. Samme information kan være af kontrolmæssig karakter. Information indeholdt i årsregnskabet anvendes ofte til en vurdering af virksomhedens fremtidige finansielle stilling og indtjening samt andre forhold. Evnen til at foretage en vurdering af fremtidige begivenheder er afhængig af virksomhedens præsentation af tidligere transaktioner og begivenheder 22. Relevant information er også påvirket af arten og væsentligheden. En information er væsentlig, hvis udeladelser eller fejl af informationer fører til en forkert økonomisk beslutning for regnskabsbrugeren. Størrelsen af regnskabsposten eller fejlen er afgørende for, hvornår en information er væsentlig. Derfor fungerer væsentlighedsniveau nærmere som et niveau eller grænse for at afgøre om en information er nyttig for regnskabsbrugeren 23. Pålidelighed: En information har udelukkende en nytteværdi for regnskabsbrugeren, såfremt det også er en pålidelig information. For at en information er pålidelig, skal den være fri for væsentlige fejl og tendentiøse påvirkninger. Regnskabsbrugeren skal kunne stole på, at informationen indeholder det, som den angiver at indeholde. En information kan godt være relevant uden at være pålidelig, f.eks. et krav mod virksomheden kan størrelsen af kravet være usikkert, hvorfor det vil være misvisende, at indregne dette i balancen, men det kan være relevant at angive det i noteoplysningerne 24. En pålidelig information skal også være troværdigt repræsenteret. Informationen skal troværdigt beskrive de transaktioner og andre begivenheder 21 Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 25, side 3 22 Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 26-28, side 3-4 23 Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 29-30, side 4 24 Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 31-32, side 4 Side 18 af 80

den indeholder eller det den forventes at indeholde. Det kan give udfordringer med beskrivelse af de økonomiske informationer. Ikke fordi, at virksomheden ønsker at give utroværdig information, men fordi det kan være vanskeligt at identificere og måle transaktionen eller at finde målings- og præsentationsmetoder, som kan viderebringe det budskab, der stemmer overens med transaktionen eller begivenheden 25. Det er endvidere vigtigt at indholdet i informationerne er korrekte fremfor formalia er korrekt. Det vil sige, at informationen skal indarbejdes i overensstemmelse med deres indhold og økonomiske realitet og ikke bare i overensstemmelse med den juridiske form. Samtidig skal informationerne være neutrale for at kunne være en pålidelig information. Det betyder, at informationerne ikke må være tendentiøst påvirket 26. I forbindelse med udarbejdelse af et årsregnskab, er der en vis usikkerhed i forbindelse med fastansættelse af skøn i årsregnskabet og derfor skal der med forsigtighed sørges for at aktiver og indtægter ikke skønnes for højt samt at forpligtelser og omkostninger ikke er skønnet for lavt. Derudover er det vigtig at pålidelig information er fuldstændigt, for ellers kan det betyde misvisende eller fejlagtig informationer 27. Sammenlignelighed: For regnskabsbrugerne er der en nytteværdi i sammenlignelighed i årsregnskaberne både med foregående år for samme virksomhed samt med øvrige virksomheder i branchen. Dette for at kunne vurdere udviklingstendenser, finansielle stilling, indtjening og ændringer i den finansielle stilling i virksomheden og på markedet. Derfor skal måling og præsentation af en transaktions økonomiske effekt præsenteres ensartet fra regnskabsår til regnskabsår, samt fra virksomhed til virksomhed. En vigtig del af sammenlignelighed er, at virksomheder oplyser den anvendte regnskabspraksis for at oplyse regnskabsbrugeren om, hvordan enkelte transaktioner er indregnet i årsregnskabet. Sammenlignelighed er ikke ensbetydende med ensartethed og må derfor ikke forhindre regnskabsudarbejderen i indførelsen af en ny og forbedret standard. Det vil være uhensigtsmæssigt at indregne en transaktion efter samme praksis som altid såfremt denne ikke lever op til kvalitative egenskaber som relevans og pålidelighed. Det er endvidere vigtigt for sammenlignelighed, at der er sammenligningstal i årsregnskaberne 28. 25 Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 33-34, side 4 26 Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 35-36, side 4 27 Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 36-39, side 4 28 Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 39-42, side 4-5 Side 19 af 80

3 Baggrunden for overgangen fra IAS 31 til IFRS 11 Figur 4 Project Milestones, Kilde: http://www.ifrs.org/current-projects/iasb-projects/joint- Ventures/Pages/Joint-Ventures.aspx Baggrunden for IFRS 11 startede oprindeligt i 2004, som et forskningsprojekt mellem AASB og IASB. AASB foretog nogle indledende undersøgelser omkring kapitalandele i joint ventures i henhold til IAS 31. Det oprindelige projekt fokuserede på to aspekter: 1. Definitionen af joint ventures 2. Indregningsmetode for investorer i fælles kontrollerede virksomheder. Projektet udviklede sig efterfølgende til et kortsigtet konvergens projekt mellem FASB og IASB med det formål at reducere forskellene mellem IFRS og US GAAP. US GAAP indregner efter den indre værdis metode, hvor der efter IAS 31 var valgfri mellem indregning efter pro ratakonsolidering og den indre værdis metode. 29 IASB udsendte i september 2007 Exposure Draft 9 Joint Arrangements, hvor det forslås, at erstattet IAS 31 Kapitalandele i joint Ventures med en ny regnskabsstandard med titlen Joint Arrangements. 30 Den blev sendt til høringsudkast og med deadline for kommentering den 11. januar 2008. I Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements beskriver IASB de problemstillinger, der er ved IAS 31 samt forslag til ændringer. Som beskrevet ovenfor var det oprindelige projekt bygget op omkring uligheden mellem IFRS og US GAAP, hvilket også er det som IASB bestyrelse har til formål at skulle reducere. 31 Der var fokus på to aspekter i henhold til IAS 31, som blev vurderet at være væsentlige. Disse aspekter er endvidere i overensstemmelse med de oprindelige fokuspunkter ved opstart af forskningsprojektet i 2004: 29 http://www.iasplus.com/en/projects/completed/consol/joint-arrangements 30 http://www.iasplus.com/en/news/2007/september/news3741 31 Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC2 Side 20 af 80

.. that the form of the arrangement is the primary determinant of the accounting and That an entity has a choice of accounting treatment for interests in jointly controlled entities 32 I forhold til første aspekt, er det efter IAS 31 den juridiske form, der er afgørende for hvordan indregningen af et joint venture foretages, men det er ikke altid, at den juridiske form afspejler de kontraktlige rettigheder og forpligtelser. 33 Det menes derfor, at hvis man flytter fokus fra den juridiske form til de kontraktlige rettigheder og forpligtelser, vil dette give bedre informationsværdi i årsregnskaberne. I forhold til det andet aspekt gav IAS 31 mulighed for valgfrihed mellem indregning efter den indre værdis metode eller pro rata-konsolidering, dog anbefalede IAS 31 anvendelse af pro ratakonsolidering. Men IASB mener, at venturedeltagerne ikke længere skal have denne valgfrihed, da det blandet andet kan betyde, at to identiske transaktioner bliver indregnet på forskellige måder og det forringer sammenligneligheden i årsregnskaberne. 34 Problemet i IAS 31 er, at joint ventures klassificeres efter den juridiske form. Det kan betyde, at venturedeltagere, som har kapitalandele i et fælles kontrolleret enhed, indregner efter pro ratakonsolideringen og dermed indregner det som værende en del af deres egen virksomhed. Men den juridiske form er, som beskrevet ovenfor, ikke nødvendigvis identiske med de kontraktlige rettigheder og forpligtelser. Det kan derfor forekomme, at en venturedeltager indregner aktiver og forpligtelser, som de nødvendigvis ikke har fuld kontrol over eller at det ikke er en aktuel forpligtelse for virksomheden. IASB mener derfor, at det er i strid med begrebsrammens punkt 49: 35 De elementer, der direkte knytter sig til måling af den finansielle stilling, er aktiver, forpligtelser og egenkapital. De defineres som følger: a) Et aktiv er en af virksomhedens kontrolleret ressourcer som følge af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilgå virksomheden b) En forpligtelse er en aktuel forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis indfrielse forventes at medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer 32 Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC3 33 Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC6 34 Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC7 35 Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC8 Side 21 af 80

c) Egenkapital er den forskelsværdi, der fremkommer, når man fra alle virksomhedens aktiver trækker alle dens forpligtelser. 36 Situationen kan endvidere være modsatrettet og dermed får venturedeltageren ikke indregnet aktiver, som den kan kontrollere samt indregnet aktuelle forpligtelser, som venturedeltageren har i årsregnskabet. 37 Det hævdes, at pro rata-konsolidering giver bedre informationsværdi for regnskabsbrugerne af det eksterne årsregnskaber, men IASB mener ikke, at det er korrekt og at det i eksterne årsregnskaber kan være misvisende, såfremt et joint venture er indregnet efter pro rata-konsolidering, men at venturedeltageren ikke har kontrol over aktivet og ikke har en aktuel forpligtelse. 38 I udkastet til IFRS 11 er det foreslået, at virksomheder oplyser den finansielle stilling for hvert joint arrangements for at bidrage til eksterne brugeres behov. Det er endvidere IASB opfattelse, at denne oplysning vil forbedre informationsværdien. 39 Som en afslutning på basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements oplister IASB de forventede fordele ved ændringen fra IAS 31 til IFRS 11. The proposals are intended to benefit financial reporting in three ways. First, an entity would be required to recognise only those assets that it controls and only those liabilities that are present obligations. Second, the removal of an optional accounting treatment would improve comparability. Third, the proposals would achieve convergence in principle with US GAAP, which generally requires the use of the equity method to account for jointly controlled entities. The board believes that these benefits would exceed any costs of implementation 40 IASB forventer altså, at ændringerne vil gavne regnskabsaflæggeren samt den eksterne bruger ved at sørge for, at der er sammenlignelighed i eksterne årsregnskaber samt at forbedre pålideligheden. IASB forventer endvidere, at fordelene vil opveje de omkostninger, der er ved implementeringen af den nye regnskabsstand. I forbindelse med udarbejdelsen og udsendelse af Exposure Draft 9 Joint Arrangements har IFRS også udarbejdet Draft Illustrative examples ED 9 Joint Arrangements, hvori der er illustreret syv eksemplarer på, hvornår en fælles ordning er et joint operation og hvornår det er et joint venture. 36 Begrebsrammen, finansielle stilling, afsnit 49 side 5 37 Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC10 38 Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC12 39 Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC13 40 Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC24 Side 22 af 80

Et eksempel på et joint operation er f.eks. at virksomhed A og B opretter selskab C for at kunne byde på en kontrakt om konstruktion af en motorvej. A og B har fælles kontrol over C. A vil konstruere tre broer og B vil konstruere resten af motorvejen. A og B anvender deres egne ressourcer, såsom udstyr og medarbejder i forbindelse med konstruktionen af motorvejen. De vil endvidere fakturere C for deres andele af arbejdet. Der er her tale om et joint operation. A og B skal ved indregning foretage en forholdsmæssig konsolidering af deres andele. Det er et joint operation, fordi A og B fortsat har rettigheder over de aktiver de anvender i forbindelse med udførelse af kontrakten. 41 Det afgørende er dermed ikke, at der er oprettet en selvstændig juridisk enhed (selskab C), men hvem der har rettighederne og forpligtelserne. Et eksempel på et joint venture er f.eks. at to virksomheder i fællesskab køber grunde og bygninger, der udgør et indkøbscenter. Finansieringen har parterne foretaget separat. De har oprettet et selskab, som skal administrere indkøbscenteret og beslutninger vedrørende indkøbscenteret skal foretages i fællesskab af parterne. Vilkårene for indkøbscenteret er, at parterne modtager en andel af overskuddet. De har hver især ret til at sælge eller pantsætte deres andel i selskabet. Ud fra oplysningerne er det et joint venture, som parterne skal indregnes efter den indre værdis metode. Det er et joint venture, fordi parterne har interesse i partnerskabet og ikke i indkøbscenteret. De har ikke direkte adgang til aktiverne. 42 3.1 Høringssvar på Exposure Draft ED 9 Joint Arrangements I forbindelse med udsendelse af exposure draft ED 9 Joint Arrangements, er der en række virksomheder, der er inviteret til at besvare seks spørgsmål. IASB har endvidere udarbejdet Draft Illustrative examples, ED 9 Joint Arrangements, september 2007 til belysning af klassificering af joint arrangements. Følgende spørgsmål er stillet i Exposure Draft ED 9 Joint Arrangements 43 : Question 1: Do you agree with the proposal to change the way joint arrangements are described? If not, why? Generelt er der ikke enighed om, der bør ændres i definitionen af joint arrangements. Nogle rådgivere er enige i den foreslåede opdeling af enhederne, men de har samtidig 41 Draft illustrative examples ED 9 Joint Arrangements, example 1, side 4 42 Draft illustrative examples ED 9 Joint Arrangements, example 4, side 8-9 43 Exposure Draft 9 ED 9 Joint Arrangements Side 23 af 80

behov for præcisering og uddybelse. Der er andre rådgivere, som ikke er enig i ændringen, fordi der også her er behov for uddybelse. Enkelte mener dog ikke, at der anses at være en forskel fra IAS 31 til IFRS 11 på definitioner af enhederne. FSR er enig i ændringen, da de mener, at de foreslåede definitioner og termonologier, er mere i overensstemmelse med udtrykkende i almindelighed. De mener endvidere, at indholdet endvidere afspejler joint arrangements og den vurdering, der skal til for at bestemme den regnskabsmæssige behandling. 44 KPMG støtter op om en revurdering af tilgangen til klassificeringen af joint arrangements. Og er enig i, at der skal være større fokus på rettigheder og forpligtelser fremfor den juridiske form, men de er i tvivl om den praktiske tilgang er blevet udforsket tilstrækkeligt af IASB og der kan herske tvivl om der er et solidt grundlag for ændringen. 45 Question 2: Do you agree that a party to a joint arrangement should recognise its contractual rights and obligations relating to the arrangement? If so, do you think that the proposals in the exposure draft are consistent with and meet this objective? If not, why? What would be more appropriate? I lighed med spørgsmål 1 er der også her delte meninger omkring spørgsmål 2. De fleste er enige i, at venturedeltagere skal erkende sine kontraktlige aktiver og forpligtelser i forbindelse med kapitalandele i joint arrangements. Men om udkastet af IFRS 11 lever op til det, er der endvidere usikkerhed omkring samt uklarheder i udkastet. Deloitte er bekymrede for de praktiske konsekvenser af denne tilgang, da de ikke mener, at principperne, der skal anvendes til vurdering af rettigheder og forpligtelser, ikke er klart formuleret i udkastet til IFRS 11. Derudover menes det, at være uklart om hvorvidt ED9 er i overensstemmelse med andre igangværende projekter af IASB, begrebet unit of account og samspil med nærtbeslægtede standarder som f.eks. IAS 27 og IAS 28. 46 44 CL97, Appendix, question1 45 CL113, Appendix 1, question 1 46 CL61, Appendix, question 2 Side 24 af 80

Question 3: Do you agree that proportionate consolidation should be eliminated, bearing in mind that a party would recognise assets, liabilities, income and expenses if it has contractual rights and obligations relating to individual assets and liabilities of a joint arrangement? If not, why? Mange har ikke været decideret positiv stemt overfor elimineringen af pro ratakonsolideringen. Men det bunder i, at der ikke menes, at IASB har lavet en bred nok undersøgelse af elimineringens konsekvens, og derfor er det for tidlig at sige noget om, hvorvidt pro rata-konsolideringen for joint ventures bør elimineres. PricewaterhouseCoopers er ikke enig i, at pro rata-konsolideringen skal elimineres, da de ikke mener, at anvendelse af den indre værdis metode giver mere informationsværdi for den eksterne regnskabsbrugere frem for pro rata-konsolideringen. De mener endvidere, at pro rata-konsolidering giver dis aggregerede oplysninger, som menes at være informativ for den eksterne regnskabsbruger. 47 FSR mener ikke, at IASB har overvejet konsekvenser ved elimineringen af pro ratakonsolidering og derfor ikke har vurderet virkningen, som det vil få på den nuværende praksis. FSR gør IASB opmærksom på, at pro rata-konsolidering anvendes af en majoritet af virksomheder, når de eksterne årsregnskaber udarbejdes. FSR mener, at IASB har baseret sine bekymringer om pro rata-konsolidering ud fra, at andel i et joint venture ikke har kontrol over de underliggende aktiver. Samlet kan FSR ikke tilknytte elimineringen af pro rata-konsolideringen før IASB har foretaget yderligere arbejder. 48 Question 4: Do you agree with the disclosures proposed for this draft IFRS? If not, why? Are there any additional disclosures relating to joint arrangements that would be useful for users of financial statements? Question 5: Do you agree with the proposal to restore to IAS 27 and IAS 28 the requirements to disclose a list and description of significant subsidiaries and associates? If not, why? 47 CL17, Appendix, Question 3 48 CL 97, Appendix, question 2 & 3 Side 25 af 80

Question 6: Do you agree that it is more useful to users if an entity discloses current and non-current assets and liabilities of associates than it is if the entity discloses total assets and liabilities? If not, why? Der er i høringssvarene typisk svaret samlet på spørgsmål 4-6. Der er generelt enstemmighed omkring, at de oplysninger udkastet ligger op til også skal være der. Oplysninger, der er i udkastet er, at der skal være en beskrivelse af arten af joint venture tilpasset oplysninger i henhold til IAS 27 og IAS 28 samt, at der skal være finansielle oplysninger for hvert enkelt joint venture og en samlet opgørelse. BDO skriver, at de er enige i spørgsmål 4-6, men derudover mener de, at det vil være relevant at have yderligere oplysninger omkring aktiviteten af joint ventures, hvor det er væsentligt for årsregnskabet. 49 EY er generelt enige med de oplysninger, der er foreslået i udkastet. Men såfremt, at der var fuld forståelse for forskellen mellem fælles kontrol og betydelig indflydelse og definitionerne var mere klare, kunne det forekomme at yderligere oplysninger ville være relevante for den eksterne regnskabsbruger. De er endvidere enige i, at give oplysninger om den finansielle stilling i joint ventures, som kan øge forståeligheden af årsregnskabet, men de anbefaler, at oplysningerne skal være i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder. 50 3.1.1 Opsummering af høringssvar Generelt er der blandede indstillinger til exposure draft ED 9 Joint Arrangements. Årsagen er ofte begrundet med, at de mangler uddybelse og forklaring på definitioner og ændringer. Derudover menes det, at der i projektet ikke er undersøgt nok eller ikke begrundet nok i forhold til informationsværdien overfor den eksterne regnskabsbruger. Endvidere er der tvivl om hvorvidt omkostningerne ved implementeringen vil opveje fordelene ved implementering af 49 CL72, spørgsmål 4-6 50 CL39, Appendix, spørgsmål 4-6 Side 26 af 80