Herluf Eugen Jensen Lilleøvej 46 8600 Silkeborg 19. januar 2015 Tidsbegrænset lovliggørende tilladelse og dispensation til andet fartøj Silkeborg Kommune har behandlet din ansøgning af 4. november 2014 om tilladelse til benyttelse af andet fartøj. Silkeborg Kommune meddeler hermed dispensation efter Naturbeskyttelsesloven 3 og tilladelse efter sejladsbekendtgørelsens 6, stk. 2. Tilladelse er tidsbegrænset og gælder frem til ultimo januar 2020. Herefter skal igen søges tilladelse, hvis fartøjet ønskes bibeholdt. Lovgrundlag Tilladelsen er meddelt i henhold til 6, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 416 af 17/04/2013 om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers (sejladsbekendtgørelsen). Dispensationen fra Naturbeskyttelseslovens 3 meddeles i medfør af lovbekendtgørelse nr. 951 af 09/07/2013 om naturbeskyttelse - 65, stk. 3. Vilkår Fartøjets udformning og liggeplads skal være som anført i afsnit om sagsforløb og ansøgning. Fartøjet må kun anvendes til sejlads i Himmelbjerg søerne (Julsø, Borresø, Brassø samt snævringerne). Sejlads skal ske i henhold til gældende regler i sejladsbekendtgørelsen og vandløbsregulativet for Gudenåen fra Mossø til Silkeborg. Der må ikke sejles i eller gøres landgang i siv- og rørbevoksninger. Landgang må kun ske ved autoriserede landgangssteder med ophalerplads eller broer. Fartøjet skal være manøvredygtigt - både med og uden motor, så sejladsen kan ske uden ulempe og skade på andre sejlende og på åbredderne og rørskoven. Hvis der anvendes motor, skal fartøjet være udstyret med bådnummer. Sagsforløb og ansøgning I forbindelse med forespørgsel til registreringen af båd med nummer SB563, blev Silkeborg Kommune opmærksom på, at fartøjet var at betragte som andet fartøj, og at der ikke var særlig tilladelse til fartøjet. Maibritt Langfeldt Sørensen Direkte telefon: 89701448 Sagsnr.: EJD-2014-04752 KS:BDP Silkeborg Kommune Natur og Miljø Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Telefon: 89701000 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
Den 4. november 2014 fremsendte du oplysninger og billeder af fartøjet. Det fremgik, at pontonbåden blev registreret (tildelt bådnummer) i 2008. Det fremgik desuden, at - Pontonbåden består af en kraftig rustfast stålramme opsvejst af professionelle smede i rustfast firkantrør i tværsnitsdimensionen 50x50x2mm. - Den rustfaste stålramme er 6m lang, 2,5 m bred og ca. ½ m høj. Denne fungerer som fastgørelse og beskyttelse af de 4 stk. pontonrør som er 6 m lange og ligger parallelt og godt beskyttede inden i den rustfaste stålramme. - Flydelegemerne/pontonrørene er 4 stk. kraftige ribforstærkede PE Wavin rør i dimensionerne: dia: ø450mm, t= 15mm og længde: 6m - Pontonrørene er lukkede med en kraftige 20mm pladerondellerne i enderne og svejst og trykprøvet af professionel plastsvejser - Dækket består af godkendt hårdttræ (Kamaru) monteret med rustfaste skruer - Fartøjet har ligget i Silkeborgsøerne siden foråret 2008 og været igennem flere isvintre uden dette har givet anledning til problemer af nogen art. Pontonrørene er monteret med en gevindprop monteret over vandspejlet, som giver adgang for inspektion af rørene indvendig for evt. indsivende vand. - Fartøjet er konstrueret og bygget for lang holdbarhed og stabil sejlads og fungerer fuldt tilfredsstillende. - Fartøjet bliver ikke brugt til erhverv og er udelukkende benyttet til private formål. - Pontonen ligger for det meste stille, men benyttes til sejlads i begrænset omfang. Ansøgningen var vedhæftet tegning af konstruktion, billede af understellet samt nedenstående billede af fartøjet i vandet. Den 19. november 2014 oplyste du telefonisk, at fartøjet har fast lejet liggeplads ved Julsøvænget 5, 8600 Silkeborg (Ålekroen). Fartøjet er en saunabåd, som anvendes af Side 2
venner og familie til at bade fra, og som meget sjældent er ude og sejle (ca. 2 gange om året). Silkeborg Kommunes bemærkninger Ifølge 6, stk. 2 i sejladsbekendtgørelsen kan kommunen give tilladelse til sejlads med andre typer fartøjer end dem, der registreres jf. 7-9. Desuden kræves der dispensation efter naturbeskyttelsesloven 3, da Himmelbjergsøerne er beskyttet efter denne bestemmelse. Silkeborg Kommune er myndighed på området. Følgende fartøjer betragtes som almindelige fartøjer, og disse skal der ikke søges særlig tilladelse til: motorbåde, motorjoller, sejlbåde, gummibåde, robåde, kanoer og kajakker. Andre typer fartøjer såsom tømmerflåder, flydende terrasser, pontonbåde m.v. skal der søges særlig tilladelse til, og tilladelse gives typisk kun til særlige arrangementer og for en kortvarig periode. Enkelte andre fartøjer, kan dog opnå permanent tilladelse, hvis det vurderes, at de ikke er væsentligt forskellige fra almindelige fartøjer samt, eller hvis det ønskede sejladsområde og liggeplads er egnet. Ved vurderingen af, om et fartøj kan opnå permanent tilladelse indgår følgende kriterier blandt andet i overvejelserne: fartøjets udformning, størrelse, manøvredygtighed, potentiel negativ påvirkning af natur og miljø samt potentielle gener for øvrige sejlads og brugere. Desuden skal naturværdien af området, hvor fartøjet bliver hjemmehørende, indgå i vurderingen samt om fartøjet vil kunne anvendes som bro eller terrasse. Der søges tilladelse til sejlads med fartøjet i Himmelbjergsøerne - et område som er robust, og hvor der er megen sejlads med flere forskellige typer fartøjer. Søerne er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet natur), og det ansøgte kræver derfor dispensation efter denne lov. Formålet med Naturbeskyttelseslovens 3 er blandt andet at sikre søer og vandløb mod tilstandsændringer. Matriklen, hvor fartøjet ligger, er ved Ålekroen, hvor der er flere bådebroer, og hvor der kan lejes privat liggeplads. Stedet er tilgængelig for offentligheden, og der er mange besøgende og aktiviter i sommerperioden. Afgørelse og vurdering Ansøgningen har været drøftet i Plan- Miljø- og Klimaudvalget den 12. januar 2015, og udvalget besluttede at meddele tidsbegrænset tilladelse til fartøjet. Der arbejdes p.t på generelle retningslinjer for andre fartøjer. Ved eventuel fornyelse af denne tilladelse, skal der derfor tages hensyn til de generelle retningslinjer, som er under udarbejdelse. Bemærk, at du selv skal sørge for at forny tilladelsen, når denne 5 årige tilladelse udløber. Side 3
Beslutningen om at meddele tilladelse skyldes, at der udelukkende vil blive sejlet i Himmelbjerg søerne, hvilket vurderes som et robust område. Det vurderes endvidere, at fartøjets faste liggeplads ved Ålekroen er så præget af aktiviteter og færdsel, at der i dette tilfælde kan gives tilladelse til en saunabåd, hvorfra der bades. Desuden har det faktum, at fartøjet har eksisteret i søerne siden 2008, dannet grundlag for beslutningen om at meddele tilladelse. Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at det ansøgte ikke vil medføre en tilstandsændring af Himmelbjergsøerne, og at det ikke vil få en negativ effekt på natur, miljø og beskyttede arter og naturtyper i området. Det skyldes den bynære beliggenhed, hvor der i forvejen er mange bådebroer og store fartøjer, og hvor der har været menneskelig aktivitet i meget lang tid. Silkeborg Kommune vurderer således, at der kan meddeleles tidsbegrænset tilladelse til det ansøgte med de fastsatte vilkår. Høring Afgørelsen vil blive offentliggjort på Silkeborg Kommunes hjemmeside. Desuden vil kopi blive fremsendt til nedenfor nævnte klage- og høringsberettigede. Klagevejledning Afgørelser efter Naturbeskyttelsesloven og Sejladsbekendtgørelsen kan ifølge Naturbeskyttelseslovens kapitel 12 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: 1) adressaten for afgørelsen, 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 3) offentlige myndigheder, 4) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, 5) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og 6)landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, så vidt muligt pr. e-mail til vand@silkeborg.dk. Klagen kan også sendes med post til Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Klagen skal være modtaget i Silkeborg Kommune inden ekspeditionstids ophør senest 4 uger fra modtagelse af denne skrivelse. Kommunen videresender klagen til klageinstansen sammen med sagens relevante akter. En klage kan også sendes direkte til Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Der er adgang til portalen via www.borger.dk eller www.virk.dk. Klagen skal indsendes senest 4 uger fra modtagelse af denne skrivelse. Kommunen får besked, når klagen er modtaget via portalen, og fremsender derefter sagens akter til klageinstansen. Side 4
Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Klager modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Silkeborg Kommune. Klager skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetalingen og muligheder for tilbagebetaling kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Der vil straks blive givet besked, hvis der modtages klage. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter modtagelsen af dette brev. Venlig hilsen Jarl Gorridsen Formand for Plan- Miljø og Klimaudvalget Jens Peter Hegelund Jensen Direktør Kopi til: Danmarks Naturfredningsforening, e-mail: dnsilkeborg-sager@dn.dk Friluftsrådet, e-mail: soehoejlandet@friluftsraadet.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forenings Lokalkomité, e-mail: silkeborg@dof.dk Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, e-mail: dbf.oestjylland@gmail.com Danmarks Sportsfiskerforbund: post@sportsfiskerforbundet.dk; lbt@sportsfiskerforbundet.dk ; ta@sportsfiskerforbundet.dk Silkeborg Fiskeriforening, e-mail: formanden@sfs-1869.dk Naturstyrelsen, e-mail@nst.dk Naturstyrelsen, Søhøjlandet, e-mail: shl@nst.dk Dansk Kano og Kajak Forbund, e-mail: miljo@kano-kajak.dk Dansk Forening for Rosport, e-mail: dffr@roning.dk Gudenåkomiteens sekretariat, e-mail: makla@viborg.dk Ejer af liggepladsen: Michael Jacobsen. Hårup Bygade 17B, 8600 Silkeborg Side 5