Medlemsblad for Nordjysk Lystfiskeriforening



Relaterede dokumenter
HYTTEFADET. Nr årgang Dec Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

Fra de gamle protokoller 1966 til 1970

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Vedtægter for AARHUS LYSTFISKERFORENING Stiftet 1935.

Dansk Folkebådsklub indkalder til ordinær generalforsamling Lørdag den 7. marts 2015 kl Kolding Sejlklub Dokvej Kolding

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

LYSTFISKERIFORENINGEN FOR LIVER Å

Generalforsamling i Fredensborg Ny Kunstforening 2014

Adresser. Formand Bo Vedstesen Søndervang 42, 6840 Oksbøl. Bestyrelsesmedlem Kaj Olesen Hans Jørgensvej 11B, 6840 Oksbøl

OZ6HR nyt, Januar Nr. 1, Januar 2016 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

LYSTFISKERIFORENINGEN FOR LIVER Å

Vi ses på

Lystfiskerforeningen-af Aktiviteter-2013-! Premiere-fiskeri ved Karup Å

HYTTEFADET. Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

6. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kredskontingent. 7. Valg Det er ikke valgår, men vi skal have valgt nye suppleanter.

Vedtægter for Hovedstadens Lan Party Forening

Generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening 5. februar 2009

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

TI EREN MEDLEMSBLAD FOR IDRÆTSFORENINGEN TI. Sæsonstart tirsdag den 2.september vel mødt

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

7. februar Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforening. Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforenings Venner

46. årgang - nr.2 April 2016


VEDTÆGTER MC HEDETROLDENE 2015

Hvidovre Lokalhistoriske Selskab

LOVE FOR KSF

Åens dag. Aldrig har så mange haft så få at takke for så meget! Medlemsblad for Nordjysk Lystfiskeriforening. juni 2007

SBA s vedtægter. Klubbens navn er Sejlklubben BUGTEN Aarhus, forkortet S.B.A., og dens hjemsted er Aarhus.

KOMMENTAR TIL VEDTÆGTSÆNDRING i DcH-Svendborg

Love mv. for Ringsted Sportsfiskerforening af 1935

GENERALFORSAMLING. De bedste hilsner og på gensyn. Merete Behrndt Stoltz Formand for Garderhøjfortets venner Telefon

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

FORSLAG TIL NYE VEDTÆGTER FOR AABYHØJ GRUNDEJERFORENING (1)

Medlemsblad for Nordjysk Lystfiskeriforening. Fiskevande: Lindenborg Aa og Rye Aa. Søren Braagaard takker af

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Kerteminde Kajakklub Vedtægter. Kerteminde Kajakklub. Vedtægter. Version: Vedtægter.docx Side 1 af 5

VEDTÆGTER FOR SPORTSFISKERFORENINGEN ALS

Navn og hjemsted. Formål

Vedtægter for Svendborg Broderlaug

Medlemsblad nr

Aktivitetskalender Maj April 2012

Nørresundby Grundejerforening

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet.

Vejle Sportsfiskerforening

Vedtægter for Coronet Club Danmark / 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

Gjern Fiskeriforenings Nyhedsbrev

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING

Klub 60+ Generalforsamling

Vedtægter. Nivå Gymnastikforening

Vores medlemmer har deltaget i en masse cykel løb. Af de fineste resultater kan nævnes:

Vedtægter for Grundejerforeningen Søgården

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015

Vedtægter. Vedtaget på generalforsamlingen, den 6. marts 2012

Vedtægter. for. Tengslemark Ny Grundejerforening

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Fiskeklubben. Hornsherred. Vedtægter

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SØVANGSPARKEN

Vedtægter for Faldskærmsklubben Nordenfjords Navn, hjemsted og formål:

1934 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN LØSERUP STRAND

Grundejerforeningen Klithøj, Handrup Strand Maj Vedtægter

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

HYTTEFADET. Nr årgang November / December Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

Nyhedsbrev juli 2013

V E D T Æ G T E R for Foreningen af Selvstændige Førstehjælps-Instruktører

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Vedtægter for Ulfborg Idrætsforening.

Vedtægter for Ry Rideklub

Love for Strandlyst Allé s Grundejerforening. Revideret 23.juni 2014

Vedtægter for Rødovre og Omegns Gymnastikforening

Beboerrepræsentationen Mikkelborg Park. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål. Beboerrepræsentationen navn er Beboerrepræsentationen Mikkelborg Park.

Vedtægter for ADOPTEREDE 30+

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

VEDTÆGTER for BJERRINGBRO ATLETIK & MOTION

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen, 3050 Humlebæk

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den

Vedtægter for Sammenslutningen af Unge Med Handicap

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

6. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kredskontingent

Ringkøbing amts Husflid. Vedtægter

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Vedtægter for. Danmarks civile Hundeførerforening AALBORG

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation

Vedtægter for Kunstklubben Hillerød Kommune

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker

Vedtægter For Grundejerfor eningen Aargab Af 1976

Vedtægter for DAF Roskildeafdelingen hjemmehørende i postnummer 4000 Roskilde

VEDTÆGTER FOR SENIOR MC DANMARK

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL

Foreningen Søby Forsamlingshus

Referat fra den stiftende generalforsamling med oversigt over bestyrelsen for Gram Boldklub 2013.

TJERNESKUDDET. Er det en supernova? EDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. December ØAA-medlemmer ude i det fri.

VEDTÆGTER for Kvistgård Agility Forening anno 1990

Vejledning: Kom godt i gang med opstart af forening i Kerteminde Kommune. Ny forening hvordan gør I?

Konfirmandstuen ved Præstegården

Transkript:

Medlemsblad for Nordjysk Lystfiskeriforening NR. 2 november 2007 24. ÅRGANG Fiskevande: Lindenborg Aa og Rye Aa

Dagsorden: 1. Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden. Generalforsamlingen kan dog standse eller udsætte og senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter. Dersom bestyrelsens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelser, er disse punkter undtaget fra afstemningen om beretningen. 2. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Deltagerne i generalforsamlingen må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. 3. Talerne får ordet i den rækkefølge, de indtegnes hos dirigenten. Dog kan formanden og forslagstilleren, når som helst efter et indlæg, Ordinær generalforsamling Torsdag den 10. januar 2008 kl. 18.00 præcis i Vejgårdhallen 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af forretningsorden. Valg af stemmetællere. 3. Beretning. 4. Regnskab. 5. Indkomne forslag. Bemærk NL s love 8 stk.2 om tidsfristen for indsendelse af forslag til generalforsamlingen. 6. Budget 2007/2008. Fastsættelse af kontingent for 2009. 7. Valg af formand. Søren Braagaard afgår efter tur. 8. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer. Lars Bølling, Dennis Deleuran, Torben B. Jensen og Jesper Olesen afgår efter tur. 9. Valg af 2 suppleanter. Jørgen Brandt og Peter Jensen afgår efter tur. 10. Valg af revisorer. Ole Bille og Jan Winter Sørensen afgår efter tur. 11. Eventuelt. Generalforsamlingen suspenderes præcis kl. 19.30 for spisning. Efter endt spisning genoptages generalforsamlingen. Forslag til forretningsorden begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. 4. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden og forslagsstilleren vil dog altid være undtaget fra denne bestemmelse. Dirigenten eller 5 deltagere i generalforsamlingen kan stille forslag om, at der stoppes for indtegningen til debatten efter næstfølgende taler. Træffes en sådan beslutning, kan kun formanden og forslagsstilleren tildeles ordet. 5. Ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten. Dirigenten bestemmer, i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning, dog principielt således, at de mest vidtgående forslag/ændringsforslag først sættes til afstemning. Bestyrelsens beretning Sæson 2007 Opgangen startede allerede medio maj med den første fangst over 5 kg. I slutningen af maj var fiskeriet helt fantastisk med mange store blanke opgangsfisk. En sådan start på fiskeriet har foreningen ikke oplevet i rigtig mange, mange år. Billederne på foreningens hjemmeside fortæller om et godt år for medlemmerne af foreningen. Fiskeriet sløjede måske en smule af hen over sommeren, men selv dette kan ikke forstyrre indtrykket af en rigtig flot sæson, som der er langt imellem. 2007 bragte også en ny bestandsanalyse af Lindenborg Å med tilløb. Foreningen har forespurgt hos Danmarks Fiskeriundersøgelser i Silkeborg, om det var muligt at få en konklusion på bestandsanalysen, vel vidende, at rapporten endnu ikke er færdig udarbejdet, men fiskerikonsulent Finn Sivebæk kunne ikke give den. Derfor må foreningen nøjes med de meldinger, som deltagerne i elektrofiskeriet har givet: Der var meget yngel og mange små fisk på gydepladserne. Det er nok mest sandsynligt, at konklusionen på bestandsanalysen bliver, at der ikke skal elfiskes og udsættes fisk i Lindenborg Å-systemet. Det må betegnes som tilfredsstillende, at smolten er naturligt reproduceret i vandløbet. Det vil give sunde og stærke fisk, som vil vende tilbage til gydepladserne, når de har nået den kønsmodne alder. Lindenborg Å Det danske sommervejr er lunefuldt. Hvis hukommelsen rækker så langt tilbage som til sommeren 2006, vil billedet af stærk varme og hede tropenætter stå på nethinden. Forårets højvande. Sommeren 2007 vil blive husket som meget våd, blæsende og med fine fiskemuligheder. Energiske medlemmer trimmede bredkanterne, så det var let at komme til at fiske. Temperaturen i vandet var fint til fiskeri og med god iltprocent. Og så var der fisk i åen! Zinks Sving med drivende grøde og afgræssede bredder. Grødeskæringen har været hurtig. Måske lidt for hurtig. Nogle steder har der været bræmmer ude i åen. Det er lidt for sjusket at efterlade disse. Kantskæringen kunne gøres langt bedre. Tagrørene breder sig med uhyggelig hast. Hvis der ikke sker en regulering af disse, vil ådalen snart været lukket for fiskeri, da ingen kan trænge igennem disse rørskove. Derfor må tagrørene bekæmpes, således at det åbne ålandskab bliver bevaret. Ellers er endnu en herlighedsværdi gået tabt. Disse mænd med deres prægtige maskiner. 2 3

Regulativets krav til antal skæringer har allerede taget livet af herlighedsværdien på strækningen fra Jernbanebroerne ved Støvring til Haals bro. Engene er ødelagte og gror til i tagrør og pilekrat. Myndighederne magter åbenbart ikke at skelne mellem våde enge, som er tørre en del af året, og så oversvømmede enge, som står under vand hele året. Problemerne med iltsvind skabes af de oversvømmede enge, hvor vandet står stille og rådner og så, når der endelig bliver træk i åen, vælter det ud med vand, som ikke indeholder ilt. Problematikken er enkel. Burde være nem at forstå. Løsning findes der også. Hvad er det så, der mangler: Evne? Vilje? Fremtiden må bringe et svar! Aalborg Kommune har jo overtaget ansvaret efter amtets nedlæggelse. Det har været fast procedure, at når den sidste skæring var fuldført, var der et sejlende åsyn, hvor lodsejere og lystfiskere beså åen sammen med vedligeholdelsesmyndigheden. Derefter var der et møde, hvor årets ved- ligeholdelse og andre problemstillinger omkring Lindenborg Å blev drøftet. Oktober måned er nu gået. Intet sejlende åsyn. Ingen mødedato. Det er en interessant udvikling. Skal det manglende åsyn og møde tages som et varsel om, at Aalborg Kommune ikke ønsker at inddrage brugerne af vandløbet i en drøftelse af vedligeholdelsen? Det vil være en forkert politik. Landmændene og lystfiskerne har et stort kendskab til åen og dens luner, som Miljøforvaltningen kunne drage nytte af. Igen: Evne? Vilje? Miljøcenter Aalborg, som hører under Miljøministeriet, inviterede til et møde den 31. maj 2007 om deltagelse i NATURA 2000-PROJEKT I LINDENBORG ÅDAL. Foreningen var repræ- senteret ved formanden. På mødet blev der redegjort for planerne i projektet, hvor fokus skulle sættes på natur og vand. Strækningen omfatter Haals Bro til Støvring. Tankerne om mulige projekter var store, men midlerne små, men de kommer jo fra EU. På en af de efterfølgende åvandringer, som blev refereret i pressen, kom spørgsmålet om de oversvømmede enge til at fylde næsten det hele. De deltagende repræsentanter fra lodsejerne og lystfiskerne kunne ikke se mulighederne, når kommunen udfører en vedligeholdelse, som holder ådalen under vand næsten hele året. Lav i stedet engene om til våde enge med mulighed for kreaturafgræsning og færdsel til fods! Så kan der skabes mulighed for alternative aktiviteter i ådalen. Ingen kan færdes sikkert i denne sumpede ådal, som forholdene er nu. Limfjorden Limfjorden mangler fisk. Miljøforholdene er ikke gode i fjorden. I 2007 undgik fjorden massivt iltsvind, men det regnfulde forår og den våde sommer har udvasket store mængder af gødningssalte til fjorden. Det er det rene guf for algerne. Samtidig fastholder Aalborg Kommune, at grøde fra Lindenborg Å fortsat skal flyde ud i Langerak til skade for bundmiljøet der. Også fra andre vandløb ledes grøden uhindret ud i fjorden. Det er meget vanskeligt at forstå, at politikerne er så ligeglade med miljøet i Limfjorden. Der kommer aldrig bunddyr og gang i fødekæderne, når myndighederne fortsat tillader denne voldsomme belastning af fjorden. Derfor virker det lidt utroværdigt med det store nye projekt: Nye millioner til fiskeriudvikling i Limfjorden, Mariager Fjord og kystlinien fra Aså til Øster Hurup, som lige nu er blevet søsat med dannelsen af en forening, som gennem en bestyrelse skal komme med forslag til gennemførelse af dette program. På mødet var NL repræsenteret af formand og næstformand. Oplægget var optimistisk. Næsten ingen grænser for mulighederne. Det var igen EU-penge, som skulle trække læsset. Det blev skudt ned af repræsentanten fra Fiskeriministeriet. Beløbet var begrænset og skulle fordeles på hele landet. Halvdelen skulle desuden være egenfinansieret. Luften sivede lidt af ballonen, og en lidt mat stemning bredte sig. Igen et hav af flotte ord fra politikerne, men med meget lidt substans. Det mindede lidt om en øvelse i borgerdemokrati: I får lov at være med og komme med forslag, men så er I også alibiet for den folkelige opbakning, når politikerne beslutter noget helt andet!. Der blev valgt en bestyrelse, og det kan være, at ovenstående oplevelse af det skete vil blive gjort til skamme. Håbet er lysegrønt. Men sikkert er det: Limfjorden trænger til hjælp. En vej er at begrænse muslingefiskeriet endnu mere, således at Limfjordens lunger ikke bliver ødelagt af skraberiet. Interesserede kan følge udviklingen på: www. fiskeriudvikling.dk og www.landdistrikter.dk Åens dag Vinterens højvande havde skabt en masse roderi med spange på åens nederste stykke. De store tunge spange fra Karens Hul var ført ned ad åen, hvor de var strandet. Helt ud til Stenhullet var en enkelt drevet. Det ville være fysik umuligt at slæbe dem tilbage igen. Derfor besluttedes det at bygge nye til erstatning for de bortdrevne og bruge de bortdrevne andets steds ved åen. Da skaren af fremmødte Hvad nu? var beskeden (dog en kæmpestor tak til de fremmødte), blev arbejdet koncentreret om at bringe spangene på plads, så fiskeriet kunne forløbe uden problemer. I den kommende sæson vil kræfterne blive brugt på at få hytten på Det Flade flyttet samt få bygget en spang over til fru Christensen. Dog er tilladelsen til denne spang endnu ikke givet fra Aalborg Kommune. Ansøgningen blev sendt til det gamle amt, men kommunen lader vente på sig. Aktivitetsudvalget Klubaftener Mesteren binder fluer. Aktivitetsudvalget startede i januar på vinterens 3 klubaftener. Indholdet har været forskelligt, men aftenen med Ernst G. Michelsen står meget stærkt. Når Michelsen fortæller om sine knuder og demonstrerer, hvor let han kan knække f.eks. blodknuden, så bliver man imponeret og inspireret til at bruge hans knuder. En virkelig spændende aften med foreningens grand old man. Mødet med nye medlemmer var pænt besøgt. De fik gennemgået fiskevandet fra a til z af Hilmar Jensen med kommentarer fra de øvrige gamle medlemmer. Det er bestyrelsens ambition, at nye medlemmer skal følge sig rigtig velkomne i foreningen og hurtig blive kendt med åens mange muligheder for godt fiskeri. Grejauktion Torsdag den 19. april afholdt NL sin årlige grejauktion. Det er her medlemmerne kan veksle gammelt fiskegrej til hårde kontanter, som kan bruges til indkøb af nyt overflødigt fiskegrej! Auktionsbanden styrer aftenen fint og meget grej skifter hænder til meget moderate priser. Der er virkelig mulighed for at skaffe sig meget godt grej. Stemningen er intens, når budene falder. Det er en aften i foreningen, som man ikke må snyde sig for. Bliver buddet mit? Kysttur til Djursland Søndag d. 22. april var der kysttur til Djursland. 7 entusiatiske lystfiskere mødte op i Brettevillesgade kl. 05.00 søndag morgen. Det blev en rigtig hyggelig tur med godt kammeraligt samvær og fint forårsvejr. Destinationen Rolsøgård viste sig fra sin bedste side, og efter en omgang morgenbrød fra den lokale bagerbutik, var der allerede fra starten fleks på klingen. Fiskene var altså til at få i tale denne dag, og det blev til en del havørreder fordelt over hele dagen. Desværre var der mange fisk under målet, men heldigvis 4 5

også nogle stykker, som var i fin størrelse og kondition. Alt i alt en rigtig dejlig tur, som det blot skal opfordres flere til at deltage i disse hyggelige arrangementer. Vi har snakket om at gentage succesen til foråret, men denne gang kunne distationen måske hedde 2-dags tur til Skjern Å. Mesteren med stangen. Kastekursus Igen i 2007 afholdt foreningen kastekursus for medlemmerne. Det var kasteeksperten Ove Nielsen, som var instruktør på kurset. Det var velbesøgt, og deltagerne fik lært noget om at kaste med flue- line. Så skulle der bare trænes ved åen efter fiskene. Bestyrelsen håber, at Ove Nielsen igen i 2008 vil være instruktør på et nyt kursus. Udsætning 2007 Som alle ved udsættes der ikke hverken smolt, 1-års, ½-års eller yngel i Lindenborg Å, men NL har lovet DFU at opfylde udsætningsplanerne for Øster Å og Hasseris Å. Tidligere opfyldte vi de udsætninger med yngel fra vores egne fisk fra Lindenborg Å, det har vi ikke muligheden for mere, så nu bruger vi yngel fra Ryå. Den 28. marts blev der udsat smolt for kr. 25.947,- i Øster Å og for kr. 6.975,- i Hasseris Å, det blev til henholdsvis stk. 9300 og stk. 2500. Den 20. maj var turen så kommet til yngel og 1-års udsætningerne, dette fortages kun i Øster Å, her blev der udsat stk. 600 1-års til en værdi af kr. 1.050,- og stk. 11.800 yngel til en værdi af kr. 3.186,-. Alle beløb der her er nævnt er ex. Moms og bliver dækket af Fisketegnsmidlerne, fiskene er produceret og leveret af Peter Holm fra Lundby Dambrug og jeg vil gerne her benytte lejligheden til at takke Peter Holm for et fantastisk godt samarbejde og godt håndværk, tak skal også lyde til dem der har hjulpet med det praktiske arbejde Lodsejerfesten Festen for lodsejerne på Sejlflod Hotel er et af højdepunkterne i forårets arbejde. Det er hyggeligt at møde glade lodsejere til et festligt samvær. Aftenen er bygget op efter et fast skema, så der ikke kommer overraskelser. Det skulle da lige være, at ens plade kom ud. Samarbejde med andre foreninger Nordjysk Lystfiskeriforening er en del af Nedre Ryå-samarbejdet. Dette samarbejde fungerer udmærket, og fiskevandet er godt passet. Det er et flot arbejde, som foreningens 2 medlemmer udøver i denne sammenhæng. Det mest synlige i samarbejdet er fiskekonkurrencen i Ryå den første søndag i oktober. Her mødes en masse lystfiskere for at fiske og senere på dagen hilse på gamle kammerater, som man kun møder denne dag. I 2007 var forholdene optimale. Al grøden fra sidste skæring var drevet væk. Vandstanden var fin og vejret skønt. Ved konkurrencens udløb var der mange fisk til indvejning. En stor tak til SNR også for en dejlig dag ved Ryå. Paraden. Udveksling af fiskekort NL har gennem flere år haft udveksling af fiskekort med Ikast Sportsfiskerforening. De medlemmer, som har prøvet at fiske på disse kort ved, at her er noget af det smukkeste og mest spænden- de fiskevand i Danmark: Karup Å ved Høgild Skjern Å med store og flotte laks. Når man fisker i området, skal man besøge Bundgårds Hotel i Borris. Her er der billeder af store laks, som er taget i Skjern Å. Der er ingen grund til at drage nordpå. Lakseeventyret vinker i de vestjyske åer. En hel dags gratis fiskeri. Det er uforståeligt, at ikke flere benytter sig af denne mulighed. Foreningen har fået en ny udvekslingsforening, som ligger meget tættere på, nemlig Sportsfiskerforeningen SALAR, som har sit fiskevand Nordjysk Lystfiskeriforening Årsregnskab 2006/2007 og driftsbudgetforslag 2007/2008 6 7

Kontingentbetalingen for 2008 Medio december bliver de nye medlemskort for 2008 sendt ud til alle medlemmer. På samme måde som tidligere år er medlemskortet et indbetalingskort. Kvittering på medlemskortet fra et posthus, et pengeinstitut eller fra kassereren er gyldigt bevis for, at kontingentet er betalt. Medlemmer der indbetaler via homebanking, skal påhæfte kvitteringen fra homebanking på medlemskortet. Medlemskortet altid skal medbringes ved åen, så kan man altid dokumentere over for kontrollørerne, at kontingentet er betalt. Medlemmer har pligt til at dokumentere deres kontingentbetaling ved forevisningen af dokumentation i form af et kvitteret medlemskort. De medlemmer, der har aftale med kassereren om kontant betaling, skal sammen med indbetalingen, fremsende adresseret og frankeret svarkuvert. Det er det enkelte medlems ansvar at indbetale sit kontingent rettidigt. Det er ikke foreningens pligt at udsende ekstra erindringer eller rykkere, hvis kontingentet ikke er betalt senest den 31. december. Foreningens loves 7 indeholder bl.a. følgende bestemmelse: Kontingentet forfalder til betaling den 31. december og dækker medlemskab i det kommende kalenderår. Er kontingentet ikke betalt senest den 31. december slettes medlemmet fra samme dato. Husk også, at det er nødvendigt for medlemmer med en alder på imellem 18 og 65/67 år, at der til kontrollørerne skal kunne vises såvel medlemskort som statsfisketegn! Henvendelser vedrørende manglende indbetalingskort mv., fremsendes pr. brev eller som E-mail. (kraner.kraner@stofanet.dk) Med venlig hilsen Kassereren Gæstekort Gæstekortet koster 75 kr. og kan købes ved alle foreningens arrangementer. Den kan købes ved henvendelse til bestyrelsen og på 98-315518. Bestil kortet i god tid. Det kan ikke forventes, at det er altid er muligt at købe kortet øjeblikkelig Generalforsamlingen - Tilmelding til spisningen Hvis du ønsker at deltage i spisningen ved den ordinære generalforsamling i Vejgård-Hallen den 10. januar 2008, så skal du tilmelde dig i forvejen, enten ved skriftligt at tilmelde dig med den i nærværende blad indsatte tilmeldelsesformular eller, at tilmelde dig pr. e-mail: kraner.kraner@stofanet.dk, men husk at oplyse medlemsnummeret (det står øverst på bagsiden af medlemsbladet - lige over dit navn). Det er ikke muligt, at foretage telefonisk tilmelding. Tilmeldingen skal foretages, så den er fremme senest torsdag den 3. januar. BEMÆRK, at drikkevarer er for egen regning. Som tidligere år bliver det praktiske forløb, så således: Tilmelding af senior- og juniormedlemmer ved indgangen som ikke deltager i spisningen. Der kan forventes spontan kontrol ved indgangen. Juniormedlemmer skal være opmærksomme på, at du kan deltage i generalforsamling og spisning. Deltagelsen i generalforsamlingen er dog uden stemmeret, og deltagelse i spisningen er naturligvis under forudsætning af, at der er foretaget tilmelding. Der vil ikke være adgang for medlemmer, der ikke har kvittering for betalt kontingent. Husk at medlemmer, der ikke har betalt kontingentet senest den 31.12.07 vil være slettet af medlemskartotek jf. vedtægten. Så du bedes have dine kontingent forhold i orden, når du tilmelder dig generalforsamlingen. Med venlig hilsen Kassereren Bette Sigurd Der indkaldes forslag til kandidat til Bette Sigurds fortjenstpokal. Denne gives til et medlem, som har gjort en ekstra indsats for foreningen. Forslaget med motivation indsendes til formanden. Søren Braagaard Vinterfluen Sæsonen er gået på hæld, de lyse timer er blevet færre og hensynet til de farvede fisk s blufærdighed i brudesengen har for en stund lukket vores fiskevand. Grejet er stuvet af vejen for i år, hvis ikke den gæve stangsvinger har fundet mere salte fiskemarker. Fra midten af januar kan der atter med lidt held fanges en anstændig havørred i vores vand - især hvis grønlænderne indfinder sig. Nedenstående flue kan være helt suveræn til dette tidlige fiskeri, men kan i øvrigt anvendes med held året igennem. Kreationen har om nogen mange år - (og fisk) på bagen. Det er en variant af den over 200 år gamle Butcher, der tilskrives slagter Moon og vennen mr. Jewhurst, der i engelske Kent bedrev fiskeriets lyksaligheder. Den originale flue havde sort hackle samt vinge fra andens sortblå spejlfjer samt hale af rød ibis. Bloody Butcher Krog Valgfri str. 12 6. (Her Partridge Salmo i sølv). Tag Tynd oval sølv. Hale Røde hacklefibre. (Her suppleret med fibre fra påfuglens grønt-skinnende sværdfjer). Krop Sølv mini flatbraid. (Alm. sølvtinsel med sølvrib er dog det normale). Skaf nye medlemmer Skaf nye medlemmer og deltag i konkurrencen Nye medlemmer i foreningen og vind flot fiskegrej. Der er ingen, der er i tvivl om, at foreningen godt kunne bruge nogle flere medlemmer. Tidligere er det forsøgt at øge medlemstallet med forskellige tiltag som Åben Å, fiskekonkurrencer, hvor vi må konstatere, at tilslutningen ikke var den største. Derfor iværksætter bestyrelsen nu en hvervekampagne, hvor I som medlemmer skal være de aktive. Vinderen af konkurrencen er det medlem der skaffer flest nye helårs medlemmer til foreningen. Hackle Rød hane. Vinge Sort Tanuki (eller andre bløde hår) iblandet lidt mørkegrønne og røde angelhair. Evt. afslutning med junglecock. Vingen skal på sædvanlig vis bindes bred og dråbeformet for maximal livlighed. Naturligvis kan fluen også bindes på rør. Pas dog på ikke at binde den for stor, da de store nedgængere har umanerligt svært ved at lade de største Bloody Butcher s være i fred. Endelig kan det tilføjes, at kystfluefiskerne har taget mønsteret til sig med særdeles gode resultater til følge. Fluen vil kunne ses i farver på hjemmesiden. Knæk & bræk - JB Konkurrencen løber frem til den 1. juli 2008. Du deltager i konkurrencen ved at dit navn påføres den enkelte indmeldelse og når kontingentet er betalt. Følg med i stillingen på foreningens hjemmeside. Præmierne er: 1. præmie 8 Berkley Ligthning Rod 5-25g og et Zauber XS1500Zi hjul 2. præmie 8 Berkley The Pulse spindestang 4-24g 3. præmie Shakespeare Graflite 3 Fluehjul med ekstra spole. 12 13

Beretning for Rye Å 2007 Sidste år havde vi en del problemer med ulovligt opsatte fangstredskaber på vores stykke af Ryåen. Især området mellem Skeelslund og Fristrup var hårdt plaget. I de fleste tilfælde drejede det sig om fjordruser, der var sat i forlængelse af hinanden tværs over åen, men i enkelte tilfælde fandt vi laksegarn sat tværs over åen. I samarbejde med Brønderslev foreningen har vi iværksat en patruljering med både, i forsøg på at opdage ulovligt opsatte redskaber. Vi slæber simpelthen et ankerlignende redskab efter båden, yderst effektivt. Ved de første sejladser fandt vi ingen ulovligheder, men hen i september stødte vi på 5 ulovligt satte fjordruser nedenfor Toftegårds bro, det blev straks anmeldt til fiskerikontrollen som hurtigt var på stedet og fjernede redskaberne. Vi håber på, at vi på fremtidige kontroller kan gribe synderen på fersk gerning. Vi afholdt vor fiskekonkurrence søndag den 7/9 2007. Vejrguderne var med os, det var en rigtig flot efterårsdag, vindstille og solskin. 2 havørreder, 1 bækørred, mange store flotte gedder og aborrer, fyldte galgen ved indvejningen. Vi uddelte 18 fine præmier og alle havde en dejlig dag. I øvrigt var der i år en hel del NL medlemmer til fiskekonkurrencen. Tilbagegangen på indtægtssiden har heller ikke gået vores sammenslutning forbi, jeg ved ikke om interessen for sportsfiskeri er dalende eller de omsiggribende Put an take søer udkonkurrerer os. Et er i hvert fald sikkert, der er færre, som besøger vort fiskevand. Vi har i år udsat havørredsmolt, som vi plejer, om antallet fremover bliver reduceret vides ikke. Der er lavet ny udsætningsplan for Ryå, men resultatet er endnu ikke nået os i sammenslutningen. Husk nu, at det er tilladt at fiske blandt andet aborrer på S.N.R. vand i ørredernes fredningstid. Jeg kunne lige forestille mig en dag mellem jul og nytår ved Haldager, lavvandet, 5 grader i luften, solskin og vindstille, mens resterne fra anden og flæskestegen motioneres ud af kroppen. Hermed ønsket om en god fiskesæson 2008 fra os i sammenslutningen. Knæk og bræk. Jens Schou Mindeord Den 25. oktober 2007 døde John Pedersen. John var en af drivkræfterne bag NLfiskerens tilblivelse. Han var den tekniske ekspert, og han sørgede for annoncer og bladets trykning og distribution, indtil kræfterne slap op. Uden John havde foreningen næppe haft klubbladet. Da diskussionen om et klublokale i foreningen begyndte først i halvfemserne, trådte John til og tilbød foreningen lokale i Brettevillesgade i den bygning, som John havde sin forretning i. Foreningen fik yderst favorable betingelser, og klublokalet stod færdigt i 1996. Igen blev John manden, som hjalp foreningen videre. John var et varmt og venligt menneske, som bragte lys og glæde overalt, hvor man mødte ham. Han hyggede sig rigtigt, når han var sammen med fiske- kammeraterne både ved elven i Norge og ved Lindenborg Å. Foreningen vil komme til at savne John. Vore tanker går til Johns efterladte med den dybeste medfølelse. Æret være Johns Minde. Søren Braagaard. www.nl1917.dk Foreningens adresser FORMAND Søren Braagaard Stubben 28, 9260 Gistrup Tlf./fax 98 31 55 18, mobil: 22 39 57 79 e-mail: sbgaard@post10.tele.dk NÆSTFORMAND Jesper Høgsted Olesen Porthus Vej 9 9530 Støvring Tlf. 96 33 07 18 e-mail: jesper_h_olesen@jubii.dk KASSERER Claus Rasmussen Vejrholm 29c, 9220 Aalborg Ø Tlf. 98 15 16 50 e-mail: kraner.kraner@stofanet.dk BESTyRELSESMEDLEMMER Poul Naundrup Pedersen Vårstvej 21, 9260 Gistrup Tlf. 98 32 35 62, mobil: 30 55 44 09 e-mail: pnaun@infor.dk Lars Jæger Gravlevvej 13, 9520 Skørping Tlf. 98 37 50 20 e-mail: lars.jaeger@tdcadsl.dk Forretningsudvalg: Søren Braagaard, Hilmar Jensen, Claus Rasmussen Aktivitetsudvalg: Lars Bølling (formand), Jesper Olesen, Dennis Deleuran, Torben B. Jensen NL-bladudvalg: Søren Braagaard (ansvarshav. redaktør), Poul Naundrup, Jesper Olesen, Lars Bølling Færøgade 53, st.tv., 9000 Aalborg Tlf. 98 11 35 50 e-mail: lab76@vip.cybercity.dk Torben Buchardt Jensen Fælledvej 8, 9210 Aalborg SØ Tlf. 98 14 66 97, mobil 25 11 20 00 e-mail: burchardt@home3.gvdnet.dk arbejde: tbj@uni-way.com Dennis Deleuran Knøsgaardsvej 48, 9440 Åbybro Tlf. 96 31 81 34 e-mail: flyonly@mail.dk Hilmar Jensen Nibevej 101, 9200 Aalborg SV Tlf. 98 18 37 63 e-mail: hilmar@gvdnet.dk KLUBLOKALE Brettevillesgade 14, 9000 Aalborg Deadline 2008 Nr. 1: 12. februar Nr. 2: 15. maj Nr. 3: 18. august Nr. 4: 24. november Forventet udsendelse 28. februar 30. maj 1.september 15. december Artikler i NL-fiskeren er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdninger. Men bladet åbner plads for de holdninger, der måtte være omkring Lindenborg Å og forvaltningen deraf. Redaktionen 14 15

Nordjysk Lystfiskeriforening Claus Rasmussen Vejrholm 29c 9220 Aalborg Ø Januar Den 10. Bestyrelsesmøde Den 10. Generalforsamling Den 31. Medlemsmøde NL-fiskere mødes i KLUBLOKALET Brettevillesgade 14, Aalborg Riv af og hæng op! NL aktiviteter Marts Den 13. Grejauktion Den 27. Møde for nye medlemmer Maj Den 17. Åens Dag Den 21. Lodsejerfest OBS! Ved alle arrangementer i klublokalet sælges gæstekort. Grejauktion 2008 Torsdag den 13. marts 2008 afholdes den årlige grejauktion. Aftenen forventes at blive et tilløbsstykke i lighed med tidligere år. Selve auktionen begynder kl. 19.00, men alle, der har ting at sælge, skal møde i god tid, således at der kan påføres salgsnumre mm. Lokalet åbnes allerede kl. 18.00! Auktionen foregår således, at en sælger, der er utilfreds med den budte pris, selv kan overbyde og dermed købe sine egne sager. Det koster ikke noget. Der opkræves intet salær. Derfor kan alle roligt møde op med favnen fuld af gode sager, hvilket vil resultere i en ekstra god aften. Alt kan bruges! Det skal dog nævnes, at langt de fleste sælgere hidtil har været tilfredse med priserne. Ligeledes har mange NL-medlemmer gjort en god handel ved auktionen. SÅ HUSK DER- FOR RIGELIGT MED KONTANTER! Øl og vand kan købes. Hilsen Auktionsbanden Medlemsmøde for nye medlemmer Nye medlemmer inviteres til klubaften torsdag den 27. marts 2008 kl. 19.30 i foreningens klublokale beliggende Brettevillesgade 14, 9000 Aalborg. På denne aften vil der blive orienteret om foreningen, foreningens fiskevand med mere. Der bliver lejlighed til at få et godt kendskab til foreningen og lære bestyrelsen og gamle medlemmer at kende. Det vil være en god start på medlemskabet af foreningen. Der er kaffe på kanden og øl og vand kan købes. Alle er velkomne både nye og gamle medlemmer. Bestyrelsen. Melgaard & Burmester Husbestyrer (booking, nøgler m.m.) Anker Knudsen, Deltavej 49, Aalborg. Tlf. 60 89 09 61