ANKERKÆDEN Kirkeblad for Holmens Kirke 81. årgang, nr.4 december, januar, februar 2004-05 Jesu fødsel. Billede fra den første autoriserede salmebog på dansk, Thomissons Salmebog 1569 Holmens Kirke ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! Bachs Juleoratorium en juleprædiken i musik, s. 2 Gudstjenester, s. 6 Koncerter, s. 7 Arrangementer, s. 8 Babymusik, s. 9 Menighedsrådsvalg i Holmens Sogn, s. 10 Kirke og Søværn, s. 11 Adresser, s. 12
Bachs Juleoratorium en juleprædiken i musik For mange mennesker er Juleoratoriet af Johann Sebastian Bach (1685-1750) blevet noget, der hører med til julens traditioner; enten som koncertopførelse i en nærliggende kirke eller ved den hjemlige cd-afspiller. Men i sin historiske oprindelse har Bachs Juleoratorium intet at gøre med julekoncert, sådan som vi almindeligvis opfatter det, når vi oplever Juleoratoriet en decemberaften i en af vore større kirker; med prominente solister og orkesterledere. Oprindeligt indgik Bachs Juleoratorium som en integreret del af julegudstjenesten som den musikalske udlægning og forkyndelse af julens budskab. Juleoratoriet består af 6 dele; en del til hver helligdag inden for den gamle tolv dagesfest (25. december - 6. januar), som de faldt i 1734 (1. 2. og 3. juledag, nytårsdag, søndag efter nytår og helligtrekongersdag). Når Juleoratoriet opføres i december, består det som regel af første halvdel (1. 2. og 3. juledag). Prisværdigt er det derfor, at man flere steder har taget initiativ til at opføre den så sjældent hørte sidste halvdel efter nytår! Disse enkelte dele af Juleoratoriet svarer i deres opbygning og udformning til den såkaldte kirkekantate, der på Bachs tid indgik som en fast bestanddel af gudstjenesten. En kirkekantate er typisk indledt af en sats for kor og orkester, og afsluttet af en firstemmig koralstrofe; dvs. et vers af en kendt menighedssalme. Ind imellem disse rammesatser kommer en række solistiske betragtninger, i form af recitativer og arier. Det foregik på den måde, at når præsten havde læst evangeliet fra alteret, blev kantaten opført fra orgelpulpituret. Efter en salme læstes evangeliet igen, nu fra prædikestolen, efterfulgt af prædikenen. Kirkekantaten skulle tematisere søndagens tekst, hvorfor man egentlig fik to prædikener hver søndag: en musikalsk og en mundtlig. Hvad der genremæssigt adskiller kantaten fra oratoriet er da først og fremmest, at hvor kantaten nøjes med at gengive enkelte passager fra evangelieteksten, da fortæller oratoriet evangeliet i dets fulde ordlyd. Når Bach i 1734 fandt på at komponere en sådan cyklus af oratoriske kantater til de 6 julehelligdage, var det også for at genbruge to hyldestkantater, han året forinden havde komponeret til byen Leipzigs fejring af den sachsisk-polske dronnings og kronprins' fødselsdage. Musikere på Bachs tid. 2
Denne hyldestmusik fortjente nu at blive anvendt til et (endnu) højere formål, nemlig fejringen af Verdensherskerens fødselsdag. Ligesom de første kristne engang overbød det gamle Roms fejring af Den uovervindelige Sols genkomst den 25. december med Kristi fødselsdag, så kunne Bach nu overbyde sin egen musik fra hyldestkantaterne til dronningens og kronprinsens fødselsdage med fejringen af Jesu fødselsdag i Juleoratoriet! I Juleoratoriets første kantate (Lukasevangeliet 2,1.3-7), er musikken til det stort anlagte indgangskor: Jauchzet, frohlocket! ( fryd jer og glæd jer! ) netop hentet fra dronninge-kantatens indledningskor, der med sine pauker og trompeter på det nærmeste var forudbestemt til at skulle hylde Verdensherskeren på hans fødselsdag. Umiddelbart efter åbningskoret begynder evangelisten sin beretning: Men det begav sig på den tid, at en befaling udgik fra kejser Augustus, at alverden skulle skrives til skat.... De følgende satser (recitativer og arier, samt koralstrofer) er da bygget op omkring to temaer: 1) betydningen af det underfulde i Jesu fødsel; 2) menighedens tilegnelse af dette under. Hvad det første angår, er hovedvægten lagt på det underfulde paradoks, der består i, at Han, der opretholder den hele verden, lader sig føde som et svagt og hjælpeløst barn. Dette paradoks er på Bachs tid alfa og omega i forståelsen af julen: Guds Søn lader sig føde under de mest ydmyge og pragtløse forhold for derved med desto større klarhed at kunne bevise sin kærlighed til verden; en kærlighed, der netop ikke afhænger af verdens egne præstationer og fortjenester. Hos Bach får dette tema da til stadighed forbindelse til den aktuelle menighed via Johann Sebastian Bach (1685-1750), kantor ved Thomaskirken i Leipzig, hvor han 1734 opførte sit Juleoratorium. Maleri fra 1746 (Byhistorisk Museum i Leipzig). koralstroferne. Juleoratoriets første kantate afsluttes af et vers fra Luthers julesalme, Fra Himlen højt kom budskab her : Min kære Herre Jesus Krist! gør dig en vugge i mit bryst, tag herberg i mit hjerte der, at jeg dig aldrig glemmer mer! Denne koralstrofe er desuden flettet ind i en orkestersats, hvor indgangskorets pragtinstrumentarium med pauker og trompeter kommer igen den guddommelige pragt, udtrykt i musikkens form, slutter sig til koralstrofens ydmyge bøn. Kantaten til 2. juledag (Lukas 2,8-14) indledes af en hyrde-symfoni, der med sine typiske hyrde-instrumenter ; fløjter og oboer ( skalmejer ), afmaler et storslået stem- 3
ningsbillede som optakt til evangelistens recitativ: Og i den samme egn var der hyrder.... Det tekstlige og musikalske højdepunkt i Juleoratoriets 2. del finder vi i englekoret: Ære være Gud i det højeste (Lukas 2,14). Den nuværende danske oversættelse fortsætter: og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag. Teologisk er denne oversættelse ikke særlig heldig (hvem er det, der har dette velbehag, og hvad så med dem, der ikke har den?). Hos Bach finder vi derimod den gamle lutherske oversættelse, der lyder: Ære være Gud i det høje og på jorden fred og for menneskene et velbehag! Denne tredeling bliver hos Bach fremhævet ved den musikalske udformning af korsatsen: præludium mellemspil fuga. Thomaskirken og Thomasskolen i Leipzig, hvor Bach boede med sin familie 1723-1750. Ligesom den første, afsluttes også den anden kantate af en koralstrofe; Vi synger dig op englevis, hvor fløjter og oboer (med motiviske elementer fra hyrde-symfonien) falder ind mellem koralstrofens linier, for dermed at formidle en forening af englenes, hyrdernes og menighedens sang. Juleoratoriets kantate til 3. juledag (Lukas 2,15-20) indledes af dronninge-kantatens slutningskor, hvor den nye tekst er kommet til at handle om lovsangen som englesangens efterklang. Kantatens videre forløb drejer sig da om Hyrderne i Betlehem, der i stalden ser, hvad englen har forkyndt dem, og dernæst siger det videre. Pointen kommer dermed til at bestå i, at stalden i Betlehem bliver rammen om den første kristne gudstjeneste hyrderne, der forkynder for Maria og Josef (som den første menighed ), hvad der er blevet sagt til dem om barnet i krybben. Denne kristenhedens første gudstjeneste bruger Bach nu som eksemplarisk model i Juleoratoriet. Maria er blevet et forbillede for den enkelte troende, der skal tage julens budskab til hjerte. Her (som de øvrige steder i Juleoratoriet) gælder det imidlertid, at alt-stemmen ikke repræsenterer den historiske Maria, der synger ved sit barns vugge, men derimod den troende betragter, der overvejer den aktuelle betydning af den bibelske fortælling. Efter altens arie og recitativ følger det sidste vers af originalversionen af den kendte julesalme Hjerte, løft din glædes vinger. I Bachs Juleoratorium er dette salmevers et udtryk for menighedens kollektive tilslutning til alt-soloens individuelle betragtninger: 4
30. Evangelist (tenor) Og de kom ilende og fandt begge, Maria og Josef, tillige med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn. Og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne sagde til dem. Men Maria beholdt alle disse ord og bevægede dem i sit hjerte. 31. Arie (alt) Slut dog, mit hjerte, det salige under fast i troen hos dig ind! Lad dette under, Guds herligheds gerning, altid kun være styrke for din svage tro. 32. Recitativ (alt) O ja, mit hjerte skal bevare, hvad Gud i denne skønne tid til hjertets salighed så klart har ladet det erfare. 33. Koral (kor) Jeg vil dig med flid bevare; altid her have kær; og for dig henfare. Siden vil jeg med dig svæve; fuld af fryd, uden tid, i dit rige leve! Men det begav sig på den tid... de bibelske hyrder vender tilbage til deres mark, lovprisende Gud ; den nutidige menighed i Bachs Juleoratorium tager dette til eksempel og priser Gud med endnu en koralstrofe, og Juleoratoriets 3. del slutter med en gentagelse af kantatens indledningskor. Og idet Juleoratoriets 3. kantate slutter med hele det festlige instrumentarium fra indgangskoret i kantate 1 (begge korsatser står i D-dur), er der således skabt en musikalsk afrundet sammenhæng af kantate 1-3 (Lukas 2,1-20); Juleoratoriets første halvdel. I dag finder Bachs Juleoratorium ikke længere nogen naturlig plads i selve gudstjenesten. Til gengæld kan vi da i koncertsammenhæng opleve den helhed i Juleoratoriet, som Bach ikke havde nogen mulighed for at virkeliggøre på hans egen tid. Peter Thyssen Der kan læses mere om Bachs Juleoratorium i koncertguiden: Bach: Juleoratorium. Originalteksten med dansk oversættelse. Baggrund og fortolkning af Peter Thyssen. Det Danske Bibelselskab, København 2004. Juleindsamlingen 2004 Giro nr. 3 02 75 70 Der er hvert år ved juletid stort behov for hjælp til socialt dårligt stillede mennesker. Med dette nummer af Ankerkæden følger der et girokort, og vi beder fra Holmens Kirke om at betænke Menighedsplejen ved denne juleindsamling. Præster og kordegn tager også gerne imod Deres bidrag. Indsamlingen er godkendt af Justitsministeriet Glædelig jul fra Menighedsplejen ved Holmens Kirke! 5
GUDSTJENESTER DECEMBER 5: 2. SØNDAG I ADVENT 10: Ejgil Bank Olesen 17: De Ni Læsninger 23: SØNDAG SEPTUAGESIMA 10: Margith Pedersen (generalsekretær i Danske Sømands- og Udlandskirker) 17: Anne Vig Skoven 12: 3. SØNDAG I ADVENT 10: Peter Skov-Jakobsen 17: Claus Harms 30: SØNDAG SEKSAGESIMA 10: Peter Skov-Jakobsen 17: Claus Harms 19: 4. SØNDAG I ADVENT 10: Peter Thyssen 17: Ejgil Bank Olesen 24: JULEAFTEN 16.30: Ejgil Bank Olesen (Radiotransmission) FEBRUAR 6: FASTELAVNSSØNDAG 10: Ejgil Bank Olesen 14: Peter Skov-Jakobsen Børnefamiliegudstjeneste Radiospirekoret medvirker. Tøndeslagning m.m. 25: JULEDAG 8.30: Ejgil Bank Olesen 10: Peter Thyssen (Radiotransmission) 13: 1. SØNDAG I FASTEN 10: Peter Skov-Jakobsen 17: Ejgil Bank Olesen Korsvejsstationer 26: 2. JULEDAG 10: Peter Skov-Jakobsen (Radiotransmission) 20: 2. SØNDAG I FASTEN 10: Claus Harms 17: Helene Dam Korsvejsstationer JANUAR 1: NYTÅRSDAG 14: Peter Thyssen Derefter et glas i St. Skriftestol 2: HELLIGTREKONGERS SØNDAG 10: Peter Skov-Jakobsen 9: 1. SØNDAG E. HELLIGTREKONGER 10: Ejgil Bank Olesen 14: Peter Thyssen Tjenestestedskorpset Efterfølgende reception 16: SIDSTE S. E. HELLIGTREKONGER 10: Claus Harms 17: Peter Skov-Jakobsen (kirkekaffe) 6 27: 3. SØNDAG I FASTEN 10: Ejgil Bank Olesen (kirkekaffe) 17: Peter Skov-Jakobsen Korsvejsstationer MARTS 6: MIDFASTESØNDAG 10: Peter Skov-Jakobsen 17: Ejgil Bank Olesen Korsvejsstationer 13: MARIÆ BEBUDELSESDAG 10: Peter Thyssen 14: Peter Skov-Jakobsen Børnefamiliegudstjeneste Radiospirekoret medvirker
KONCERTER Hvor intet andet er anført, åbnes dørene 1 time før koncerten Lørdag den 4. december kl. 16.00 J. S. Bach: Juleoratorium (del 1-3) Københavns Bachkor og Nordsjællands Kammerensemble Entré v/indgang 150 kr. Forsalg: BilletNet Søndag den 5. december kl. 17.00 De Ni Læsninger før jul Graabrødre Kammerkor synger julemusik Gratis adgang Søndag den 5. december kl. 20.00 Tritonuskoret og Lyngby-Taarbæk brass-band Entré 80 kr. Forsalg BilletNet. Onsdag den 8. december kl. 20.00 Julekoncert ved Kammermusikforeningen af 1911 Andreas Brandelied (cello) og Jakob Lorentzen (orgel og cembalo) Gratis adgang Mandag og tirsdag den 13. og 14. december kl. 19.30 Händel: Messias Kammerkoret Musica Entré 140 kr. Forsalg: BilletNet Lørdag den 18. december kl. 16.00 og 19.00 Dansk jul med Universitetskoret "Lille MUKO" Entré 120 kr. Forsalg BilletNet Mandag og tirsdag den 20. og 21. december kl. 19.30 Händel: Messias Kammerkoret Camerata Entré: 160 kr. Forsalg: BilletNet Onsdag den 5. januar 2005 kl. 19.30 Helligtrekongers Aften Graabrødre Kammerkor og Holmens Barokensemble Gratis adgang Lørdag den 8. januar kl. 20.00 J. S. Bach: Juleoratorium (del 4-6) Københavns Bachkor Entré v/indgang 150 kr. Forsalg: BilletNet 7
ARRANGEMENTER Onsdagsmøder Onsdag den 8. december kl. 11.30 DET TRADITIONELLE JULEMØDE Vi begynder med en kort gudstjeneste, hvorefter vi spiser sammen i St. Skriftestol. Tilmelding til kirketjener eller kordegn (tlf. 23 31 55 06 eller 33 13 61 78). Onsdag den 12. januar Seniorsergent Søren Konradsen: MARINER I KABUL Onsdag den 9. februar Ingeniør Preben Kanstrup: ARBEJDET MED DEN NYE OPERA Onsdag den 9. marts Politidirektør Hanne Bech Hansen: HVAD LAVER EN POLITIDIREKTØR? Alle møderne afholdes i Holmens Kirkes Store Skriftestol kl. 14.00. Der serveres kaffe med brød ved møderne. Alle er velkomne! Læsekreds Studiekredsen fortsætter som læsekreds onsdagene den 26. januar, den 23. februar og den 16. marts 05. Vi fortsætter med at læse litteratur. Møderne er i præstegården i Gammel Vagt 2. Tilmelding på tlf. 33 91 99 33 (PeterSkov- Jakobsen). Kirkehøjskole Lørdag den 29. januar Professor dr.phil. Morten Nøjgaard: TØRKLÆDE ELLER EJ? DEN SÆRLIGE FRAN- SKE VERDSLIGHED: LAICITÉ Tidl. rektor for Præstehøjskolen Niels Thomsen: DEN SÆKULARE UDFORDRING FOR KIR- KERNE Lørdag den 27. februar Professor Notto R. Thelle, Universitetet i Oslo: ØSTENS GAMLE BUDDHISME OG VESTENS NYE BUDDHISME Fagsekretær på Center for multireligiøse studier i Århus Mikkel Pade: SEKTER I DET MODERNE SAMFUND Lørdag den 12. marts Professor Brian McGuire, Roskilde Universitetscenter: DEN HELLIGE ALMINDELIGE KIRKE I MIDDELALDERLIG OG NUTIDIGT Pastor em. Lisbeth Smedegaard Andersen: BILLEDER I MIDDELALDEREN Kirkehøjskolen er et samarbejde mellem Holmens Kirke, Garnisons Kirke og Frederikskirken. Møderne finder sted i Garnisons Kirken og varer fra 10.30 til 14.30. Der serveres frokost i menighedslokalerne. Pris for vintersæsonen er 300 kr. Tilmelding hos kordegn Anita Møhlenberg, 33 91 27 06. Kontoret er åbent mandag-torsdag 9-13 og fredag 10-12. Kirkebil Kirkegængere, der har vanskeligt ved at komme til kirke med ordinære, offentlige eller andre transportmidler, kan hver søn- og helligdag i forbindelse med gudstjeneste og med arrangementer i kirken på andre tidspunkter, uden udgift for dem selv blive hentet på bopælen og bragt hjem med taxa. Bestilling af taxa sker ved at ringe til kirkens kontor på telefon 33 13 61 78 senest kl. 13.00 fredag før gudstjeneste om søndagen eller dagen før anden helligdag eller dagen før andet arrangement i kirken. Kirkebilsordningen forudses gældende på prøve i foreløbigt et år. 8
Babymusik i Holmens Kirke Hvem skulle tro, at en baby kan have glæde af salmesang? Det er ikke desto mindre tilfældet, har nyere forskning vist. Børn elsker sang og musik små børn synger længe før de taler og danser længe før de går. Det lille barn kan naturligvis ikke opfatte eller forstå det tekstlige indhold, men det vil sanse og opsuge stemningen, atmosfæren og ånden i salmerne. Alle børn er født med indre forudsætninger for at tilegne sig det musikalske sprog og alle børn kan udvikle en musikalsk adfærd og en musikalsk kompetence. Barnet, som har en veludviklet musikalsk hukommelse, vil ubevidst optage melodierne i erindringen og senere hen være i stand til at genkende og selv synge dem. Det er desuden veldokumenteret, at beskæftigelse med musik aktiverer hele sanseapparatet og påvirker børns generelle personlighedsudvikling, både på det intellektuelle, emotionelle, kreative, sociale, sproglige og motoriske område. Igennem sang og musikalsk samvær stimuleres barnets evne til at lytte, til at koncentrere sig, til at samarbejde og i det hele taget til at sanse, hvad der foregår omkring det. I Holmens Kirke vil der på torsdage kl. 10.00 i tidsrummet fra den 3. marts og til den 19. maj i alt 10 gange á 45 minutter blive oprettet et babysalmesanghold. Undervisningen forestås af konservatorieuddannet musikpædagog Cæcilia Glode, som til daglig underviser på Københavns musikskole ligesom Cæcilia Glode også er kirkesanger og udøvende musiker bl.a. i gruppen Venter på Far. Cæcilia Glode var med fra starten, da ideen om babysalmesang i kirkerne opstod for et par år siden og har undervist i kirker på Frederiksberg og Vanløse m.m. Cæcilia Glode siger: Babymusikundervisningen er først og fremmest baseret på vores enestående salmeskat, men også ældre og nutidige lege og sange vil indgå. Vi vil synge, danse, lave ride-ranke, lege med balloner, høre nye spændende lyde mm.. Alle med børn i alderen 0-12 mdr. er velkomne, uanset sanglige evner. Så kom og vær med! Tilbuddet er rettet mod nybagte mødre eller fædre til babyer. En bedstemor, farmor eller mormor kunne måske også have lyst til at deltage med sit barnebarn. Tilmeldingen kan ske til kirkekontoret på tlf. 33 13 61 78, men vent ikke, for længe der kan max. være 12 børn på holdet. Ejgil Bank Olesen MIN FØRSTE SALMEBOG 100 udvalgte salmer til børn i alderen 0-10 år. Bogen indeholder salmer fra Den Danske Salmebog og et mindre antal bibelhistoriske sange og salmer. Til hver salme er der noder og becifringer. Udvalget er foretaget af musikpædagog Inge Marstal og præst Helene Dam. Illustreret af Bjørn Nørgaard. Det Kgl. Vajsenhus Forlag 2004. Ca. 200 sider. Hardcover. Pris: 198 kr. Cd med udvalgte salmer: 128 kr. Dvd og instruktionsbog Kr. 398. 9
Menighedsrådsvalg i Holmens Sogn I henhold til bekendtgørelse af lov om valg til menighedsråd 16 bekendtgøres herved, at der til valget den 9. november 2004 kun var indkommet én gyldig kandidatliste. Derfor bortfaldt afstemningen, og de nedennævnte otte kandidater er hermed erklæret for valgt til menighedsrådet. Farvandsdirektør, viceadmiral K. E. J. Borck Kommandørkaptajn Per Mikkelsen Kommandør Torben Ørting Jørgensen Lektor Inger Lützhøft Bogholder Else Marie Amalie Brandt Sygeplejerske Jytte Jensen Skibsfører Henrik Lorentzen Korrespondent Anne Margrethe Juul Larsen Følgende er stedfortrædere: Orlogskaptajn Anders Friis Musikkonsulent Annelise Lassen Mag.art. Bo Torp Pedersen Dyrlæge Erik Engelst Petersen Konsulent Niels-Ulrik Aaderup Amdal Museumsinspektør Jakob Seerup. Ved sit konstituerende møde den l6. november 2004 valgte Menighedsrådet viceadmiral Knud Borck som formand. Næste møde blev berammet til mandag den 31. januar 2005 kl. 15.00. 10
Kirke og Søværn 10.8.-12.8. Afholdtes Flyver- og Orlogspræstekursus på SRS i Frederikshavn. Orlogsprovst Ejgil Bank Olesen: 2.2.-6.2. Deltaget i Chiefs of Chaplains møde i Athen. 24.5.-26.5. Deltaget i Chief of Chaplains møde i Luleå, Sverige 26.5.-28.5. Besøg ved Færøekommandoen 4.6. Deltaget i navngivning af kommandostøtteskibet ABSALON 12.9.-19.9. Deltaget i dansk-tysk flådeøvelse med gudstjeneste i Zions kirke i Esbjerg 30.9. Besøg ved Søværnets Helikoptertjeneste 22.10. Kommandostrygning på MØEN, LINDORMEN og LODSEN i Fredrikshavn 25.10.-26.10. Deltaget i Evangelisches Kirchenamt für die Bundeswehr i Bonn Orlogspræst Henning Nielsen: 16.2.-20.2. Deltaget i kursus i sjælesorg for værnspræster i Løgumkloster Orlogspræst Peter Skov-Jakobsen: 4.8-8.8 Deltaget i Nordisk Idrætskadetstævne i Stavanger Orlogspræst Eigil Ingemann Andreasen: 16.2.-20.2. Deltaget i kursus i sjælesorg for værnspræster i Løgumkloster 29.03.-2.4. Sejlads med SKADEN (Baltic Bridge) 24.4.-14.5. Sejlads med NIELS JUEL (Blue Game) 13.9.-28.9. Sejlads med NIELS JUEL (Danex) Orlogspræst Frank Bjørn Christensen: 24.1.-25.1. Deltaget i reserveofficersseminar ASO 3.2.-6.2. Sejlads med SPRINGEREN i Kattegat og Skagerak 16.2.-20.2. Deltaget i kursus i sjælesorg for værnspræster i Løgumkloster 18.7.-24.7. Deltaget i Nijmegen marchen 12.9.-16.9. Sejlads med SÆLEN Orlogspræst Peter Thyssen: 15.2-12.3. Sejlads med PETER TORDENSKIOLD (Stanavforlant) 2.6.-20.6. Sejlads med THETIS (Baltops) 20.8.-21.8. Adoptionsbesøg i Kolding med PETER TORDENSKIOLD 13.9.-17.9. Deltaget i Young Chaplains Conference i Holland 20.10-6.11. Sejlads med PETER TORDENSKIOLD (JMC) 11
ADRESSER OG TRÆFFETIDER Holmens Kirke, Holmens Kanal, 1060 Kbh K Holmens provst Ejgil Bank Olesen. (kirkebogsfører, begravelsesmyndighed). Træffes oftest i kirken tirsdag-fredag formiddag på tlf. 33 11 37 40 samt efter aftale på tlf. 33 15 42 45. Bopæl: Havnegade 35, 1058 København K. Tlf. 33 15 42 45. E-mail: ebo@svn.dk Provstisekretær: Johanne Kanstrup. Tlf. 33 11 37 40. Fax 33 14 80 07. Sognepræst Peter Skov-Jakobsen. Træffes i kirken mandag 14-15, tirsdag 9-10, fredag 12-13. Tlf. 33 11 37 40. Træffes telefonisk lørdag 9-10 på tlf. 33 91 99 33. Bopæl: Gammelvagt 2, 1312 K. Tlf. 33 91 99 33. E-mail: pesj@km.dk Sognepræst Peter Thyssen. Træffes bedst på tlf. 33 36 13 73 samt i kirken mandag 13-14, onsdag 11-12, torsdag 13-14 på tlf. 33 11 37 40. Tirsdag tjenestegørende ved Søværnets Grundskole i Auderød. Bopæl: Borgergade 101, 1300 K. Tlf. 33 36 13 73. E-mail: thyssen@holmenskirke.dk Organist og kantor Jakob Lorentzen. Tlf. i kirken: 33 13 19 51. Fax 33 14 80 07. E-mail: organisten@holmenskirke.dk Organistassistent Else-Marie Kristoffersen. Tlf. i kirken: 33 13 19 51. E-mail: emkristoffersen@post.cybercity.dk Kirketjener Marianne Linde. Tlf. 23 31 55 06 (i kirkens arbejdstid). Holmens Kirkes kordegnekontor i kirken er åbent mandag-fredag 9.30-13.30 samt torsdag også 16-18, og lørdag kun efter aftale. Kordegn Anne Løgstrup træffes de nævnte tider. Tlf. 33 13 61 78. Fax 33 14 80 07. E-mail: ankl@km.dk Holmens Kirkes Udflytterbørnehave Rosenlundvej, Krogenlund, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 75 61. Leder: Britta Ulnits. Holmens sogns menighedspleje Henvendelse til præsterne eller kordegnen. Giro 3 02 75 70, Holmens Kirke, 1060 K. Holmens kirkegårdskontor Østre Farimagsgade 46, 2100 Kbh. Ø. Tlf. 22 22 71 80. Fax 35 38 36 99. Kirkegårdens kontor har åbent mandag-fredag 10-14. E-mail: holmenskirkegaard@mail.tele.dk Kirkegårdsinspektør Birgitte Foghmoes træffes efter aftale. Holmens Kirke er åben for besøgende mandagfredag 9-14, lørdag 9-12 (undtagen når der er kirkelige handlinger i de nævnte tidsrum). Holmens Kirkes hjemmeside: www.holmenskirke.dk Ankerkæden Udgives af kirkens præster. Giro 5 03 16 99. Ansvarshavende redaktør: Peter Thyssen. Menighedsrådsformand: farvandsdirektør, viceadmiral Knud E. Borck. Tlf. 32 68 95 00. Kirkeværge: advokat Axel Kierkegaard. Tlf. 33 41 41 41. Fihl-Jensen Grafisk Produktion A/S