Se mere på www.grundtvigskirken.dk



Relaterede dokumenter
Sogneeftermiddage, Koncerter og andre større arrangementer i. Grundtvigskirken forår Se mere på

Se mere på

Trafiksikre zoner til børn i Østerbyen East t wn Up - Østerbyens borgerforening har på et møde

Se mere på

Forår Sogneeftermiddage, Koncerter og andre større arrangementer i Grundtvigskirken. Se mere på

250 års. Katolsk Kirke. i Bredgade

KORFESTIVAL MAJ

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens

Foto: Per Rasmussen AARHUS DOMKIRKE 21 FORÅRSKONCERTER 2015

Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

FRÆSERNYT. Ønsker du økonomisk frihed?

Nyhedsbrev. august september oktober

Humor og Livsglæde ASKOV HØJSKOLE

KLASSISK MUSIKER -UDØVER, UNDERVISER OG IVÆRKSÆTTER Uddannelsen for den alsidige klassiske musiker

Musik på Tværs ASKOV HØJSKOLE

Stiftskursusdag. Kunst, Klang og Kirkerum. Mandag den 27. oktober 2014 i Gug Kirke

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Kirkenyt maj og juni 2015

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

PROGRAM BILLUND CENTRET OG BILLUND KIRKE 40 ÅRS JUBILÆUM

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Musikalsk billedfortælling

Kirken på bakken. Sct. Peders Kirke. Biskoppen kommer

Program Efterår 2016

Syng for Livet ASKOV HØJSKOLE

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil , Trio Della Trenta. Fortællekoncert.

ORGELBOG indeholdende 12 orgelstykker inspireret af melodier som er nye i brug til "Den danske Salmebog 2003"

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

50-års jubilæum i Grundtvigskirken Voksen- og børnearrangementer

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Carl Nielsen

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Malling Kirke og Sognegård

Kirke & Sogn 70. årgang Skårup SognS kirkeblad august december

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Kirkenyt juli og august 2015

Program. Forår Vesthhuset Frederiksbergvej 22, 4180 Sorø To min. gang fra stationen, tog hver halve time

september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

Skolen fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Ugekalender for Jammerbugten

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Efterårsprogram 2013

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

PATCHWORK

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel

Camp Personlig Udvikling

GUTTERMANN KULTURPRODUKTION

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Uge-dag Tidsrum Aktivitet Sted Med-arbejder: Lærkebo Lærkebo Ditte Holdmotion

VI SØGER DIG SÅDAN SØGER DU DET KONGELIGE DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM

Det sker i Brøndby. Kulturhuset Brønden

Søren Kierkegaard Kulturproduktion & Edition NONSK Kultur. PAUL HÜTTEL læser BERTOLT BRECHT - oplæsning & musik

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Det sker i Brøndby. Kulturhuset Brønden

Program for Landdistrikternes Uge

Konfirmand i Mølholm kirke

Forår e f t e r m i d d a g. Program Efterår SOGN. i Jerne Sognehus

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

TEGNE, MALE, MODELLERE

Transkript:

Sogneeftermiddage, Koncerter og andre større arrangementer i Grundtvigskirken forår 2016 Sogneeftermiddage Koncerter Grundlovsdag Sisse Fisker Sogneudflugt Slesvig Domkirke

Sogneeftermiddagens tidspunkt er blevet anderledes. Du vil opdage, at både ugedag og tidspunkt på dagen kan være forskellig fra måned til måned. Vær derfor ekstra opmærksom! Kirkebilen er der naturligvis ikke pillet ved. Den kører hver gang og kan bestilles ved henvendelse til Lisbet på 40 11 83 60. Koncert: Velkommen til koncert i Grundtvigskirken i Esbjerg. Grundtvigskirken er særdeles velegnet til kirkekoncerter. Kirkerummet har en meget fin akustik både til kormusik, orkestermusik, kammermusik og især til orgelmusik. Rummet har en efterklang på cirka to sekunder, hvilket bevirker, at musikken klinger smukt og præcist uden at hvirvle for meget rundt i rummet. Grundtvigskirkens orgel er placeret foran i kirken. Det betyder, at publikum altid både kan høre og se de udøvende musikere. Især er det interessant for publikum i forbindelse med orgelkoncerter at kunne følge med i organistens arbejde både med fødder og hænder. Grundtvigskirkens velklingende orgel har 34 stemmer, og det er bygget i 1988 af orgelbygger, Bruno Christensen, Terkelsbøl. Fuldt hus til Grundlovsdag 2015 med Massoud Fouroozandeh. På billedet til højre sidder Massoud længst til venstre.

Tirsdag den 5. januar kl. 14.30: Klatterup. Arkivleder, Jørgen Dieckmann Rasmussen, Esbjerg, kommer og fortæller om vores område her i Østerbyen, som i gammel tid kaldtes for Klatterup. Hvis du aldrig har hørt den meget lokale historie eller ønsker at genhøre den, er muligheden her nu. I en tid, hvor vi taler så meget om historieløshed, er det måske værd at bruge et par timer på, så man ad den vej måske kan få en forståelse af, hvad der har været med til at præge én. Dertil kommer, at Jørgen Dieckmann Rasmussen er en fantastisk og levende fortæller, så kom og vær med denne eftermiddag. Jørgen Dieckmann Rasmussen. Grundtvigs sogn / Østerbyen.

Søndag den 31. januar kl. 16.00: Koncert med Alessandro Bianchi. Alessandro Bianchi er uddannet ved konservatoriet i Piacenza, og han er 1. organist ved kirken, St. Edward, i Lugano i Schweiz. Samtidig er han kunstnerisk leder af musikforeningen, Amici dell Organo di Cantu, - orgelvennerne fra Cantu ved Como-søen. Alessandro Bianchi er en internationalt, kendt orgelsolist, der har været solist ved mange store orgelfestivaler overalt i Europa og i Brasilien, Australien og Sydafrika. Endvidere er han ofte medlem af dommerkomiteer ved internationale orgelkonkurrencer. Ved koncerten i Grundtvigskirken spiller han et stort og flot program med musik af Max Reger, P. Eben og L. Vierne. Der er gratis adgang. Alessandro Bianchi er uddannet på Conservatorio Giuseppe Verdi i Piacenza. Alessandro Bianchi.

Tirsdag den 2. februar kl. 14.30: Nordisk visekoncert og fællessang. Visesanger og højskolelærer, Kristian La Cour, Malt, er denne eftermiddags musikalske gæst. Kristian har været studerende ved Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg, og i den forbindelse spillede han nogle gange i Grundtvigskirken. Nu er det viser og fællessang, der har hans store interesse. Han har også skrevet flere melodier til både sange og salmer. Nogle af disse bliver vi præsenteret for denne Kyndelmisse-eftermiddag i Grundtvigskirken, hvortil du er hjertelig velkommen. Kristian La Cour. Kristian la Cour har i mange år været fascineret af at synge nordiske viser, og i 1996 udgav han en sangbog med 24 danske sange til tekster af bl.a. William Heinesen, Thøger Larsen og Piet Hein - alle til egne melodier. I forbindelse med Askov Højskoles 150-års jubilæum 1. november 2015 lavede Niels Brunse en sang, som Kristian La Cour satte melodi til.

Søndag den 7. februar kl. 17.00: Kyndelmisse-Musik-Gudstjeneste. For at fejre lysets komme holdes der igen lysfest i Grundtvigskirken med korsang, tekstlæsninger og fællessang. Det er et meget stemningsfuldt arrangement, hvor kirkerummet udelukkende vil være oplyst af levende lys. Menigheden og begge kirkens præster medvirker sammen med Grundtvigskirkens Cantori under ledelse af Inge Beck. Grundtvigskirkens Cantori, der består af 16 18 meget dygtige, unge sangere, synger korværker, der understreger de bibelske tekster, som præsterne læser. Imellem tekstlæsninger og smuk korsang synger menigheden med på de fem fællessalmer. Der er gratis adgang. Kyndelmisse-Musik-Gudstjeneste i Grundtvigskirken.

Søndag den 7. februar kl. 17.00: Kyndelmisse-Musik-Gudstjeneste. Stemningsbilleder fra Kyndelmisse-Musik-Gudstjenesten.

Søndag den 28. februar 2016 kl. 16.00: Festivalkoncert ved Heinz-Peter Kortmann. Vestjysk Orgelfestival 2016 Der afholdes Vestjysk Orgelfestival 2016 i perioden fra 27. februar til 13. marts med orgelkoncerter i kirkerne i Ribe, Varde og Esbjerg. Solist ved denne koncert er Heinz-Peter Kortmann fra Krefeld i Tyskland. Heinz-Peter Kortmann er ansat som musikdirektør ved den store menighed, St. Christophorus, i Krefeld. Som korleder har han været dirigent ved opførelser af de største, kirkemusikalske værker som bl.a. J.S. Bachs passioner, Händels Messias, Brahms Requiem og Haydns Skabelsen. Som organist er han prisvinder ved internationale orgelkonkurrencer, og han er en højt, skattet koncertorganist, der har spillet i de fleste europæiske lande. Ved festivalkoncerten i Grundtvigskirken spiller Heinz-Peter Kortmann orgelmusik af de to store, lutherske, tyske komponister: Johann Sebastian Bach og Max Reger. Der er fri entre. Vestjysk Orgelfestival. Heinz-Peter Kortmann.

Tirsdag den 1. marts kl. 19.00: Far og datter i vildmarken. Denne aften får vi igen af besøg af Erik B. Jørgensen, eventyrer og globetrotter. Sidste gang, Erik var i Grundtvigskirken, handlede foredraget om hans tid i Siriuspatruljen. Det var en fantastisk aften med flotte billeder og et meget spændende foredrag. Det bliver det også denne gang! Gå ikke glip af en forrygende aften! Erik siger: Vi har igen været ude at opleve ting sammen. Vi havde tid til at nyde naturen, dyrelivet, kede os, fordybelse, nærvær og bare være sammen. Jeg har vist min datter min passion for at være i naturen og lave ekspeditioner. Det er min mulighed for at give min datter en unik oplevelse og vise hende, hvad jeg elsker i livet.

Søndag den 3. april kl. 16.00: Koncert med Giulia Biagetti. Giulia Biagetti er uddannet med en kandidatgrad fra konservatoriet G. Frescobaldi i Ferrara i Toscana. I en meget ung alder blev hun udnævnt som domorganist ved domkirken i Lucca i Toscana. Som professor underviser hun på konservatoriet, L. Boccherini, i Lucca. Hun har indspillet flere CD-ere, og hun har allerede optrådt som orgelsolist i de fleste europæiske lande. Ved koncerten i Grundtvigskirken spiller Giulia Biagetti et meget spændende program med fransk og canadisk orgelmusik af bl.a. G. Bellier, D. Bedard og J. Bonnet. Ved denne koncert spiller hun for første gang i Danmark. Der er gratis adgang. Giulia Biagetti. Giulia Biagetti har gennem de sidste 20 år holdt mere end 500 koncerter i Europa.

Tirsdag den 5. april kl. 14.30: Dengang vi drog afsted. Sogneeftermiddag ved Mette og Poul Nørup. Vandreturen begynder i det sydvestligste hjørne af landet der, hvor Vadehavet, Danmark og Tyskland mødes. Vi går i grænselandet hele vejen til Padborg, hvorefter vi følger gendarmstien, der er kendt som én af Danmarks smukkeste vandreruter. Området er også kendt for den historie, der udspillede sig for 150 år siden. Et enormt tab for Danmark, hvor vi mistede Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. I forbindelse med foredraget skal vi synge sange, se billeder og høre fortællinger om egnen og de nationale følelser, der siden 1864 har været en del af grænselandets identitet. Kagmanden er den drabelige historie om en tid, hvor der ikke skulle ret meget til, før man fik pisk eller fik et øre hugget af på Torvet i Tønder. Gendarmstien.

Lørdag den 9. april kl. 16.00: Korkoncert med Esbjerg Koncertkor. Esbjerg Koncertkor synger under ledelse af Lotte Bille Glæsel, og Inge Beck akkompagnerer på orgel. Ved denne koncert opføres bl.a. Messe i D-dur for blandet kor, fire solister og orgel af A. Dvorak. Der er gratis adgang. Esbjerg Koncertkor spiller ved en tidligere koncert i Grundtvigskirken.

Søndag den 1. maj kl. 16.00: Orgelkoncert med Christian Tarabbia. Christian Tarabbia. Christian Tarabbia er uddannet som koncertorganist ved Conservatorio Cantelli i Novara. Han er efteruddannet hos de største orgelprofessorer i Europa. Siden 2002 har han været titulær organist ved Collegiata di Santa Maria i Arona ved søen, Lago Maggiore, i Norditalien. I 2005 grundlagde han Sonata Organi, hvor han er kunstnerisk leder af den internationale orgelfestival, som hvert år finder sted i Arona. Trods sin unge alder har han spillet orgelkoncerter i det meste af verden fra Europa til Rusland og Australien. Hans koncerter er blevet transmitteret i italiensk, polsk and spansk radio og tv og i Australian Classical Radio 3MBS. Ved koncerten i Grundtvigskirken spiller Christian Tarabbia orgelmusik af bl.a. W. A. Mozart, J. C. H. Rinck, V. A. Petrali og M. E. Bossi. Der er gratis adgang.

Tirsdag den 3. maj kl. 14.30: Slesvig - hertugdømmets hovedstad og gottorpernes hovedsæde fra 1000-tallet til 1920. I forbindelse med vores sogneudflugt i juni 2016, som går til byen, Slesvig, så husk pas, har vi fået Lennart Madsen, overinspektør ved Museum Sønderjylland, afdelingen for arkæologi i Haderslev, til at komme for at fortælle om byen, Slesvig, samt om Gottorp Slot. Det bliver historie fra Danmarks storhedstid og ikke mindst oplysning om de - mildt sagt - til tider forvirrende tilstande, der stort set altid er - og vil være - i grænseregioner. Foredraget kan opleves som en god indføring i Slesvig bys historie og dermed et stykke forsvunden Danmarkshistorie, men foredraget tjener også som forberedelse for den, der vil deltage i vores spændende sogneudflugt onsdag den 1. juni 2016 til Slesvig. Slesvig. Gottorp Slot er bygget på en ø i Slien lidt vest for Slesvig centrum. Slottet var oprindelig biskoppens borg, men fra 1268 overgik det til den slesvigske hertug. Christian 1. overtog slottet i 1559. Frederik 1. og Christian 3. udbyggede det yderligere. De gottorske hertuger boede på slottet i perioden 1544-1713 og gjorde slottet til et kulturcentrum med enestående bibliotek og kunstkammer.

Søndag den 29. maj kl. 16.00: Orgelkoncert med Mario Verdicchio. Mario Verdicchio er professor i orgelspil ved konservatoriet i Parma. Han har tidligere med stor succes gæstet Grundtvigskirken. Han har et meget stort repertoire, og han er en meget efterspurgt orgelsolist i hele Europa. Ved koncerten i Grundtvigskirken spiller han et flot program med et bredt udsnit af orgellitteraturen. Der er gratis adgang. Mario Verdicchio.

Onsdag den 1. juni: Sogneudflugt tidspunkt følger senere. Onsdag den 1. juni tidligt om morgenen tager vi på sogneudflugt. I år skal vi til Slesvig, hvor vi ser domkirken og derefter Gottorp Slot. Her er der mulighed for at se flere forskellige udstillinger samt selve slottet. I skrivende stund er programmet ikke helt færdigt, men det bliver det i løbet af foråret, men vær forberedt på en lang tur med masser af historie. Vi regner med at være hjemme i løbet af aftenen. Husk euro og pas. Domkirken spejler sig i kongeengens kanaler. Kong Frederik I s gravsted i Slesvig Domkirke. Billetsalg til Sogneudflugten foregår torsdag den 26. maj 2016 hos Lisbet Knudsen i Grundtvigskirken. Folk fra Grundtvigs sogn kan købe billet fra kl. 09.00-10.00. Alle andre kan købe billet fra kl. 10.00-11.00. Billetpris: 350,00 kroner pr. person. Der kan maksimalt købes to billetter pr. person.

Grundlovsfest i Grundtvigskirken søndag den 5. juni 2016 kl. 15.00 kl. 17.00. Søndag den 5. juni kl. 15.00 kl. 17.00 finder den traditionsrige Grundlovsfest sted i Grundtvigskirken efter samme model hvert år: 1. Minikoncert i kirken kl. 15.00 15.30. 2. Reception med et glas vin, vand + en ostemad kl. 15.30 16.00. 3. Foredrag i mødelokalerne kl. 16.00 17.00. Ved koncerten i år spiller trompetisten, Kasper Knudsen, akkompagneret af Inge Beck, orgel. Inge Beck, orgel. Kasper Knudsen, trompetist. Entre: 100 kroner for hele Grundlovsarrangementet. Betaling foregår ved indgangen. Læs mere om Grundlovsdag på de næste to sider.

Grundlovsfest i Grundtvigskirken søndag den 5. juni 2016 kl. 15.00 kl. 17.00. CV: Kasper Knudsen, dansk trompetist, født i Esbjerg i 1977, med international karriere. Han har tournéret som solotrompetist i alle de betydelige koncertsale i Europa med berømte orkestre som Philadelphia Orchestra, Chamber Orchestra of Europe og Radiosymfoniorkestret. Desuden længerevarende ansættelser i Det Kgl. Kapel, Orquesta Sinfonica de Tenerife og Radiosymfoniorkestret. Stort virke som solist ved kirkekoncerter og solokoncerter hovedsageligt i Danmark - men også i England og Holland. Kasper Knudsen har Diplomeksamen fra Vestjysk Musikkonservatorium, Esbjerg, og han debuterede fra Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse i 2006 akkompagneret af Esbjerg Ensemble. Vi betegner Kasper Knudsen som hustrompetist i Grundtvigskirken, idet han ofte sætter glans på konfirmationsgudstjenester og højtidsgudstjenester som f.eks. Juleaften med sit smukke og blændende trompetspil. Kasper Knudsen har en international karriere, og han er bosat i København. Entre: 100 kroner for hele Grundlovsarrangementet. Betaling foregår ved indgangen. Læs mere om Grundlovsdag på forrige og næste side.

Grundlovsfest i Grundtvigskirken søndag den 5. juni 2016 kl. 15.00 kl. 17.00. Årets foredragsholder bliver Sisse Fisker. Sisse Fisker er kendt som den folkekære tv-vært, der aktuelt har sagt sit gode job på Aftenshowet op for blandt andet at forfølge sin drøm om at finde opskriften på, hvordan vi danskere får et længere og sundere liv. Titlen på foredraget er: Livets Opskrift. I dette foredrag søger Sisse Fisker at give opskriften på et sundt og langt liv intet mindre. Sisse sætter fokus på de faktorer, der er afgørende for, hvor gamle vi danskere bliver og hvorfor danskernes gennemsnitsalder er lavere, end den er i de lande, vi normalt sammenligner os med. I november udkommer hendes bog, Livets opskrift, på Lindhardt & Ringhof, og samtidig sender DR1 den programrække af samme navn, der inspirerede til bogen. Her rejser Sisse ud i verden for at besøge de lokalsamfund i verden, hvor indbyggerne lever længst mange bliver over 100 år. Hendes interesse for danskernes helbredsmæssige tilstand skal blandt andet ses i lyset af, at hun for et par år siden selv blev sendt til tælling med en kronisk ryglidelse. I sit underholdende og engagerede foredrag kombinerer hun således forskning, internationale besøg og egne erfaringer fra et liv med både elitesport og sygdom. Læs mere om Grundlovsdag, entre / betaling på de to foregående sider.

Billedet er fra Sogneudflugten sidste år, 2015. Har du/i yderligere spørgsmål til Sognearrangementerne, kontakt kirke- og kulturmedarbejder, Lisbet Knudsen, som træffes bedst på alle hverdage mellem kl. 12.00 og 13.00 på telefon 40 11 83 60 eller kirkekontoret, som er åbent dagligt fra kl. 9.00-12.30 på telefon 76 11 96 00. Har du/i yderligere spørgsmål til Koncerterne, kontakt organist, Inge Beck, på mail ingebeck@grundtvigskirken.dk eller telefon 40 11 82 60 samt kirkekontoret, som er åbent dagligt fra kl. 9.00-12.30 på telefon 76 11 96 00. Vi har månedskalendere, særskilte brochurer, foldere, flyers, hæfter og løbesedler til vores forskellige kategorier af arrangementer. Kom forbi på eller ring til kirkekontoret, Ribegade 74, 6700 Esbjerg, og bliv skrevet op, hvis du vil have dem tilsendt. Kirkekontoret har tlf. 76 11 96 00 og er åbent mandag fredag kl. 09.00-12.30. Alternativt kan du sende en mail til kordegn, Jens Peter Kristensen, på følgende mail: jpk@km.dk