Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Transkript

1

2 Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist, der hedder Ludwig van Beethoven ( ). Beethoven levede for cirka 200 år siden. Beethoven skrev mange musikværker for både store orkestre, for klaverer, for kor, en opera og meget mere. Da Beethoven levede, var han berømt for sin musik. Både konger og fyrster betalte ham penge for at skrive musik til dem. Meget af Beethovens musik bliver stadig spillet i dag. Da Beethoven kun var omkring 28 år, skete der noget forfærdeligt med hans hørelse. Han begyndte at høre dårligt, og til sidst blev han helt døv. Beethoven komponerede musik lang tid efter, at han ikke længere kunne høre. Han havde musikken inden i hovedet i stedet for. Beethoven forsøgte i starten at skjule, at han var blevet døv. Han var bange for, hvad folk ville mene. Måske mente de ikke, at han kunne være komponist, når han var døv. Da Beethoven komponerede Violinkoncerten, var han endnu ikke helt døv. På Beethovens tid fandtes der jo selvfølgelig ingen høreapparater. I stedet anskaffede Beethoven sig en høretragt. Når han brugte sin høretragt, kunne han stadig høre tonerne. Du kan se et billede af en høretragt til højre.

3 Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 3 Violinen Violinen er et stryge-instrument. Den har fire strenge. Når musikeren trykker på strengene med sin venstre hånd, kan hun ændre på, hvilke toner violinen spiller. Med højre hånd stryger musikeren buen henover strengene. Buen er blandt andet lavet af hestehår. Nogle gange bruger musikeren fingrene i stedet for buen. Så knipser hun nærmest på strengene. Det hedder pizzicato. Selve violinens krop af lavet af en speciel slags træ, ahorntræ. Violinbyggeren bruger træ, fordi det giver violinen en god lyd. Du kan se et billede af en violin med bue til højre. En violin bygges af en violinbygger. Man skal stå i lære i mange år for at lære det fine håndværk, som violinbygning er. Der findes mange, meget fine violiner. Nogle er så fine og har en så fin lyd, at de koster flere millioner kroner. En af de allerfineste typer af violiner hedder Stradivarius. Mange af de andre musikinstrumenter, som vi har i dag, ser meget anderledes ud end de gjorde på Beethovens tid. For instrument-byggerne har hele tiden ændret på instrumenternes form og på de materialer, som instrumenterne er lavet af. Alt dette har man gjort, for at musikinstrumenternes lyd skulle blive så smuk og ren som overhovedet muligt. På denne måde er violinen meget speciel. For modsat mange andre musikinstrumenter har violinen kun forandret sig en lille bitte smule i de sidste 200 år. Det betyder faktisk, at den violin, som vi har i dag, er næsten magen til de violiner, der fandtes på Beethovens tid.

4 Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 4 Beethovens Violinkoncert En violinkoncert er et musikværk, hvor symfoniorkestret spiller sammen med en violinist. I selve symfoniorkestret er der jo allerede mange violiner, men i en violinkoncert er der en ganske særlig violinist med en soloviolinist. Soloviolinisten står foran orkesteret og spiller sin helt egen melodi. I 1806 skrev Beethoven sin Violinkoncert. Han skrev den til sin ven Franz Clement, som var en dygtig violinist. Clement havde bedt Beethoven om at skrive en violinkoncert, som han kunne spille ved en stor koncert. I dag er Beethovens Violinkoncert et meget berømt musikværk, som bliver spillet i mange koncerthuse. Men på Beethovens tid var det anderledes. Ved den første koncert var publikum først og fremmest kommet for at høre Clement spille, og til Beethovens store skuffelse lagde derfor næsten ingen særligt mærke til hans nye musikværk. Efter koncerten var der heller ingen, der ville købe noderne til Beethovens værk, og Violinkoncerten blev derfor hurtigt glemt. Først 80 år senere blev Violinkoncerten heldigvis fundet frem af en ung violinist og spillet igen. Og nu blev alle begejstrede for Beethovens musikværk. Desværre var Beethoven død længe inden da, så han nåede aldrig at opleve det. Ved koncerten i Radiohusets Koncertsal skal du høre den unge violinist Julia Fischer spille solo sammen med DR Radiosymfoniorkestret i Beethovens Violinkoncert.

5 Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 5 Lyt til musikken Lyt til indledningen (de første takter) af det første musikstykke (første sats) i Violinkoncerten. Beethoven har valgt at indlede musikstykket med, at symfoniorkestrets pauker spiller fire ens, kraftige toner (du kan læse lidt mere om paukerne i hæftet Symfoniorkestrets verden). Hvilken stemning skaber disse paukeslag? Hvorfor tror du, at Beethoven har valgt at indlede musikværket på denne måde? Lyt derefter til de første ca. 6 minutter af samme musikstykke. Hvordan synes du at samspillet mellem orkestret og soloviolinen lyder? Prøv at forestille dig, at de snakker sammen. Prøv at finde nogle ord, der beskriver denne samtale. Du kan vælge nogen nedenfor. Du må også meget gerne finde på nogen selv. Skænderi Jeg elsker dig! Efterligning Jeg hader dig! Enighed Hjælp! Uvenner Samarbejde Bedste venner Ekko Skal vi være venner? Slagsmål Lyt til musikken Nu skal I lytte til det tredje og sidste musikstykke i Violinkoncerten. Inden I lytter, skal I inddele jer i grupper med hver to personer. Hver gruppe skal tegne en fælles abstrakt tegning af musikstykket. Den ene i gruppen skal lytte til og tegne violinens musik, og den anden skal lytte til symfoniorkestret og tegne deres musik. I må selv bestemme, hvilke former og farver I bruger. Er der stor forskel på, hvordan de to personer i gruppen kom til at tegne? Hvorfor tror I, at tegningen blev netop sådan? 2008 Skoletjenesten Foto forside: Jacob Boserup Foto s. 2: Venligst udlånt af Haucks Physiske Cabinet, Sorø. Foto s. 4: Agnete Schlichtkrull Tekst og redaktion: Ulla Hahn Ranmar