Risikorapport Solvensbehov Selskabsledelse

Risikorapport Solvensbehov Selskabsledelse 2010

Indholdsfortegnelse Side A RISIKORAPPORT OG SOLVENSBEHOV 0. Indledning 3 1. Anvendelsesområde 3 2. Målsætninger og risikopolitikker 3 3. Basiskapital 8 4. Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital 9 5. Lovbestemte krav 14 6. Solvensprocent og basiskapital 15 7. Kreditrisiko og udvandingsrisiko 15 8. Kreditvurderingsbureauer 23 9. Oplysninger om opgørelse af kreditrisiko under IRB-metoden 23 10. Markedsrisiko / Risici relateret til handelsbeholdningen 23 11. Oplysninger om interne modeller (VaR-modeller) 23 12. Operationel risiko 24 13. Eksponeringer i aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdningen 24 14. Eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen 25 15. Oplysninger vedrørende securitiseringer 26 16. Oplysninger vedrørende opgørelse af kreditrisiko i IRB-institutter 26 17. Oplysninger vedrørende de kreditrisikoreducerende metoder 26 18. Oplysninger om avancerende målemetoder til opgørelse af operationel risiko 28 B. SELSKABSLEDELSE I. Andelshavernes rolle og samspil med andelskassens ledelse 29 II. Interessenternes rolle og betydning for andelskassen 31 III. Åbenhed og gennemsigtighed 31 IV. Bestyrelsens opgaver og ansvar 31 V. Bestyrelsens sammensætning 32 VI. Bestyrelsens og direktionens vederlag 33 VII.Risikostyring 34 VIII. Revision 34 2

A. Risikooplysninger og solvensbehov for Merkur, Den Almennyttige Andelskasse 0. Indledning I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsens 60 til 66 og bilag 20 har Merkur, Den Almennyttige Andelskasse (herefter kaldet andelskassen) oplysningsforpligtelser med hensyn til opgørelsen af kapitaldækningen. Oplysningsforpligtelsen, også kaldet Basel II, søjle 3 dækker over de finansielle risici og politikkerne for styring af finansielle risici. Det er hensigten, at offentliggørelseskravene skal øge gennemsigtigheden af institutternes risikoprofil og kapitalbehov. Andelskassen har valgt at offentliggøre denne risikorapport på sin hjemmeside www.merkur.dk. Der er ikke revisionskrav til søjle 3-oplysningerne, men derimod et krav om, at pengeinstituttet skal sikre, at der sker tilstrækkelig kontrol af de oplysninger, der ikke er omfattet af revision af årsrapporten. Oplysningerne i denne risikorapport er ikke revideret af ekstern revision. 1. Anvendelsesområde Denne rapport omfatter Merkur, Den Almennyttige Andelskasse, der ikke har datterselskaber eller indgår i en koncern. 2. Målsætninger og risikopolitikker I forbindelse med driften er andelskassen eksponeret overfor forskellige risikotyper: Kreditrisiko, markedsrisiko, likviditetsrisiko og operationel risiko. Andelskassens samlede markedsrisiko omfatter renterisici og valutarisici. Kreditrisikoen defineres som risikoen for, at kundernes betalingsforpligtelser overfor andelskassen ikke skønnes, at kunne inddrives på grund af kunders manglende evne eller vilje til at betale til den aftalte tid. Markedsrisikoen defineres som risikoen for, at markedsværdien af andelskassens aktiver og passiver ændres som følge af forandringer i markedsforholdene. Likviditetsrisikoen defineres som risikoen for, at andelskassens betalingsforpligtelser ikke kan honoreres under andelskassens likviditetsberedskab. Endelig defineres den operationelle risiko som risikoen for, at der enten direkte eller indirekte opstår økonomiske tab som følge af fejl i interne processer og systemer eller som følge af menneskelige fejl eller eksterne hændelser. Andelskassens formål med sine politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder eller i de udlånsområder, hvor andelskassen er aktiv. Andelskassen udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af 3

de risici, som til dagligt påvirker andelskassen. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udviklingen i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Den daglige styring af risici fortages af direktionen og andre ledende medarbejdere. Efterfølgende beskrives nærmere de forskellige risikotyper. Kreditrisici Den væsentligste risiko i andelskassen er i sagens natur kreditrisiko. Andelskassens risikostyringspolitikker er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Der er endvidere vedtaget politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til ethvert kreditinstitut, som andelskassen har forretninger med. Andelskassen følger løbende alle udlån og garantier på individuel basis. Udlån og garantier overvåges desuden gruppevist. Såfremt objektive indikatorer viser, at et engagement har problemer, bliver dette forhold ligeledes vurderet individuelt. Andelskassen klassificerer erhvervs- og institutionskunderne i 4 grupper i overensstemmelse med den risiko, der vurderes at være forbundet med lån til netop denne kunde. Privatkunder klassificeres ikke, men udlån til bolig, som er det væsentligste udlånsområde til private, klassificeres efter den sikkerhedsmæssige indplacering af det enkelte boliglån. Der laves endvidere en yderligere kategorisering for de kunder, der har svært ved at overholde afviklingsaftaler/overtræk eller har en negativ regnskabsudvikling. De opdeles i følgende kategorier: Observationskunder - Kunder med svaghedstegn - Kunder med objektiv indikation på værdiforringelse - Nedskrivningskunder. Erhvervslån efter bonitetsklassifikation (X er bedst), 1.000 kr. Procent af samlede udlån Gruppe X 63.761 11,4 % Gruppe A 249.000 44,6 % Gruppe B 215.646 38,6 % Gruppe C 28.434 5,1 % Ældre uklassificerede lån 2.059 0,3 % I alt 558.900 100,0 % 51,2 % Ejerboliglån efter pantets placering 0-60% 42.455 32,0 % 60-80% 40.493 30,5 % 80-90% 29.135 21,9 % > 90% 20.678 15,6 % I alt 132.761 100,0 % 12,2 % Andelsboliglån efter pantets placering 0-60% 140.014 85,7 % 60-80% 17.567 10,8 % > 80% 5.772 3,5 % I alt 163.353 100,0 % 15,0 % Andelskassen samlede udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris udgør t.kr. 1.091.726 4

Merkur søger i videst muligt omfang sine udlån afdækket med sikkerheder. Vedrørende udlån til privatkunder er de vigtigste sikkerhedstyper fast ejendom, biler og kautioner. Vedrørende udlån til erhvervs- og institutionskunder er de vigtigste sikkerhedstyper fast ejendom, værdipapirer, kautioner, varelagre og debitorer samt driftsmateriel. Typer af sikkerheder, som anvendes på kundegrupperne private og erhverv kan opsummeres som følger: Privatkunder Erhvervs- og institutionskunder Ejendom X X Bankkonto X X Depot/Værdipapirer X X Køretøjer X X Driftsmateriel X Kaution/garanti X X Tilgodehavender X Sikkerheder i fast ejendom overvåges på et overordnet niveau gennem indhentning af aktuelle offentlige vurderinger. Indikerer disse oplysninger, at en gruppe af ejendomme kan være faldet i værdi, foretages en nøjere vurdering af de pågældende ejendommes værdi. Engagementer over 2,5 mio. kr. gennemgås årligt med en konkret vurdering af betalingsevne og sikkerheder. Engagementer under 2,5 mio. kr. bliver gennemgået stikprøvevis ved at der udtages en stikprøve på 10 % af denne gruppe hvert år. Markedsrisici Andelskassens grundlæggende politik vedrørende markedsrisici er at holde disse risici på et lavt niveau. Andelskassens markedsrisiko styres via fastsatte limits for en række af risikomål. Opgørelse og overvågning sker på daglig basis. Rapporteringen udarbejdes af andelskassen regnskabsafdeling. Direktionen og bestyrelsen modtager løbende rapportering om udviklingen i markedsrisici. Renterisiko Det er andelskassens politik at fastholde en lav renterisiko, og der er ikke usædvanlige finansielle risici eller spekulationsforretninger. Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning. Renterisiko opstår i andelskassen primært ved placering af overskydende likviditet i fastforrentede obligationer. Den modificerede varighed af obligationsbeholdningen inkl. beholdningen af indskudsbeviser fra Nationalbanken skal som hovedregel ligge i intervallet 1,25-1,75 år, og udgør dermed en begrænset risiko. Siden 28. august 2008 har bestyrelsen med baggrund i uroen på obligationsmarkederne midlertidig forhøjet den modificerede varighed til mellem 1,75-2,25 år. Ultimo 2010 er den modificerede varighed opgjort til 0,99 år. 5

Derudover har andelskassen i begrænset omfang ydet lån med fast rente. Disse lån kan kun indfries til kurs 100, og der består således ikke risiko for indfrielse til underkurs. De fast forrentede lån udgør pr. ultimo december t.kr. 71.541 ud af andelskassens samlede udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris på t.kr. 1.091.726 eller 6,55 %. Valutarisiko Andelskassen fører konti i Euro for sine finske og tyske kunder, samt for enkelte danske kunder. I forbindelse med samarbejde med Cultura Bank (Norge) og Ekobanken (Sverige) føres enkelte konti i henholdsvis NOK og SEK. Derudover føres enkelte konti i andre hovedvalutaer. Det er andelskassens politik at tilstræbe en neutral valutaposition. I praksis kan der opstå mindre positioner. Valutapositioner Beløb i 1.000 kr. 31.12.2010 Summen af lange nettopositioner: USD 6 SEK 399 CHF 24 GBP 80 NOK 394 I alt lange nettopositioner: 903 Summen af korte nettopositioner: EUR 5.275 I alt korte nettopositioner: 5.275 Ud af bruttopositionen i Euro på t.kr. 112.761 skyldes t.kr. 11.024, at andelskassen udsteder andelsbeviser i Euro. Denne position kan ikke afdækkes. Denne risiko er andelshavernes og vil kun værdiforskydes mellem andelshavere med andele i Euro og danske kroner. Vi anser valutarisikoen på Euro for at være meget begrænset. Aktierisiko Andelskassen køber kun aktier i virksomheder og kreditinstitutter, som der består et strategisk samarbejde med eller hvor der i øvrigt er en samarbejdsrelation. Aktier købes derfor ikke med salg for øje. Andelskassens aktiebeholdning er i stor udstrækning uafhængig af udviklingen på det generelle aktiemarked. Andelskassen er medejer af forskellige sektorselskaber via ejerandele i DLR Kredit A/S, Værdipapircentralen A/S, Letpension A/S, DMPD A.m.b.a. (BEC), Bankernes Kontantservice A/S, Nets Holding A/S samt mindre kapitalandele i pengeinstitutter med en lignende profil som andelskassen. Ejendomsrisiko Andelskassen ønsker primært kun at besidde ejendomme til brug for bankdriften, og det er endvidere andelskassens målsætning at fastholde minimale ejendomsrisici. Der er p.t. erhvervet 3 ejendomme i forbindelse med nødlidende engagementer, men det er hensigten snarest at få solgt ejendommene, der er udbudt til salg. 6

Likviditetsrisiko Andelskassens likvide beredskab bliver styret ved at opretholde tilstrækkelige likvider, ultralikvide værdipapirer og tilstrækkelige kreditfaciliteter. Det likvide beredskab fastlægges, så det til enhver tid er stabilt og tilstrækkeligt. Andelskassens bestyrelse har fastlagt et internt mål for minimumslikviditeten, der ligger 50 % over likviditetskravet efter 152 i Lov om Finansiel Virksomhed. Fordeling af funding pr. 31. december 2010 Beløb i 1.000 kr. Procent fordeling Samlet ansvarlig kapital 223.729 13,1 % Øvrige passivposter 32.131 1,9 % Indlån og anden gæld på anfordring 983.304 57,8 % Indlån og anden gæld over 1 år 403.590 23,7 % Gæld til kreditinstitutter på anfordring 30.461 1,8 % Gæld til kreditinstitutter over 1 år 28.891 1,7 % Gæld til Nationalbanken 0 0 % I alt samlet balancesum 1.702.106 100,0 % Den korte funding i andre kreditinstitutter og Nationalbanken (restløbetid under 1 år). 30.461 Andelskassens likvide beredskab: Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender i centralbanker 112.860 Indskudsbeviser i centralbanker 0 Tilgodehavende hos kreditinstitutter på anfordring 35.519 Obligationer til dagsværdi, ubelånte 332.112 Obligationer til amortificeret kostpris 49.426 Trækningsrettigheder i Nationalbanken 84.655 I alt 614.572 Likviditet efter 152 i Lov om Finansiel Virksomhed Beløb i 1.000 kr. 31.12.2010 Minimumskrav i henhold til 152 191.737 Likviditet i alt 614.572 Overskydende likviditet til 152-grænse 422.835 Overdækningsprocent i forhold til 152-grænsen 220,5 % Krav i forhold til egen overdækningsmålsætning på 50 % 287.606 Overskydende likviditet i forhold til egen overdækningsmålsætning på 50 % 326.966 Funding af andelskassens udlån sker væsentligst via indlånsporteføljen. Som det fremgår af tabellen, sker den korte placering af likvide midler (restløbetid under 1 år) gennem andelskassens beholdning af indskudsbeviser i Danmarks Nationalbank, korte udlånsforretninger til andre pengeinstitutter og via andelskassens beholdning af likvide obligationer. 7

Funding fra andre kreditinstitutter over 1 år (28.891 t.kr.) er knyttet til specifikke udlånsengagementer og følger løbetiden på disse. 3. Basiskapital De enkelte delelementer i andelskassens basiskapital er vist i følgende skema: Opgørelse af basiskapital pr. 31. december 2010 Beløb i 1.000 kr. Beløb i 1.000 kr. 1. Kernekapital: Andelskapital 96.261 Reserver 36.298 Overført overskud eller underskud og årets løbende overskud 46.027 2. Primære fradrag i kernekapital: Foreslået udbytte m.v. 0 Udskudte aktiverede skatteaktiver -865 3. Kernekapital efter primære fradrag 177.721 4. Hybrid kernekapital 9.000 5. Kernekapital inklusiv hybrid kernekapital efter primære fradrag 186.721 6. Andre fradrag 1.544 7. Kernekapital inkl. hybrid kernekapital, efter fradrag 185.177 8. Supplerende kapital: Ansvarlig lånekapital 34.715 Opskrivningshenlæggelse 859 35.574 9. Medregnet supplerende kapital (fra punkt 8.) 35.574 10. Basiskapital før fradrag 220.751 11. Fradrag i basiskapital 1.544 12. Basiskapital efter fradrag 219.207 Hybrid Kernekapital: Om den hybride kernekapital kan yderligere oplyses: At den er oprettet i henhold til bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed 132. og at det indskudte beløb konverteres til B-andelskapital jf. andelskassens vedtægter, den 02.01.2013. Indskyder har dog ret til at bede om at få sit indskud af hybrid kernekapital konverteret til B-andelskapital på et valgfrit tidspunkt mellem 01.01.2011 og 30.12.2012. Konverteringen sker til den kurs for B-andelskapital, der er fastsat af andelskassen, og som gælder på det tidspunkt, hvor konverteringen finder sted. Når konvertering er sket, gælder aftalen om hybrid kernekapital ikke længere. For den konverterede kapital gælder bestemmelserne om andelskapital i andelskassens vedtægter. 8

4. Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital 4a. Solvensbehov Metode og vurdering af den tilstrækkelige basiskapital I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen sikre, at andelskassen har en tilstrækkelig basiskapital. Bestyrelsen og direktionen skal endvidere opgøre andelskassens individuelle solvensbehov. Bestyrelsen og direktionen har senest, i forbindelse med behandlingen af årsrapporten for 2010, drøftet niveauet for den tilstrækkelige basiskapital samt det individuelle solvensbehov. Næste ordinære behandling er aftalt til august måned 2011 i forbindelse med behandlingen af halvårsrapporten for 2011. Solvensbehovet vil derudover blive fulgt løbende og bliver justeret, hvis udsving i de parametre, der indgår i den valgte model giver anledning hertil. Ledelsen har valgt, at der ved opgørelsen af andelskassens solvensbehov tages udgangspunkt i en skabelon udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter samt i Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter. Det er ledelsens vurdering, at andelskassen ved at tage udgangspunkt i denne model og vejledning fra Finanstilsynet får opgjort et solvensbehov, der er passende til at dække andelskassens risici. I den metode andelskassen anvender til at opgøre solvensbehovet afsættes der kapital indenfor fire risikoområder (kreditrisiko, markedsrisiko, operationelle risici og øvrige forhold). Den første del af modellen indeholder en række stresstest. I disse stresstest stresses de enkelte regnskabsposter/budgetposter via en række variable. Kapital til dækning af kreditrisici: Kapital til dækning af markedsrisici: Nedskrivning på udlån m.v. udgør 4,27 % af de samlede udlån og garantier. Uudnyttede kassekreditter uden opsigelsesvarsel faktor 0,43 af det samlede beløb. Aktier kursfald: 30 %, dog kun med 15 % på aktier i sektorselskaber. Rentestigning: 1,35 % på beholdningen af obligationer og fastrenteudlån samt indlån. Rentevip: Der er udover ovennstående rentestigning beregnet et rentevip hvor rentekurven er vippet med 0,7% til ugunst for andelskassen. Hold til udløb obligationer: Kursforskellen mellem dagsværdi og den regnskabsmæssig værdi er beregnet til t.kr.1.042. Valutarisiko: Euro: valutaindikator 1 x 2,25 % Øvrige valutaer: valutaindikator 1 x 12 % Finansielle instrumenter Andelskassen har ingen positioner i denne kategori. Kapital til dækning af øvrige forhold: Generelt fald i netto renteindtægter: 12 % Generelt fald i netto gebyr indtægter: 17 % Ejendomsprisfald: 18 % Ud fra andelskassens situation samt krav i bekendtgørelsen om kapitaldækning og Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter fastsættes det hvilke risici, 9

andelskassen bør kunne modstå, og dermed hvilke variable og stressniveauer, der skal testes på. Som udgangspunkt er stresstest et forsøg på at udsætte andelskassens regnskabstal for en række negative begivenheder for derved at se hvorledes regnskabet påvirkes i det givne scenarium. Ved opgørelse af andelskassens solvensbehov er der taget udgangspunkt i et lavkonjunkturscenarium, hvilket bl.a. afspejler sig i de valgte stressniveauer, jf. ovenfor. Resultatet af de gennemførte stresstest indgår i solvensbehovsmodellen ved, at andelskassen som minimum skal holde en kapital, der kan dække det underskud, der ville opstå, såfremt det pågældende scenarium indtræffer. Stresstestens samlede effekt på solvensbehovet beregnes ved at sætte regnskabsresultatet efter stresstest i forhold til de vægtede poster. Herved fås et mål for hvor meget kapital, der skal til for, at andelskassen kan overleve det opstillede scenarium. Udover de risikoområder, der medtages via stresstests, er der følgende risikoområder, som andelskassen har fundet relevant at medtage i vurderingen af solvensbehovet: Yderligere kapital til dækning af kreditrisici: Kunder med finansielle problemer: Der er afsat kapital svarende til ca. 102 % af blanco på engagementer med OIV, objektiv indikation på værdiforringelse. Alle engagementer over 1 % af andelskassens basiskapital er gennemgået individuelt og kapitalbehov fastsat ud fra denne gennemgang. For kunder med engagementer under 1 % af basiskapitalen er der afsat kapital svarende til blanco.. For kunder med væsentlige svaghedstegn, men uden OIV, er der afsat kapital svarende til ca. 47 % af blanco på disse engagementer, svarende til en tabssandsynlighed på 50 % og et gennemsnitligt estimeret tab på 45 %. Store engagementer: Opgjort efter reglerne i FIL 145 og Bekendtgørelse 1232 af 31 oktober 2010 om store engagementer. Andelskassens store engagementer udgør pr. 31/12 2010 84,51 % - hvilket er under den fastsatte grænse på 90 % - derfor er der ikke afsat kapital til store engagementer. Erhvervsmæssig koncentration: Andelskassens opgørelse af erhvervsmæssig koncentration er opgjort til et fradrag, da vi gennemsnitligt taber mindre end gruppen. Vi har ikke taget dette fradrag. Geografisk koncentration: Andelskassens kunder er fordelt over hele landet, og vi har derfor ikke taget noget tillæg eller fradrag i denne post. Koncentration af sikkerhed: Vi har vurderet, at andelskassen har en forholdsvis stor andel af sikkerheder hvor pantet er i fast ejendom i kunde kategorierne skoler/institutioner/opholdssteder. En del af disse ejendomme er af speciel karakter og kan være vanskelige at værdifastsætte. Vi har derfor afsat kapital til realisering af sådanne ejendomstype, da det i visse situationer kan være vanskeligt at omsætte disse. Yderligere kapital til dækning af markeds risiko: Det er vurderet, at vi ikke har behov for at afsætte yderligere kapital til dette område. 10

Kapital til dækning af operationelle risici: Til dækning af de operationelle risici foretages en reservation svarende til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Kapital til dækning af øvrige forhold: Der er ikke afsat kapital til denne kategori. Vi vurderer, at andelskassen har et solidt kapitalgrundlag, der dækker vores kapitalbehov i de kommende år. Andelskassen udsteder kapital løbende, og det har historisk altid været muligt at få tegnet den nødvendige kapital hos kunder og samarbejdspartnere. Der afsættes derfor ikke et beløb i forhold til dækning af risici ved kapitalfremskaffelse. Andelskassens har ultimo 2010 et indlånsoverskud på 295,1 mio. kr. Andelen af indlånet som ikke er dækket af indskydergarantifonden udgør 19,8 % af indlånet eller 220,2 mio. kr. Den overskydende likviditet i henhold til lovgivningen udgør 422,8 mio. kr. og vil dermed kunne modstå udtræk af de udækkede midler. Der er derfor ikke foretaget nogen reservation til dækning af risiciene ved likviditetsfremskaffelse. Fastsættelsen af ovenstående områders indflydelse på solvensbehovsprocenten er enten beregnet direkte via supplerende beregninger eller ved, at ledelsen skønsmæssigt har vurderet kapitalbehovet på disse risikoområder. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter andelskassens opfattelse dækkende for alle de risikoområder lovgivningen kræver, at andelskassens ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici, som ledelsen i andelskassen har påtaget sig. Direktionen og bestyrelsen har endvidere vurderet, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i andelskassen en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor hvert år, hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen af solvensbehovet. Risikoområder: tilstrækkelig basiskapital Solvensbehovet 1.000 kr. % Kreditrisici 93.879 6,9 Markedsrisici 17.155 1,2 Operationel risici 10.333 0,8 Øvrige forhold 3.423 0,2 I alt 124.790 9,1 Opgørelse af overdækning Basiskapital efter fradrag 219.207 Tilstrækkelig basiskapital 124.790 Solvensprocent 16,0 Solvensbehov 9,1 Overdækning 6,9 Solvensbehov og solvensoverdækning: Andelskassen har opgjort solvensoverdækningen til 6,9 procentpoint ud fra et solvensbehov på 9,1 % og en faktisk solvensprocent på 16,0 %. Solvensoverdækningen anses for at være meget tilfredsstillende. Solvensoverdækningen vil kunne sikre andelskassens fortsatte drift og medvirke til andelskassens fortsatte udvikling. 11

Kreditrisici: Kreditrisikoen er andelskassens største risikoområde, hvorfor den største del at solvensbehovet kan henføres hertil. Andelskassen har derfor også stor fokus på netop dette risikoområde. Den væsentlige del af den afsatte kapital indenfor kreditrisikoområdet kan henføre til de foretagne stresstestet samt kunder med finansielle problemer. Størrelsen af disse er uafhængig af konjunktursituationen. Markedsrisici: Den afsatte kapital til markedsrisiko kan primært henføres til renterisikoen på andelskassens fastforrentede udlån, indlån, obligationsbeholdning, aktierisiko og valutarisiko. Markedsrisikoen opgøres primært via stresstest. Operationelle risici: Under denne kategori er der afsat kapital til dækning af risiko for tab på grund af uhensigtsmæssige og mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Det afsatte beløb er opgjort efter reglerne i kapitaldækningsbekendtgørelsen - der er ikke foretaget yderligere beregninger på dette område. Det er vores vurdering at der er afsat tilstrækkelig kapital til operationelle risici. Øvrige forhold: Øvrige forhold indgår i solvensbehovet som et fradrag. Dette skyldes, at selv under den hårdeste stresstest vil andelskassen få en væsentlig indtjening fra sin forretningsdrift. Denne konsolidering indgår i solvensbehovsmodellen som et fradrag. Derudover er der under kategorien Øvrige forhold afsat kapital til andelskassens fortsatte vækst. Der er ikke afsat beløb til prisfald på andelskassens ejendom Bispensgade 16, Aalborg, udover den generelle stresstest af fast ejendom, idet det er vores vurdering, at den er centralt beliggende, hvor ejendomme jævnligt omsættes. 12

4b Faktisk solvensopgørelse Beregning af risikovægtede poster efter kategorier. Skemaet nedenfor viser andelskassens risikovægtede aktiver og kapitalkrav for hver enkel eksponeringskategori. Beløb i 1.000 kr. Risikovægtede eksponeringer Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Centralregeringer eller centralbanker 0 0 Regionale eller lokale myndigheder 0 0 Offentlige enheder 24 2 Multilaterale udviklingsbanker 0 0 Internationale organisationer 0 0 Institutter 28.972 2.318 Erhvervsvirksomheder m.v. 390.844 31.268 Detailkunder 582.073 46.566 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 128.150 10.252 Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 19.002 1.520 Dækkede obligationer 4.980 398 Erhvervsvirksomheder m.v. med en kortsigtet kreditvurdering. 0 0 Kollektive investeringsordninger 0 0 Andre eksponeringer 26.103 2.088 I alt risikovægtede eksponeringer 1.180.148 94.412 Interne rating-baserede metoder. Andelskassen anvender ikke en intern model til opgørelse af kreditrisikoen, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant. 8 pct. af de risikovægtede poster med markedsrisiko. Skemaet nedenfor viser andelskassens solvenskrav til markedsrisici. Risikovægtede poster med markedsrisiko pr. 31. december 2010 Beløb i 1.000 kr. Risikovægtede eksponeringer Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Gældsinstrumenter 70.073 5.606 Aktier 8.334 667 Kollektive investeringsordninger 0 0 Valutakursrisiko 5.275 422 Råvarerisiko 0 0 Interne modeller 0 0 I alt vægtede poster med markedsrisiko 83.682 6.695 13

Solvenskrav for operationel risiko. Solvenskravet for operationel risiko beregnes i overensstemmelse med basisindikatormetoden. Basisindikatoren defineres som et treårigt gennemsnit af nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter. Operationel risiko Beløb i 1.000 kr. Risikovægtede post Kapitalkrav (8 % af eksponeringen) Operationel risiko 106.913 8.553 I alt 106.913 8.553 Modpartsrisiko Andelskassen anvender ikke kreditderivater til at afdække den del af kreditrisikoen, der vedrører modparten, og andelskassen har ingen transaktioner på dette område. Risikovægtede eksponeringer i alt. Beløb i 1.000 kr. Risikovægtede eksponering Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) I alt risikovægtede eksponeringer efter kategorierne 1.180.147 94.412 I alt vægtede poster med markedsrisiko 83.682 6.695 I alt operationel risiko 106.913 8.553 Gruppevise nedskrivninger under standardmetoden -1.577-126 I alt 1.369.165 109.534 Basiskapital efter fradrag 219.207 Solvensprocent 16,0 % 5. Lovbestemte krav. Andelskassen skal hermed oplyse, at andelskassens solvenskrav er lovens minimum på 8 % af de risikovægtede poster. Andelskassen har ikke fået fastsat et individuelt solvenskrav og har ikke fået påbud om et højere solvenskrav end lovens minimum. Derudover skal andelskassen oplyse, at minimumskapitalkrav i henhold til lovgivningen udgør 1.977 t.kr. 14

6. Solvensprocent og basiskapital. Andelskassens overdækning / kapitalforhold Basiskapital efter fradrag 219.207 t.kr. Tilstrækkelig basiskapital 111.281 t.kr. Solvensprocent 16,0 % Solvensbehov 9,1 % Solvensoverdækning 6,9 %. 7. Kreditrisiko og udvandingsrisiko Regnskabsmæssige definitioner samt beskrivelse af anvendte metoder. Under henvisning til punkt 12, litra a i bilag 20 til kapitaldækningsbekendtgørelsen og under henvisning til at andelskassen følger bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen) henvises til - for så vidt angår definitionen af værdiforringede fordringer som fordringer, hvorpå der er individuelt nedskrevet inklusiv de fordringer, som er taget ud af en gruppe og individuelt vurderet og nedskrevet iflg. regnskabsbekendtgørelsens 51: 51. Virksomheden skal på balancedagen vurdere, om der er objektiv indikation for, at virksomhedens udlån og tilgodehavender omfattet af 50, stk. 1, er værdiforringede. Vurderingen foretages for udlån og tilgodehavender enkeltvis (individuel vurdering) jf. 52, og for grupper af udlån og tilgodehavender (gruppevis vurdering), jf. 53. - for så vidt angår definitionen af misligholdte fordringer i forhold til punkt 12, litra a kan vi henvise til kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 3, punkt 20 og 21 (poster med restance): 20. Ved restance forstås, at en modpart i over 90 dage har været i restance eller overtræk med en beløbsstørrelse, som anses som værende væsentlig. Der er tale om restance, når modparten ikke betaler ydelser i takt med, at de forfalder, indfrier sin gæld på et aftalt tidspunkt, eller når et meddelt kreditmaksimum for kassekreditter og lignende overskrides 21. Ved væsentlig. jf pkt. 20 forstås, at det samlede beløb i restance på modpartens engagement, jf. 5. stk 1, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed udgør 1.000 kr. eller mere for så vidt angår detaileksponeringer og 10.000 kr. for alle andre eksponeringer, over for virksomheden, virksomhedens moderselskab og deres datterselskaber, Definition af sikkerhed i fast ejendom iflg. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 9. Andelskassen kan ved opgørelse af de risikovægtede poster medregne sikkerhed i fast ejendom, hvis følgende betingelser er opfyldt: A. Ejendommens værdi afhænger ikke i væsentlig grad af modpartens kreditkvalitet. Dette krav vedrører ikke tilfælde, hvor rent makroøkonomiske forhold påvirker såvel ejendommens værdi som modpartens tilbagebetalingsevne. B. Risikoen ved modparten afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men snarere af modpartens grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis. Indfrielsen af den pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere. 15

Andelskassen kan vægte eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom efter følgende regler: a) 35 % vægt for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme til helårsbrug, herunder stuehuse til landbrugsejendomme, inden for 80 % af den til enhver tid gældende ejendomsværdi eller 80 % af seneste offentlige ejendomsvurdering. b) 35 % vægt for eksponeringer sikret ved pant i fritidshuse inden for 60 % af den til enhver tid gældende ejendomsværdi eller 60 % af seneste offentlige ejendomsvurdering. c) 50 % vægt for eksponeringer sikret ved pant i kontor-, forretnings-, landbrugsejendomme, skovbrug samt gartnerier beliggende i Danmark med den del af eksponeringen, der er dækket af pantet inden for 50 % af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Eksponeringer sikret ved pant i ejendomme, der består af flere ejendomskategorier, vægtes særskilt for de enkelte ejendomskategorier. Såfremt en ejendomskategori udgør mindst 80 % af ejendommens samlede bruttoareal, kan hele eksponeringen vægtes med risikovægten for denne ejendomskategori. En stor del af de øvrige eksponeringer er også sikret ved pant i fast ejendom uden at opfylde ovennævnte definition. Det gælder f.eks. pant ud over 80 % af værdien af boligejendomme og pant i institutions- og erhvervsejendomme. Disse eksponeringer indgår i de øvrige eksponeringskategorier. 16

Eksponeringer efter nedskrivning før kreditrisikoreduktion. Følgende tabel viser eksponeringer efter værdiregulering og hensættelser. Beløb i 1.000 kr. Eksponeringer efter værdiregulering og hensættelser Centralregeringer eller centralbanker 112.860 Regionale eller lokale myndigheder 2.131 Offentlige enheder 119 Multilaterale udviklingsbanker 0 Internationale organisationer 0 Institutter 62.396 Erhvervsvirksomheder m.v. 390.844 Detailkunder 776.097 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 317.234 Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 14.155 Dækkede obligationer 49.797 Erhvervsvirksomheder mv. med en kortsigtet kreditvurdering 0 Kollektive investeringsordninger 0 Andre eksponeringer 26.214 I alt eksponeringer efter værdiregulering og hensættelser 1.751.847 17

Eksponeringernes gennemsnitlige værdi. Eksponeringernes gennemsnitlige værdi i 2010 For de forskellige eksponeringskategorier vises de risikovægtede beløb for hver eksponeringskategori for de seneste 4. kvartaler Beløb i 1.000 kr. 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Gennemsnit Centralregeringer eller centralbanker 0 0 0 0 0 Regionale eller lokale myndigheder 0 0 0 0 0 Offentlige enheder 3 3 3 24 8 Multilaterale udviklingsbanker 0 0 0 0 0 Internationale organisationer 0 0 0 0 0 Institutter 21.153 21.261 21.570 28.972 23.239 Erhvervsvirksomheder m.v. 277.937 363.660 355.189 390.844 346.908 Detailkunder 569.827 567.315 627.663 582.072 586.718 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 130.311 134.880 136.451 128.150 132.448 Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 19.508 16.002 5.686 19.002 15.050 Dækkede obligationer 4.958 4.981 4.959 4.980 4.970 Erhvervsvirksomheder m.v. med en kortsigtet kreditvurdering 0 0 0 0 0 Kollektive investeringsordninger 0 0 0 0 0 Andre eksponeringer 24.501 25.929 25.868 26.104 25.601 Fejleksponeringer 0 0 0 0 0 I alt 1.048.198 1.134.031 1.177.389 1.180.148 1.134.942 Geografisk fordeling af eksponeringerne Idet andelskassen har mere end 95 % af eksponeringerne i Danmark er de pågældende oplysninger udeladt. 18

Branchefordeling af eksponeringerne. Følgende tabel viser en branche fordeling af andelskassens eksponeringer, opdelt på de eksponeringskategorier, som er angivet i 9 i bekendtgørelsen for virksomheder som anvender standardmetoden til opgørelse af kreditrisiko. Beløb i 1.000 kr. Regionale eller lokale myndigheder Centralregeringer eller centralbanker Institutter Erhvervs Virksomheder m.v. Detailkunder Sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk Dækkende obligationer Andre eksponeringer Offentlige myndigheder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Landbrug, jagt, skovbrug og Fiskeri 0 0 0 74.629 90.525 15.400 1.416 0 0 Fremstillingsvirk, råstofudv. el, gas, vand- og varmeværker 0 0 0 114.132 56.259 5.539 1 0 0 Bygge- og anlægsvirksomhed 0 0 0 30.586 23.346 8.266 228 0 0 Handel, restaurations- og hotelvirksomhed 0 0 0 12.643 68.883 17.439 5.569 0 0 Transport, post og telefon 0 0 0 0 2.396 0 0 0 0 Kredit- og finansieringsvirk. samt forsikringsvirk. 112.860 3.479 64.788 3.869 350 0 0 49.797 26.214 Ejendomsadm., og - handel, forretningsservice 0 0 0 27.825 95.400 34.530 3.230 0 0 Øvrige erhverv 0 0 0 156.456 250.604 107.708 578 0 0 I alt erhverv 112.860 3.479 64.788 420.140 587.763 188.882 11.022 49.797 26.214 Private 0 0 0 22.987 409.616 128.352 3.297 0 0 19

Fordeling af eksponeringernes restløbetid, opdelt på eksponeringskategorierne. Fordeling af eksponeringernes restløbetid, opdelt på eksponeringskategorierne. Beløb i 1.000 kr. Anfordring 0-3 mdr. 3 mdr. - 1 år 1-5 år over 5 år Centralregeringer eller centralbanker 112.860 0 0 0 0 Regionale eller lokale myndigheder 555 0 0 0 2.924 Offentlige enheder 0 0 0 0 0 Multilaterale udviklingsbanker 0 0 0 0 0 Internationale organisationer 0 0 0 0 0 Institutter 60.713 0 0 0 4.075 Erhvervsvirksomheder m.v. 128.175 12.957 55.171 104.328 142.496 Detailkunder 360.711 36.217 72.934 294.006 233.511 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 17.708 5.198 13.462 124.128 156.738 Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 10.744 99 292 1.193 1.991 Dækkede obligationer 0 0 0 0 49.797 Erhvervsvirksomheder m.v. med en kortsigtet kreditvurdering. 0 0 0 0 0 Kollektive investeringsordninger 0 0 0 0 0 Andre eksponeringer 26.214 0 0 0 0 Fejleksponeringer 0 0 0 0 0 I alt 717.680 54.471 141.859 523.655 591.532 20

Fordeling af nedskrivninger og hensættelser. Supplerende oplysninger vedrørende nedskrivninger/hensættelser fordelt efter kategorier og brancher. Beløb i 1.000 kr. Central Regeringer eller central Banker Institutter Erhvervs virksom heder m.v. Detail Kunder Sikret ved pant i fast ejendom Regionale eller lokale myndigheder Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk Andre eksponeringer Offentlige myndigheder 0 0 0 0 0 0 0 0 Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 0 0 0 7.698 5.521 0 0 0 Fremstillingsvirk, råstofudv., el-, gas, vand- og varmeværker 0 0 0 0 51 0 0 0 Bygge- og anlægsvirksomhed 0 0 0 0 1 0 0 0 Handel, restaurations- og hotelvirksomhed 0 0 0 0 76 0 0 0 Transport, post og telefon 0 0 0 0 1.789 0 0 0 Kredit- og finansieringsvirk. samt forsikringsvirk. 0 0 0 0 0 0 0 0 Ejendomsadm., og - handel, forretningsservice 0 0 0 0 0 0 0 0 Øvrige erhverv 0 0 0 0 5.132 0 0 0 I alt erhverv 0 0 0 7.698 12.570 0 0 0 Private 0 0 0 0 5.700 0 1.275 0 21

Bevægelser på værdiforringede fordringer som følge af værdireguleringer og nedskrivninger. Bevægelser på værdiforringede fordringer som følge af værdireguleringer og nedskrivninger specificeres således: Omkring værdiforringede fordringer og nedskrivninger fordelt på brancher oplyses følgende: Beløb i 1.000 kr. Individuelle nedskrivninger/- hensættelser Udlån Garantidebitorer Udlån Gruppevise nedskrivninger/- hensættelser Nedskrivninger/hensættelser på tilgodehavende hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko Garantidebitor er Udlån Garantidebitorer A. Akkumulerede nedskrivninger / hensættelser primo på udlån og garantidebitorer 13.917 200 1.067 0 0 3.408 Bevægelser i året: 1. Valutakursregulering 0 0 0 0 0 0 2. Nedskrivninger/hensættelser i årets løb 18.105 0 938 0 0 0 3. Tilbageførsel af nedskrivninger/hensættelser/ foretaget i tidligere regnskabsår, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelse eller værdiforringelsen er reduceret 1.175 3.608 428 0 0 0 4. Andre bevægelser 0 3.408 0 0 0-3.408 5. Værdiregulering af overtagne aktiver 0 0 0 0 0 0 6. Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/hensat 3.005 0 0 0 0 0 B. Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser ultimo på udlån og garantidebitorer (A+1+2-3+4+5-6) 27.842 0 1.577 0 0 0 C. Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget nedskrivninger/ hensættelser (opgjort før nedskrivninger/hensættelser) 53.077 0 634.519 0 0 0 Endelig tabt (afskrevet.) **) A. Endeligt tabt (afskrevet) ikke tidligere individuelt nedskrevet/hensat 751 2.448 B. Indgået på tidligere afskrevne fordringer 1.259 *) udgiftsførte beløb beregnes som: Nedskrivninger/hensættelser ultimo året (indeværende år) fratrukket nedskrivninger/hensættelser ultimo året (året før) tillagt endeligt tabt (afskrevet) i året. Oversigten omfatter både individuelle og gruppevise nedskrivninger, og at gruppevise nedskrivninger på erhverv er medtaget under øvrige erhverv. **) Tab på garantidebitorer vedrører bankpakke 1. Yderligere kan der oplyse at vi i 2009 havde hensat 3,408 mio.kr. Det samlede tab i forbindelse med Bankpakke 1 udgør 5,856 mio. kr. 22

Den samlede værdi af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer, opdelt geografisk. Idet den samlede værdi af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer i Danmark udgør mere end 95 % af den samlede værdi af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer er de pågældende oplysninger udeladt. 8. Kreditvurderingsbureauer Andelskassen benytter ikke eksterne kreditvurderingsbureauer til beregning af størrelsen på risikovægtede eksponeringer. 9. Oplysninger om opgørelse af kreditrisiko under IRB-Metoden Andelskassen anvender ikke den interne rating-baserede metode til opgørelse af kreditrisiko. 10. Markedsrisiko / Risici relateret til handelsbeholdningen. Andelskassens markedsrisiko på gældsinstrumenter, aktier, kollektive investeringsforeninger, råvarer og valuta beregnes og rapporteres løbende til direktion og bestyrelse. Den samlede eksponering i markedsrisikoinstrumenter, som reguleres af bestyrelsens instruks til direktionen, rapporters løbende til styring og overholdelse af grænser. I kapitaldækningsbekendtgørelsen stilles der krav om, at pengeinstituttet særskilt skal oplyse solvenskravene for en række risici under markedsrisikoområdet. Solvenskrav opdelt efter risici. Opgørelse af solvenskravene vedrørende de respektive risici: Beløb i 1.000 kr. Vægtede beløb Kapitalkrav, 8 % Poster med positionsrisiko: Gældsinstrumenter 70.073 5.606 Poster med positionsrisiko: Aktier m.v. 8.334 667 Poster med positionsrisiko: Råvarer 0 0 Samlet valutaposition 5.275 422 Poster med modpartsrisiko, leveringsrisiko og poster med optionstillæg. Andelskassen har ingen poster med modpartsrisiko, leveringsrisiko samt poster med optionstillæg i handelsbeholdningen. 11. Oplysninger om interne modeller (VaR-Modeller) Andelskasse anvender ikke interne modeller (VaR-Modeller) til opgørelse af risiko på positioner i handelsbeholdningen. 23

12. Operationel risiko I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen skal pengeinstitutterne kapitalmæssigt afdække operationelle risici. Kapitalkravet til de operationelle risici skal dække: Risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedure, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Andelskassen anvender basisindikatormetoden, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 18, til opgørelse af kapitalkravet til de operationelle risici. Det betyder, at kapitalkravet til de operationelle risici opgøres til: 15 % af de gennemsnitlige basisindtægter de seneste 3 år. Basisindtægterne er summen af nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter. Andelskassen gennemfører imidlertid løbende en vurdering af kapitalkravet til de operationelle risici. Såfremt kapitalkravet vurderes at være højere end nævnt overfor vil der blive taget højde herfor under andelskassens opgørelse af solvensbehovet. Den operationelle risiko er beregnet til t.kr. 106.913 og kapitalkravet er t.kr. 8.553. 13. Eksponeringer i aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdningen. Formål og oplysninger vedrørende aktier m.v. som ikke indgår i handelsbeholdningen. Andelskassen har i samarbejde med andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning indenfor realkredit, pension og forsikring samt betalingsformidling. Andelskassen påtænker ikke at sælge disse aktier, idet en deltagelse i disse sektorselskaber anses for nødvendig for at drive et pengeinstitut. Aktierne betragtes derfor som værende udenfor handelsbeholdningen. I nogle af selskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Andelskassen regulerer på baggrund af den bogførte værdi af disse aktier kvartalvis afhængigt af hyppigheden af nye informationer om det enkelte sektorselskab. Den løbende regulering bogføres i henhold til reglerne over resultatopgørelsen. I andre sektorselskaber omfordeles aktierne ikke, men værdiansættes derimod typisk med udgangspunkt i den seneste kendte handel, alternativt beregnes værdien med udgangspunkt i en anerkendt værdiansættelsesmetode. Reguleringer i den bogførte værdi af aktierne i disse selskaber tages ligeledes over resultatopgørelsen Derudover har andelskassen erhvervet en række kapitalandele i udenlandske pengeinstitutter, som har en tilsvarende profil som andelskassen, og som der består en samarbejdsrelation til. Disse aktier påtænker andelskassen heller ikke at sælge og disse betragtes også som værende udenfor handelsbeholdningen. 24

Følgende oplyses: Opgørelse over aktier der ikke indgår i handelsbeholdningen Driftspåvirkning Beløb i 1.000 kr. Kursværdi 31.12.2010 2010 Navn VP A/S 11-2 De Mindre Pengeinstitutters Dataformidling A.m.b.a. 9.803 0 DLR Kredit A/S 22.953 790 Let-P Holding A/S 933-17 Merkur Udviklingslån A/S 500 5 Folkesparekassen 327 0 Triodosbank, Holland 313 1 GLS Gemeinschaftsbank, Bochum, Tyskland 39 0 Trion Geldberatungsgenossenschaft, Tyskland 1 0 Freie Gemeinschaftbank, Schweiz 24 4 Oikockredit, Holland 23 0 Cultura Sparebank, Norge 1.234 77 Ekobanken, Sverige 273 34 Shared Interest Society Ltd, England 17 1 SEFEA Societá Europea Finanza Etica ed Alternativa, Italien 298 1 Solidarite International pour Le Developpement & Investissement 28 0 Bankernes Kontantservice A/S 126 0 Nets Holding A/S 129 0 I alt 37.032 894 Kapitalandele i associerede virksomheder: Plasticueros ApS 610 0 ECO-Progress A/S 26-30 I alt 636-30 I alt aktier der ikke indgår i handelsbeholdningen 37.668 864 14. Eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen Renterisiko for positioner uden for handelsbeholdningen. Ved handelsbeholdningen forstås her andelskassens egenbeholdning af obligationer. Andelskassen har ikke en decideret handelsbeholdning. Følgende oplyses: Beløb i 1.000 kr. Renterisiko pr. 31. 12.2010 Positioner uden for handelsbeholdningen: Balanceførte poster -1.848 Positioner med begrænset eller afdækket renterisiko 0 Positioner med specielle renteformler 0 I alt uden for handelsbeholdningen -1.848 Heraf ikke opgjort til markedsværdi 0 25

Omkring opgørelse af renterisikoen oplyses følgende: Renterisikoen opgøres for hvert gældsinstrument i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen som RR = NP (mv) * V (mod) hvor RR = renterisikoen udtrykt som ændring i nettopositionens markedsværdi som følge af en rentestigning på 1 % -point. NP (mv) V (mod ) = nettopositionens markedsværdi på opgørelsestidspunktet og = nettopositionens modificerede varighed. 0,01 dækker over, at renterisikoen beregnes for en generel renteændring på 1 % -point. 15. Oplysninger vedrørende securitiseringer Andelskassen anvender ikke securitiseringer. 16. Oplysninger vedrørende opgørelse af kreditrisiko i IRB-institutter Andelskassen anvender ikke den interne rating baserede metode til opgørelse af kreditrisiko, jf. 19 i kapitaldækningsbekendtgørelsen. 17. Oplysninger vedr. de kreditrisikoreducerende metoder Politikker og procedurer. Andelskassen anvender hverken balanceført netting eller netting under stregen. Politikker og procedurer for værdiansættelse. Andelskassen har via sine politikker og forretningsgange omkring sikkerhedsstillelser prioriteret at modtage finansiel sikkerhedsstillelse inden for følgende hovedområder / hovedkategorier: Indlånsmidler Obligationer /gældsinstrumenter udstedt af stater samt af ratede og ikke ratede kreditinstitutter m.fl. Aktier kun noterede aktier Investeringsforeningsbeviser Andelskassens forretningsgange sikrer en løbende daglig overvågning af sikkerhedernes realisations værdier. Finansiel sikkerhedsstillelse anvendes i begrænset omfang. Andelskassen yder ikke investeringskreditter, hvor der lånes til investering mod pant i de købte værdipapirer. 26

Beskrivelse af hovedkategorierne af sikkerhedsstillelse. Andelskassen anvender den enkle metode om kreditrisikoreducerende teknik. Det medfører at andelskassen kan reducere kapitalbelastningen af et engagement, når der tages pant i visse finansielle sikkerheder. I Kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 7, pkt. 45-48 er det anført hvilke finansielle sikkerheder andelskassen kan anvende under den enkle kreditrisikoreducerende metode. I den forbindelse skal det bemærkes, at der i bekendtgørelsen stilles krav om at de finansielle sikkerheder, der anvendes, skal være udstedt af en virksomhed eller land med en særlig god rating. Under hensyn til kapitaldækningsbekendtgørelsens afgrænsninger i bilag 7 kan den finansielle sikkerhedsstillelse, som andelskassen modtager, opdeles i følgende hovedkategorier: Indlånsmidler Obligationer/gældsinstrumenter udstedt af stater samt af ratede og ikke ratede kreditinstitutter m.fl. Aktier kun noterede aktier Investeringsforeningsbeviser Indlånsmidler Der er her tale om kontante indlån i andelskassen eller kontantlignende instrumenter, som er i andelskassens besiddelse. Obligationer/gældsinstrumenter udstedt af stater samt af ratede og ikke ratede kreditinstitutter m.fl. Kun obligationer noteret på en anerkendt børs kan medregnes Aktier kun noterede aktier Kun aktier noteret på en anerkendt børs kan medregnes. Investeringsforeningsbeviser Kun investeringsforeninger noteret på en anerkendt børs kan medregnes. Andelskassen anvender i overensstemmelse med reglerne i kapitalbekendtgørelsen finansielle sikkerheder til afdækning af sin kreditrisiko. Skemaet nedenfor viser for hver enkel eksponeringskategori sikkerhedernes dækning, dvs. den fuldt justerede størrelse af sikkerhederne inden for hver enkel eksponeringskategori. Den fuldt justerede størrelse af finansielle sikkerheder inden for hver enkel eksponeringsgkategori Beløb i 1.000 kr. Finansielle sikkerheder Centralregeringer eller centralbanker 0 Regionale eller lokale myndigheder 0 Offentlige enheder 0 Multilaterale udviklingsbanker 0 Internationale organisationer 0 Institutter 0 Erhvervsvirksomheder m.v. 26.261 Detailkunder 7.317 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 0 27

Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 19 Erhvervsvirksomheder m.v. med en kortfristet kreditvurdering 0 Kollektive investeringsordninger 0 I alt risikovægtede eksponeringer 33.597 Hovedtyper af modparter i form af garantistiller og kreditderivater. Andelskassen anvender ikke kreditderivater som kreditrisikoreducerende middel. Garantier eller kreditderivater. Andelskassen benytter den enkle metode til opgørelse af de finansielle sikkerheder, og anvender derfor ikke volatilitetjustering derfor er oplysningskravet ikke gældende for andelskassen. 18. Oplysninger om avancerede målemetoder til opgørelse af operationel risiko Andelskassen anvender ikke avancerede målemetoder til opgørelse af operationel risiko. Siden 1. januar 2008 har andelskassen anvendt basisindikatormetoden opgørelse af operationel risiko. 28

B. Selskabsledelse i Merkur, Den Almennyttige Andelskasse. Indledning Det er enhver virksomheds forpligtelse at forholde sig til relationerne til ejerne, samfundet og interessenter. Herunder er det naturligvis væsentligt at forholde sig til og evt. justere måden virksomheden ledes på, efterhånden som virksomheden udvikler sig. Der er i dag megen opmærksomhed omkring selskabsledelse, og finanskrisen har sat yderligere lys på måden finansielle virksomheder ledes. Der findes forskellige sæt anbefalinger, bl.a. fra det såkaldte Nørby-udvalg, ligesom Finansrådet har udgivet et sæt anbefalinger, som dets medlemmer er forpligtede til at forholde sig til efter følg eller forklar princippet. Merkur er ikke medlem af Finansrådet og er derfor ikke bundet af disse anbefalinger. Vi finder det imidlertid naturligt at udarbejde et eget materiale omkring selskabsledelse i Merkur. Dokumentet er udarbejdet således, at det vil være muligt at foretage sammenligninger over til de andre nævnte sæt af anbefalinger. I det følgende kommer det bl.a. klart til udtryk, at andelskassen ikke ledes efter en shareholder value tilgang, hvor virksomhedens primære mål er at skabe værdi til sine ejere Andelskassen har et langt bredere formål. Nærværende dokument er inddelt i følgende afsnit: I. Andelshavernes rolle og samspil med andelskassens ledelse II. Interessenternes rolle og betydning for andelskassen III. Åbenhed og gennemsigtighed IV. Bestyrelsens opgaver og ansvar V. Bestyrelsens sammensætning VI. Bestyrelsens og direktionens vederlag VII. Risikostyring VIII. Revision I. Andelshavernes rolle og samspil med andelskassens ledelsen Hensigten med etableringen af andelskassen var for de første initiativtagere og andelshavere at skabe en pengeinstitutvirksomhed, der kunne bidrage til at påvirke samfundet i en mere bæredygtig, socialt ansvarlig og kulturelt mangfoldig retning. Dette er formuleret som andelskassens opgaver, der bl.a. kan læses i indledningen til årsrapporten og på www.merkur.dk/om Merkur/profil og målsætning. Andelskassen anerkender som pengeinstitut at have en konkret opgave og funktion i samfundet. Denne opgave er forbundet med et ansvar for at forvalte den på en sådan måde, at opgaven også kan løses i fremtiden. Samtidig skal det tilstræbes, at B-andelshavere får en rimelig forrentning af deres kapital. Andelskassen anser interessenterne som væsentlige parter det være sig andelshavere, låntagere, indlånere, medarbejdere, forretningspartnere eller det omgivende samfund. Alle interessenter skal 29