Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for Odense Fjords opland Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Odense Vandløbslaug Odense Vandløbslaug har gennemgået det fremsendte. - Vi mener det ser godt ud, og at der tilsyneladende ikke vil bliver skader på landbrugsjord. Så vi tilslutter os det fremsendte. Dansk Skovforening Jeg har ikke modtaget specifikke kommentarer fra mit bagland til det foreliggende udkast til indsatsprogram. På det generelle plan vil jeg gerne have tilføjet følgende om de indsatser, der skal fjerne spærringer ved vandmøller: Efter indsatsen skal der stadig året rundt være gennemstrømningen af vand til møllehjulene for at disse mod råd. Dette skal indgå som en vigtig parameter forud for projekteringen af indsatsen. Dansk Ornitologiske Forening Centrovice Bæredygtigt Landbrug Fyns Familielandbrug Patriotisk Selskab Nordfyns Vandløbslaug Faaborg-Midtfyns Vandløbslaug Kerteminde Vandløbslaug Svendborg Vandløbslaug Fra Dansk Ornitologisk Forenings medlem af vandrådet er det nye indsatsprogram efter min mening i orden og opfylder de aftaler vi lavede. Dog vil jeg indskærpe, at plantning af træer ved vandløb skal ske alle andre steder end i frie, lave afgræssede engdrag af hensyn til fuglelivet, især Vibe, der i disse år er hårdt trængt af tørlægning af små vandhuller og lavninger. Så skal der træer ved vandløb, da kun på steder hvor det ikke går ud over åbne, flade, afgræssede eller afgræsningsmulige vedvarende græsarealer. Generelt Det er ikke meget materiale at kommentere på og det er ikke muligt ud fra det tilsendte at vurdere ændringerne i forhold til oprindeligt oplæg præsenteret på møde d. 2. juni 2014. Vi finder ikke at der i det fremsendte materiale fremgår tilstrækkelige oplysninger om de valgte indsatser er i overensstemmelse med de anvisninger som vandrådet har givet. Vi mener ikke at det har været muligt at vurdere om de valgte indsatser og indsatsstrækninger opfylder de kriterier som vandrådet har opstillet. Vi håber og regner med, at nedenstående bemærkninger ud fra materialet, til en vis grad er imødekommet med de ændringer, kommunerne har gjort. I forbindelse med gennemførelsen af vandløbsprojekter herunder også vandplanprojekter er kommunerne underlagt krav om hensyntagen til kulturhistoriske interesser, dette omfatter også vandmøller. I forbindelse med en eventuel gennemførelse af indsatser der kan påvirke vandmøller, vil der derfor forud for et projekt være gennemført en konsekvensvurdering inden indsatsen kan gennemføres. Bemærkningen er taget til efterretning og vil indgå i forundersøgelsen af en eventuel indsats, når dette virkemiddel tages i brug. Generelt For at reducere usikkerheden om at indsatsprogrammet stadig er i overensstemmelse med vandrådets anvisninger og principper har vi nedenfor indsat vores uddybende bemærkninger til spørgsmålene fra de 8 afvandingsinteressenter. Det er dog vigtigt at understrege, at vi de kommende indsatsplaner stadig befinder os på et overordnet niveau. Naturstyrelsen har udmeldt følgende citat: forslaget til indsatsprogrammer skal formuleres på et overordnet niveau således, at konkrete afgørelser ikke foregribes. Dette begrænser kommunerne i at konkretisere indsatserne yderligere. På vandrådsmødet den 2. juni 2014 var der enighed i vandrådet om, at forslaget til indsatsprogrammet opfyldte de principper, vandrådet havde peget på som grundlag for prioritering af indsatser til opfyldelse af målsætningen for vandløbene. Dette blev ført til referat, som siden er udsendt til vandrådets medlemmer. På dette møde blev det desuden besluttet, at det
endelige forslag til indsatsprogram efter mindre justeringer fra kommunerne skulle sendes til vandrådet pr. mail og at man hurtigt ville melde tilbage, efter konferering med organisationerne, hvis disse justeringer skulle give anledning til at gennemføre et nyt vandrådsmøde. Oplandskommunerne har siden og efter aftale med vandrådet, foretaget mindre justeringer af forslaget til indsatsprogrammet. Justeringerne består primært i, at enkelte strækninger er blevet taget ud af forslaget, så oplandets økonomiske ramme bliver overholdt. Det justerede forslag til indsatsprogrammet blev sendt til vandrådet pr. mail den 24. juni 2014. I samme korrespondance blev det desuden præciseret, hvilke indsatser der ændres, strækningernes længde og i hvilke vandløb ændringerne blev foretaget. Ændringerne bestod primært i at virkemidler, der kan have negative konsekvenser for afvandingen af tilstødende arealer blev fjernet fra indsatsprogrammet og i visse tilfælde udskiftet med andre virkemidler, der ikke vurderes at medføre negative konsekvenser for afvandingen. Som det vil fremgå senere i bemærkninger blev udlægning af groft materiale fx reduceret med mere end 4000 m. Kommunerne har ikke siden modtaget en henvendelse om der skulle indkaldes til et ekstra møde. Udlægning af groft materiale På et af de første møder blev vandrådet enige om, at det er et virkemiddel, som kun skal bruges i vandløb med godt fald defineret som 3 og derover. Det fremgår ikke om denne bemærkning er taget til efterretning, men det synes ikke sådan, når virkemidlet i Nordfyns Kommune skal anvendes på strækninger med moderat fald. Det undrer os, at der i så mange tilfælde er valgt Udlægning af groft materiale i stedet for Ud-skiftning af bundmateriale, når den første er dyrere end den anden jf. virkemiddelkataloget (103.000 og 311.000 kr./km for hhv. type 1 og 2 vandløb for udlægning og hhv. 80.000 og 145.000 kr./km for udskiftning). Udlægning af groft materiale Vandrådets princip i forhold til vandløbenes faldforhold er følgende: Indsatser på strækninger med godt fald prioriteres. Et generelt krav om at groft materiale kun skal bruges i vandløb med fald på over 3, vil på en lang række strækninger forhindre målopfyldelse. Et godt fald i vandløbet defineres ud fra de lokale forhold og afhænger i høj grad af vandløbets størrelse. I store vandløb såsom Odense Å kan man opleve rigtig fine bundforhold og afvanding ved faldforhold helt ned til 0,5. I mindre vandløb som fx i Margård Mølle å i Nordfyns Kommune kræves ofte mere fald for at vandet opnår nok kraft til at holde vandløbet selvrensende. Det må i denne forbindelse erindres, at målet for virkemidlerne
I forhold til afvanding foretrækkes virkemidlet udskiftning af bundmateriale i stedet for. Vi læser Nordfyns powerpoints således, at kommunen vil følge tiltaget op med målinger af vandstanden, hvilket er betryggende. Vi vil foreslå, at det præciseres, at såfremt afvandingen forringes, ændres virkemidlet til udskiftning af bundmateriale. Dette ønskes anført i alle tilfælde, hvor udlægning af groft materiale foreslås som virkemiddel. I Assens Kommune vælges dette tiltag også i Åsemosebækken. Samme overvejelser gør sig gældende her. Er der fald nok? I forhold til virkemidlet udlægning af groft materiale henvises i øvrigt til notat af lektor Carsten Tilbæk Petersen og Professor Hans Chr. Bruun Hansen, Københavns Universitet, Science, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Miljøkemi og -fysik i artikel af 3. februar 2014 anfører, at virkemidlet vil have stor effekt i form af konstant og betydeligt stigende vandspejl (og dermed også på afvandingen). Strømsten (Strømkoncentratorer) som findes i forslag til indsatser i Nordfyns kommune må be-tragtes som en fejl, da dette virkemiddel ikke findes i vandrådets virkemiddelkatalog og naturligvis må udgå. i indsatsprogrammet er målopfyldelse på de 3 kvalitetselementer smådyr, fisk, og vandplanter. Ellers godkendes oplandets indsatsprogram ikke af Naturstyrelsen. Den biologisk faglige vurdering af om en indsats kan sikre målopfyldelse går forud for valget imellem udskiftning af bundsubstrat og udlægning af groft materiale, uagtet den økonomiske forskel mellem de to indsatser. Udskiftning af bundmateriale kan kun i begrænset omfang erstatte udlægning af groft materiale, hvis indsatsen skal sikre målopfyldelse. Målopfyldelse hænger i høj grad sammen med den øgede fysiske variation, der opnås ved at udlægge groft materiale i vandløbene. Kommunerne har i den forbindelse gjort deres yderste for at følge vandrådets princip om mest muligt miljø for pengene og samtidig at minimere påvirkningen af arealanvendelsen. Derfor er virkemidler såsom hævning af vandløbsbunden og genslyngning af vandløb udeladt af indsatsprogrammet i bestræbelserne på, at der på de udvalgte strækninger kan nøjes med at udlægges groft materiale. Kommunerne har i den forbindelse fokuseret på strækninger, hvor vi vurderer, at disse indgribende indsatser kan udelades. Andre af vandrådets principper er desuden, at vi skal fokusere på hele vandløbssystemer og prioritere de vandløb der er tæt på målopfyldelse, derfor kan det ikke undgås, at de tilstødende arealer påvirkes på få kilometer. Udlægning af groft materiale kan ikke i alle tilfælde kunne ske uden, at der vil ske en reduktion i vandløbets vandføringsevne og som følge heraf, vil berørte lodsejere kompenseres for evt. tab som følge af indsatsen. Det sker, når projekterne godkendes i medfør af vandløbslovens bestemmelser, og der i den forbindelse bliver lavet en redegørelse for de afstrømningsmæssige og afvandingsmæssige konsekvenser af indsatsen. I forbindelse med tilretningen af indsatsprogrammet efter det forslag, der blev gennemgået på mødet den 2. juni er mere end 4 km med indsatsen udlægning af groft materiale fjernet fra det oprindelige forslag. Dette er foreslået af kommunerne i stedet for eksempelvis at fjerne en af de større spærringer fra indsatsprogrammet. Denne prioritering er helt på linje med
vandrådets princip om at bruge pengene på miljøet og mindre på indsatser der potentielt kan medføre udgifter til erstatninger til lodsejere. At dette princip er fulgt af kommunerne kommer til udtryk i indsatsprogrammets overordnede omkostningseffektivitet. For oplandet som helhed var kravet at opnå målopfyldelse på minimum 19 km vandløb. I det udkast til indsatsprogram der foreligger nu opnås målopfyldelse på ca. 49 km vandløb. Dette er den stærkeste indikator på at kommunerne i samarbejde med vandrådet har opnået en stor grad af omkostningseffektivitet og netop planlagt at bruge de tilførte midler på miljøet og ikke på erstatninger. Det forhold, at 2 forskere fra Københavns Universitet udtaler sig generelt om et virkemiddels effekt på afvandingen, kan ikke umiddelbart overføres til effekten af et virkemiddel på en konkret vandløbsstrækning, idet effekten afhænger af faldet, omfanget og udformningen af det udlagte materiale og vandløbets størrelse mv. Det er korrekt, at det er en fejl at inddrage begrebet strømsten og dette vil ikke være en del af indsatsprogrammet. Træplantning Positivt virkemiddel, det er bare vigtigt, at træerne ikke plantes lige over drænrør, da træernes rødder så vil vokse ned i dem. Hvis der skal plantes over drænrør, skal rørene udskiftes til faste rør på den strækning, hvor der er risiko for, at rødderne vil nå hen/ned. Træplantning Kommunerne er opmærksomme på at træplantning ikke skal forekomme ovenpå drænrør. Der vil blive taget behørigt hensyn til alle kendte drænsystemer i forbindelse med udplantning af træer. Spildevand Der er mange steder på Fyn overløb fra både rensningsanlæg og andre kloakerede områder i forbindelse med kraftige nedbørshændelser, hvorved urenset spildevand ledes ud i vandløbene. Det er vigtigt, at sådanne forhold ikke ødelægger virkningen af de planlagte tiltag. Spildevand Smådyrene i vandløbene er særdeles følsomme overfor urenset spildevand. Bekymringerne omkring spildevand er derfor meget reelle. Dette gælder særligt i relation til de lokaliteter i oplandet, hvor den manglende målopfyldelse udelukkende skyldes for lavt DVFI (smådyrene), hvor det kan virke meningsløst at gennemføre indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Kommunerne er derfor opmærksomme på at disse
Ved Hågerup vest for Kværndrup er der forslag om at gøre en indsats. MEN der ser ud til at være såvel udløb fra renseanlæg som separatkloakerede områder og overløb fra fælleskloakerede områder. Også ved Vedby i Nordfyns Kommune lukkes store mængder spildevand ud ved store ned-børshændelser. lokaliteter prioriteres, når spildevandsindsatsen inddrages senere i den samme vandområdeplan. På de nævnte lokaliteter i Nordfyns og i Faaborg Midtfyns Kommuner er der imidlertid heller ikke målopfyldelse på fisk. Da fiskene ikke i samme grad er påvirket af spildevand som smådyrene, sandsynliggør det, at det er de fysiske forhold, der ikke er i orden og derfor foreslås indsats på netop disse strækninger. Hvis der er problemer med spildevand, bør de løses først for at opnå den rette effekt. Dobbeltprofil Det foreslås, at der mindst et sted laves en strækning med dobbeltprofil for at se det i funktion lokalt. Det bemærkes til dobbeltprofilerne, at de kan være en løsning, hvor der er synergistisk effekt i forhold til klimatilpasning. Nævnes i nogle kommuner som virkemiddel i f.m. klimatilpasning. Spærringer/Sandfang Dobbeltprofil Det er i denne forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at indsatsprogramforslaget først og fremmest skal sikre målopfyldelse i så mange km vandløb som muligt inden for den økonomiske ramme. Hvis man kan løse eventuelle
Ved fjernelse af nogle spærringer kan sand blive et problem. Der bør derfor åbnes for muligheden af at etablere sandfang i de tilfælde. klimatilpasningsproblemer samtidig, så er det en god sidegevinst. Etablering af dobbeltprofil er en dyr løsning i både etablering og den efterfølgende drift, og med minimal effekt i forhold til målopfyldelse på de parametre vi er underlagt. Ofte vil klimatilpasningstiltag have en negativ effekt på de parametre, der skal sikres målopfyldelse for. Kommunerne har derfor i tråd med vandrådets anbefalinger om mest kvalitet/natur for pengene - valgt at fokusere på vandløb, hvor længere strækninger med billigere virkemidler vurderes at kunne opnå målopfyldelse. Bæredygtigt Landbrug DANVA På baggrund af den vedhæftede fælleserklæring (se ovenstående) kan Bæredygtigt Landbrug ikke godkende indsatsprogrammet, da dette er mangelfuldt beskrevet. I materialet burde fremgå et nøjagtigt indsatsprogram (som er kommunernes opdrag til vandrådets arbejde) analogt til den arbejdsbeskrivelse som Nordfyns kommune har fremsendt som et eksempel til vandrådet vedr. Margård mølleå. Forsyningerne støtter naturligvis op om det løbende arbejde for at forbedre vandløbenes tilstand i oplandet til Odense Fjord. Tilledning af spildevand til vandløb reguleres imidlertid i udledningstilladelserne, som ligger udenfor arbejdet i Vandrådet. Da indsatsprogrammet således ikke omfatter udledning af spildevand eller regnvand, har forsyningerne ingen specifikke bemærkninger til forslaget. Der er ingen af forsyningerne, som på nuværende tidspunkt har projekter eller andet, der bliver berørt af Spærringer/Sandfang I forbindelse med fjernelse af spærringer i oplandet vil der forinden blive foretaget en teknisk forundersøgelse af projekterne. Hvis forundersøgelser viser, at projektet vil give anledning til sandvandring nedstrøms i vandløbet, er det oplagt at anlægge midlertidige sandfang som en afværgeforanstaltning. Dette vil indgå som en naturlig del af eventuelle kommende projekter, hvor der skal fjernes spærringer. Kommunerne beklager at Bæredygtigt Landbrug ikke længere kan bakke op om indsatsprogrammet, hvor vi har taget udgangspunkt i de principper som vandrådet i fællesskab fandt frem til. -
Danmarks Sportsfiskerforbund forslaget. Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) og Vandplejefyn(VPF) vil gerne i udgangspunkt udtrykke vores opbakning til det af kommunerne foreslåede indsatsprogram. Udarbejdelse af indsatsprogrammet er ikke nogen nem opgave på grund af den begrænsede tid til rådighed. Når det så er sagt, så har DSF og VPF fuld tiltro til, at forslag til indsatsprogram for Odense Fjord er i tråd med Vandrådets anbefalinger om virkemidler, og endvidere er programmet netop udarbejdet af kommunernes fagligt kompetente medarbejdere. Og vi DSF og VPF kan I sæddeleshed tilslutte os fjernelsen af spærringen ved Dalum papir fabrik. Ifl Undersøgelser foretaget DTU aqua forudsager en spærring af denne slags et smolt tab på mellem 30 og 80 % og vandremuligheder for andre smådyr og fisk. Det er en af de mest problematiske spærringer på fyn og er helt afgørende for målopfydelse af en stor strækning af Odense å. Desuden vil den give restaureringer og indsatser højere oppe I odense vandløbssystem mere mening og effect. Med hensyn til at sikre målopfyldelse i den kommende vandplan periode, så vil DSF og VPF generelt gerne se en større udnyttelse af virkemidlerne 2.12 Fjernelse af fysiske spærringer og 2.4 Genslyngning. Disse vil i vores faglige optik på bedst mulig måde sikre målopfyldelse. Fjernelse af spærringer, der hindrer dels fiskenes og dels smådyrsfaunaen frie bevægelse op- og nedstrøms i vandløbene, er essentielt for målopfyldelsen at få fjernet, hvad angår fisk og smådyr (2 af de 3 kvalitetselementer). Genslyngning af vandløb vil sikre målopfyldelse for alle 3 kvalitetselementer (fisk, smådyr og vandplanter). Dette vil ske, da virkemidlet genskaber vandløbets naturlige dynamiske morfologiske processer, hvor vandløbet er placeret naturligt, dvs. med en varierende bundhældning, slynget og i hydraulisk kontakt med de omgivende arealer. Ved en genslyngning vil der kunne skabes mulighed for en varierende bund af grus/sten og roligere -
partier, hvor vandplanter kan trives. Der vil således kunne opnås langt flere levesteder for fisk og smådyrsfauna. Fiskene benytter grus og sten som dels gydeområder og som dels opvækstområder, mens smådyr benytter grus/sten og vandplanter som levesteder. Derfor vil der selvsagt være langt større biologisk mangfoldighed ved en genslyngning end ved et stadig kanaliseret vandløb, der er uddybet unaturligt. Den økonomiske ramme afsat til indsatsprogrammet er begrænset, hvorfor kommunerne er tvunget til at vælge billigere virkemidler som 2.7 Udskiftning af bundmateriale og 2.6 Udlægning af groft materiale. Begge virkemidler kan DSF og VPF have sin tvivl omkring vil sikre målopfyldelse, specielt hvad angår vandplanter, og netop i vandplanperiode 2016-2021 gælder princippet One out All out. I forhold til at vælge det fagligt bedste virkemiddel af 2.6 og 2.7, så er det vores vurdering, at udlægning af groft materiale er at foretrække. Ved udskiftning af bundmateriale vil der i udgangspunkt ikke kunne ændres på vandløbets bundhældning. Ved udlægning af groft materiale kan der (dog fortsat indenfor et eventuelt kanaliseret forløb) skabes varierende fald forhold (stryg-pool sekvenser), hvilket vil være til gunst for fisk og smådyrsfauna, og til en vis grad for vandplanterne. DSF og VPF er ikke enige i, at et godt fald i vandløb er at definere som 3 eller derover. Et godt fald i vandløbet defineres ud fra de lokalbestemte forhold (bl.a. terrænhældning) og i udgangspunkt så har store vandløb (efter danske forhold) et begrænset fald på mellem 0,5 og 2, mens de mindre vandløb oftest har et langt større fald (ikke usædvanligt med 10 20 for fynske og østjyske vandløb). Det betyder, at selv vandløb med et fald under 3 sagtens kan have ideelle bund forhold med en variation af grus, sten og vandplanter. I forhold til at benytte dobbeltprofil vil DSF og VPF stille sig tvivlende overfor effekten af disse i forbindelse med klimatilpasning. I skybrudssituationer vil dobbeltprofiler
slet ikke have en effekt i forhold til at undgå oversvømmelser af marker, veje og bebyggelse. Ved skybrud har vandet behov for at udbrede sig over et langt større areal, netop derfor har vandløbene fra naturens hånd en ådal. Det er dette profil et naturligt vandløb benytter ved de store afstrømninger. Et dobbeltprofil vil endvidere været forbundet med en ikke ubetydelig driftsomkostning for kommunerne til vedligeholdelse (læs gentagne udgravninger af profil) af de eventuelle regulativmæssige krav. Udover økonomien, så vil vedligeholdelsen af dobbeltprofiler have en negativ effekt i forhold faunaen og floraen i vandløbet.