Om Vendsyssel Historiske Museum og Historisk Arkiv (Bilag til stillingsopslag, version 2, 11. december 2014)



Relaterede dokumenter
Vedtægter for Vendsyssel Historiske Museum

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud

Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum

Vedtægter for Middelfart Museum

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden

DRIFTSAFTALE MELLEM HJØRRING KOMMUNE OG VENDSYSSEL HISTORISKE MUSEUM

Vedtægter for den selvejende institution Museum Lolland-Falster

Navn og ejerforhold, art og status

UDKAST TIL DRIFTSAFTALE MELLEM HJØRRING KOMMUNE OG VENDSYSSEL HISTORISKE MUSEUM

Museets ansvarsområde er kulturhistorien fra forhistorie, middelalder og nyere tid i Viborg Kommune.

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum.

Foto: KWJ JUBILÆUM. VHM Kalender. Januar Februar Marts April. Vendsyssel Historiske Museum Museumsgade 3 DK-9800 Hjørring

VHM Kalender. Januar Februar Marts April. Museumsgade 3 DK-9800 Hjørring

Vedtægt for Museum Sjælland

VHMKalender2010. juli august september. Sommeraktiviteter på VHM. i juli og august

Temapolitik om Kulturarven

VHMKalender2011. januar. januar februar marts april. Lørdagsåbent på Historisk Arkiv Lørdag den 8. januar

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers.

Museum Vestfyn Vedtægter 2016

Nuværende: Vedtægt for den selvejende institution Ballerup Museumsfond. Vedtægtsændringer:

Nuværende vedtægter for Museum Østjylland Randers/Djursland. Forslag til ændringer af Museum Østjyllands vedtægter

Vedtægter for Østsjællands Museum

Vedtægter for Østsjællands Museum

Forslag til vedtægtsændring for den selvejende institution Ballerup Museumsfond januar 2019

Vedtægter for Museum Østjylland

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

Vedtægter for Museum Mors

1.1 Nordjyllands Historiske Museum er en selvejende institution. 1.2 Nordjyllands Historiske Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum.

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016

Godkendt af Østsjællands Museums bestyrelse d Godkendt af Stevns Kommune d. Godkendt af Faxe Kommune d.

JUBILÆUM. VHM Kalender. September Oktober November December. Vendsyssel Historiske Museum Museumsgade 3 DK-9800 Hjørring

Museet har hjemsted i ejendommen "Grevegården" matr. nr. 4 a Greve by, Greve, beliggende Bækgårdsvej 9, 2670 Greve.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

Vedtægter for Langelands Museum

VEDTÆGTER FOR MUSEUM THY.

SIDEN SIDST MUSEUM AMAGER

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Kulturhistorisk Rapport

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Museum Østjylland AFTALE NOVEMBER 2014

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden

4. Museets bestyrelse, sammensætning og valgmåde samt eventuel museumsforenings generalforsamling

Vedtægter for Museerne i Fredericia

Om udskillelse fra Nordjyllands Historiske Museums samlinger

Vedtægter for Øhavsmuseet

Åbent referat for 17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg

Vedtægter efter vedtægtsændringer (ændringer markeret med gult):

SKIVEKOMMUNE Budget Kultur- og Fritidsudvalget.

Øhavsmuseet Faaborg Status og fremtid

Rudersdal Museer. Udstillings- og aktivitetsplan medio Mothsgården

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

vision 2020 for VejleMuseerne

VEDTÆGTER FOR FISKERI- OG SØFARTSMUSEET

Bilag. Region Midtjylland. Udpegning af medlem til bestyrelsen for Hjerl Hedes Frilandsmuseum

Resultataftale for Dragør Lokalarkiv

VEDTÆGTER FOR FORSTADSMUSEET

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK

VHM Nyt. ...vi har den gode historie!

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

2.1 Museets ansvarsområde omfatter følgende kommuner: Jammerbugt Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Aalborg Kommune.

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum

Vedtægter for Den Selvejende Institution Ærø Museum efter vedtægtsændring af 8. december 2017

VEDTÆGTER. for NATURAMA

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 231 Offentligt. De danske museer

Vedtægter for Ringkøbing - Skjern Museum (udkast)

VEDTÆGT FOR RUDERSDAL STADSARKIV

Vedtægter. Østfyns Museer

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Museer i Kommune Kujalleq STATUS og VISIONER

Vedtægterne er udarbejdet i henhold til:

VEDTÆGTER for MUSEUM SALLING

Grauballemanden.dk i historie

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Vedtægter for Odense Bys Museer

Vision og strategiplan

LASS kursusprogram for 2015

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

Vedtægter Østfyns Museer 2008

Virksomhedsplan Ballerup Museum

Vedtægter for Bornholms Museum

VEDTÆGTER. for. Den selvejende institution: Odenses billedkunstinstitution på Brandts (Arbejdstitel) Sagsnr MMR/ dm

Genveje til indsamling?

Kertemindeegnens Museer

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling

Vedtægter f or museumsforeningen Glud Museum

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007

MODERNISERINGSPLAN FOR VENDSYSSEL HISTORISKE MUSEUM

BRANDTS MUSEUM FOR KUNST OG VISUEL KULTUR

Vedtægter for Museum Salling

UKLASSIFICERET FAGPLAN

VHMkalender. September - Oktober - November - December

VHMnyt. Nr. 34 Maj 2015

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Vedtægter For KROPPEDAL

NæstvedArkivernes Årsberetning 2017

Kulturhistorisk Museum i Randers har givet udtryk for stor interesse i deltagelse i et sådant forpligtende museumssamarbejde.

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION MUSEUM SKANDERBORG cvr-nr

Transkript:

Om Vendsyssel Historiske Museum og Historisk Arkiv (Bilag til stillingsopslag, version 2, 11. december 2014) Mission: Vendsyssel Historiske Museum og Historisk Arkiv skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sine ansvarsområder virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet kan desuden gennem sin virksomhed belyse naturen, dens udvikling, nutidige miljø og samspillet med mennesker. Museet og arkivet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel museets og arkivets egen forskning som anden forskning baseret på museets og arkivets samlinger. I arkæologisk henseende har museet kommunerne Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Læsø som ansvarsområde. I historisk/etnologisk henseende har museet Hjørring Kommune som ansvarsområde. For emneområderne natur, oldtid, middelalder, landbrug, håndværk, boligkultur og klædedragt har museet landsdelen Vendsyssel som virkeområde. Museets virksomhed skal emnemæssigt altid ske under hensyntagen til beslægtede museers ansvarsområde, ligesom museets virksomhed i andre museers geografiske ansvarsområde skal ske i forståelse med disse. Historisk Arkiv har Hjørring Kommune som ansvarsområde og skal dokumentere lokalhistorien gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling af arkivalier og trykt materiale. Historisk Arkiv har desuden landsdelen Vendsyssels almene historie som virkeområde. Historisk Arkiv er offentligt arkiv efter Arkivlovens 7 for Hjørring Kommune. Historisk Arkiv kan endvidere virke som konsulent og koordinator for lokalhistoriske arkiver og samlinger i Hjørring Kommune. Indsamling, registrering, forskning og formidling skal finde sted inden for den geografiske, tids- og emnemæssige afgrænsning af museets og arkivets godkendte ansvars- og virkeområder. Genstande og andet materiale, der savner en naturlig tilknytning til museets og arkivets ansvars- og virkeområder, søges henvist til et relevant museum eller arkiv. Vision: VHM og Historisk Arkiv arbejder - for at fremme de grundlæggende arbejdsopgaver - altid med den størst mulige åbning mod omgivelserne og med åbenhed i samarbejdet med alle i det omgivende samfund. Museet og arkivet har stor synlighed i områdets kulturbillede. VHM og Historisk Arkiv er det lokale / regionale center for viden og information om områdets historie / kulturhistorie, uanset om denne viden er baseret på arkivalsk, bogligt eller musealt materiale. VHM og Historisk Arkiv stiller sin viden om områdets historie / kulturhistorie til rådighed på en bred og mangfoldig måde til et så bredt udsnit af områdets og landets befolkning som muligt. VHM og Historisk Arkiv er en virksomhed, som til stadighed udvikler sin viden og kompetence gennem undersøgelser, forskning og løbende kvalitetsudvikling. Institutionen har vidende, engagerede og kompetente medarbejdere, som løbende efter- og videreuddannes. VHM og Historisk Arkiv er en arbejdsplads med plads til alle. Medarbejdere med meget forskellig baggrund anses som en ressource, som alle medvirker til institutionens trivsel og til gennemførelse af institutionens mål og giver udstrakt kontakt til det omgivende samfund.

Oprettelse Vendsyssel Historiske Museum er stiftet den 6. marts 1889, statsanerkendt som landsdelsmuseum i 1959. Fra 1974 til 2007 blev museet drevet med støtte fra Hirtshals, Hjørring, Løkken-Vrå og Sindal kommuner samt amt og stat. Fra 2007 og frem er museet drevet med støtte fra Hjørring kommune samt stat. Historisk Arkiv blev oprettet i 1964 og befinder sig i bygningen Museumsgade 2. I 2007 blev Hjørring Kommunearkiv oprettet, der organisatorisk er placeret under Historisk Arkiv. Læs mere nedenunder. Vendsyssel Historiske Museum har siden 1899 været beliggende i Museumsgade 1 og Skolegade 8 i Hjørring, og er efterfølgende udbygget til nærliggende bygninger (Museumsgade 2, 3 og 5 samt Vestergade 1). Af nye eksisterende udstillingssteder og afdelinger er følgende oprettet eller tilkommet siden 1974: Hirtshals Museum (1976) Tornby (1976) Mosbjerg (1987) Fanøvej, Hjørring (Magasin og værksted) (1997) Strandfogedgården i Rubjerg (2000) Bunkermuseet i Hirtshals (2005) Om Hjørring Kommunearkiv Hjørring Kommunearkiv er et offentlig 7-arkiv for Hjørring Kommune. Det blev oprettet i forbindelse med kommunesammenlægning i 2007. Hjørring Kommunearkiv har sine egne vedtægter, og der er lavet en driftsaftale mellem Hjørring Kommune og Vendsyssel Historiske Museum & Historisk Arkiv (VHM). Organisatorisk er Kommunearkivet placeret under Historisk Arkiv. Lederen af Historisk Arkiv er ansvarlig for den daglige drift. Til driften af Hjørring Kommunearkiv modtager VHM et driftstilskud fra Hjørring Kommunes økonomiudvalg, som udelukkende er beregnet til dette. Beslutningskompetencer vedr. arkivering varetages af en særlig styregruppe, der er sammensat af 3 personer udpeget af direktionen ved Hjørring Kommune samt lederen af Historisk Arkiv og direktøren for Vendsyssel Historiske Museum. Pt. er der fastansat en dagligleder plus 1½ AC-medarbejdere samt 1 midlertidigansat AC-medarbejder. Hjørring Kommune er fysisk placeret i Sindal, Vendelbogade 9, hvor arkivet har kontor og magasiner. Samlingen består af ca. 2500 meter konventionelle arkivalier samt ca. 500 GB digitale arkivalier. Personale Museet og arkivet (eksklusiv Hjørring Kommunearkiv) består af omkring 35 medarbejdere, heraf 6 akademikere (3 arkæologer og 3 historikere). Helhedsplaner Siden 2001 har museet arbejdet på en helhedsplan for det store bygningskompleks i Hjørring. Komplekset består af mange gamle bevaringsværdige bygninger, der omkranser en stor museumshave. I 2014 kom endnu en bygning til, nemlig byens gamle Rådhus, der ligger i nærheden af museumskomplekset. Denne store og flotte bygning skal i fremtiden fungere som museets nye hovedindgang og dermed være museets nye ansigt udadtil. 2

I samarbejde med arkitektfirmet E+N er udarbejdet forsalg til en langsigtet helhedsplan for bygninger, haverum m.m., i alt 11 delprojekter. Baggrunden for helhedsplanen er museets ønske om en optimering og udvidelse af faciliteterne og et konkret behov for at få løst en række problemstillinger. En række punkter er særlig vigtige: Etablering af større synlighed for museet og en bedre forbindelse til byen Etablering af en naturlig rundgang i de forskellige udstillingsrum Etablering af bedre faciliteter til særudstillinger, foredrag m.v. Optimering af indgangs- foyer-, café- og butiksfaciliteter Optimering af udstillingsfaciliteter Bevarelse af de eksisterende bygningers forskellige karakter Bevarelse af karakteristiske uderum En helhedsplan for udstillingerne i museumskomplekset i Hjørring er på idéstadiet men forsøges køres parallelt med bygningshelhedsplanen. Udstillinger I Hjørring by i det gamle museum findes udstillinger, som belyser de emneområder, museet via indsamlinger og undersøgelser beskæftiger sig med. Udstillingerne i Rubjerg, Mosbjerg, Hirtshals (Fiskerhuset samt Bunkermuseet) og Tornby belyser specielle emner, ofte karakteristiske for netop det område, udstillingen er placeret i: I Hjørring findes permanente udstillinger om emnerne Landsdelens tilblivelse, Vendsyssels oldtid, Kirker i Vendsyssel, By og bolig, Tekstiler og gode historier fra Vendsyssel, Legetøj, Landbrug i 1700-1800-årene og Skattekisten 125 gode historier fra VHM og Historisk Arkiv (opsat i 2014), herunder udstilling af købmandsbutik, der lejlighedsvis levendegøres. Desuden findes en urtehave med lægeurter. I Rubjerg findes Strandfogedgården. Her vises Rubjerg Knude Udstillingen, der fortæller om kystområdets natur- og kulturhistorie. Stedet er desuden udgangspunkt for ture i det fredede område omkring Rubjerg Knude. Udstillingen er opsat i 2009. Afdelingen er i 2015 lukket pga. besparelser. I Mosbjerg findes Landskabs- og Landbrugsmuseet, der omfatter et arbejdende husmandssted fra 1914, en udstilling om landbruget 1880-1950, natur- og kulturstier og en mindre informationsudstilling om museumsområdet, der har spor af uafbrudt bebyggelse siden oldtiden. Bunkermuseet i Hirtshals omfatter tyske bunkeranlæg fra 2. verdenskrig først og fremmest 10. batteri og en del af havnekaptajnens anlæg. Størsteparten af de to anlæg er udgravet og omfatter i alt 70 bunkere. VHM foretager faste omvisninger i anlægget i sommerhalvåret samt ved bestilling. I Tornby findes ved Tornby Strand en plancheudstilling om skudehandel og strandinger. Nyopsat i 2012. Hirtshals Museum rummer en udstilling af et fiskerhjem fra 1912, en bjeskudstilling, der levendegøres gennem fremstilling af mangfoldige bjeskarter, samt udstillingen Hirtshals ved havet, der bl.a. omhandler redningsvæsen, byens historie, færgefart og havnens tilblivelse. Sidstnævnte udstilling er opsat i 2012. 3

Samlinger Arkæologi: Målsætningen for det arkæologiske arbejde er inden for det geografiske ansvarsområde og med fokus på Vendsyssels specielle geologiske udvikling at belyse bebyggelsen og landskabsudnyttelsen i oldtid og middelalder/renæssance. Vendsyssel Historiske Museums arkæologiske ansvarsområde er kommunerne Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Læsø. Langt størsteparten af de arkæologiske samlinger stammer fra det oprindelige ansvarsområde, hertil kommer enkelte genstande fra det sydlige Vendsyssel samt en del fra det øvrige Danmark skænket eller købt til museet i dets tidligste år. Den forhistoriske samling omfatter ca. 31.000 genstandsnumre og er bredt dækkende inden for museets (oprindelige) ansvarsområde såvel geografisk som tids- og emnemæssigt og er derfor i hovedtræk fyldestgørende til belysning af Vendsyssels oldtid omend mange delemner trænger til yderligere undersøgelse. Navnlig jernaldersamlingen er stor med en repræsentation af lerkar fra ældre romersk jernalder, der må betragtes som enestående på landsbasis. En del af den forhistoriske genstandssamling er udstillet, men størsteparten af den meget omfattende samling er på magasin. Jordfund fra middelalder, renæssance og nyere tid er endnu sparsomt repræsenteret i museets samlinger. Nyere tid: VHMs genstandssamling fra historisk tid består af omkring 31.000 genstande, primært fra begyndelsen af 1800-årene og frem til midten af 1900-årene. Genstandssamlingen består af en bred vifte af genstande. Nogle emner er bedre repræsenteret end andre, hvilket bl.a. fortæller noget om museets specialer og interesseområder. Samlingen rummer genstande fra hele Vendsyssel og et mindre antal fra det øvrige land, især Jylland, indkommet i museets tidligste år. VHM indsamler i dag primært kulturhistorie fra Hjørring Kommune. I kommunen er fire større byer med hver sin kvalitet. Fra alle fire byer indsamles interessante byhistoriske kulturminder: Hjørring (købstad), Hirtshals (fiskeri- og havneby. Danmarks mest planlagte by), Vrå (højskoleby) og Sindal (stationsby). Foruden de større byer i Hjørring kommune sættes fokus på enkelte landsbyer med udgangspunkt i en total dokumentation af landsbyens historie. VHM har siden 1976, i samarbejde med de andre vendsysselske museer, haft særlig fokus på fire emneområder, foruden oldtid, middelalder og natur. Disse fire emneområder er fortsat VHMs hovedinteresseområder: Boligkultur: Museets samling af boligkultur indeholder møbler og andet inventar fra renæssance til 1800-årene, hvor alle stilperioder er repræsenteret. Tekstiler: Siden museets oprettelse i 1889 har museets haft særlig interesse for tekstiler, i begyndelsen primært Vendsyssels nationaldragter, senere hen mere bredt dækkende, foruden beklædning også duge, m.v. Museets tekstilsamling består af flere end 4000 registrerede genstande, og i 2008 modtog VHM midler fra Kulturarvsstyrelsen til at gennemfotografere hele museets samling af tekstiler. Landbrug: Museets landbrugssamling er stor og dækker perioden 1700-1950 erne. Genstandene stammer primært fra mindre landbrug fra Vendsyssel og er indsamlet siden museets oprettelse og frem til sidst i 1980 erne, hvor museets landbrugsafdeling i Mosbjerg åbnede. Herefter er der ikke aktivt indsamlet landbrugsgenstande. Håndværk: Museets håndværkssamling spreder sig over flere forskellige håndværk, bl.a. tømreren, smeden og karetmageren. I 1970'erne foretog museet en indsamlingskampagne for at 4

komplettere genstandsmaterialet fra de små uddøende håndværkserhverv som bødkeren og karetmageren. Herefter er der stort set ikke aktivt indsamlet håndværksgenstande. Foruden de fire hovedinteresseområder har VHM i tidens løb fået større samlinger indenfor mindre interesseområder, nemlig ovnplader, transport og kommunikation, urtehaven og slavekrigen. Historisk Arkiv: Historisk Arkiv rummer betydelige samlinger til belysning af landsdelens historie i almindelighed og Hjørring Kommunes lokalhistorie i særdeleshed. Samlingerne er resultat af en omfattende indsamlingsvirksomhed siden arkivets oprettelse i 1964, men bygger desuden på ældre samlinger, dels i museet, dels fra det daværende Centralbibliotek for Hjørring Amt. Også Historisk Samfund for Vendsyssel har bidraget med sine ældre samlinger. Samlingerne er af bevaringsmæssige og benyttelsesmæssige grunde opdelt i en række delsamlinger, hvoraf kan nævnes ca. 1600 arkivfonds (ca. 1350 hyldemeter), godt 50.000 fotografiske positiver og postkort, dias m.v., ca. 250.000 fotografiske negativer (ca. 300 hyldemeter) og ca. 3.000 lydbånd. Hertil kommer ret omfattende samlinger af film og videobånd og af tegninger, plakater og utrykte og trykte kort; kort- og tegningssamlingen omfatter ca. 5.500 registreringsnumre. Desuden omfatter samlingerne et meget omfattende trykt materiale, der også er opdelt i flere samlinger: tre bogsamlinger på i alt ca. 17.200 bind er nærmere omtalt nedenfor, hertil føjer sig samlinger af lokale småtryksager og af lokale tidsskrifter m.m. samt samlingen af lokale aviser: alle aviser, udgivet i Hjørring siden 1845, i alt ca. 400 avisårgange (svarende til ca. 500 normalhyldemeter eller ca. 100.000 enkeltaviser) for store dele med tilhørende henvisninger til enkeltartikler (ca. 150.000) og avisudklip (ca. 40.000). Endelig må nævnes kopisamlingerne, der for tiden udgør ca. 650 mikrofilmspoler og 4000 mikrokort samt ca. 100 bind udskrifter og registre. I 1994 blev samlingerne udbygget med "Vendelboarkivet", et personalhistorisk kartotek på ca. 112.000 kort med personalhistoriske oplysninger om personer, født i Vendsyssel før folkeregistrenes indførelse 1925. Kartoteket er udarbejdet af nu afdøde fhv. postmester T.M. Sørensen, Tuen, der har skænket kartoteket til Historisk Arkiv. Til Historisk Arkiv er der knyttet 3 bogsamlinger, der er tilgængelige gennem arkivets læsesal. En samling af arkæologisk og historisk faglitteratur er på ca. 11.750 bd. Hertil kommer en lokalsamling, som oprindeligt er skabt af det daværende Centralbibliotek for Hjørring amt og omfatter hele det gamle Hjørring amt indtil omkring 1974, hvorefter samlingen kun omfatter litteratur om Hjørring kommune samt generel Vendsyssel-litteratur; denne samling omfatter godt 5.000 bd. Endelig findes Jørgen Kaj Bertelsens Vendsyssel-bogsamling med godt 2.000 bd., der i stort omfang supplerer lokalsamlingen og desuden rummer mange bibliofile sjældenheder og smukke eksempler på dansk boghåndværk. Samlingen er derfor ikke direkte tilgængelig, men bøgerne kan via et katalog på arkivets læsesal fremtages til brug på læsesalen. Der er ikke sket tilvækst til denne samling efter ca. 1975. 5