Grauballemanden.dk i historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grauballemanden.dk i historie"

Transkript

1 Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse. At beskæftige sig med fundet af et moselig fra jernalderens Danmark falder ved første øjekast måske uden for periodiseringen, men giver ikke desto mindre god mening, når man tager i betragtning, at et centralt omdrejningspunkt i faget er tolkningen af de spor, som den historiske proces har efterladt sig, og hvordan tolkninger af historien efterfølgende bliver brugt. Via arbejdet med forskelligartet kildemateriale skriftligt såvel som ikke skriftligt skal eleverne gives redskaberne til kritisk at kunne vurdere historisk materiale og blive i stand til at forholde sig til de mange former for historieformidling og historiebrug, de stifter bekendtskab med i skolen og senere i livet. I denne sammenhæng har de materielle levn fra dansk forhistorie en særlig betydning. De arkæologiske fund fra Danmark kan i samspil med de skriftlige kilder fra det øvrige Europa bidrage med viden om samfundenes tilblivelse og betydningen af samspillet mellem den lokale og den europæiske historie. Der opnås viden ikke bare om fortiden, men også indsigt i hvordan denne viden er skabt, og på hvilken måde den har haft, og stadig har, betydning for os i dag. Når der arbejdes med sitet Grauballemanden.dk er hovedfokus således ikke jernalderen som tidsperiode, men fundet af moseliget i 1952 og tolkningen af fundet. Tolkningshistorien kan med fordel knyttes til emnet national identitet og selvforståelse. Emnet kan med andre ord give metodisk bevidsthed og grundlæggende viden om fagets identitet, samt give anledning til refleksioner om mennesket som både historieskabt og historieskabende. Sitet giver desuden oplagte muligheder for samarbejde med andre fag ikke mindst de naturvidenskabelige, der kan bidrage med helt andre metoder og tolkningstraditioner. Desuden gives der rig mulighed for, at eleverne systematisk kan søge oplysninger om emnet. Da et centralt mål for undervisningen samtidig er at styrke elevernes evne til at formidle og begrunde historisk indsigt, kan præsentationsdelen med fordel inddrages til udarbejdelse af elev-produkter. 1

2 Forslag til brug af Grauballemanden.dk: Emner, materialer og forløb 1) Fortiden i nutiden hvilken betydning har fundet af Grauballemanden for det moderne menneske? Emnet relaterer sig til følgende faglige mål og kernestof: - Mennesket som historieskabt og historieskabende - Viden om fagets identitet og metoder - Bearbejde historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien - National identitet Materiale Manden i mosen kan anvendes som introduktion og baggrundsviden for eleverne. Her opnås grundlæggende viden om fundet af Grauballemanden i 1952, hvorledes fundet blev tolket af P.V. Glob, og hvilke undersøgelser moseliget blev underkastet. Manden i mosen Fundet Manden i mosen Tolkning Manden i mosen Undersøgelser Tekster i arkivet Efter emnet er introduceret for eleverne, giver teksterne i arkivet mulighed for, at eleverne selvstændigt kan søge oplysninger om fundet i 1952 samt reaktionerne herpå i samtidens presse. De indledende artikler bidrager med overbliksviden og mulige forklaringer på den store folkelige interesse for fundet i Avisartiklerne kan bruges af såvel lærere som elever. De kan inddrages i det omfang, lærerene ønsker, at eleverne skal gå i dybden med problematikken og lave selvstændige søgeøvelser. Udstilling 1952 Artikler Lit de parade den første udstilling Udstilling 1952 Avisartikler Grauballemanden som mediedarling Artikel Plat og publicity Grauballemanden som mediedarling Avisartikler Fundet Artikler Fra Grauballemandens dagbog her er især afsnittet Han ramte folkesjælen interessant mht. synspunkter på fundets betydning. Fundet Avisartikler 2

3 Niveau og anvendelse Emnet kan anvendes som led i introduktion til historiefagets metoder og materialer. Temaet illustrerer, hvordan arkæologisk materiale har interesse for såvel arkæologer som historikere i og med, at fundet bruges aktivt i eftertidens selvforståelse. Spørgsmål til undersøgelse - Hvordan beskrev datidens aviser fundet? Hvad var pressen især optaget af, da Grauballemanden blev fundet og udstillet første gang? - Hvorfor var fundet af Grauballemanden interessant for forskerne/ arkæologerne? - Hvorfor var fundet af Grauballemanden interessant for befolkningen, og hvordan kan det forklares, at fundet af et forhistorisk moselig vakte så overvældende stor folkelig interesse i 1952? - Hvilken betydning har Grauballemanden for os i dag? 3

4 2) Fra forhistorie til historie samfundenes tilblivelse hvordan skabes historisk viden? Emnet relaterer sig til følgende faglige mål og kernestof: - Analysere samspillet mellem menneske, natur og samfund gennem tiderne - Samfundenes tilblivelse - Viden om fagets identitet og metoder - Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien Materiale Det udvalgte materiale fra Manden i mosen, Nye undersøgelser og Mosedybet kan sammenholdes med henblik på undersøgelser og tolkninger af fundet i 1952 og 50 år senere Manden i mosen Tolkning Manden i mosen Undersøgelser Nye undersøgelser Baggrund Nye undersøgelser Undersøg Nye undersøgelser Konklusion Mosedybet Offermosen Levet Liv episoder fra Grauballemandens liv udvælges og kombineres til film om Grauballemandens liv Bag om filmen Tekster i Arkiv Materialet i arkivet kan bruges af både lærere og elever til at arbejde videre med emnet og finde supplerende viden, eksempler og billeder til evt. præsentation af emnet Videnskabelige undersøgelser 1952 Artikler I videnskabens søgelys Videnskabelige undersøgelser 1952 Avisartikler Nye videnskabelige undersøgelser Artikler Fundet Artikler Fra Grauballemandens dagbog Fundet Avisartikler Ofre i Moser Artikler Grauballemandens tid Offer, forbrydelse el. straf? Artikler overkill af overkill Offer, forbrydelse el. straf? Artikler Jernalderens religion Grauballemandens tid Artikler I døden er alle lige 4

5 Niveau og anvendelse Materialet kan bruges som introduktion til historiefaget og fagets arbejdsmetoder gerne i samspil med andre fag. Grauballemanden er velegnet som case i almen studieforberedelse, hvor undersøgelsen og tolkningen af moseliget kan belyses ud fra forskellige faglige synsvinkler. Oplagt vil her være historie i en kombination med et eller flere naturvidenskabelige fag. Der sættes fokus på, hvordan viden om en tidsperiode kan skabes i samspillet mellem en arkæologisk kilde, skriftlige kilder og naturvidenskabelige undersøgelser. Det centrale spørgsmål er at afdække: hvordan skabes viden? Hvad er det gode videnskabelige argument? Emnet kan samtidig illustrere, hvordan forskningsmæssige sandheder altid er foreløbige, og at selv allerede kendt materiale/ kilder kan gøres til genstand for ny tolkning som følge af den historiske og teknologiske udvikling. Eleverne kan med fordel arbejde selvstændigt med at sammenholde de oprindelige undersøgelser og tolkninger med de moderne undersøgelsers resultater. Forløbet kan afsluttes med en præsentation, hvor eleverne gruppevis gives forskelligt fokus, hvad angår de moderne undersøgelser. Levet liv kan inddrages i præsentationen ved at lade eleverne vælge et livsforløb for Grauballemanden og med hjælp fra Bag om filmen vurdere styrker og svagheder i den valgte tolkning. Spørgsmål til undersøgelse - Hvilke undersøgelser foretog man i 1952? - Hvordan blev fundet tolket i 1952 og hvad var begrundelsen for tolkningen? - Hvilke nye muligheder har man i dag? - Hvad har de nye undersøgelser vist; hvilke forhold i fortiden kan de sige noget om, og hvilken betydning har undersøgelserne for tolkningen af fundet? - Hvad er i dag den mest sandsynlige forklaring på, at Grauballemanden endte som manden i mosen argumentér 5

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent Historie efter reformen Lene Jeppesen fagkonsulent Omkring 1930 skrev P. Sørensen Fugholm en sang, som han kaldt De moderne skoletanker. Uvidenheden sprænger alle Grænser; Man aner knapt hvem Øgenslæger

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Folkeskolen, 3.-6. klasse Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion Historieundervisningen i folkeskolen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende

Læs mere

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med? Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019)

Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019) Undervisningsbeskrivelse Termin August 2017-juni 2020 Institution Uddannelse Fag og niveau Det Blå Gymnasium, Tønder HHX Historie B Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019) Hold

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017

Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017 Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017 KAREN STELLER BJERREGAARD, HVIDOVRE GYMNASIUM & HF En tydeligere plads i læreplanen Fagets identitet: Faget historie handler om fortidige forhold og

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Lærervejledning (STX og HF)

Lærervejledning (STX og HF) Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Modernisme og realisme i 1900-tallet. Sport i litteraturen

Modernisme og realisme i 1900-tallet. Sport i litteraturen Studieretningsfag Obligatoriske fag Dansk A Det moderne gennembrud Værklæsning Det moderne gennembrud Modernisme og realisme i 1900- tallet Modernisme og realisme i 1900-tallet Sport i litteraturen Sport

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Livet som børneslave i 2018

Livet som børneslave i 2018 Introduktion og mål (Historie 7.-9. klasse) Historie, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Fælles mål - Historie Kompetenceområde(r) Historiebrug

Læs mere

Historie Emne 1: Teknologiske nybrud drivkraft for historien

Historie Emne 1: Teknologiske nybrud drivkraft for historien Historie Emne 1: Teknologiske nybrud drivkraft for historien Fagmål jf. bekendtgørelsen for Historie A Dag og dato Emne og fokus Grundlag Mål og kompetencer Evaluering 1. 2 x 45 min Introduktion til historie:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 VUC Vestegnen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Historie

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Historie 5. klasse

Historie 5. klasse Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 1 Def. nationsdannelse Historisk kernestof s.91-105

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb og opfyldelse af krav i Fælles Mål

Forslag til undervisningsforløb og opfyldelse af krav i Fælles Mål og opfyldelse af krav i Fælles Mål Tilpasning af niveau Dette dokument indeholder forslag til et forløb, som anvender alle fire kildesæt og hele materialet. Du kan også vælge at anvende delene enkeltvis,

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Kold krig og kiksekage

Kold krig og kiksekage Kold krig og kiksekage Lærervejledning og elevopgaver Kold krig og kiksekage - et forløb for STX og HF om hverdagsliv i skyggen af ideologiernes kamp i 1950erne. Forsidefoto: Sovjetunionens generalsekretær

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Konspirationsteorier i historieundervisningen hvorfor og hvordan? Workshop 1

Konspirationsteorier i historieundervisningen hvorfor og hvordan? Workshop 1 Konspirationsteorier i historieundervisningen hvorfor og hvordan? Workshop 1 Men fortæl mig først, hvorfor du tror på den officielle historie? Jeg mener beviser? [ ] Javist autoriteter men hvad mener du

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen

Læs mere

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere