Forum Fællesblad for Grædstrup Sogn



Relaterede dokumenter
Kirke og Sogn Sønder Vissing sogn

Forum Fællesblad for Grædstrup Sogn

Forum Fællesblad for Grædstrup Sogn

Forum Fællesblad for Grædstrup Sogn

Forum Fællesblad for Grædstrup

Forum Fællesblad for Grædstrup Sogn

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Kirke og Sogn Sønder Vissing

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Kirke og Sogn Juni - Juli - August 2012

seng efter dejlig lejrdag. Se masser Husk Tjek VIGGO

Forum Fællesblad for Grædstrup Sogn

God sommer til alle på Bakkelandet

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

for Lyne Sogn Marts 2014

Forum Fællesblad for Grædstrup

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Husk Tjek VIGGO. Velkommen til vores stand i Brædstrup lørdag d. 5. september. Fredagsbrev Light uge september Indhold

Husk Tjek VIGGO. God weekend. Fredagsbrev Light uge april Indhold

juli august september

Nyhedsbrev. august september oktober

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

Indhold: Meddelelser fra Lene Forældrekontaktpersoner søges. Møde i haveudvalget. Sådan kommer du i Olfert:

VADUM KIRKECENTER 2.KVARTAL 2017 FORÅR

April Vedlagt i dette nummer: Formandens beretning Info fra Vandværk

Konfirmand i Mølholm kirke

Indholdsfortegnelse. På de forskellige sider ser I billeder fra dagene før første skoledag Der var lidt kaotisk forskellige steder både ude og inde!

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Forum Fællesblad for Grædstrup

for Lyne Sogn Maj 2014 Indhold:

Forum Fællesblad for Grædstrup Sogn

Forum Fællesblad for Grædstrup Sogn

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

Vallekilde-Hørve Friskole.

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

F R I S K O L E N I L E M M I N G U G E 3 8. Kære børn og forældre Lemming 23. september 2016 G L A D E B Ø R N L Æ R E R B E D S T

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@fibermail.dk Friskolen i Lemming

Husk Tjek VIGGO. Husk Mødre-hygge d. 27. oktober se s. 5. Fredagsbrev Light uge oktober 2015

Konfirmand i Mølholm kirke

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Nr. Lyndelse Friskole

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Fredagsbrev. Klargøringslørdag... Velkommen søndag...en pindsvin blev begravet... IT-løsning... 2 bestyrelsesmøder...

Kære konfirmand fra fredagsholdet

KvongPosten November 2018

Kære konfirmander fra onsdagshold 2

I dag fredag er det sidste skoledag for tigerne Yes. I fodbold blev det som vanligt en sejr til lærerne (så vidt jeg lige kunne tælle sammen )

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

Kirkeblad for Bårse og Beldringe sogne

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

Hold Øje uge 10. Musik på tværs samme fredag 4/4 om aftenen kl. 17. Generalforsamling d. 23/4 kl. 17.

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Husk Tjek VIGGO. God weekend. Fredagsbrev Light uge juni Indhold

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Hans Henriks side. Bemærk, at datoen er rykket en uge frem, således at vi når at få de rejsende hjem!

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Bryndum og Vester Nebel kirker

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Vallekilde-Hørve Friskole.

ÅRSBERETNING FOR BILLUNDSKOLEN

Nyhedsbrev juni - juli Hej Alle. ipads bruger vi ikke i Kirsebærhaven. Vi har fået månedens tip fra Mariagerfjord Kommune.

Konfirmand i Mølholm kirke

Forårs SFO På Nr. Lyndelse Friskole

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Syddjurs Friskole Ugebrev 26

for Lyne Sogn Januar 2014

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Ordblindhed. Mine erfaringer med det at være ordblind, samt undervise ordblinde. Hvad er ordblindhed, og kan man gøre noget ved det?

Vallekilde-Hørve Friskole.

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Vallekilde-Hørve Friskole.

Kirke & Sogn aunslev BovEnSE 44. årgang nr. 3 JUnI - SEPTEMBEr 2014

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Nyhedsbrev. Gårslev Skole. Skoleåret Udgave: April 2017

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

Torslunde Sogn & Kirke

Indbydelse til vi spiser sammen

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.!

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Sidste / Første skoledag på Æblegård Friskole

Nr 4. juli/august årg.

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Dagsorden til Ordinær Generalforsamling

DHF VESTEGNEN BLAD NR. 4 NOVEMBER 201 4

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Forældrebrev den 20. december 2013

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Transkript:

Forum Fællesblad for Grædstrup Sogn Juni Juli August 2014

Indhold Konfirmandtale side 03 Gudstjenester side08 Kirkelige arrangementer side 10 En tid er slut side 11 Nyt fra Sognet side 13 Foreninger side 20 Præsten side 21 Kirkelig vejviser side 22 Diverse oplysninger side 23

Konfirmandprædiken For et øjeblik siden fik I et bolsje. Det fik I ikke som et hold kæft bolsje, så jeg kunne være sikker på, at der var ro mens jeg talte. Kender I det, at skulle vælge et bolsje fra en pose med mange forskellige? Hvad skal man vælge? Det røde søde, det sorte stærke, det gule sure eller det stærke menthol? Det er svært at vælge, for hvad smager bedst? Sådan er livet også, der er mange muligheder og mange forskellige livvsbolsjer at smage på. Her var der kun en slags. Ellers kunne vi jo sidde her hele dagen, mens alle skulle vælge. Nej, egentlig er det fordi det er en helt speciel slags bolsjer. Hvis I kigger i enden af bolsjet, så står der håb. Og kirken her i dag er fyldt af håb. Håb for jer og jeres fremtid. Først er der håbet om, at I i dag får en rigtig festlig dag og får hygget med jeres gæster og får i hvert fald nogen af jeres ønsker opfyldt. Jeg håber på, at I husker bare lidt af det, som jeg har prøvet at få ind i jeres hoveder siden efteråret og håber I synes det har været hyggeligt nok.

Men bag ved alle håbene for i dag, så ligger der større håb og venter. Det er håbene for jer og jeres fremtid. Det håb blev født sammen med jer. Da jeres forældre fik jer lagt i armene lige efter I var født, så fødtes de første håb for jer også. Først, at I var sunde og raske med ti fingre og to tæer og alt det, der hører til en menneskekrop. Med tiden voksede håbet om, at skulle I lære at gå og tale, ja, det sidste fortryder de måske ind imellem, så jeg har i hvert fald fundet ud af, at I somme tider er svære at få til at tie stille. Der var håb for skolegang, for at I skulle lære noget og komme godt ud af det med kammeraterne, at I skulle blive rustet gennem skole og opdragelse til et voksen liv i et samfund, hvor det ikke altid er håbet, der er i centrum eller mennesket. I dag tænker vi alle på jer, på jeres fremtid og håber, at I må få et godt liv, at I må komme til at beskæftige jer med det, som I allerhelst vil. Vi håber på, at I må have styrke til at møde de vanskeligheder og den modgang, der også er en del af menneskelivet. Vi håber alt det bedste for jer. Jeg vil gerne i dag sende jer ud med masser af håb til fremtiden og en tro på, at I godt kan! For jeg synes, der er en kedelig tendens i samfundet til at dunke de unge mennesker i hovedet med både bedreviden og

Jantelov. I skal testes på kryds og tværs, vejes og vurderes, om I nu også kan leve op til Pisa krav og OECDs krav til unge mennesker. Der er et par ting, der aldrig kommer til udtryk i alle de tests som I kommer i gennem i resten af jeres skoletid. Den ene er jeres kreativitet og jeres evne til at løse en opgave. Jeg har mange gange set, at den er i top. Når jeg har skullet fortælle jer noget, give en besked eller har haft lidt klasseundervisning, så kan I godt se ud som om I ikke hører efter, men når jeg sætter jer til at løse en opgave, så kan I sagtens, I tænker kreativt og ved, hvordan man gør det.måske kan I hverken kongerække eller salmevers udenad, men I ved, hvor I skal finde dem, hvis I har brug for det. Det andet, der ikke bliver testet gennem prøver og eksamen er jeres evne til at omgås andre på og jeres væsen. For i tilværelsen betyder det også meget for om I får et godt liv. Livet er nemlig andet end eksamen på den ene eller anden måde og mere end kolde kontanter i en til tider ligeså kold verden. Og jeg konfirmerer jer i dag med håb om, at I vil være med til at bringe mere varme ind i den kolde verden. Det nye testamente, I ved det, der handler om Jesus, har 4 evangelier og en masse breve, det handler også rigtig meget om håb. Jesus er vores håb om, at der er nogen, der gider os hele vores liv, som holder ud med os. Det var det, som Gud lovede jer, da I blev døbte, at han med

Jesus vil være med jer alle dage indtil verdens ende. Men kan vi se Jesus eller Gud? Nej, det kan vi ikke. I en af timerne sagde jeg til jer, at det ville være nemt, hvis jeg kunne beame Gud og Jesus ned, så de sad der midt på bordet, så vi selv med vore egne øjne kunne se dem. Det kan vi ikke og vi kom hurtigt frem til, at så var det ikke tro på Gud, så vidste vi! Så så vi med vore egne øjne. Og håb er det samme. Som Paulus siger: Hvem håber på det vi kan se, for et håb vi ser er jo opfyldt og ikke længere noget håb. Vi skal tro på håb, hvad enten det gælder Gud eller fremtiden. Tro på, at alt det bedste sker og at Gud i Jesus følges med os og er med i glæde og i modgang. For som Paulus skriver: Der er intet, der kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus. For det var jo netop Guds kærlighed, der gjorde, at han sendte Jesus til jorden for at lære os om Guds kærlighed. Gud har nemlig det håb, at vi lytter til, hvad Jesus siger, at vi tager imod hans kærlighed. Og det håb har jeg også for jer, at den kærlighed som Gud giver jer, at den må følge jer med ud i livet. At I må huske, at der er tre ting, der er vigtige i livet, tro, håb og kærlighed. Har I de tre

med ud i livet, så går det aldrig helt galt. I får tro, håb og kærlighed med herfra i dag, fra Vor Herre selv og fra alle os, der er her. I får håbet med ud i livet og vi håber på en god fremtid for jer. Med de bedste håb for fremtiden sender vi jer ud i jeres ungdom, i alle de valg I skal træffe. Vi sender jer ud i livet med håb om, at Guds kærlighed vil give jer styrke til livet. Hjertelig tillykke! Amen

Gudstjenester Dato Grædstrup Sønder Vissing 29.5 Kr.Him.fart Ingen 10.30 1.6 6.s.e påske 10.30 Kirkebil 19.00 8.6 Pinsedag 9.00 Kirkebil 10.30 9.6 2.pinsedag 10..00 Lunden 10.00 Lunden 14.6 Sognefest Ingen 15.6 Trinitatis Ingen 10.30 22.6 1.e. Trin 10.30 9.00 29.6 2.s.e Trin Ingen 17.00 LBP

6.7 3.s.e Trin 13.7 4.s.e Trin 9.00 Kirsten Høg Kirkebil Ingen Ingen Ingen 20.7 5.s.e Trin 27.7 6.s.e Trin 3.8 7.s.e Trin 10.8 8.s.e Trin 17.8 9.s.e Trin Ingen 10.30 LBP 10.30 17.00 9.00 Ingen 17.00 Kirkebil 10.30 10.30 9.00 24.8 10.s.e Trin Ingen Ingen 31.8 11.s.e Trin Ingen 17.00 Præsteparret inviterer begge sogne til gudstjeneste i præstegårdshaven. Kirkebilen kan bestilles på telefon: 75503000 Kirkebilen er gratis og kører på de søn og helligdage, hvor det er annonceret i gudstjenestelisten samt til møder i præstegården.

Kirkelige arrangementer Glæd jer til efterårets og vinterens tilbud, der er fælles for Grædstrup og Sønder Vissing og selvfølgelig alle andre, der har lyst: 29. 10 kl.19.30 sogneaften med Siriuspatruljen. i Grædstrup Præstegård. Menighedsudflugt d. 4.10. Nærmere i næste nummer. Ældreeftermiddag i Sønder Vissing 14/11 kl.14. med underholdning. Julekoncert d. 7. 12 kl.19.00. De 9 læsninger ved lokale kræfter. 1.10 Fortælling og Frikadeller Grædstrup Kirke 18.11 Fortælling og Frikadeller i Sønder Vissing Kirke Husk også høstgudstjeneste d. 21.9 kl.14.00 i Grædstrup Kirke. Efter gudstjenesten er der Den Store Kagekamp. Efter konkurrencen kan kagen købes sammen med kaffe og pengene går til et godt formål. D. 31.8 vil Pia og Kristian gerne invitere til gudstjeneste i præstegårdshaven i Sønder Vissing kl.17.00. Tag stol og madkurv med. Vi tænder bål og laver snobrødsdej. Der vil også være en kop kaffe. Skulle det regne, så rykker vi ind i konfirmandstuen.

En tid er slut. Omkring d. 17.6 flytter Kristian og jeg fra Grædstrup Præstegård og til Sønder Vissing Præstegård. Den beslutning blev taget for lang tid siden og udenom os, men nu er realiteterne, at huset i Sønder Vissing er renoveret og står klar til indflytning. Det nytter det ikke at tærske mere langhalm på. Både Kristian og jeg er godt klar over, at det er et tab for sognet, at der ikke længere er en præstebolig i Grædstrup. Men jeg er stadig jeres præst som jeg har været det i de sidste 15 ½ år. Andreas er vokset op her og er blevet voksen her, vi har fejret mange gode ting sammen og nogen af jer har jeg også delt livets mørke sider med og jeg tænker med glæde på alt den varme jeg mødte, da jeg var ramt af en blodprop i hjernen. Så længe præstegården i Grædstrup er i kirkens eje, så vil jeg stadig have et kontor der. Og jeg kører gerne ud og besøger jer, Bare ring eller mail, så kommer jeg! Jeg har et stort ønske og det er, at I her i sognet vil bakke godt op om de aktiviteter vi arrangerer sammen med Sønder Vissing, hvad enten de er det ene eller det andet sted. Menighedsrådene i pastoratet kæmper sammen for at bevare Grædstrup Præstegård som et samlingssted, men det er i høj grad jer her i sognet og menighedsrådet her, der skal vise, at vi har brug for et kirkeligt samlingssted, der også kan bruges af andre, når ikke kirken selv bruger det. Som små sogne er der kun os selv til at holde liv i kirken og vise, at kirken skal bevares her tæt på os. Og det gør vi kun ved at møde op både i kirken til gudstjenester og i konfirmandstuen til de arrangementer, som menighedsrådet

stiller an med. Det lyder måske som lidt af en prædiken, men det er virkeligheden, at hvis vi skal bevare regelmæssige gudstjenester og en kirke med liv i, så kræver det en indsats af andre end menighedsråd, personale og præst. Det kræver jer i sognet og jeres medvirken. Tak for 16½ gode år i Grædstrup Præstegård og jeg glæder mig til de år vi skal have sammen fremover. Mange hilsner Kristian og Pia.

Jagt for unge jægere Jagtinvitation!!!!!!!!!!!!!!!! Er du jæger mellem 16 og 19 år og bor i Grædstrup eller Sdr. Vissing Sogne, vil vi gerne invitere dig til at deltage i en jagt i Sdr. Vissing Præsteskov. Hvis du er interesseret, skal du ringe til Søren på 61551108 eller Niels på 20866333 inden 15. september. Er der flere interesserede end der er plads til, kommer de først tilmeldte med. Med venlig hilsen Jægerne i Præsteskoven

Bakkelandets Friskole Babyrytmik i Bakkelandets Vuggestue Der bliver med garanti gang i den, når Bakkelandets Vuggestue åbner dørene for babyrytmik. På 4 lørdage i maj og juni arrangeres der babyrytmik, hvor komponist og forfatter Dorte Nørgaard vil få børn og voksne til at hoppe, danse, bevægelege og meget, meget mere. Dorte Nørgaard, som er forfatter til udgivelserne Babyrytmik og Småbørnsrytmik, er cand. mag. fra Aarhus Universitet. Hun underviser i rytmik på Musikskolen Laura i Aarhus samt på Horsens Musikskole. Dorte Nørgaard har desuden en motorikvejleder uddannelse. Bakkelandets Vuggestues inviterer mor og/eller far samt deres barn i alderen 0 6 måneder til disse rytmikformiddage, som finder sted d. 10. og 24. maj samt d. 14. og 21. juni i tidsrummet 10 10.45. Der er mulighed for at melde sig til enkelt gange og der er pasning af større søskende i Bakkelandets Børnehaves tilstødende lokaler. Tanken er at skabe tid og rum til, at mor/far og barn kan opleve og sanse sammen på disse lørdage, fortæller bestyrelsesmedlem og mor til Victoria i Bakkelandets Vuggestue Jannie Jacobsen, og hun fortsætter: Vi har gjort et scoop og fået Dorte Nørgaard til at komme. Det bliver en kanon-oplevelse for gruppen af børn og forældre. Bakkelandets Vuggestue, som har plads til 20 børn - er blandt andet kendt for at arrangere foredrag for forældre til vuggestue- og børnehaveforældre. De sidste arrangementer har været med fokus på motorik, kost og endelige med et foredrag af en søvncoach med emnet: Kæmper du med at få dit barn til at sove? Babyrytmikformiddagene er gratis at deltage i, fortæller Jannie Jacobsen. Arrangementet er for alle som har en ny lille. Det er både for forældre som kender Bakkelandets Vuggestue og for andre som ikke kender stedet, slutter Jannie. Der er behov for tilmelding til de enkelte gange. Tilmeldingen skal sendes til kontor@bakkelandetsfriskole.dk eller kan ske på telefon til 7575 3888.

Børneråd og trivselspakke på Bakkelandets Frisk Et intenst arbejde mellem børn, forældre og ansatte betyder, at Bakkelandets Friskole har fået sig en Trivselspakke en pakke med værdier, definitioner, men også med tiltag og en handleplan i forhold til mistrivsel og mobning. 2 børn fra hver klasse har talt om og diskuteret respekt, om at lytte, om at vente, om at bagtale, men også om at sige pyt til småting. Bakkelandets Friskoles forældre fik på forældremøde præsenteret de ansattes Trivselspakke 2014 og kom med forventninger og forslag. Vi er klar over, hvor stor betydning trivsel har for selvværd og læring, fortæller leder Jens Erik Skals. Går et barn for sig selv, føler det sig presset eller uden for legen så har det betydning når hjernecellerne skal bruges til dansk, matematik og engelskopgaver, men også når gruppen skal samarbejde og producere en film på deres Ipads. Han fortæller videre, at enhver skole drømmer om at være mobbefri, men børn og voksne er mennesker og alle kan fejle. Samtaler mellem børn og forældre Finder mistrivsel og mobning sted, så vil Bakkelandets Friskole fremover indkalde forældre og børn til møde. Konfrontation og åbenhed er vigtig for at hjælpe mobber og offer, fortæller skolelederen. På friskolen arbejder vi på at forebygge situationer, hvor børn rammes af mobning, og derfor findes der i perioder legepatruljer, hvor skolens ældste arrangerer lege for de yngste. Desuden har skolen en Storvensordning, hvor alle nye små på skolen fra første dag har en ven i 6. eller 7. klasse. Friskolens børneråd er dannet, og trivsel er fokusemne for alle klasser. Empati det at mærke, hvad en anden føler er vigtigt for det videre liv med andre. Den dannelse har forældre et ansvar i, men det har vi også som skole, slutter Jens Erik Skals.. Tilsynsførende: Der mærkes en varme og oprigtighed Friskolens tilsynsførende pædagogiske konsulent fra Rønde Merete Lorentsen udtaler i rapporten som netop er udkommet: I undervisningen og i samværet mellem lærer og barn er der en anerkendende og tillidsfuld dialog. Der mærkes en varm og oprigtig interesse fra lærerside om, at ville undervise og skabe de optimale læringsprocesser. Læringsmiljøet i grupperne er derfor præget af en dialogisk undervisningsform.

Merete Lorentsen fortæller, at Bakkelandets Friskole virkeligt sætter fokus på at forberede børnene til et demokratisk samfund, og hun fortæller at det bl.a. sker gennem arbejdet med trivselsmappen og Børnerådets arbejde. Hele tilsynsrapporten og trivselspakken kan ses på friskolens hjemmeside. Skolereform og værdier hører sammen Skolereformen på den frie måde. Bakkelandets Friskole har nu en skolereform klar. En skolereform på den frie måde. Ansatte lærere og SFO-personale - har siden november arbejdet på nye tiltag på Bakkelandets Friskole som følge af skolereformen. Ændringerne, som træder i kraft fra august 2014, betyder, at der bliver en længere skoledag for alle børn og at undervisningstimetallet øges sådan, at den svarer til timetallet i folkeskolen. Ændringer gør også, at der hver dag bliver en halv time med Blok til lyst, at der for de fleste børn kommer musik på skemaet, men også, at vi holder fast i flere ting, som er afgørende værdier som vi på ingen måde vil slippe. Bakkelandets Friskole forøger undervisningstimetallet som det er tilfældet i folkeskolen. Det betyder bl.a., at der er flere timer til dansk, matematik og idræt. Det betyder også at musikundervisningen bliver en del af undervisningsdagene på friskolen. Engelskundervisningen starter i 0. klasse og tysk i 5. klasse. Bakkelandets Friskoles skoleskema vil fra august 2014 indeholde en understøttende undervisningsdel kaldet Blok til lyst. Her vil der hver dag være mulighed for at vælge eller få anvist et område som hvert enkelt barn skal arbejde med under opsyn af pædagogisk personale og lærere. Den understøttende undervisning kan være læsebånd, lektietid, motion, gruppearbejde, temaarbejde eller arbejde med praktisk/ musiske områder. Bakkelandets Friskole vil med den ændrede skoledag fortsat fremme og støtte elevernes nysgerrighed, kreativitet, initiativ og spontanitet, og med et udvidet timetal søge at fremme de læringsstile, som er bedst for hvert enkelt barn. Vi ser flere muligheder for at trække hver enkelt barns ressourcer og kvaliteter frem og sætte læring ind i nye sammenhænge. Bakkelandets Friskole fortsætter med Morgensangen hver dag, men den kortes ned til 20 minutter Tre temaperioder pr. år et humanistisk, et æstetisk og et naturvidenskabeligt

tema Lejrskole for alle børn på skolen Anderledes dage som bl.a. Mortenbisp-dage, udflugtsdag, ren dag og idrætsdag Skemaet ændres og spisepausen lægges lidt senere - kl. 10.35. SFOen åbner om eftermiddagen kl. 13.40 (dog en dag kl. 13) hvor der er fælles spisetid. SFOen bliver stadig med en aktivitetsdel og mulighed for lege og spil. SFOen slutter kl. 16.45 og kl. 15.45 på fredage. Bestyrelsen for Bakkelandets Friskole er klar over, at reformen giver os nogle klare udfordringer, men gennem et godt samarbejde med friskolens dygtige lærere skal skolens værdier og liv leve videre og forhåbentlig skabe grundlag for at vi i endnu større grad kan sende børn og unge ud i verden lige så godt og på mange måder bedre rustede end i den offentlige skole. Kalender

Grædstrup Sogns Beboerforening Grædstrup Sogns Beboerforening Lige en lille hilsen fra Beboerforeningen, som driver forsamlingshuset i Slagballe! Vil gerne takke for det fine fremmøde til vores generalforsamling. Dejligt at se nye ansigter, velkommen til de nye i bestyrelsen, vi glæder os til at komme i gang med arbejdet, sammen med jer. Vi har i bestyrelsen konstitueret os således: Formand: Charlotte Grotkjær Næstformand: Jens Nielsen Kasser og medlemsansvarlig: Henriette l. Nielsen Sekretær: Winnie Stuhr Rasmussen PR: Yvonne Hegaard Gilling Menige medlemmer: Jan Leo Madsen og Lene Hegaard Madsen. Kommende arrangementer i Beboerforeningen: Sognefesten d. 14 juni. Vi vil være at finde på sportspladsen ved friskolen! Sankt Hans d. 23 juni. Ved naturstien i Slagballe. Bålet tændes kl.19.30. Årets båltaler er Marinka Stein Due Sørensen! Høstfest d. 4 oktober. I Slagballe forsamlingshus! Mere info findes på vores hjemmeside www.slagballeforsamlingshus.dk, på vores facebook side Slagballe forsamlingshus, i Brædstrup avis og Fredagsbrevet fra friskolen.

Ud over vores faste arrangementer har vi her i foråret fået et længe ventet ønske opfyldt, vi fik muligheden for at købe nabohuset til forsamlingshuset, den mulighed greb vi! Så netop nu bliver der arbejdet meget med hvordan vi skal bruge alle de ekstra kvadratmeter, som vi har fået til rådighed, vi tumler med lidt forbedringer af det nuværende hus og skal i den forbindelse også i gang med at finde nogle finansielle midler. Vi forventer at vi på den anden side af sommerferien vil være så langt med projektet at vi indkalder til et borgermøde, hvor vi vil være modtagelige for ideer og løsningsforslag til projekter! Vi vil meget gerne høre fra jer hvis i er interesseret i at være en del af dette projekt, vi kommer til at skulle bruge en masse hænder når arbejdet starter og inden da skal vi nok bruge nogen hoveder der kan være behjælpelige med at søge nogle penge hjem til projektet via diverse fonde. Vi glæder os til at se jer til vores arrangementer og vil gerne høre fra jer hvis i har nogen ideer til noget vi kan gøre anderledes. På Bestyrelsens vegne Yvonne Gilling

Foreninger og bestyrelser Grædstrup Sogns Gymnastik og Idrætsforening: Formand: Eva Lemmermann 75751443 Grædstrup Sogns Beboerforening: Formand: Charlotte Grotkjær, tlf.: 41 98 15 04. www.slagballe-forsamlingshus.dk Grædstrup Vandværk: Formand: Ejner Jørgensen 75671425 www.graedstrup-vand.dk Byfornyelsesgruppen i Grædstrup: Caroline Jensen 75760289 GAP: Bo Carlsen 75760017 Grædstrup Menighedsråd: Se sidste side. Bakkelandets Friskole, Børnehave og vuggestue: Formand Skole /bhv: Jacob Troldahl Formand Vuggestue: Alice Fleten 20910048 Skoleleder: Jens Erik Skals 75753888 www.bakkelandets-friskole.dk Landsbyrådet www.landsbyraad.dk Bakkelandets Friskoles Venner Formand: Heike Wraa 75760105 www.bakkelandets-friskoles-venner.dk

Præstens side Jeg træffes på 75760026 eller pje@km.dk Fødsel: Jordemoderen indberetter fødslen til bopælssognet. Barnedåb eller navngivelse: Man henvender sig til præstesekretæren inden seks måneder efter barnets fødsel. Ved dåb medbringes navn og adresse på mindst to og højst fem faddere. Inden dåben besøger præsten hjemmet, for at aftale de praktiske ting. Navngivelse kan ske umiddelbart efter barnets fødsel, og udelukker ikke dåb på et senere tidspunkt. Bryllup: Man aftaler tid og dato med kirken og henvender sig til vielseskontoret på Rådhuset, hvor man får en prøvelsesattest, der afleveres sammen med evt. navneændring på kirkekontoret. Ved dødsfald: Begravelsens forløb og salmer aftales med præsten. Som regel kontaktes en bedemand, der tager sig af de praktiske ting vedrørende dødsfaldet. Alle spørgsmål, samt aflevering af papirer til kirkelige handlinger, navneændringer m.v afleveres til præstesekretæren. Sekretær er Linda Vestergaard, der træffes itirsdag fra 10-17 og torsdag 8-16. Kirkekontoret, Præstemarken 2, 8752 Østbirk Hun træffes også på telefon: 75781039 i kontortiden.

Kirkelig vejviser Sognepræst Pia Skovmose Jensen tlf. 75760026 Hamborgvej 5b, 8740 Brædstrup. Gl. Ryevej 9,Sdr.Vissing fra 17.6 Præstesekretær Linda Vestergaard tlf. 75781039 (I kontortiden, se forrige side) Menighedsrådet Formand Henning Andersen tlf.: 75760201 Sekretær Pia Skovmose Jensen Næstformand Eddie Jensen Kasserer Jens Christian Nielsen Kirkeværge Anette Nielsen Menigt medlem Hanna Sømod Kontaktperson personalet Pia Skovmose Jensen Kirkebetjening: Graver Carsten Andersen tlf. 75760194 Organist Marie Nikolajsen tlf. 51796965 Kirkesanger Anne Marie Holst tlf. 86848303 Fast tilknyttede afløsere/medhjælpere: Organist Asger Plambech tlf. 75751847 Gravermedhjælper Poul Erik Sørensen tlf. 75752507 Kirkesanger Andreas R. Skovmose tlf. 75760026

Diverse oplysninger Udgivet af Grædstrup Menighedsråd Indlæg fra foreninger, råd, bestyrelser og interessegrupper i Grædstrup Sogn medtages gerne, hvis de tilsendes på pje@km.dk i rå tekst uden formateringer, tabeller eller kasser. Billeder medtages gerne, men skal sendes separat og ikke som en del af teksten! Redaktion: Pia Skovmose Jensen tlf. 75 76 00 26 Hamborgvej 5 B, Grædstrup 8740 Brædstrup Layout: Pia Skovmose Jensen Produktion: FJ Offset, Gludsted Næste nummer Oplag: 500 eksempl. FORUM Fælles blad for Grædstrup Sogn udkommer ca.1. september 2014 Indlevering af stof: Deadline den 1.8 2014. Tak for bidrag til Forums drift. Da girokort efterhånden er dyre, så sender vi ikke mere girokort ud, men modtager gerne bidrag til Forum. Evt. bidrag kan gives til præsten eller menighedsrådet, som så formidler dem videre.

Husk Loppemarked i Grædstrup. Den 14 juni kan I lige nå ned til morgenkaffe og gudstjeneste til Sognefesten på Bakkelandets friskole, også bagefter besøge vort loppemarked I Grædstrup som er fra kl. 10-15. Vi står på den Gl. Købmandsplads og sælger vort guld og det I ikke kan undvære. Vi glæder os til at se jer til årets loppemarked, Hilsen Loppedamerne. Konfirmander, der skal konfirmeres i 2015, skal tilmeldes til konfirmation senest d.27. juni!! Dette er vigtig af hensyn til planlægningen!!! Tilmeld til Pia på pje@km.dk eller på 7576 0026