Nye sommerhusområder i kystnærhedszonen

Nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Skaber sommerhuse økonomisk vækst eller er det økonomisk vækst der skaber sommerhuse? Land Management Gruppe LM8.02 10. juni 2010 Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Landinspektøruddannelsen 8. semester

Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Landinspektør Fibigerstræde 11 9220 Aalborg Ø Tlf.: +45 9635 8341 http://www.lsn.aau.dk Titel: Nye sommerhusområder i kystnærhedszonen - Skaber sommerhuse økonomisk vækst eller er det økonomisk vækst der skaber sommerhuse? Tema: Arealforvaltning og planlægning Projektperiode: 8. semester 1. februar 2010-10. juni 2010 Projektgruppe: LM8.02 Deltagere: Anders Flensborg Iversen Mads Henrik Jacobsen Søren Søndergård Thomsen Hovedvejleder: Jørgen Møller Oplagsantal: 5 Synopsis: Synopsis Dette projekt er et led i gennemførelsen af 8. semester på Landinspektørstudiets kanditatuddannelse, Land Management. Projektet beskæftiger sig med etablering af sommerhuse i kystnærhedszonen. Mere konkret, omhandler projektet en ændring af planloven fra år 2004, og et efterfølgende landsplandirektiv. Formålet med dette lansplandirektiv var at udlægge nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, for derved at skabe vækst i udkantsdanmark. Projektet søger at belyse hvorvidt dette landsplandirektiv sidenhen er blevet realiseret, samt hvorfor det er blevet det eller ej, og yderligere hvorvidt etablering af sommerhuse i kystnærhedszonen kan skabe lokal økonomisk vækst. Igennem projektet foretages der en række analyser for at belyse dette, herunder en analyse af lovens forarbejder, planmaterialet, en retssociologisk analyse af lovens tilblivelse, samt en statistisk analyse, der tilsammen danner grundlaget for projektets konklusion. På baggrund af projektets analyser kan det konkluderes, at kun knap 20 % af de sommerhusgrunde der er givet mulighed for gennem landsplandirektivet er blevet realiseret. Derudover kan det konkluderes at det ikke er planlægningen der har været årsag til realiseringsgraden. Endvidere konkluderes det, at der ikke indledningsvis har været basis for etablering af flere sommerhusgrunde, samt at etablering af sommerhuse ikke skaber økonomisk vækst. Sideantal: 83 Bilagsantal: 5 Bilags-CD: 1 Afsluttet: 10. juni 2010 Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

Forord Dette projekt er udarbejdet af gruppe LM8.02 i 2010 i forbindelse med 8. semester på Landinspektøruddannelsen ved Aalborg Universitet. Projektarbejdet er foregået i perioden fra den 1. februar 2010 til den 10. juni 2010. Projektet er et led i evalueringen af semesterets overordnede tema, som er Arealforvaltning & planlægning. Der skal ifm. dette projekt rettes en tak til Henrik Larsen fra By- og Landskabsstyrelsen, medlem af projektgruppen bag udviklingen af PlansystemDK, for at svare på spørgsmål omkring opdatering af zonekortet. Derudover skal der også lyde en tak til Mette Arleth fra Region Nordjylland, som har været behjælpelig med fremskaffelse af materiale fra det tidligere Nordjyllands Amt. Kildereferencer er angivet i overensstemmelse med The Chicago Manual of Style [OSU 2005]. I rapportteksten findes kildeangivelserne i kantede parenteser, som fx [Brodersen 2006]. Disse angivelser henviser til kildereferencerne i kildelisten bagerst i rapporten. Ophavsrettigheder til billeder, fotos og kortmateriale oplyses på figuren eller i tilhørende figurtekster. Der er dog ikke angivet ophavsret på projektgruppens egne foto. Der vil løbende igennem rapporten blive henvist til bilag. De bilag der henvises direkte til i rapporten kan findes i den vedlagte bilagsrapport, de resterende bilag er at finde på den ligeledes vedlagte CD-rom. Bilagene fremgår af indholdsfortegnelsen. Aalborg Universitet, d. 10.06.2010 Anders Flensborg Iversen Mads Henrik Jacobsen Søren Søndergård Thomsen III

Indhold 1 Indledning 1 1.1 Sommerhusets historie............................. 2 1.2 Kystreguleringens historie i Danmark.................... 4 1.2.1 Strandbeskyttelseslinjen........................ 4 1.2.2 Klitfredningslinjen........................... 4 1.2.3 Strandbeskyttelses- og klitfredningszonerne i dag......... 4 1.2.4 Kystnærhedszonens historie..................... 5 2 Projektopbygning 7 3 Problemanalyse 11 3.1 Loven og forarbejderne............................. 12 3.2 Landsplandirektivet.............................. 16 3.2.1 Landsplandirektivets indhold..................... 18 3.3 Konklusion på problemanalysen....................... 21 4 Problemidentificering 23 4.1 GIS-analyse................................... 24 4.2 Fremgangsmåde for analyse.......................... 25 4.3 GIS-analysens resultater............................ 26 4.4 Foreløbig problemformulering........................ 28 4.5 Problemafgrænsning.............................. 29 5 Problemformulering 33 6 Projektdesign 35 6.1 Indledning til problemløsning......................... 36 6.2 Besigtigelse af områderne........................... 38 6.2.1 Besigtigelse af Hjortdal........................ 41 6.2.2 Besigtigelse af Bratten......................... 42 6.2.3 Besigtigelse af Øster Hurup...................... 43 6.2.4 Besigtigelse af Nr. Lyngby....................... 48 6.2.5 Besigtigelse af Guldager........................ 49 6.2.6 Besigtigelse af Kordals Klit...................... 50 6.2.7 Besigtigelsens resultater........................ 52 6.2.8 Verificering af optællingsmetode................... 53 6.3 Lokalplanernes indflydelse på realiseringen af landsplandirektivet... 54 6.3.1 Lokalplan for Hjortdal......................... 54 6.3.2 Lokalplan for Bratten.......................... 55 V

LM8.02 2010 6.3.3 Lokalplaner for Øster Hurup..................... 55 6.3.4 Lokalplan for Nr. Lyngby....................... 56 6.3.5 Lokalplan for Guldager........................ 57 6.3.6 Lokalplan for Kordals Klit....................... 57 6.3.7 Resultater af lokalplanundersøgelse................. 57 6.4 Retssociologi................................... 59 6.4.1 Genetisk retssociologi......................... 61 6.4.2 Retssociologisk analyse af lovændringen og landsplandirektivet 62 6.4.3 Opsummering og vurdering..................... 64 6.5 Sommerhusbestandens udvikling....................... 64 6.5.1 Analysen................................. 66 6.5.2 Resultat................................. 70 7 Reflektion over valgte metoder 71 8 Konklusion 73 9 Perspektivering 77 Kildeliste 79 A Bilag: OIS-opslag for Kordals Klit 1 B Bilag: Projektstruktur 5 C Bilag: Mailkorrespondance 7 D Bilag: Brev fra miljøministeriet 9 E Bilags-CD 17 VI

Indledning 1 I efteråret 2009 åbnede partiet Venstres næstformand Kristian Jensen op for debatten omkring Danmark i bedre balance, [Liberalt Overblik, August, 2009]. Debatoplægget omhandler problemerne omkring den manglende eller begrænsede vækst i Danmarks udkantsområder og har i den efterfølgende debat i partiet Venstre kredset omkring hvordan en øget vækst og udvikling kan opnås. Et emne der også er meget oppe i medierne for tiden. I Venstres sidenhen fremlagte politiske oplæg af samme navn Danmark i bedre balance [Venstres Folketingsgruppe 2010] fra Venstres folketingsgruppe, beskriver Venstre hvordan de mener denne problemstilling kan imødekommes. Samme emne var på bordet i år 2002-2003 hvor VK-regeringen dengang fremsatte et debatoplæg og en landsplanredegørelse, der allerede dengang diskuterede hvad der skulle gøres for at sikre Et Danmark i balance [Landsplanafdelingen 2003b]. Som i dag påpegede VK-regeringen dengang, at en række lempelser af planloven(pl) kunne være et muligt værktøj til at sikre udvikling og vækst i udkantsområderne. Heriblandt udpeges ting som planlovens landzonebestemmelser, samt bestemmelser om byomdannelse og udvikling i kystnærhedszonen [Landsplanafdelingen 2003b]. I det nyligt fremkomne politiske oplæg, Danmark i bedre balance, beskrives det meget konkret hvordan forskellige lempelser af planloven kan hjælpe til med at sikre udvikling og vækst i yderområderne. Man ønsker blandt andet at foretage ændringer der kan fremme turismen, samt foretage forskellige ændringer der gør det lettere, at etablere ny bebyggelse i kystnærhedszonen. Ønsket er at gøre det mere overskueligt, at skabe sig et overblik over hvad der er lovligt samt, at gøre det lettere at opnå dispensation til etablering af beskedne anlæg. Desuden er det et centralt mål, at restriktionerne skal være færre restriktioner i yderområderne, særligt mht. etablering af butikker i de mindre byer samt, at gøre det lettere at omdanne sommerhusbebyggelse til helårsbeboelse i yderområderne [Liberalt Overblik, August, 2009]. Særligt ser Venstre muligheder i etablering af flere sommerhuse indenfor kystnærhedszonen, rundt omkring i de hårdest ramte danske kommuner. Helt konkret ønsker man fra Venstres side, at etablere flere sommerhuse i kystnærhedszonen, bagved de allerede eksisterende sommerhusbebyggelser [Venstres Folketingsgruppe 2010, s. 9]. Dette ønske om forenkling af reglerne omkring udvikling indenfor kystnærhedszonen er interessant, idet VK-regeringen tilbage i år 2004, blandt andet på baggrund af Landsplanredegørelsen fra 2003 [Landsplanafdelingen 2003b], forsøgte sig med noget lignende. 1

1.1 Sommerhusets historie LM8.02 2010 Dengang fremsatte den daværende miljøminister Hans Christian Schmidt, et lovforslag der giver miljøministeren mulighed for, med hjemmel i PL 5b, at udarbejde regler i form af landsplandirektiver 1, der giver mulighed for at etablere sommerhusgrunde indenfor kystnærhedszonen [Miljøministeriet 2004a]. Et sådant landsplandirektiv, [Landsplandirektiv 2005], blev udarbejdet og færdiggjort i juni år 2005. I dette landsplandirektiv, blev der på baggrund af kommunernes ansøgninger og redegørelser udvalgt 68 områder, hvor indenfor etableringen af nye sommerhusgrunde blev gjort muligt. Det Venstre i dag påpeger som et muligt værktøj til at fremme væksten i udkantsdanmark er allerede blevet forsøgt gennemført for blot fem år siden. Det ønskes derfor undersøgt i dag, fem år senere, hvad det lå til grund for denne ændring af planloven, hvad det tilhørende lansplandirektiv indeholder og gav mulighed for samt hvorledes det er gået med udviklingen i og omkring de udpegede områder. Dermed ledes der frem til projektets initierende undren, der udformes som følgende: Projektets undren: Hvad var formålet med ændringen af planlovens 5b i år 2004, hvad indeholder og giver det efterfølgende udstedte landsplandirektiv fra år 2005 mulighed for? Denne undren vil danne grundlag for de indledende analyser (se afsnit 3 på side 11), der leder frem til et initierende problem. Forløbet i projektets struktur vil blive gennemgået nærmere i et senere afsnit (se afsnit 2 på side 7), hvor et diagram over den første del af projektstrukturen vil blive gennemgået. Efter denne gennemgang vil den egentlige analyse blive udarbejdet. Inden analyse arbejdet med den nye lovgivning og landsplandirektivet påbegyndes, vil der i det følgende gives en kort præsentation af sommerhusenes og kystreguleringens historie. Ønsket er derved at sætte den omtalte lovændring og landsplandirektivet ind i en kontekst, og derved opnå en bedre forståelse af det område der arbejdes indenfor. 1.1 Sommerhusets historie De danske kyster har gennem tiden altid været et samlingspunkt for mennesker. Tidligere var det på grund af nærheden til havet, som dengang var den foretrukne og hurtigste transportmulighed over større strækninger. Sidenhen har kysterne dog også haft andre funktioner. Mange erhverv har gennem tiden nydt godt af en kystnær beliggenhed. Dette gælder naturligvis fiskeriet, men det gælder i høj grad også anden industri, der har nydt godt af de transportmuligheder der er forbundet med en kystnær placering. Som boplads har kysterne også været attraktive, idet der allerede for 7000 år siden opstod de første kystbopladser [Kappel, Rasmussen og Waneck 1997]. Særligt i middelalderen opstod der mange købstæder langs kysterne, hvor man som tidligere nævnt havde mulighed for at handle med et stort opland, og let adgang til transport af 1 Et landsplandirektiv er et dokument hvor miljøministeren fastsætter bindende regler for den kommunale planlægning. 2 1 Indledning

LM8.02 2010 1.1 Sommerhusets historie varer. Ligeledes har kysterne også været gode placeringer for borge og skanseværker, hvor man helt op til 2. verdenskrig har set placering af bunkere, særligt på den jyske vestkyst. [Kappel, Rasmussen og Waneck 1997] Rekreativt set har kysterne også været et yndet område at slå sig ned, blandt andet med sommerhusbebyggelse. Sommerhusets historie har sin begyndelse helt tilbage i 1890 erne, hvor det der i dag kendes som sommerhuse, begyndte at skyde op langs kysten i Hornbæk i Nordsjælland [Andersen, Nielsen og Rasmussen 2008]. Sommerhusene fremstod dengang som italiensk inspirerede murede villaer, med lav tagrejsning, og lagde dermed grunden til hvad der senere skulle blive det typiske sommerhus. De blev oprindeligt brugt som lysthuse i sommermånederne, og dette hovedsageligt af det bedre københavnske borgerskab. Allerede i år 1910 lå sommerhusene tæt i Hornbæk. [Andersen, Nielsen og Rasmussen 2008] Som kontrast til sommerhuslivet i Hornbæk, opstod Lange Travs i Tibirke Bakker, som blev danmarks første planlagte sommerhusområde. Her byggede man længere inde i landet, og sikrede gennem deklarationer minimumsstørrelse på grundene, og søgte at bevare og respektere naturen gennem servitutter og fredninger. [Andersen, Nielsen og Rasmussen 2008] Allerede få år efter, op mod 20 erne, begyndte også arbejderne at få ferie, noget der hidtil ikke havde været tilfældet. Således var der skabt grobund for at der opstod en nybyggerkultur i de hidtil mindre beboede klit- og hedeområder langs kysterne, som ved Lønstrup, Løkken og Hirtshals [Andersen, Nielsen og Rasmussen 2008]. Husene var af en væsentlig mere beskeden karakter end de tidligere nævnte, og var oftest udfærdiget i træ og med noget mindre areal. Der var endvidere en meget beskeden offentlig regulering af de nye sommerhusområder. [Andersen, Nielsen og Rasmussen 2008] Udviklingen fortsatte op gennem 30 erne og 40 erne, hvor spekulanter begyndte at udstykke og sælge grunde i større antal. I 60 erne tog det for alvor fart, og det er i dette årti at hovedparten af de i dag over 200.000 sommerhuse blev opført. [Andersen, Nielsen og Rasmussen 2008] Kysten har således op gennem det sidste århundrede ændret karakter, fra at være et område der hovedsageligt blev udnyttet til noget nyttigt, såsom transport og fiskeri, over til hovedsageligt at blive benyttet som rekreativt område. I år 1997 var 31 % af den jyske vestkyst og 26 % af kyststrækningerne ved de indre, åbne farvande således udlagt til ferie og fritidsanlæg [Kappel, Rasmussen og Waneck 1997]. I de sidste mange år er der, grundet bestemmelser om beskyttelse i kystnærhedszonen, kun sket meget sparsom udvikling af sommerhusområder i kystnærhedszonen. Det tidligere omtalte landsplandirektiv fra år 2005 vil dog ændre ved dette. 1 Indledning 3

1.2 Kystreguleringens historie i Danmark LM8.02 2010 1.2 Kystreguleringens historie i Danmark I dette afsnit vil kystreguleringens historiske udvikling i Danmark klarlægges. Dette gøres for at forstå sammenhængen imellem de forskellige beskyttelseszoner, samt rækkefølgen hvormed de opstod. 1.2.1 Strandbeskyttelseslinjen I år 1937 blev der med revideringen af den daværende naturfredningslov, for første gang gjort tiltag ift. beskyttelsen af alle danske kyster. Dette blev gjort ved indførelsen af en 100 m beskyttelseszone langs med de danske kyster [Gyldendal 2010b]. Denne beskyttelseszone blev fastholdt helt op til år 1994, hvor den med en ændring af naturbeskyttelsesloven(nbl 1994) blev udvidet til en 300 m beskyttelseszone. Indenfor eksisterende sommerhusområder blev zonen dog fastholdt til 100 m, ligesom den i bebyggede områder kan være endnu mindre jf. NBL 1994 15, stk. 1-3. Selve bestemmelsen om den udvidede strandbeskyttelse, trådte dog først i kraft langt senere, da selve arbejdet med at fastlægge den præcise beskyttelseslinje tog nogle år. Det blev derfor indført i NBL 1994 3, stk. 2, at miljøministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden. [Skov- og Naturstyrelsen 2000]. Da arbejdet med at fastlægge strandbeskyttelseslinjen viste sig at være mere omfattende end som så blev NBL 1994 3, stk. 2, ved ændringen af naturbeskyttelsesloven af 12. maj år 1999, dog ændret til, at ministeren kunne bestemme forskellige ikræfttrædelsestidspunkter for hvert enkelt amt. [Skov- og Naturstyrelsen 2000]. Den udvidede strandbeskyttelseslinje trådte derfor først i kraft i perioden fra år 1998-2002 [Gyldendal 2010a]. 1.2.2 Klitfredningslinjen Langs dele af den danske kyststrækning gælder en anden ikke helt uvæsentlig beskyttelsezone, nemlig klitfredningszonen. Denne stammer tilbage fra sandflugtsloven fra år 1935, og var ligesom strandbeskyttelseszonen i første omgang en 100 m beskyttelseszone. [Skov- og Naturstyrelsen 2000]. Til forskel fra strandbeskyttelseszonen er klitfredningszonen dog ikke et nationalt gældende fænomen, da den kun gælder på udvalgte kyststrækninger jf. NBL 1994 8, stk. 2. Ligesom med strandbeskyttelseslinjen, blev også klitfredningslinjen ændret i år 1994, da man reviderede naturbeskyttelsesloven. Det medførte at klitfredningslinjen ligeledes blev udvidet til at omfatte en zone på 300 m, med undtagelse af eksisterende sommerhusområder hvor den forblev 100 m, ligesom den i tættere bebyggede områder kan være under 100 m jf. NBL 1994 8, stk. 2-4. 1.2.3 Strandbeskyttelses- og klitfredningszonerne i dag Strandbeskyttelses- og klitfredningszonerne eksisterer fortsat som de stort set blev fastsat til i år 1994, dog med den undtagelse, at de i dag ikke er tinglyst på hver enkelt 4 1 Indledning

LM8.02 2010 1.2 Kystreguleringens historie i Danmark ejendom de berører, men i stedet noteret i tingbogen på den enkelte ejendom, og derudover registreret i matriklen. Af den nyeste naturbeskyttelseslov(nbl) fremgår det heller ikke direkte at der er tale om 100/300 m beskyttelseszoner. Dette kan formentlig forklares med at beskyttelseslinjerne i dag registreres i matriklen, og dermed både i matrikelregistret og det landsdækkende digitale matrikelkort, hvorved der altid eksisterer eksakte oplysninger omkring omfanget af berørte ejendomme uanset matrikulære ændringer. I forhold til planlovens kystnærhedszone er det vigtigt at have for øje, at klitfredningsog strandbeskyttelsezonerne er forbudszoner, modsat kystnærhedszonen der er en planlægningszone. Administrationen af disse to (forbuds)zoner er derfor langt mere restriktiv end administrationen af kystnærhedszonen. Dette ses også ganske tydeligt af NBL 8, stk. 1 og 15, stk. 1, der som hovedregel begge siger, at der ikke må foretages ændringer i den eksisterende tilstand indenfor zonerne jf. NBL. Der er naturligvis undtagelser hertil, men det har været normal praksis, at de to zoner er blevet administreret særdeles restriktivt siden deres opståelse i hhv. år 1935 og år 1937. [Skov- og Naturstyrelsen 2000] 1.2.4 Kystnærhedszonens historie Som nævnt tidligere i afsnit 1 på side 1 vil der kort redegøres for kystnærhedszonens historie. Dette gøres til dels for at klarlægge de hensyn og interesser der ligger til grund for tilblivelsen af kystnærhedszonen, men også for at forstå det egentlige omfang af kystnærhedszonens begrænsninger. Kystnærhedszonen er en 3 km bred planlægningszone, der har til formål at beskytte og bevare det danske kystlandskab. Kystnærhedszonen opstod som begreb i år 1991 da kystcirkulæret [Kystcirkulæret] blev indført i den danske lovgivning. Som geografisk afgrænsende regulering, opstod kystnærhedszonen dog noget tidligere. Da sommerhuscirkulæret 2 blev udstedt i år 1977 opstod det første egentlige forbud mod udlæg af nye sommerhusområder i de kystnære områder. Formålet med cirkulæret var at beskytte de kystnære områder mod yderligere bebyggelse, da man på baggrund af tendenser i den daværende udvikling af nye store sommerhusområder frygtede, at flere kyststrækninger ville blive spærret af et ubrudt bælte af sommerhuse. [Landsplanafdelingen 2003a] I år 1981 blev sommerhuscirkulæret imidlertid afløst af ferieog fritidscirkulæret [Ferie- og fritidscirkulæret]. Det var i denne overgang, at der for første gang blev defineret en geografisk beskyttelseszone, svarende til en afgrænsning på op til 3 km langs de danske kyster. Denne zone er i princippet den samme som vi i dag kender som kystnærhedszonen, dog var den på daværende tidspunkt endnu ikke kendt under dette navn. Formålet med denne zone var at sikre friholdelse og bevaring af værdifulde naturområder, og i særdeleshed de åbne kyststrækninger. Det betød derfor at 2 Miljøministeriets cirkulære nr. 124 om planlægning af sommerhusområder af 16. juni år 1977, sommerhuscirkulæret. 1 Indledning 5

1.2 Kystreguleringens historie i Danmark LM8.02 2010 den daværende regionplanlægning skulle tilsigte, at der i de kystnære områder ikke skete yderligere arealudlæg til nye sommerhusområder. [Landsplanafdelingen 2003a] I år 1991 kom kystcirkulæret, da presset på de danske kyster fortsat øges, og derved i stigende grad truer naturgrundlaget og de mange landskabelige værdier knyttet til kystlandskabet jf. Kystcirkulæret 1. Kystcirkulæret erstatter ferie- og fritidscirkulæret, og for første gang opstår begrebet kystnærhedszonen. Dette er dog den samme op til 3 km brede zone, som blev omtalt allerede i år 1981 i ferie- og fritidscirkulæret. [Landsplanafdelingen 2003a] Af kystcirkulærets formålsbestemmelse, 2, fremgår det at: Cirkulæret har til formål at sikre, at kystområderne som nationale interesseområder fortsat kan udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource og være attraktive til rekreative formål, samtidig med at de funktioner i byerne og det åbne land, der er afhængige af kystnærhed, kan indpasses. [Kystcirkulæret, 2] Af denne bestemmelse, samt en række af de øvrige bestemmelser i cirkulæret kan det ses, at de danske kyster i store træk skal friholdes for bebyggelse. Der kan dog gøres enkelte undtagelser såfremt det har planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Det eneste der igennem kystcirkulæret direkte forbydes indenfor kystnærhedszonen er udlæggelse af nye sommerhusområder jf. Kystcirkulæret 5 pkt. 3. I forbindelse med en ændring af planloven i år 1994, bliver bestemmelserne fra dette cirkulære implementeret som et kapitel i planloven, kap. 2a. Med denne ændring af planloven blev det dermed fastholdt, at det er en national interesse at bevare og beskytte de danske kyster. Cirkulærets formålbestemmelser blev ligeledes indarbejdet i planloven, og kan nu som dengang, ses som en del af planlovens formålsbestemmelser. Det at bevare og beskytte det danske kystlandskab blev dermed en samfundsmæssig interesse, der skal sikre at den sammenfattende planlægning medvirker til at beskytte og bevare de danske kyster. [Landsplanafdelingen 2003a]. I år 2004 skete der, ifm. en ændring af planloven, en tilføjelse til PL 5b, som er den bestemmelse der varetager planlægningen i kystnærhedszonen. Denne bestemmelse blev udvidet således miljøministeren fik hjemmel til at fastsætte nye regler, der gør det muligt at udvide eksisterende sommerhusområder med op til 8.000 nye sommerhuse indenfor kystnærhedszonen. Det er med hjemmel i denne bestemmelse, at landsplandirektivet for sommerhuse i kystnærhedszonen er lavet, [Landsplandirektiv 2005]. 6 1 Indledning

Projektopbygning 2 Projektet er opbygget af fire forskellige temaer: Emnet, Problemfelt, Projektdesign og Konklusion. Disse fire forskellige temaer udgør tilsammen den platform hvorfra de detaljerede analyser og konklusioner, der udgør det egentlige projekt, udspringer. Inddelingen af projektarbejdet i disse individuelle temaer stammer fra Problemorienteret projektarbejde - en værktøjsbog [Olsen og Pedersen 2004]. Disse temaer er meget overordnede, og for at opnå en mere detaljeret plan med projektarbejdet, er temaerne udbygget yderligere med uddybende trin fra Pixivejledning i projektmetode [Brodersen 2006]. Denne vejledning er sammensat på baggrund af forskelligt faglitteratur vedrørende problemorienteret projektarbejde, heriblandt Problemorienteret projektarbejde - en værktøjsbog. Opdelingen af projektet i disse fire overordnede temaer medvirker til at sikre, at den brede indgangsvinkel projektet er startet med bliver konkretiseret ind til en central problemstilling, problemformuleringen, der så igen åbnes op i forbindelse med projektdesignet, for slutteligt at blive indsnævret og konkluderet på i forbindelse med teamet konklusion. Første tema, emnet, er på nuværende tidspunkt afklaret. Heri præsenteres interessen og dens konkrete form jf. [Olsen og Pedersen 2004]. Pixivejledning i projektmetode omtaler dette initierende trin som undren. Det er i dette projekt sammenfattet til at bestå af en indledende debat vedrørende Venstres debatoplæg - Danmark i balance. Heri præsenteres interessen som således udmunder i en undren. En undren der bliver underbygget af et historisk aspekt i afsnit 1.2 på side 4 og afsnit 1.2.4 på side 5. Emnet består således af en beskrivelse af hvad det er vi vil undersøge og hvorfor vi vil undersøge dette. Outputtet fra den initierende beskrivelse af emnet er fundamentet for det videre projektarbejde i problemfeltet. Jævnfør [Olsen og Pedersen 2004] bruges problemfeltet til at formulere forskellige problemstillinger indenfor emnet. Her vil undren være styrende for det fokus der bruges igennem de forskellige analyser. Problemfeltet består af tre forskellige dele: problemanalyse, problemidentificering og problemafgrænsning. Disse analyser fungerer som processer i projektet der leder frem til en ny og bedre videnstilstand jf. [Brodersen 2006]. Den præcise fremgangsmåde og formålet med hver enkelt af disse analysetrin vil blive beskrevet umiddelbart inden selve analysen påbegyndes. Af figur 2.2 på side 9 ses det, at der mellem de forskellige analyser både er et initierende problem, en foreløbig problemformulering og endeligt en problemformulering. Det initierende problem er et produkt af problemanalysen. På baggrund af det initierende problem udarbejdes problemidentificeringen. Problemidentificeringen er en endnu mere dybdegående analyse, som tilstræber at afdække problemstillingerne fra det initierende problem, sammenholdt med projektets undren, således der kan opstilles en foreløbig 7

LM8.02 2010 Figur 2.1 Et udklip fra den benyttede metode til opbygningen af projektet. Her vises det første trin, der vækker interessen for en problemstilling som leder op til projektets undren. problemformulering(se evt. afsnit 4.4 på side 28). Den foreløbige problemformulering er en bred formulering af det problem der ønskes afdækket igennem temaet projektdesign, hvorfor det er nødvendigt med en problemafgrænsning for at tilpasse problemstillingen til projektets faglige råderum jf. [Brodersen 2006]. I problemafgrænsningen indkredses problemstillingen præsenteret i den foreløbige problemformulering. Indkredsningen sker på baggrund af ny teori, metode og empiri jf. [Brodersen 2006]. Produktet af problemafgrænsningen er den endelige problemformulering der søges løst igennem projektdesignet, også benævnt som problemløsning jf. [Brodersen 2006]. Hvorledes den fremkomne problemformulering bliver løst igennem projektdesignet, bliver præsenteret senere i rapporten, i afsnit 6 på side 35. 8 2 Projektopbygning

LM8.02 2010 Figur 2.2 Figuren viser den overordnede struktur for problemfeltet. De enkelte analyser i problemfeltet bygger på [Brodersen 2006] og vil bliver uddybet forinden de bruges i projektarbejdet. 2 Projektopbygning 9

Problemanalyse 3 I dette afsnit vil det med baggrund i projektets Undren 1, undersøges hvad der ligger til grund for ændringen af PL 5b. Dette gøres ved dels at undersøge selve lovændringen samt de forarbejder der knytter sig dertil. Derudover vil det pågældende landsplandirektiv: Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen, juni 2005 [Landsplandirektiv 2005], der er udstedt med hjemmel i netop denne lovændring blive undersøgt. Undersøgelsen af hhv. lovændring og landsplandirektiv gennemføres med henblik på at klarlægge både indholdet, omfanget og intentionerne bag den gennemførte lovændring. Figur 3.1 Figuren illustrerer opdelingen af problemanalysen, som har til formål, at præcisere den initierende problemstilling. Afslutningvis vil der blive konkluderet og opsummeret på de to individuelle afsnit. Denne afsluttende bearbejdning af analysens resultater danner det initierende problem, der skal være styrende for projektets problemidentificering. 1 Hvad var formålet med ændringen af planlovens 5b, stk. 2 i 2004, hvad indeholder og giver det udstedte landsplandirektiv om sommerhuse fra 2005 mulighed for? 11

3.1 Loven og forarbejderne LM8.02 2010 3.1 Loven og forarbejderne I år 2004 blev planloven ændret således at miljøministeren fremover har mulighed for at tillade etablering af op til 8.000 nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen. Den konkrete lovændringen bestod i at man ophævede den da gældende planlovs 5b, stk. 2: Stk. 2. Miljøministeren kan indtil 30. juni 2001 fastsætte regler efter 3, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk. 1, nr. 3, således at mindre arealer i sommerhusområde indenfor kystnærhedszonen kan overføres til byzone ved lokalplan. Ved vurderingen af, hvilke arealer i sommerhusområde inden for kystnærhedszonen kan overføres til byzone ved lokalplan. Ved vurderingen af, hvilke arealer der kan tillades overført til byzone, skal ministeren tage hensyn til arealernes betydning for varetagelse af de nationale planlægningsinteresser i kystområderne og arealernes beliggenhed i forhold til den overordnede bystruktur i regionen. [PL 2002, 5] Og i stedet indsatte følgende: Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler efter 3, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk. 1, nr. 3, således at eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen og primært i landets yderområder kan udvides ved lokalplan, når udvidelsen sker bag ved et sommerhusområde og i retning væk fra kysten. Udvidelse af eksisterende sommerhusområder kan alene ske uden for arealer, der er omfattet af 8 og 15 i naturbeskyttelsesloven om klitfredning og strandbeskyttelse og inden for en ramme af højst 8.000 nye sommerhusgrunde i landet som helhed. Ved afgørelsen af, hvilke sommerhusområder der kan udvides, skal ministeren finde det godtgjort, at udvidelsen ikke vil tilsidesætte væsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige interesser, og at udvidelsen kan forventes at få en lokal økonomisk effekt. Stk. 3. Kravene i stk. 2 til placering af nye sommerhusområder kan fraviges på de små øer, hvis det findes begrundet efter en samlet afvejning af naturbeskyttelsesinteresser, landskabelige interesser og den forventede lokaløkonomiske effekt. [PL, 5b, stk. 2-3] 12 3 Problemanalyse

LM8.02 2010 3.1 Loven og forarbejderne Som det fremgår af den nye lovtekst, blev der skabt grundlag for, at miljøministeren med hjemmel i den nye 5b kan tillade udlægningen af nye sommerhusområder - eksempelvis igennem et landsplandirektiv. Der er dog en række forudsætninger som skal overholdes i forbindelse med udpegningen af de enkelte områder. Kravene til de pågældende områder er som følger: Udvidelse af sommerhusområder skal primært ske i yderområder. Nye sommerhusgrunde skal placeres som udvidelse af allerede eksisterende sommerhusområder. Udvidelserne må kun ske bagved de eksisterende områder, og i retning væk fra kysten. Udvidelserne skal ske uden for arealer omfattet af klitfredning og strandbeskyttelse og indenfor en ramme af højst 8.000 nye sommerhuse. Udvidelserne må ikke tilsidesætte naturbeskyttelses- og landskabelige interesser. Det forventes at udvidelserne kan være med til at skabe lokal økonomisk vækst. [PL, 5b] Bevæggrunde for lovændringen Det oprindelige lovforslag blev fremsat 31. marts år 2004. Lovforslaget har baggrund i regeringens konklusioner fra Landsplanredegørelse 2003 og Den Regionale Vækststrategi fra samme år [Miljøministeriet 2004a]. Den daværende miljøminister, Hans Chr. Schmidt, påpegede dengang i sin fremsættelsestale, at en udvidelse af de eksisterende sommerhusområder, var et, blandt flere tiltag, der kunne være med til at fremme lokal økonomisk vækst rundt omkring i kommunerne. Et af virkemidlerne herfor var således at miljøministeren fik beføjelser til, i et nærmere defineret omfang, at fravige PL 5b, stk. 1, nr. 3, om at eksisterende sommerhusområder indenfor kystnærhedszonen ikke må udvides [Miljøministeriet 2004a]. Ifølge fremsættelsesaftalen skulle de flere sommerhuse, tilgodese befolkningens muligheder for at eje eller anvende sommerhuse og derigennem få flere rekreative og naturmæssige oplevelser. Dog ikke på bekostning af den særlige sommerhuslov 2 jf. betænkningen til lovforslaget [Miljø- og planlægningsudvalget 2004]. Det skal her nævnes, at oppositionen 3 i udvalget 4 ikke støttede op om lovforslaget, da man mente der kunne rejses flere tvivlsspørgsmål. Oppositionen efterlyste bla. dokumentation for hvordan antallet 8.000 (sommerhuse) var opstået, ligesom oppositionen undrede sig over lovforslaget generelt, da det kunne dokumenteres, at der i forvejen var imellem 20.000-30.000 ledige sommerhusgrunde i eksisterende arealudlæg [Miljø- og planlægningsudvalget 2004]. Oppositionen mente yderligere, at økonomisk vækst og bæredygtighed i yderområderne, skal styrkes gennem videnserhverv, innovation, iværksætteri samt sikring af et højt vidensniveau gennem bla. uddannelsesvirksomheder og vidensvirksomheder. Endvi- 2 Denne lov omhandler erhvervelse, udlejning og brugsbestemmelser for sommerhuse. 3 S, SF, RV og EL 4 Miljø- og Planlægningsudvalget 3 Problemanalyse 13

3.1 Loven og forarbejderne LM8.02 2010 dere mente oppositionen ikke at antallet af sommerhuse har nogen betydning i denne sammenhæng, og fremfører således at det daværende Nordjyllands Amt har ikke mindre end 7.500 ledige sommerhusgrunde, forud for lovændringen, og derfor ikke ønsker eller har brug for flere. [Miljø- og planlægningsudvalget 2004] Der lægges med lovforslaget op til at støtte op omkring VK-regeringens målsætning om en balanceret vækst i Danmark. Ønsket er gennem denne lovændring at støtte både lokale og regionale initiativer der søger at skabe en lokal udvikling i yderområderne. Ligeledes mente man også at kunne styrke turismen lokalt og regionalt, samt kvalitetsmæssigt [Miljøministeriet 2004b]. Som tidligere nævnt, udsprang lovforslaget af VK-regeringens landsplanredegørelse fra år 2003, ved navn Et Danmark i balance - hvad skal der gøres? samt Den Regionale Vækststrategi fra år 2003. Begge disse fokuserer på den skæve økonomiske og sociale udvikling der var tendens til i Danmark på daværende og nuværende tidspunkt, og mulighederne for at opretholde en mere balanceret udvikling [Miljøministeriet 2004b]. Som opfølgning på disse to planer, blev der iværksat en række tiltag, hvor lovforslaget om udvidelse af sommerhusområderne skal ses som en del af indsatsen for at fremme en mere balancerede udvikling. Forud for udarbejdelsen af lovforslaget om udvidelse af sommerhusområderne, blev der taget stilling til anbefalingerne fra et Regionplanudvalg 5, der i år 2002 fik til opgave at vurdere hvorledes der kunne foretages en forenkling af den daværende regionplanlægning, og herunder planlægning i kystnærhedszonen. Udvalget anbefalede, at udlægningen af disse nye sommerhusområder skulle følge en vurdering af det overordnede behov på landsplan, og ligeledes, at et kriterium herfor måtte være en lokal økonomisk udvikling i de pågældende områder [Miljøministeriet 2004b]. Ligeledes blev det undersøgt mere indgående hvorvidt udvidelsen af de eksisterende sommerhusområder, ville kunne skabe en økonomisk vækst i yderområder. Det blev i den forbindelse konkluderet i rapporten Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhuse i yderområder [Oxford Research 2004], af konsulentfirmaet Oxford Research, at der under de rigtige forudsætninger kan ske en lokal økonomisk vækst som følge af udvidelsen af et sommerhusområde [Oxford Research 2004]. Derudover blev det på baggrund af en eksempelanalyse i rapporten, konkluderet at den eneste måde at kunne forudsige om en udvidelse i et givet område ville skabe vækst, ville være igennem en detaljeret analyse af det pågældende område [Miljøministeriet 2004b]. Går man lidt mere i dybden med rapporten fra Oxford Research, ses det hvilke forudsætninger man fra Oxford Research s side har brugt i sine beregninger af hvorvidt sommerhuse vil kunne skabe en økonomisk vækst i lokalområdet. I rapporten forudsættes det således på baggrund af lokale ejendomsmæglere og kommuners udtalelser, at man regner med en efterspørgsel i rapportens fire eksempelkommuner, på henholdsvis 500 grunde på Lolland, 600 i Nordøstdjursland og 1000 i to vestjyske kommuner [Oxford Research 2004]. Endvidere forudsættes det på samme baggrund, at alle grun- 5 Udvalget blev nedsat af miljøministeriet i 2002. Det er et embedsmandsudvalg med landsplanchef Niels Østergaard som formand. 14 3 Problemanalyse

LM8.02 2010 3.1 Loven og forarbejderne de på Djursland og Vestkysten, samt 60 % af grundene på Lolland, vil blive bebygget i løbet af 3-4 år. Forud for rapportens analyse, har Oxford Research opstillet fire forskellige scenarier for hvordan efterspørgslen for sommerhuse kan se ud. De fire scenarier kan ses herunder: 1. Der er ingen efterspørgsel overhovedet på sommerhuse, og derfor heller ingen udvikling. 2. Der er kun efterspørgsel efter sommerhusgrunde som investeringsobjekter, og derfor kun udsigt til potentiel fremtidig aktivitet. 3. Der er efterspørgsel efter de nye sommerhuse, men efterspørgslen efter de gamle huse vil falde tilsvarende, hvorfor der kun er en begrænset vækst, i form af skatter og omsætning ifm. byggeaktiviteter. 4. Der er efterspørgsel efter både nye og gamle huse, hvorfor væksten stiger, både ved byggeaktivitet, men også mere vedvarende ift. øget turisme i området. Af de fire scenarier der opstilles, arbejder rapporten videre med scenarie 4 i tre af eksempelområderne, og en kombination af 3 og 4 i det sidste område. Altså arbejdes der i rapporten med meget optimistiske tal og forudsætninger for de lokaløkonomiske vækstberegninger. Samtidig forventes det, at mellem 60 og 80 % af sommerhusene vil være lejet ud 33 uger om året [Oxford Research 2004]. De 33 uger er ifølge rapporten, et skøn baseret på oplysninger fra sommerhusudlejningsbureauer, der kunne oplyse at store nye sommerhuse, typisk kan udlejes mellem 22 og 35 uger om året [Oxford Research 2004]. Det fremgår altså at rapporten fra Oxford Research ofte tages udgangspunkt i de mest optimistiske tal og forudsætninger, eller meget tæt ved. Der kan derfor sås tvivl om hvorvidt rapporten fra Oxford Research er misvisende. Opsummering Som det fremgår af ovenstående analyse af forarbejderne til lovændringen, tegner der sig et billede af politisk uenighed, forud for vedtagelsen. For overskueligheden skyld vil VK-regeringens og oppositionens argumenter blive opstillet på punktform herunder. VK-Regeringen: Henviser til Landsplanredegørelse 2003 og Den Regionale Vækststrategi 2003 som begrundelse for deres ønsker om lovændring Lovændringen om udvidelse af sommerhusområderne, er blot et blandt flere tiltag der skal søge at øge væksten i yderområder Formålet er at give befolkningen flere rekreative og naturmæssige oplevelser Målet er også at styrke turisme lokalt og regionalt Rapporten fra Oxford Research har til formål at klarlægge hvorvidt sommerhusgrunde vil medvirke til lokaløkonomisk effekt, og danner dermed grundlag for lovændringen 3 Problemanalyse 15

3.2 Landsplandirektivet LM8.02 2010 Oppositionen: Mangler dokumentation for hvorfor der skal udvides med netop 8.000 nye sommerhusgrunde Påpeger at der allerede er mellem 20.000-30.000 ledige sommerhusgrunde i forvejen Påpeger at der alene i Nordjyllands Amt stadig er 7.500 ledige grunde Mener at økonomisk vækst i yderområderne skal skabes gennem videnserhverv, innovation, iværksætteri og sikring af højt vidensniveau Mener ikke at sommerhuse har nogen betydning for vækst i yderområderne 3.2 Landsplandirektivet Arbejdet med Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen 6 er initieret af regeringens ønske om en landsdækkende udvidelse af eksisterende sommerhusområder indenfor kystnærhedszonen. De helt præcise motiver og forventninger med dette ønske er beskrevet i afsnit 3.1 på side 12. Heri kan det også læses, at vedtagelsen af loven, som går ind og ændrer bestemmelserne i PL 5b giver mulighed for udstykning af op til 8.000 nye sommerhusgrunde. Ovennævnte landsplandirektiv fra år 2005 vil i den resterende del af rapporten blot blive omtalt som landsplandirektivet. Selve ændringsloven blev vedtaget af folketinget den 9. juni år 2004 og seks dage efter sendte miljøministeriet et brev med tilhørende notat(se evt. bilag D på side 9), ud til samtlige af landets kystkommuner [Landsplandirektiv 2005]. Formålet med brevet var, at de respektive kommuner skulle undersøge mulighederne for udvidelse af deres sommerhusområder og derefter indsende deres forskellige forslag til Skov- og Naturstyrelsen. Notatet indeholdt en række præciserede krav til områderne, som kommunerne kunne tage udgangspunkt i. Resultatet heraf blev 270 forskellige områder indsendt fra 88 kommuner, der sammenlagt tegnede sig for cirka 16.000 nye sommerhusgrunde. Det er på baggrund af disse mange individuelle forslag, at det pågældende landsplandirektiv er blevet til. I det føromtalte brev og notat fra miljøministeren, fremgik det hvilke retningslinjer kommunerne skulle følge i forbindelse med ansøgningen om nye sommerhusgrunde. Mere præcist drejede det sig om tre overordnede emner, med præciserede krav til de nye sommerhusområder. De tre emner var således Væsentlige naturbeskyttelsesog landskabelige interesser, Lokaløkonomiske effekter af udlæg af nye sommerhusgrunde og Kort og datagrundlag (En udførlig liste med præciserede krav kan ses i bilag D på side 9 i bilagsrapporten). Første emne i notatet, omhandler varetagelsen af væsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige interesser, og skal således sikre at kommunerne redegør fyldestgørende for områdets eksisterende natur-, landskabs-, kulturarvs- og adgangsforhold, samt udbygningens påvirkning af området. Herunder skal der rede- 6 [Landsplandirektiv 2005] 16 3 Problemanalyse

LM8.02 2010 3.2 Landsplandirektivet gøres for de eksisterende forhold, bla. med beskrivelser, vurdering, kortlægning og en visualisering, samt foretages en landsskabsanalyse af området, med en tilhørende visualisering. Der kan dog foretages enkelte undtagelser på de mindre danske øer. [bilag D på side 9] Andet emne i notatet, omhandler en redegørelse for de lokale og regionale forhold, samt lokaløkonomiske effekter af det sommerhusområde der ansøges om. Dermed skal kommunerne redegøre for det relevante lokalområdes situation, herunder befolkningsudvikling, indkomstforhold, bymønster og serviceforsyning, samt hvordan sommerhusområdet bidrager til at fremme turismen i området. Derudover skal der redegøres for de lokaløkonomiske forhold, herunder forventninger om antal solgte og bebyggede grunde, forventninger om lokale håndværkserhvervs involvering, sommerhusbeboernes forventede forbrug i lokalområdet, samt om det vil medføre kommunale udgifter. [bilag D på side 9] Tredje og sidste emne i notatet, omhandler hvilke kort og data, der skal vedlægges kommunens ansøgning, herunder kort over eksisterende og ønskede sommerhusområder, samt mere eksplicitte krav hertil. [bilag D på side 9] De forskellige kommuner udarbejdede herefter, på baggrund af brevet fra miljøministeren, en stor mængde materiale som skulle begrunde hvorfor lige netop deres område skulle inkluderes i landsplandirektivet. De daværende amter havde ansvaret for at samle de indkomne ansøgninger og på baggrund af disse sende en samlet vurdering til Skov- og Naturstyrelsen. Heri blev områderne vurderet på baggrund af kommunernes fremsendte materiale, særligt for deres påvirkning af turisterhvervet, natur, miljø, rekreative interesse og deres lokaløkonomiske effekt. Derigennem blev det kontrolleret at områderne overholdte de statslige krav. I denne vurdering pointeres det bla. at en del af de kommunale ansøgninger var mangelfulde ift. kraverne fra miljøministeriet, særligt mht. beregninger for områdets bidrag til den lokale økonomi som i enkelte tilfælde helt manglede fra ansøgningerne. Her har amtet selv foretaget en vurderingen på effekten af de nye sommerhusområder. [Se amtets vurderingsrapport Vurdering af virkningen af forslag til nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i Nordjyllands Amt på bilags-cd] Efter denne bearbejdning indsendtes områderne sammen med den tilhørende vurdering til Skov- og Naturstyrelsen. På baggrund heraf udarbejdede miljøministeriet et forslag til landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen 7. I dette forslag var de oprindelige 16.000 nye sommerhusgrunde blevet reduceret til 5.132, således vel indenfor det råderum på 8.000 nye sommerhusgrunde som lovændringen gav mulighed for. De 5.132 sommerhusgrunde fordeler sig på 70 områder indenfor 34 forskellige kommuner jf. landsplandirektivet. Dette forslag til landsplandirektivet var i offentligt høring i perioden fra den 17. marts år 2005 til den 20. maj år 2005. I den periode modtog Skov- og Naturstyrelsen, samt Miljøministeriet, 211 kommentarer og indsigelser til forslaget. Efter en yderligere bearbejdning af landsplandirektivet, hvori disse ovenstående kommentarer og indsigelse blev vægtet, publicerede Miljøministe- 7 http://www.skovognatur.dk/udgivelser/2005/sommerhuse.htm?wbc_purpose=basic%23%23p 3 Problemanalyse 17

3.2 Landsplandirektivet LM8.02 2010 riet endeligt landsplandirektivet den 23. juni år 2005. Det endelige landsplandirektiv åbner således op for cirka 5.000 nye sommerhusgrunde fordelt på 33 kommuner indenfor 68 forskellige geografiske områder. Landsplandirektivet er efter vedtagelsen blevet sendt ud til de berørte kommuner samt andre adressater til orientering. Landsplandirektivet har retsvirkning som regionplanretningslinjer, så kommunerne må altså ikke disponere over områderne således planlægningen kommer til at stride imod retningslinjerne i landsplandirektivet jf. landsplandirektivet. Landsplandirektivet lægger endvidere op til, at retningslinjerne bliver indskrevet i amternes Regionplan 2005, den sidste regionplan inden kommunalreformen i år 2007. 3.2.1 Landsplandirektivets indhold Indledningsvis beskæftiger landsplandirektivet sig med en række generelle retslinjer. Dette er retningslinjer som er styret af anden lovgivning, og som der derfor skal tages højde for i forbindelse med den endelige lokalplanlægning af områderne indeholdt i landsplandirektivet. De generelle retningslinjer er følgende: Internationale naturbeskyttelsesområder Jævnfør landsplandirektivet ligger ingen af de udpegede sommerhusområder inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Alligevel har de dog en vis indvirkning på planlægningen. I tidsperioden for landsplandirektivets lancering var BKG nr. 477 af 7. juni 2003, Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, gældende. Heri er det dikteret i 6 at: I redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der, under hensyn til bevaringsmålsætninger for området, indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde, herunder på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget til at bevare. [BKG nr. 477/2003, 6] Habitatdirektivets artsbeskyttelse En anden EU-reguleret restriktion, der kommer til at påvirke enkelte af de udpegede områder, er artikel 12 i habitatdirektivet [Landsplandirektiv 2005]. Herved er myndighederne forpligtet til at sikre bevarelsen og beskyttelsen af en række dyrearter. Disse dyrearter fremgår alle af direktivets bilag IV. Artikel 12-beskyttelsen er bla. sikret igennem NBL 3, men yngle- og rasteområder er også omfattet af landsplandirektivet. Udvidelse af sommerhusområderne må ikke komme i strid med habitatdirektivet. 18 3 Problemanalyse

LM8.02 2010 3.2 Landsplandirektivet Områder omfattet af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer For samtlige lokalplaner er det gældende, at der i forbindelse med planlægningen skal afklares hvorvidt bestemmelserne vedr. bygge- og beskyttelseslinjer i naturbeskyttelsesloven vil kunne fraviges. Her tænkes der på NBL 16, 17 og 18 jf. landsplandirektivet. På daværende tidspunkt var hhv. amterne og kommunerne dispensationsmyndighed for disse beskyttelseslinjer. Aktuelt er hele dette område overgået til kommunernes administration. I tilfælde hvor planlægningen kan gennemføres vha. en administrativ forenkling af beskyttelseslinjerne skal Skovog Naturstyrelsen kontaktes, således de kan ophæve bestemmelserne for de implicerede områder i landsplandirektivet. Områder omfattet af NBL 3 om beskyttelse af naturtyper Disse områder er meget restriktivt beskyttet. I følge landsplandirektivet indeholder flere af de udvalgte område arealer der er beskyttet af NBL 3. Her skal reglerne i NBL 3 selvfølgelig overholdes og der må således ikke udstykkes af arealet eller den omkringliggende bræmme på fem meter. Arealerne kan dog godt indgå som rekreative arealer, så længe deres tilstand og økologiske funktion ikke ændres. I særlige tilfælde kan der dog dispenseres herfra eksempelvis til græsslåning. [Landsplandirektiv 2005] Områder med jord- og stendiger beskyttet efter museumsloven(ml) 29a Mange af områderne indeholder jord- og stendiger. Disse diger er beskyttet af ML 29 og der må således ikke ændres i tilstanden af disse. Områder omfatter af fredskovspligt efter skovloven(sl) Enkelte områder er omfattet af fredskov og således beskyttet efter reglerne under kapitel 4 i skovloven. Her er det særligt SL 11 som er en hæmsko, da den tydeligt siger, at der hverken må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald på fredskovspligtige arealer. Vandindvindnings- og drikkevandsinteresse i områderne Som altid ved planlægning skal der tages hensyn til vandindvindnings- og drikkevandsinteresser indenfor de planlagte områder. Støjkonsekvenszoner Områderne skal overholde de vejledende grænserværdier fra miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984 [Miljøstyrelsen 1984], som for sommerhusområder maksimalt er 50 db (A). Miljøvurdering af planer og programmer For alle de forskellige lokalplaner og eventuelle tillæg til kommuneplaner, der bliver produceret som led i udvidelsen af sommerhusområderne skal der foretages en miljøvurdering. Denne generelle regel for alle områderne er styret af lov om miljøvurdering af planer og programmer. 3 Problemanalyse 19