Optag 1 Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og diplomingeniøruddannelsen Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende 1
Indledning Denne profil indeholder deskriptiv statistik, i form af frekvenstabeller og søjlediagrammer, om årets optag 1 på bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (civilbachelor) og diplomingeniøruddannelsen. Formålet med profilen er, at beskrive nogle af de nyoptagnes karakteristika i form af deres uddannelsesmæssige, geografiske og aldersmæssige baggrund. Talmaterialet i nærværende profil baserer sig på de oplysninger DTU registrerer om de studerende til brug for behandling af deres ansøgning om optagelse. I studieåret 1 er der optaget 0 studerende på civilbacheloruddannelsen og 121 studerende på diplomingeniøruddannelsen. Hvad diplomingeniøruddannelsen angår vises resultater for det samlede optag (vinteroptag opgjort 1/ + sommeroptag opgjort 1/) undtaget i enkelte tilfælde hvor resultater er opdelt i sommer- og vinteroptaget (dette gælder figur 1, og 4). I figurer som viser historiske data, vil resultater for diplomingeniøruddannelsen i 1 være baseret på det samlede optag, mens resultater for tidligere årgange vil være baseret på sommeroptaget alene, hvilket tidligere var fremgangsmåden. Sammenfatning I 1 steg optaget på civilbacheloruddannelsen med,9 % -point ift. 1, og således har optaget været konstant stigende på civilbacheloruddannelsen siden 0. Optaget på diplomingeniøruddannelsen har været mere svingende over det sidste årti. Det steg kraftigt i 1 i kraft af fusionen med IHK. I faldt det igen, da der blev nedlagt fire engelsksprogede og en dansksproget diplomingeniørretning i Ballerup, men sidenhen har optaget igen været stigende, indtil i år hvor optaget faldt med 0, % -point ift. 1. 1-årgangen er kendetegnet ved: Størstedelen af de studerende der blev optaget i 1 er, ligesom de foregående år, mænd. Dog udgør kvinderne 5 % af optaget på civilbacheloruddannelsen. For diplomingeniøruddannelsen gælder, at hver fjerde optagne er kvinde (24 %). De studerende som blev optaget på diplomingeniøruddannelsen i 1 påbegyndte i gennemsnit deres uddannelse 2,4 år efter, at de bestod den adgangsgivende eksamen. For de studerende på civilbacheloruddannelsen, som blev optaget i 1 gælder det, at de i gennemsnit startede på DTU 1,4 år efter at have bestået deres adgangsgivende eksamen. De studerende er i gennemsnit 22 år, når de starter på DTU. Langt størstedelen af de studerende som er optaget i 1 har en afgangseksamen fra en uddannelsesinstitution fra region Hovedstaden eller region Sjælland. Den typiske civilbachelorstuderende optaget i 1 er mand, 21 år gammel, fra Region Hovedstaden og har en studentereksamen fra 1 med en gennemsnitskvotient på 9,2. Den typiske diplomingeniørstuderende optaget i 1 er også mand. Han er 2 år, fra Region Hovedstaden, og har en studentereksamen fra 1 med en kvotient på,. 2
Indhold Figur 1- Figur 4- Figur -9 Figur - Figur 12- Figur 21-24 Tabel 1-2 Antal optagne Kønsfordeling Karakter fra adgangsgivende eksamen Alder ved studiestart Adgangsgivende eksamen, type og alder Geografisk spredning for adgangsgivende eksamen Oversigt over de adgangsgivende skoler der leverer flest studerende
Antal optagne 00 10 00 Civilbachelor Diploming (sommeroptag) Diploming (i alt) Optagne 0-1 800 Diploming (vinter) 00 400 0 0 0 08 09 12 1 15 1 1 Figur 1 I perioden 0-1 har der været en uafbrudt stigning i optaget på civilbacheloruddannelsen. Udviklingen i optaget på diplomingeniøruddannelsen det seneste årti har været mere svingende. Diplomingeniøroptaget steg markant i 1 som følge af fusionen med IHK, mens det året efter faldt pga. nedlægningen af bla. fire engelsksprogede diplomingeniøruddannelser. Fra 15 har optaget på diplomingeniøruddannelsen været jævnt stigende igen, indtil i år hvor det faldt med 0, % -point ift. 1. 4
1 Bacheloroptag fordelt på retninger 1 8 0 80 0 40 0 0 2 0 2 2 2 58 9 80 4 2 59 0 Figur 2 Stort set alle retninger på civilbacheloruddannelsen har et fuldt optag på ca. 0-80 studerende, bortset fra uddannelserne Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering, Netværksteknologi og IT samt Strategisk Analyse og Systemdesign, som alle ifølge aftale kører med reduceret optag. 1 1 Diplomingeniøroptag fordelt på retninger 1 8 0 80 0 9 9 8 0 40 0 1 8 1 2 40 40 42 25 4 1 50 51 4 9 Vinteroptag 1 Sommeroptag 1 Figur Optaget på diplomingeniørretningerne er meget forskellig retningerne imellem, men optaget er særlig højt på Byggeri og Infrastruktur og Maskinteknik. 5
Kønsfordeling 40% Andelen af kvinder ud af samlet optag, 0-1 0% 2 2 21% 1 0% Civilbachelor - sommeroptag Diplomingeniør - vinteroptag Diplomingeniør - sommeroptag 0 08 09 12 1 15 1 1 Figur 4 Der optages generelt en større andel af kvinder på civilbacheloruddannelsen (5 %) end på diplomingeniøruddannelsen (24 % totalt for sommer + vinteroptag).
0 90 80 0 0 50 40 0 0 Kønsfordeling for bacheloroptag 1 % Kvinder % Mænd Figur 5 Der er store udsving i andelen af optagne kvinder ud af samtlige optagne på bacheloruddannelserne. Den største andel af kvinder findes på Vand, Bioressourcer og Miljømanagement, hvor de udgør 80 %. Omvendt er der slet ikke optaget nogen kvinder på Netværksteknologi og IT i 1.
0% 90% 80% 0% 0% 50% 40% 0% 0% Kønsfordeling for diplomingeniøroptag 1 % Kvinder % Mænd Note: Figuren dækker over både sommer- og vinteroptag for de retninger, som har optag to gange årligt Figur Også på diplomingeniøroptaget er der udsving i kønsfordelingen på de enkelte retninger. På diplomingeniøruddannelsen i IT-Elektronik er der 2,5 % kvinder, mens de udgør 4 % af optaget på Sundhedsteknologi. 8
Karakter fra adgangsgivende eksamen 12 Gennemsnitlig kvotient fra adgangsgivende eksamen 12-1 9 8, 8, 8,8 9 9,1 9,2 8,,2,,,8, 5 4 Civilbachelor Diplomingeniør 2 12 1 15 1 1 Figur Generelt ligger civilbachelorernes gennemsnitlige kvotient højere end diplomingeniørstuderendes. I perioden fra 12-1 er civilbachelorernes kvotient ved optagelse generelt steget år for år, mens diplomingeniørernes kvotient har haft mindre udsving i samme periode. 9
Gennemsnitlig kvotient fra adgangsgivende eksamen pr. retning 1 2 4 5 8 9 12 Bioteknologi Byggeteknologi Bygningsdesign Design og innovation Elektroteknologi Fysik og nanoteknologi General Engineering Geofysik og rumteknologi Kemi og Teknologi Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering Matematik og Teknologi Medicin og teknologi Netværksteknologi og IT Produktion og konstruktion Softwareteknologi Strategisk Analyse og Systemdesign Teknisk Biomedicin Vand, Bioressourcer og Miljømanagement, 9,5 8,5 8,9 9, 9,4 9, 9,4 8,8 9,2 9,5 9,8 9,4 9,1 9, 9,2 9,2 9,0 Arktisk Teknologi Byggeri og infrastruktur Bygningsdesign Eksport og Teknologi Elektrisk Energiteknologi Elektroteknologi Fødevaresikkerhed- og kvalitet IT og Økonomi IT-Elektronik Kemi- og Bioteknik Kemiteknik og Int. Business Maskinteknik Mobilitet, Transport og Logistik Proces og Innovation Produktion Softwareteknologi Sundhedsteknologi,,0,,1,1,9,5,1,2,1,5,,1,,8,8,2 Figur 8: De blå søjler viser den gennemsnitlige kvotient fra den adgangsgivende eksamen for hver enkelt bacheloruddannelse, mens de grønne søjler viser den gennemsnitlige kvotient fra den adgangsgivende eksamen for hver enkelt diplomingeniøruddannelse (sommer- + vinteroptag).
0% 0% Fordeling af kvotient fra adgangsgivende eksamen 1 59% Civilbachelor Diploming 50% 48% 40% 0% 40% 2% 0% % 8% 4% 0% 0% 0% [02;4[ [4;[ [;[ [;12[ [12 Figur 9 Diplomingeniørstuderendes kvotientgennemsnit ligger lavere end civilbachelorstuderendes. 2 % af de optagne på civilbacheloruddannelsen har en kvotient på eller højere, mens det samme gælder for 4 % af de optagne på diplomingeniøruddannelsen.
Alder ved studiestart 24,0 Gennemsnitlig alder ved studiestart 0-1 2, 2,5 2, 2,2 2,2 2, 2,0 22,9 22, 2 2 22,5 22,5 22,5 22,0 21,5 21,0 21,2 21,0 21,1 21,1 21,1 21,1 21,1 21,2 21, 21,0 21,4,5 Civilbachelor Diplomingeniør 0 08 09 12 1 15 1 1 Figur Diplomingeniørstuderende er i 1 mere end to år ældre når de starter på DTU end civilbachelorstuderende. Gennemsnitsalderen for diplomingeniørstuderende ved studiestart er over en -årig periode steget med ca. et år, mens gennemsnitsalderen ved studiestart for bachelorstuderende har været nogenlunde konstant over samme periode. 12
Gennemsnitsalder ved studiestart pr. retning 1 19 21 22 2 24 25 2 2 Bioteknologi Byggeteknologi Bygningsdesign Design og innovation Elektroteknologi Fysik og nanoteknologi General Engineering Geofysik og rumteknologi Kemi og Teknologi Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering Matematik og Teknologi Medicin og teknologi Netværksteknologi og IT Produktion og konstruktion Softwareteknologi Strategisk Analyse og Systemdesign Teknisk Biomedicin Vand, Bioressourcer og Miljømanagement 21,2 21,1 21,4 21, 21,0,9 21, 21,8 21,1 21,5 21,, 21, 21,4 21,0 21, 21,2 21,5 Arktisk Teknologi Byggeri og infrastruktur Bygningsdesign Eksport og Teknologi Elektrisk Energiteknologi Elektroteknologi Fødevaresikkerhed- og kvalitet IT og Økonomi IT-Elektronik Kemi- og Bioteknik Kemiteknik og Int. Business Maskinteknik Mobilitet, Transport og Logistik Proces og Innovation Produktion Softwareteknologi Sundhedsteknologi 21,5 22,9 22,8 22,5 22,2 2,8 2,5 2,0 24,1 22,2 24,1 24,0 2, 2, 25,0 24,9 2,9 Figur Den gennemsnitlige studiestartsalder på de enkelte retninger varierer, men mindre på civilbacheloruddannelsen (i blåt) end på diplomingeniøruddannelsen (i grønt). 1
Adgangsgivende eksamen, type og alder 0% 0% Fordeling af adgangsgivende eksamener 1 Civilbachelor Diplomingeniør 50% 40% 0% 0% STX HTX Adgangskursus HF HHX International eksamen Figur 12 Størstedelen af de optagne på DTU har en studentereksamen som adgangsgivende eksamen. 80% Hyppigste adgangsgivende eksamener 0-1 0% 0% STX, civilbachelor; 8% 50% 40% STX, diploming; 49% 0% HTX, diploming; 22% HTX, civilbachelor; 21% HF, diploming; 12% ADK, diploming; 0% 0 08 09 12 1 15 1 1 Figur 1 I løbet af det seneste årti er andelen af optagne med stx baggrund ud af alle optagne faldet en smule. Andelen af optagne på civilingeniøruddannelsen med htx baggrund er derimod steget set over år. Andelen af diplomingeniørstuderende med hf baggrund er medtaget i figuren for de seneste tre år.
Fordeling af adgangsgivende eksamener pr. retning, civilbachelor 1 i procent Bioteknologi Bygningsdesign Elektroteknologi General Engineering Kemi og Teknologi Matematik og Teknologi Netværksteknologi og IT Softwareteknologi Teknisk Biomedicin 0% 0% 4% 0% 4% 5 % 52% % 4% % 54% % % 1% 81% 24% 2% 28% 1% 21% 1% % % % 1% 2 4% % 4% % % % % 19% 2% % 22% 8% 1% 1% % % 19% 4% 9% 9% % % % 8% % 4% 4% % 1 STX HTX ADK Andet HF HHX International eksamen Figur STX er den mest udbredte adgangsgivende eksamen for civilbachelorstuderende. Undtagelsen er den nye uddannelse General Engineering hvor majoriteten af de optagne har en international adgangsgivende eksamen. Fordeling af adgangsgivende eksamener pr. retning, diplomingeniør 1 i % Arktisk Teknologi Byggeri og infrastruktur Bygningsdesign Elektrisk Energiteknologi Eksport og Teknologi Elektroteknologi Fødevaresikkerhed- og kvalitet IT og Økonomi IT-Elektronik Kemi- og Bioteknik Kemiteknik og Int. Business Maskinteknik Mobilitet, Transport og Logistik Proces og Innovation Produktion Softwareteknologi Sundhedsteknologi 0% 51% 2% 41% 59% 5 4% 44% 48% 1% 48% 51% 2% 2% % % 2% 4% 9% 22% 1 19% 28% 8% 21% % 2% 18% % 8% 2% 12% % % % % 1% 2% 2% 1% % % 19% % % % 1 % 21% % 4% % 4% 2% % % % % 8% 2% 1% % 4% 1% % 1% % 8% STX HTX ADK Andet HF HHX International eksamen Figur 15 På diplomingeniøruddannelsen er der store variationer i andelen af de forskellige adgangsgivende eksamener uddannelserne imellem. 15
År siden adgangsgivende,0 eksamen Gennemsnitlig alder for adgangsgivende eksamen 0-1 2,5 2,0 1,9 2,2 2,0 2, 2,1 2,2 2,1 2,0 2,2 2,4 1,5 1, 1, 1,2 1,2 1, 1,2 1,1 1,2 1,1 1,2 1,1 1,4 1,0 0,5 0,0 Civilbachelor Diploming 0 08 09 12 1 15 1 1 Figur 1 Studerende på diplomingeniøruddannelsen går i gennemsnit et år senere i gang med deres uddannelse end civilbachelorstuderende. 4 40% Fordeling af alder på adgangsgivende eksamen 1 42% Civilbachelor Diplomingeniør 0% 2 2% 2 2% 19% 19% 21% 1 9% 8% 0% 0 1 2 +4 Figur 1 9 % af de studerende på civilbacheloruddannelsen starter senest et år efter den adgangsgivende eksamen, mens det for diplomingeniørstuderende er 52 %. 1
Antal år fra adgangsgivende eksamen til optag pr. retning 1 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5,0,5 4,0 4,5 5,0 Bioteknologi Byggeteknologi Bygningsdesign Design og Innovation Elektroteknologi Fysik og Nanoteknologi General Engineering Geofysik og rumteknologi Kemi og Teknologi Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering Matematik og Teknologi Medicin og Teknologi Netværksteknologi og IT Produktion og konstruktion Softwareteknologi Strategisk Analyse og Systemdesign Teknisk Biomedicin Vand, Bioressourcer og Miljømanagement 0,8 1,5 1,2 1, 1,5 1,1 1,9 1,4 1,4 1, 1,1 1,1 1, 1, 1,1 2,1 1, 1,9 Arktisk Teknologi Byggeri og infrastruktur Bygningsdesign Eksport og Teknologi Elektrisk Energiteknologi Elektroteknologi Fødevaresikkerhed- og kvalitet IT og Økonomi IT-Elektronik Kemi- og Bioteknik Kemiteknik og Int. Business Maskinteknik Mobilitet, Transport og Logistik Proces og Innovation Produktion Softwareteknologi Sundhedsteknologi 1,2 1,5 1,5 1, 2, 2,1 2, 2,4 2, 2,1 2,8 2,8 2, 2,9,0, 4,0 Figur 18 Studerende på civilbacheloruddannelsen (i blåt) blev i 1 i gennemsnit optaget 1,4 år efter afsluttet adgangsgivende eksamen, mens diplomingeniørstuderende (i grønt) i snit blev optaget 2,4 år efter afsluttet adgangsgivende eksamen. Ovenstående figur viser, at der er store udsving retningerne i mellem. 1
Alder på adgangsgivende eksamen 0-1, civilbachelor 1 2 42 19 5 8 1 4 9 1 15 41 1 5 4 5 1 9 1 4 12 8 42 1 4 42 1 4 12 09 5 42 12 08 41 1 4 0 2 45 0% 0% 40% 50% 0% 0% 80% 90% 0% 0 år 1 år 2 år år 4+ Figur 19 Andelen af civilbachelorstuderende, som starter på DTU senest et år efter deres adgangsgivende eksamen er svagt faldende, hvis man ser på spredning for alderen på den adgangsgivende eksamen de sidste år. Antal år fra adgangsgivende eksamen til optag 0-1, diplomingeniør 1 25 2 19 9 21 1 24 2 18 15 2 0 1 15 2 1 1 28 1 19 12 0 1 4 28 1 4 29 1 09 2 1 18 5 19 08 28 1 1 0 5 1 0% 0% 40% 50% 0% 0% 80% 90% 0% 0 år 1 år 2 år år 4+ Figur Andelen af diplomingeniørstuderende, som starter på DTU senest et år efter deres adgangsgivende eksamen, er mindre i 1 end i nogen tidligere år. 18
Geografisk spredning for adgangsgivende eksamen Geografisk fordeling 12-1, civilbacheloruddannelsen 1 5 19 8 4 4 9 1 5 21 9 5 2 15 5 19 9 4 1 1 18 9 2 4 1 59 2 12 1 22 1 0% 0% 40% 50% 0% 0% 80% 90% 0% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Udenfor DK Figur 21 I 1 har en mindre andel af de optagne på civilbacheloruddannelsen en adgangsgivende eksamen fra en uddannelsesinstitution på Sjælland end i de foregående fire år. Geografisk fordeling 12-1, diplomingeniøruddannelsen 1 5 2 5 2 1 19 4 2 2 15 4 24 1 5 22 4 02 1 0 22 1 12 2 21 8 1 0% 0% 40% 50% 0% 0% 80% 90% 0% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Udenfor DK Figur 22 85 % af de optagne på diplomingeniøruddannelsen i 1 har en bestået adgangsgivende eksamen fra en uddannelsesinstitution på Sjælland. 19
Geografisk fordeling pr. retning 1, civilbachelor 0% 0% 40% 50% 0% 0% 80% 90% 0% Bioteknologi 0% 2% % 4% Byggeteknologi 2% % % % Bygningsdesign 24% 8% % Design og Innovation 1% 1% 4% 4% Elektroteknologi 19% % 4% % Fysik og Nanoteknologi 4% 24% 9% % 4% General Engineering 1% % 2% Geofysik og rumteknologi 0% 12% 8% 8% % Kemi og Teknologi % 1% % % 4% Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering 28% % % Matematik og Teknologi 1% 19% 4% % Medicin og Teknologi % 1% Netværksteknologi og IT 4% Produktion og Konstruktion 5 2% % % Softwareteknologi 0% 18% % 4% Strategisk Analyse og Systemdesign % 1 4% 9% % Teknisk biomedicin 4% 19% Vand, Bioressourcer og Miljømanagement % Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Udenfor DK Figur 2 For alle bacheloruddannelser gælder det, at langt størstedelen af de studerende er optaget fra en uddannelsesinstitution på Sjælland. En markant undtagelse er General Engineering, hvor størstedelen af de optagne studerende har en international optagelsesbaggrund.
Geografisk fordeling pr. retning 1, diplomingeniør 0% 0% 40% 50% 0% 0% 80% 90% 0% Arktisk Teknologi 50% 0% Byggeri og Infrastruktur % 4% Bygningsdesign 4% 19% Eksport og Teknologi 4% 12% % 4% 2% Elektrisk Energiteknologi 2% % % % Elektroteknologi 4% 1% 8% Fødevaresikkerhed og -kvalitet % 1% % IT og Økonomi 0% 2% IT-elektronik 0% 2% Kemi og Bioteknik 58% 24% 4% % Maskinteknik 40% 2% 12% 4% 8% 4% Proces og Innovation 4% Produktion 2% % Softwareteknologi 0% % 4% Sundhedsteknologi 2% 18% % 8% Kemiteknik og international business 4% 1 % 2% Trafik og Transport % 18% 8% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Udenfor DK Figur 24 Figuren viser, at størstedelen af de studerende, som er optaget i 1 på en diplomingeniørretning kommer fra region Hovedstaden. På Maskinteknik gælder det dog kun for 40 % af de optagne studerende. 21
Oversigt over de adgangsgivende skoler som leverer flest studerende TEC, Teknisk Erhvervsskole Center NEXT Uddannelse København Frederiksborg Gymnasium Og HF Aurehøj Gymnasium Erhvervsskolen Nordsjælland Virum Gymnasium Roskilde Katedralskole Roskilde Tekniske Skole Allerød Gymnasium Birkerød Gymnasium HF IB & Kostskole Borupgaard Gymnasium Nærum Gymnasium Rysensteen Gymnasium Københavns VUC Køge Gymnasium Marie Kruses Skole Roskilde Gymnasium Espergærde Gymnasium og Hf Nørre Gymnasium Gammel Hellerup Gymnasium Rungsted Gymnasium Ordrup Gymnasium Sankt Annæ Gymnasium Stenhus Gymnasium Og HF Nykøbing Katedralskole Himmelev Gymnasium Danmarks Tekniske Universitet Egedal Gymnasium & HF Gefion Gymnasium Gladsaxe Gymnasium Rødovre Gymnasium Sorø Akademis Skole Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Gribskov Gymnasium Selandia - CEU Øregård Gymnasium Adgangsgivende uddannelsesinstitioner, civilbachelor 1 0 0 40 50 0 2 2 2 25 2 22 22 22 22 22 19 19 18 1 15 1 12 Tabel 1 I tabellen overfor ses de adgangsgivende uddannelsesinstitutioner som har leveret mindst studerende til optaget på civilbacheloruddannelsen i 1. De ovennævnte uddannelsesinstitutioner stod for 0 % af optaget på civilbacheloruddannelsen. 5 4 5 22
Adgangsgivende uddannelsesinstitioner, diplomingeniør 1 0 40 0 80 0 1 Danmarks Tekniske Universitet, Adgangskursus TEC, Teknisk Erhvervsskole Center NEXT Uddannelse København Erhvervsskolen Nordsjælland Københavns VUC Roskilde Tekniske Skole Frederiksborg Gymnasium Og HF Roskilde Katedralskole Campus Bornholm Virum Gymnasium Niels Brock (Copenhagen Business College) Nørre Gymnasium Zealand Business College Borupgaard Gymnasium Herlev Gymnasium og HF Allerød Gymnasium Espergærde Gymnasium og Hf EUC Sjælland Greve Gymnasium HF-Centret Efterslægten VoksenUddannelsescenter Frederiksberg Frederiksberg Gymnasium Gladsaxe Gymnasium Nærum Gymnasium Stenhus Gymnasium Og HF Helsingør Gymnasium Hvidovre Gymnasium & HF Gefion Gymnasium Høje-Taastrup Gymnasium Solrød Gymnasium Aurehøj Gymnasium Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus Gammel Hellerup Gymnasium Herlufsholm Skole og Gods Køge Gymnasium Ørestad Gymnasium 21 18 18 1 1 1 15 15 1 1 1 1 12 12 29 29 5 2 9 Tabel 2 Ovenfor ses de gymnasieskoler der har leveret mindst af de optagne på diplomingeniøruddannelsen i sommeren 1. DTU s Adgangskursus er den uddannelsesinstitution, som siden 0 har leveret flest studerende til diplomingeniøruddannelsen. De ovennævnte uddannelsesinstitutioner stod for 0 % af optaget på diplomingeniøruddannelsen i 1. 2