Stormøde om fremtidens energi i Hjørring Energiplanlægning i Hjørring Kommune Den

Stormøde om fremtidens energi i Hjørring Energiplanlægning i Hjørring Kommune Den 20.06.2018 Opsamling De vigtigste pointer Kommunen skal gå forrest og se mulighederne, sammenhængene og synergierne. Hjørring Kommune har været lidt for usynlig de sidste 3-4 år. Stedbundne resurser (f.eks. gylle til biogas) - vi skal bygge på de resurser vi har, og det vi er gode til. Det handler om at skabe forretning ud af den grønne omstilling. Samarbejdet er en nødvendighed, det giver også nye muligheder. Lovgivning (her under afgifter og tilskud) er en udfordring. En ny plan skal være dynamisk. SWOT analyse (Opsamling på alle grupper) Trusler: Forbrugeradfærd risikerer at udviske fordelene ved energirenovering De lave frugter er høstet i energirenovering, nu er det de mere tunge indsatser der skal arbejdes med. Mismatch mellem varmeværker som planlægger 30 år frem og et afgiftssystem som skifter ofte Manglende energiforlig der mangler de mest grønne og optimale løsninger Mange aktører giver mange forskellige interesser Lovgivning, afgifter og tilskud, understøtter ikke altid den grønne omstilling. Muligheder Mere lokal forankring, kommune skal skabe dialog og samarbejde Fællesskabet kan bidrage positivt til det nye energisystem Virksomheder VIL den grønne profil og den efterspørges af deres kunder Mere samarbejde på tværs Test lovgivning i forhold til grøn omstilling Kommunen skal ville det og ture gå nye veje Vi skal ændre vores mindset, tænke nye muligheder, fx i forhold til transportvaner. Se fremtiden har de overhovedet egen bil om 2 generationer? Koble husstande sammen i et elnet. Hjørring Kommune skal tage førertrøjen og skabe overblik, struktur og vision for en energiplan

Hjørring kommune skal etablere forbindelse mellem værkerne. Der er behov for konkrete initiativer Der skal skabes en stolthed i Hjørring omkring vores energiarbejde Lav partnerskaber hvor der er muligheder Styrker Vi har ressourcerne i form af vind og sol. Vi har også pladsen Viljen til at samarbejde Masser af biogasproduktion Vi har i Hjørring allerede gjort meget, vi har noget godt at bygge videre på Kommunal opbakning, det politiske mod til at træffe politiske beslutninger Små værker med decentral funktion kan arbejde decentralt, det kan man ikke i lande med store værker. Svagheder Varmemængden udnyttes ikke optimalt pga. afgifter (fx virksomheder) Virksomheder tænker to/tre år frem og regner med kort tilbagebetalingstider Varmeværker og kommune tænker langsigtet, hvordan forenes den planlægning? Svært at få solceller ind i energisystemet De kommunale bygninger er ikke optimal, som kunde er kommune dårlig for varmeværkerne Elnettet skal opdateres hvis biler skal oplades i eget hjem i fremtiden. Mange små fjernvarmeværker har ikke ressourcer til udvikling. Nemmere for de store. Manglende viden om hinandens sektorer og dermed muligheder for samarbejde. Oplæg 1: Poul Østergaard, AAU. Problemstilling: Klima, forsyningssikkerhed og økonomi (handelsbalance og arbejdspladser) Anvendelse af lokale brændsler: Biogas, biomasse, sol, geotermi og vindkraft. Besparelser er en nødvendighed: El besparelser (ca. 50 %) Varmebesparelser (ca. 44 %) Omlægning og synergi: Fjernvarme hvor det er muligt. Elektrificering af mest muligt forbrug. Udnyttelse af synergieffekter (fx spildvarme til opvarmning). Stop for oliefyr og naturgas i boliger.

Stop for anvendelse af biomasse til direkte boligopvarmning (fast brændselsfyr, fjernvarmeværker med kedler). Fremtiden: Fremtidens værker med kedel ca. 1.000 driftstimer (vindenergi dækker ikke forbruget) Fremtidens energisystem skal være fleksibelt, så der kan leveres strøm, når f.eks. vindkraften ikke dækker. Fleksibelt ift. køb og salg af el. Andre lagringsmuligheder skal udnyttes i energisystemet. Varmepumper, elbiler, syntetiske brændsler, - aktivering af husstandes varmeforbrug. Kulstoftilgængeligheden er begrænset. Det integrerede energisystem: Tabet af energi falder ved fald i grader på fjernevarme. Ved at sænke temperaturen kan der ske større udnyttelse. Oplæg 2: Hanne Skovby, House of Energy Alle energiformer må ses i et integreret system. Fokus på at bringe relevante aktører sammen og sammen arbejde for et energisystem der er baseret på 100 % VE og hvor forbrug og produktion er i balance. Samler dansk og udenlandsk ekspertise. Fokus på at partnerskaber på tværs af teknologiformer, værdikæder og størrelser House of Energy har 400 medlemmer og arbejder med at bringe dem sammen og styrke deres forretning. Oplæg 3: Karl Krogshede, Energibyen Skive. Målsætning; Skive Kommune skal være CO2 neutral i 2029. Udarbejdet strategi for at opnå målsætning. Integreret energisystem. Biogas skal tænkes sammen med lagring af andre dele af energisystemet. Muligheder for ændring af brændsel/ biler (til metangas, gas, el) Samle områder eller dele af energisystemet sammen, så det bliver en større industri. Fx ved at involvere andre industrier/brancher en de vanlige. Se potentialet i virksomheder, der f.eks. kan omdanne plastik til energi (biogas). Skive Kommune har prioriteret at facilitere møder/ ture, hvor industri og borgere er involveret. Det at man oplever og ser noget sammen, skaber nye muligheder og sætter gang i noget. GreenLab Skive Energiby projekt. Fælles varmeforsyning forening med varmepumper (med el) i Hvidbjerg. Det bevirker, at borgere kan få varme til samme pris som på fjernvarme. Der skabes et varmelager og el styrer opvarmning. Der skal være en fornuftig businesscase i projekterne i den grønne omstilling.

I Skive Kommune er der grønne initiativer i gang for ca. 2 mia. Spørgsmål: Hvordan arbejder Skive med det private erhvervsliv? Svar: Omlægning af offentlige systemer har haft fokus. Der har ikke været fokus på erhverv. Fokus at få el ind og omlægning i større perspektiv. Det vil give flere arbejdspladser. Potentielt 20-25% besparelser (Skive). Spørgsmål: Hvad er de største barrierer for at omlægge energisystemet? Svar: (Poul) Der er ikke som sådan store barrierer. Det er lidt langsigtede planer på nationalt niveau. (Hanne) En tendens til at sige, at der er nok nogle andre, der gør det. Eller tanke om, at det er politikerne, der skal gøre noget. Aktivering af kræfter og kompetencer er der behov for. (Karl) Vanetænkning. Skattemæssige udfordringer er barrierer. Spørgsmål: Hvad er jeres vurdering ift. at arbejde med energiplan på kommunal plan? Skal det hænge sammen på større plan? Svar: (Karl) Region Midt. har samles om at få lavet en strategisk plan. For at sikre, at ressourcer ikke suger af nabokommuner det kan ikke gøres alene og begrænses til én kommune. Vigtigt at kommunal energiplanlægning ses som en del af noget større. (Poul) Det er positivt med kommunal energiplanlægning, fordi det bliver mere håndgribeligt og direkte for aktørerne, da f.eks. fjernevarmeværker kan gøre noget og aktiveres i den grønne omstilling. Hvis alle kommuner bare sætter vindmøller op, bliver det et problem der skal være forskellige ressourcer, derfor skal det ses i en helhed. Det skal nok være kommunerne, der tager action generelt. (Lars Olsen) Der skulle gerne være en strategisk energiplan for Nordjylland om tre år. Spørgsmål: Bliver energiplanen ikke for beskeden fordi, Hjørring f.eks. er så langt fremme? Hvem tager teten og finder ud af, hvad der skal ske f.eks. med varme? Tre år er ikke nødvendigvis godt nok.

Svar: (Poul) Vi har brug for en samordning, og at der er koordinering på tværs af kommuner. Der kan f.eks. ikke sættes vindmøller op i Kbh. eller Århus så systemet skal fordeles. Nogle kommuner har god plads til anlæg. Mange kommuner har påtaget sig en rolle udover det, der er påkrævet. (Lars Olsen) Hjørring Kommune står for ca. 10% af biogas i dk (?). Spørgsmål omkring husstands-vindmøller: Hvad skal udviklingen være omkring opsætningen af små (private) vindmøller? Skal der ikke store vindmøller op i stedet for en masse små? Hellere store vindmøller end en masse små i løbet af 10 år kommer der flere store og færre små. Svar: (Lars Olsen) En udfordring kan være, at når der udlægges større områder til vindmøller, så kommer der en masse investorer/ producenter og vil tage sig af det men hvor ryger pengene så hen? Kommentar fra salen: Energipakken der blev lavet i 2012-2013, der sad vi bagefter med en handlingsplan/ idékatalog til handlinger. Det var positivt. Hvordan undgår vi, at vi bare får en rapport? Vi skal have et idékatalog og f.eks. konkrete handlinger, der giver drivkraft. Det er ikke kun kommunens plan, men hvad vi kan alle gøre. Besparelser på vand og el kan der ændres adfærd/ energi behov? (Poul) En stor udfordring hvordan får vi en udvikling, der er afstemt? Effekter og systemer der skal analyseres for at se på adfærd og behov. Ved nye boligområder, kan der sættes nye reglementer skal kunne forsynes med f.eks. 60 grader varmt vand. Kommentar fra salen: Der findes eksempler på nye huse, der sætter varmepumper op og tager dem ned, når byggeriet er godkendt. Projekt omkring stort solecelle-anlæg (90 hektar projekt) i et område med rigt dyreliv, og blev ikke godkendt. Hvis man vil det her, så skal man jo også turde godkende anlæg. (Lars Olsen) Det kan godt være, at Kommunen skal se på/ tænke over om det er god planlægning ikke at godkende den slags projekter? Måske skal vi se nærmere på de kriterier der opsættes for disse anlæg. (Poul) Der må være fremsat nogle kriterier, der ikke blev overholdt på det konkrete projekt. Hvordan skaber vi i fællesskab fremtidens energisystem i Hjørring Kommune? Fremlæggelse Gruppe 1 (Lisbeths gruppe) Som forbrugere undrer de sig over de overskudsvarer der ikke udnyttes i energisystemet.

Svagheder: Afgiftsregler, så varmemængder ikke udnyttes. Måske kunne Hirtshals varmesystem indlevere og hvordan er tilbagebetaling. Som forbruger ser det skørt ud, at det ikke udnyttes bedre. Kraftvarmeværkerne siger at virksomheder ikke vil investere længere end 3-4 år ud i fremtiden. Det er kort tid at operere med. Lokal forankring: En investering i større anlægsprojekter er vigtig. Hvordan kan fællesskabet skabe det nye energisystem. Kommunen skulle måske være tovholder og skabe dialog. Solceller: Det er svært at få det indført i energisystemet. Vi skal måske være dygtigere til at bruge den strøm vi skaber. Sol overfor vind. Virksomheder: Grøn profil. Større virksomheder ønsker at købe/ investere i en grøn profil. Der er større krav fra forbrugeren. Denne grønne profil skal styrkes i erhvervet. Dårlige fjernvarmeforbrugere: Forsyningsselskabet forsøger at optimere. Kommunen optimerer ikke sine bygninger godt nok. Nogle muligheder i energi renovering. Gruppe 2 (Kaspers gruppe) Vi skal kigge i et længere perspektiv. Ikke så meget status nu og her. Enighed om, at der skal være mere samarbejde på tværs af brancher. I dag er det gradvist mindre værker og planlægning. Det skal bruges på at skabe mere effektiv og grøn produktion. Der skal være en kommunal villighed for at se på projekter på tværs. Lovgivningen må testes af ift. grøn omstilling. Gruppe 3 (Lars gruppe) Samarbejde kommunalt samarbejde kan være en svaghed. Energisektoren skal brydes op, og der skal være en dialog på tværs og ikke til bare den enkelte producent. Grænser skal nedbrydes. Der skal findes mere intelligente løsninger. Energibesparelser er en god idé men hvordan, kan vi ikke se. Forbrugeradfærden udvisker gevinsten i en evt. besparelse. Trusler: Fjernvarme har 30 årig horisonter, men afgifter varer ikke i 30 år og investeringer er svære pga. den manglende langsigtede strategi. Udfordring ved, at der ikke er match mellem de langsigtede planer og investeringer. Ladestationer: Er en god ide men er teknologien god nok? Der skal være en balance i energisystemet. Hvordan kommer vi i mål? En treårig plan skal måske laves om tre år. Planer må ikke låse. Geotrimi er muligt men kræver en fælles løsning. Kræver samarbejde. Vindmøller: Det er svært men i gruppen var der ikke modstand. Måske skal der fremsættes vilkår for det, som så gradvist tilpasses, men der er masser af muligheder. Gruppe 4 (Transport gruppe) Vi skal huske, at i Hjørring har vi allerede noget godt at bygge videre på. Hvilken teknologi kommer først? Hvad skal der satses på? Vi får mange turister og besøgende. Måske skal infrastrukturen optimeres. Afgiftssystemet blev vendt i gruppen.

Muligheder: Mindset ift. privatbilisme, der skal ændres på vaner og adfærd. Hvordan er det om 1-2 generationer har de overhovedet deres egen bil? El-biler: Hvis de skal oplades i private hjem, skal el-nettet opgraderes. Hvordan bliver det planlagt? (Kommentar fra anden gruppe) Måske koble alle husstande sammen i et el-net? Gruppe 5 (Christinas gruppe) Trussel: Manglende energi-forlig. Der mangler de mest grønne og optimale løsninger. Mange små fjernevarmeværker og ikke nok ressourcer til udvikling. Mange parter og mange interesser. Mulighed: Hvis Hjørring Kommune vil tage førertrøjen og skabe overblik, struktur og vision for energiplan. Mulighed for at etablere forbindelse mellem værkeren - eksempel Tårs værket måtte lukkes ned det skulle have erstattet andre energikilder i Hjørring Kommune. Styrke: Kommunal opbakning. Det politiske mod til at trække politiske beslutninger. Små værker med decentral funktion en styrke, at vi kan arbejde decentralt. Det kan man f.eks. ikke i lande med store værker. For at vi kan forsætte fremdrift, er det vigtigt at Hjørring Kommune tager rollen og skaber overblik. Gruppe 6 (Thomas gruppe) Energisystemet overordnet set. Vi snakkede om, at en trussel er afgifter og tilskud understøtter ikke altid den gode løsning. Når der skal findes midlertidige løsninger (private og gas) skal de have hybride løsninger eller over på andre netværk. Affaldsforbrænding og affald, hvad skal der ske der det er ikke holdbart. Skal der anden varme ind i systemet. Styrke: Biogas produktion. Private varmeværker, der ikke er styret af kommunen giver lokalt ejerskab. Muligheder: Deling af viden aktører imellem og ikke gemmer på viden og erfaring. På tværs af sektor og tænke nyt samarbejde. Transport og grøn omstilling. Opsamling (Lars) Der findes muligheder for samarbejde, der slet ikke udnyttes. Det skal udforskes om der er muligheder på trods af lovgivning mv. Hvordan skal alt det indarbejdes i energiplanen? Hvordan kan der laves en dynamisk plan som ikke er skrevet i sten i 5 år, men kan ændres og vedligeholdes løbende, så den ikke kun er fast. Det kan være, at der skal være både en foranderlig plan og en fast plan.

Der er rigtig meget lovgivning i det her. Aktører er meget fagspecifikke hvordan kan kommunen påvirke lovgivningen. Måske skal alle aktører turde noget mere mere ambition. Det skal ikke stoppes bare fordi, nogen siger det er forbudt. Der skal beskrives nogle konkrete initiativer. I Skive er der en hel stolthed omkring grøn omstilling. I Hjørring er vi måske blevet overhalet lidt af Skive. Der skal måske en større indsats til i forhold til at skabe stolthed der er en masse energi i det (stoltheden). (Karl) Det er sindssygt vigtigt, at kommunen går foran og tillader at der sker noget. Sætte et dedikeret team og skabe masser af medvind, der giver initiativer. Der er masser af gode tanker og ideer, der skal samles op fra i dag. Der skal ske noget og ikke bare lade det stå stille. Lav nogle partnerskaber, hvor der er muligheder. Kommunen kan være mediator for partnerskaber og turde sætte folk sammen på tværs. (Lars) Måske overveje om kommunen er faldet af på den? Måske kigge indad og se om Hjørring er stået lidt af. Kommunen skal være en meget mere aktiv medspiller. (Kommentar fra salen) Det er vigtigt, at det ikke låses fast nu f.eks. i 10 år så holder det ikke. Kommunen skal være meget mere aktiv og skabe fællesskaber. (Kommentar fra salen) Der er brug for, at kommunen presser på, så det ikke løber ud i sandet. Der skal nogle gange et spark til ift., at virksomhederne holdes op på tingene. Stille krav begge veje. (Kommentar fra salen) Tilskud til lokale initiativer og holde tilskud i Hjørring Kommune. Der er færre rådgivningsfirmaer mv., der ikke kan rådgive fordi, det er blevet så komplekst det hele. (House of Energy) Alle kan byde ind hos os. Der er flere medlemmer fra Hjørring allerede. (Kommentar fra salen) Skal der omdefineres nogle roller? Således at det er mere lokale værker, der kan have en overordnet rolle? Kan der laves symbiose-projekter? Kan varmeværker og kommune gå sammen om at skabe anderledes løsninger og initiativer? Lisbeth Opsamling kommer ud til alle. Energipakken/ virkemiddel katalog skal ligge på hjemmesiden. www.hjoerring.dk søg på Energipakke Følgegruppe: Der skal produceres en Energipakke 2 i efteråret. Gruppen skal være medvirkende og sparingspartner, men ikke beslutningsdygtige.