Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Detailhandel med speciale

Relaterede dokumenter
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Grundforløbsprøve Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Detailhandelsuddannelse med specialer

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Eventkoordinatoruddannelse med specialer

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Detailhandelsuddannelsen med specialer

Kontoruddannelse med specialer

Detailhandelsuddannelsen med specialer

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsens navn Detailhandelsuddannelse med speciale Viden Djurs - EUD/EUX Business. Alle elever gøres bekendt med følgende ved fagets start.

Grundforløbsprøven det uddannelsesspecifikke fag - Detail

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Fælles standard for grundforløbsprøven - Detail

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen

Detailhandelsuddannelsen med specialer

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Eventkoordinatoruddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tandklinikassistent

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del

Kontoruddannelse med speciale

Kontoruddannelse med speciale

Eventkoordinatoruddannelsen

Handelsuddannelse med speciale

Eventkoordinatoruddannelsen

Handelsuddannelse med speciale

Kontoruddannelse med speciale

Fag Indhold Varighed Erhvervsfag 1 Introducerende erhvervsfag 2 uger Erhvervsfag 2

Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Finansuddannelse. Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: EUX. Vejledende uddannelsestid. 5 uger (afkortet for HHXS og HGS)

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Bager/konditor

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Gastronom

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener

Handelsuddannelse med speciale

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Ernæringsassistent, EUX

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Gastronom

Fagbilag Handel og kundeservice

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del

De nye grundforløb. Side 1. Side 2

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del. Målrettet Pædagogisk assistentuddannelse

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Erhvervsfag 1 - Erhvervsintroduktion

Afsætning A hhx, august 2017

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Bager og konditor

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

Skabelon for læreplan

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

IBC International Business College EUD og EUX Business. Lokal undervisningsplan IBC Grundforløb 1 og 2

Grundforløbsprøven det uddannelsesspecifikke fag - Kontor

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Bekendtgørelse om en detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: CNC tekniker

Læreplan Identitet og medborgerskab

Herunder de særlige kompetencemål. Alle elever har været igennem alle kompetencemål i løbet af deres 2-årige HG.

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Gastronom

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Værktøjsmager

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager

Uddannelsesspecifikke fag på landbrugsuddannelsens grundforløb 2 (EUD og EUX)

Uddannelsens navn Handelsuddannelse med specialer / USF Handel (B2B) Viden Djurs - EUD/EUX Business

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Fagbilag Kommunikation og medier

Klare MÅL. Dansk F/E

Erhvervsintro: Undervisningens mål er at eleven på et grundlæggende niveau kan:

Fagbilag Service og transport

Bekendtgørelse om detailhandelsuddannelsen med specialer

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Bygningsmaler

Klare MÅL. Dansk D/C

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1

Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand

Fagbilag Miljø og genbrug

Grundforløbsprojekt Detail. Klasse xx, 2014

Psykologi B valgfag, juni 2010

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Skabelon for fagbilag

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april Side 1

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion

Transkript:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Detailhandel med speciale Butik og E-handel Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Endvidere er det formålet, at eleven udvikler kompetence til at indgå i og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen. Eleven lærer at anvende eksisterende faglig dokumentation. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven lærer at beskrive og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af grundlæggende praktiske problemstillinger i forhold til uddannelsen. Eleven lærer at forstå og anvende faglig dokumentation og faglig kommunikation til at præcisere, erkende og evaluere egen faglig læring. Eleven udvikler kompetence til at kunne anvende fagudtryk og forstå almindeligt anvendte faglige begreber. Tilegnelse af faglige udtryk og begreber giver eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. 1

1.2 Fagets profil Faget inkluderes i undervisningen, hvor det er naturligt samt ved tværfaglige projektdage fordelt på grundfagene f.eks. organisation, afsætning, it og virksomhedsøkonomi. Formålet med undervisningen er at eleverne opnår kompetencerne indenfor: 1) Merkantile arbejdsopgaver, herunder kommunikation, salg og service, administration, informationssøgning, vejledning, statistik og økonomi, planlægning m.v. 2) Kundekontakt, herunder mundtlig og skriftlig kommunikation på dansk og et eventuelt fremmedsprog. 3) Anvendelse af it-værktøjer i løsning af merkantile arbejdsopgaver. I perioden gennemføres blokdage samt to større projekter i afgrænsede emner relateret til grundfagenes indhold, hvor eleverne arbejder med en kendt handelsvirksomhed samt opstart af ny afdeling af virksomheden i elevernes lokalområde. Blokdage og projektet dækker bredt kompetencemålene indenfor uddannelsesspecifikke handelsfag. Dagen før eksamen skal eleverne aflevere en synopsis over deres opgave. Projekterne afsluttes med en mundtlig fremlæggelse gruppevis, hvor eleverne præsenterer deres arbejde svarende til en mini eksamen i fagene. Evalueringsform: Mundtlig feedback samt karakter gives for fremlæggelsen. Endvidere skal eleverne aflevere en refleksionsopgave. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleven har grundlæggende viden på følgende udvalgte områder inden for detailhandelsuddannelse med specialer: 1. Arbejdsopgaver i forbindelse med salgsklar butik. 2. Butikskoncepter og hvordan trends kan påvirke udvikling i koncepterne. 3. Space management. 4. Sammenhænge mellem afsætningskanaler og konkurrencesituationen. 5. Begrebet forretningsforståelse i en detailvirksomhed og de elementer, der indgår heri. 6. Data til udvikling af kunderettede tilbud. 7. Digitalisering af forretningsprocesser. 8. Prisstrategier og deres påvirkning af fortjenesten. 9. Frem- og tilbagegående kalkulation af priser og omkostninger. 10. Afgrænsede dele af detailhandelslovgivningen. 11. Opbygningen af en præsentation. 12. Kropssprog og stemmeføring som elementer i at skabe en øget troværdighed. 2

13. Forskellige faser af salgsprocessen ved personligt salg. 14. Forskellige kundetyper. 15. Konflikters opståen og håndtering. 16. Kundeservice i detailhandelen. 17. Grundprincipper for visual merchandising. 18. Principperne for indretning af et salgslokale. 19. Grundprincipperne inden for opstillingsprincipper. 20. Indholdet og opbygningen af en innovativ arbejdsproces. 21. De forskellige arbejdsopgaver der indgår i udvikling og gennemførelse af en event/oplevelse i detailhandel. 22. Events og oplevelsers indgåelse i en detailvirksomheds salg og markedsføring. 3

23. Opbygning af et butikskoncept og sammenhængen imellem målgruppe og sortiment, beliggenhed, afsætningskanaler, markedsføring og hjemmeside, prispolitik samt servicekoncept. 24. Forudsætninger der skal være til stede for at starte en ny butik. 25. Fordele og ulemper ved afsætning igennem forskellige elektroniske kanaler. 26. Multikanalmarkedsføring. 27. Forskellige e-handelsplatforme. 28. Fordele og ulemper ved anvendelse af forskellige sociale medier i en afsætningssituation. Eleven har færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 1. Klargøring af butikken til salg. 2. Skelnen mellem forskellige butikskoncepter og forklaring af trends påvirkning af konceptudviklingen. 3. Forklaring af principperne i spacemanagement. 4. Anvendelse af viden om afsætningskanalers påvirkning på konkurrencesituationen på et givent marked. 5. Forklaring af koblingen imellem værdikæden og butikskoncepter. 6. Analyse af udvalgte dele af detailhandelslovgivningens påvirkning af kunderne og butikken. 7. Forklaring af koblingen imellem forskellige forretningskoncepter og fortjeneste og omkostninger ved koncepterne. 8. Forklaring af hvordan en detailhandel kan udvikle kunderettede tilbud med anvendelse af data. 9. Begrundelse for den stigende digitalisering af detailhandelen. 10. Skelnen imellem forskellige forretningskoncepters anvendelse af prisstrategier. 11. Udførelse af frem- og tilbagegående kalkulationer. 12. Udarbejdelse af en præsentation. 13. Gennemførelse af en forberedt præsentation. 14. Forklaring af hvordan forskellige virkemidler, kropssprog, stemmeføringer og andet påvirker tilhørernes opfattelse af idéen, produktet eller konceptet. 15. Kropssprogets anvendelse til at øge tilhørernes interesse i ideen, produktet eller konceptet. 16. Anvendelse af stemmeføring aktivt ved præsentation. 17. Anvendelse af de forskellige faser af salgsprocessen ved personligt salg. 18. Begrundelse for hvordan salgsprocessen skal tilrettelægges i forhold til forskellige kundetyper. 19. Forklaring af konflikthåndtering. 20. Forklaring af god kundeservice. 21. Anvendelse af grundprincipperne i visual merchandising til indretning af salgslokalet. 22. Udarbejdelse af en opstilling ud fra grundprincipperne inden for opstillingsprincipper. 23. Gennemførelse af innovativ arbejdsproces. 24. Planlægning og udførelse af en mindre event i detailvirksomheden. 25. Forklaring af detailhandelens fokus på oplevelser og events. 26. Udarbejdelse af et butikskoncept ud fra givne produkter til givne målgrupper. 27. Forklaring af faserne i etablering af en butik. 4

28. Forklaring af hvordan afsætning igennem elektroniske kanaler kan kombineres med afsætning fra en fysisk butik. 29. Forklaring af fordele ved multikanalmarkedsføring. 30. Forklaring af den stigende anvendelse i e-handel ud fra forbrugernes købsadfærd og trends. 31. Forklaring af sammenhængen imellem anvendelse af forskellige sociale medier, sortiment og målgruppe. Eleven har kompetence til at kunne: 1. for så vidt angår butiksdrift demonstrere bevidsthed om de daglige arbejdsopgaver i klargøringen af butikken vedrørende salg og om butikkens samlede placering og udtryk i forhold til markedet samt indretning af butikkens salgsareal, 2. for så vidt angår butiksøkonomi anvende principper om godt købmandskab og anvende viden om den økonomiske sammenhæng i butikken i arbejdet med avance, omsætning, svind, omkostninger, kalkulation og prisfastsættelse, 3. for så vidt angår performance præsentere et produkt, et koncept eller lignende over for en forsamling, 4. for så vidt angår salg demonstrere bevidsthed om salgsprocessen og egen medvirken heri og om betydningen af kundeservice som en central del af det daglige arbejde i detailhandelen, 5. for så vidt angår visual merchandising demonstrere bevidsthed om metoder til varepræsentation og salgslokalets indretning, 6. for så vidt angår innovation og iværksætteri demonstrere bevidsthed om innovative arbejdsprocesser og de forudsætninger, der kræves for udvikling og etablering af en ny idé eller virksomhed, og 7. for så vidt angår afsætning via elektroniske medier afgøre valg af afsætningskanal ud fra givne produkter og en given målgruppe og demonstrere bevidsthed om sammenhængen imellem den fysiske butik og digitale afsætningskanaler. 2.2 Fagligt indhold Nedenstående oversigt danner rammen for arbejdet med de faglige mål i det uddannelsesspecifikke fag. Fagligt indhold USF Eleven skal have grundlæggende viden omkring nedenstående udvalgte områder indenfor detailhandelsområdet. Innovation - Hvordan kan man arbejde med at tænke nyt? Event - Hvordan planlægger og gennemfører man events og hvilke arbejdsopgaver skal løses i den 5

forbindelse? - Hvilken betydning har det for detailhandlen, at der skabes events? Indretning af salgsareal (butik eller område) - Hvilke grundprincipper er der for indretning af salgsareal og opstilling af varer? - Hvordan arbejder man med at bruge inventar og dekorationsmateriale til at skabe en oplevelse? Præsentation og salg - Hvordan forbereder man en præsentation eller et salg? - Hvordan bruger man virkemidler som fx kroppen, stemmen og materialer til at sælge sit budskab? Konflikter i forbindelse med gruppe og projektarbejde - Hvordan opstår de og hvorfor? - Hvad kan man gøre for at løse dem? 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte uddannelse. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter og cases. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger. Det problemorienterede, induktive og kollaborative undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag, understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges så den understøtter elevens faglige progression og medvirker til at udvikle elevens faglige og personlige identitet. 3.2. Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. 6

Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring. 3.3. Samspil med andre fag Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag tilrettelægges i sammenhæng med undervisningen i de øvrige fag i grundforløbets 2. del. 3.4. Den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen i faget Fagets mål og indhold er tilrettelagt som undervisning med vekslen mellem induktiv og deduktiv tilegnelse af stof og emneområder. I grundfagene er temaarbejdet foregået med fagspecifikke emner og mindre, afgrænsede projekter eller som opgaveløsning. I de tværfaglige eventforløb arbejdes mere projektorienteret med løsere opgavestruktur. Der henvises til punkt 1.2 Fagets profil for beskrivelse af forløbene og hvorledes eleverne har arbejdet med praksis og teori. Derudover kan ses de enkelte temaforløb knyttet til grundfagene i fagbeskrivelser for fagene. 4. Dokumentation 4.1. Krav til elevens dokumentation Eleven udarbejder dokumentation af forskellige og relevante processer og produkter. Dokumentation kan opbevares i elektronisk eller fysisk form. I dokumentationen kan indgå et fagligt produkt. 5. Evaluering og bedømmelse 5.1. Løbende evaluering Eleven skal i løbet af undervisningen opnå en klar opfattelse af fagets mål samt af egne udfordringer og egne handlemuligheder i forhold til at kunne opfylde målene. Dette skal ske gennem individuel vejledning og feedback i forhold til de læreprocesser og produkter, som indgår i undervisningens aktiviteter. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål. 5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse Der gives en afsluttende standpunktskarakter efter 7-trins skalaen. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål. 5.3. Afsluttende prøve Ved afslutningen af undervisningen afholdes en prøve, grundforløbsprøven. Det er prøvens formål at bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af 3, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen. 7

Opgaven er praktisk funderet, men behøver ikke at bestå af en praktisk udført opgave. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Eleven medbringer bøger og andet materiale udleveret i undervisningen samt egne noter. Eleven har adgang til de digitale læremidler, som også er benyttet i undervisningen. Grundforløbsprøven består af et opgaveoplæg, der tager udgangspunkt i første projektforløb, nu med en mere teoretisk tilgang. Opgaverne løses enten individuelt eller i gruppe på op til 3 elever. Eleven vælger selv, hvilke opgaver, der fremlægges til eksamen, men eleven skal kende indholdet af alle opgaver i forløbet. 5.3.1 Eksaminationsgrundlag: Til eksamen medbringer eleven materiale fremstillet i forbindelse med opgaveløsning. Udvalgt materiale præsenteres henholdsvis i praksis ved fremvisning og i en elektronisk udgave. Eleven skal lægge vægten på kobling mellem teori og praksis og forklare egen praksis i opgaveløsning så vidt muligt ved hjælp af de teoretiske modeller, som eleven er præsenteret for gennem grundforløbet. Mere specifikt skal eleven vise brug af værktøjer fra IT, afsætning og erhvervsøkonomi samt det uddannelsesspecifikke fag til løsning af de konkrete opgaver i den afsluttende prøve. 5.3.2 Bedømmelsesgrundlag Elevens refleksioner over de valgte metoder og løste arbejdsopgaver i udvalgte funktioner i virksomheden. Elevens refleksioner over samarbejdet og kommunikationen, både internt og eksternt. Elevens evne til at forklare og demonstrere brugen af anvendte IT-værktøjer. Elevens evne til at forklare anvendt teori. Elevens evne til at forstå helheden i virksomheden. Elevens evne til at sælge sig selv og sit budskab. Elevens vurdering af kvaliteten af de løste opgaver. 5.3.3 Bedømmelseskriterier For at bestå grundforløbsprøven, forventer skolen, at eleven viser følgende kompetencer: Event: Være bevidst om, hvordan man kan planlægge og gennemføre events til en udvalgt målgruppe og hvilke arbejdsopgaver, der skal løses i den forbindelse. Viden om, hvilken betydning det har for detailhandlen, at der skabes events. Indretning af salgsareal (butik eller område): Være bevidst omkring grundprincipper for indretning af salgsareal og opstilling af varer. Være bevidst om hvordan man arbejder med at bruge inventar og dekorationsmateriale til at skabe en oplevelse for en udvalgt målgruppe. 8

Økonomi: Være bevidst omkring udgifter til etablering af en event og foretage en vurdering af rentabilitet ud fra principper omkring godt købmandskab. Præsentation og salg: Viden om, hvordan man forbereder en præsentation eller et salg. Viden om hvordan man kan bruge virkemidler som fx kroppen, stemmen og materialer til at sælge sit budskab samt kunne gøre det i praksis. 5.3.4 Væsentlige og uvæsentlige mangler til grundforløbsprøven Uvæsentlige mangler (Eleven består) Mindre og kortfattet uddybning af nogle af problemstillingerne og/eller teori. Enkelte misforståelser og mindre fejl. Væsentlige mangler (Eleven består ikke) Meget få begreber og få udredninger. Flere forklaret uden rette teori eller begrundelser. Alvorlige misforståelser og fejl. Manglende forståelse for sammenhænge og konsekvenser. Manglende dokumentation af eget arbejde Grundforløbsprøven skal være bestået, for at eleven kan påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet. Består eleven ikke grundforløbsprøven, tilbydes denne reeksamination. 9