BRIEF SPECIALOPERATIONER KAN FORØGE DANMARKS STRATEGISKE MULIGHEDER Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen FORSVARSAKADEMIETS FORLAG
Forsvarsakademiet BRIEF SPECIALOPERATIONER KAN FORØGE DANMARKS STRATEGISKE MULIGHEDER Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 2100 København Ø www.fak.dk
Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser Forsvarsakademiet er Danmarks førende forskningsinstitution inden for militære studier. Vi forsker i et bredt felt af militære kerneområder såsom militære operationer, strategi, sikkerheds- og forsvarspolitik, militær ledelse, tværkulturel forståelse og militærhistorie. Akademiets fælles omdrejningspunkt er anvendt forskning i fremtidens konfl ikter. Forsvarsakademiets forskning og forskningsbaserede uddannelser skal være med til at sikre, at dansk forsvar kan kæmpe og vinde i morgendagens konfl ikter. Men den omfattende viden på akademiet skal ikke alene stilles til rådighed for forsvaret. Gennem publikationer bidrager akademiet også til at informere og nuancere den offentlige debat om danske og internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold. God fornøjelse ved læsning af Forsvarsakademiets publikationer! København oktober 2012 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Postboks 2521 2100 København Ø Tlf.: 3915 1515 Fax: 3929 6172 Redaktør: Institutchef Ole Kværnø Layout: FAK ISBN: 978-87-995140-8-3 Udkommer kun i elektronisk form Forsvarsakademiets forlag
Forsvarsakademiet Indhold Danmarks strategiske interesser... 4 Konfl iktforebyggelse, krisestyring og konfl ikthåndtering... 6 Et fyldestgørende informationsgrundlag... 7 Hensigtsmæssige og troværdige virkemidler... 7 Praktisk anvendelse af specialoperationer... 8 Strategisk nytteværdi med et mindre forsvar... 9 Efterspørgslen efter danske specialoperationskapaciteter...10 Sammenfatning...11 Slutnoter...12 3
Danmarks strategiske interesser Dette tredje brief i Forsvarsakademiets serie om specialoperationer fokuserer på en småstats muligheder for at gennemføre specialoperationer med stor strategisk betydning. Første brief, Specialoperationer myter og fakta, beskrev og afl ivede en række myter, som kan hæmme en øget strategisk brug af specialoperationsstyrker. Andet brief belyste luftkapaciteters centrale rolle i værnsfælles specialoperationer. Skal man tale om strategisk betydning, er det naturligt at tage udgangspunkt i strategi. Strategiteoretikeren Harry R. Yarger defi nerer staters mål med deres strategier således: alle stater og ikkestatslige aktører har interesser, som de vil forfølge efter bedste evne. Interesser er ønskelige sluttilstande, som kan kategoriseres med begreber som overlevelse, økonomisk velbefi ndende, gunstig verdensorden og udbredelse af nationale værdier. 1 Disse overordnede mål for staters strategier kan udtrykkes mere konkret ved at anskue strategi som den bro, der forbinder politiske mål med statens strategiske midler, så statens interesser fremmes. 2 En strategi består normalt af tre elementer: mål, metoder og midler. 3 Dette brief vil fokusere på det militære middel og på, hvorfor specialoperationer er fordelagtige i forhold til den politisk-strategiske effekt, som man ønsker at opnå. Danmark vil nu spare knap tre mia. kr. på forsvaret. Center for Militære Studier (CMS) ved Københavns Universitet peger i en ny rapport på, at en omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig, hvis denne besparelse skal være mulig, uden at de udenrigspolitiske ambitioner reduceres væsentligt. 4 Rapporten peger på, at forsvarsplanlægningen funktionelt skal udvides til at integrere alle udenrigs- og sikkerhedspolitiske instrumenter i en helhedsorienteret tilgang, hvis det skal lykkes at forebygge konfl ikter, styre kriser og undgå krige. 5 Ser vi på Danmarks konkrete evne til at forfølge sine mål med det militære instrument, kan vi konstatere, at forsvaret siden 1989 er blevet reduceret igen og igen. Ser man f.eks. på ambitionerne for hæren (fi gur 1), søgte man tidligere at fastholde først korpsniveauet, så divisions- og siden brigadeniveauet. I lyset af den nuværende sparerunde søges nu kampgruppen fastholdt som minimumsniveau. Lignende reduktioner kan ses i de andre værn. 4
Forsvarsakademiet Ambitionsniveau Korps (50.000 mand) Division (8.000 mand) Brigade (3.500 mand) Forsvarsbudget 15% Kampgruppe (750 mand)?? 1989 2012 Tid Figur 1. Faldet i Danmarks militære kapacitet, belyst ved ambitionsniveauet for hæren i perioden 1989-2012. Lignende fald ses i de andre værn. Det skal retfærdighedsvis anføres, at forsvarets enkeltenheders kvalitet er steget væsentligt. Om end kurvens hældningsgrad kan variere afhængigt af valgte variable, er faldet ned mod x-aksen utvivlsomt. Spørgsmålet er blot, hvilke tiltag der skal til for at få den stiplede røde kurve til at fl ade ud eller stige igen. Hvert forsvarsforlig siden 1989 har medført yderligere fald i kurven. Det store spørgsmål, som CMS-rapporten ikke besvarer, er, hvordan forsvaret kan reorganiseres og nytænkes, så det uafbrudte fald i (kvantitativ) militær kapacitet stoppes, inden kapaciteten når et så lavt niveau, at der ikke længere er reel militær nytteværdi. Lykkes det ikke, risikerer Danmark kun at kunne levere rent symbolske bidrag til internationale operationer. Danmark vil ikke længere kunne gøre en operativ forskel, som det eksempelvis var tilfældet i Libyen-operationen, hvor danske F-16-fl y udførte en uforholdsmæssig stor del af bombemissionerne. En mulighed for at fastholde forsvarets reelle militære nytteværdi i internationale operationer er at samtænke indsatsen på tværs af værnene, så man bidrager med værnsfælles kapaciteter. Specialoperationer er af natur værnfælles og af en sådan størrelse, at selv en lille nation som Danmark kan stille med et bidrag, der kan gøre en stor forskel. Dette brief har til formål at belyse, hvordan specialoperationer fremover kan bidrage til at styrke varetagelsen af Danmarks strategiske interesser. 5
Konfliktforebyggelse, krisestyring og konflikthåndtering Stater forfølger ideelt set deres interesser med diplomati. Det militære instrument bliver normalt først relevant i de situationer, hvor diplomatiet ikke virker. Det militære instrument har tre hovedfunktioner: at forebygge udbrud af konfl ikt, at forhindre væbnet konfl ikt i en situation, hvor risikoen herfor vurderes som høj eller overhængende (altså en krise), og endelig at håndtere konfl ikter, hvis de opstår. Konfl iktforebyggelse konvergerer mod krisestyring i et kontinuum, som går fra fred og stabilitet mod ustabilitet og konfl ikt. Når konfl iktforebyggelse, f.eks. med diplomatiske, økonomiske og civile midler ikke lykkes, kan en krise udvikle sig. En sikkerhedspolitisk krise kan defi neres som et afgørende tidspunkt i et handlingsforløb, hvor éns handlinger kan medføre, enten at krisen kan standses, eller at den bliver værre, hvis man ikke styrer den. 6 I forbindelse med en sikkerhedspolitisk krise er der altså umiddelbar risiko for udbrud af en egentlig væbnet konfl ikt i nær fremtid. Tidspres er ofte et skærpende element. Effektiv krisestyring forudsætter to elementer: 7 1. 2. Et fyldestgørende informationsgrundlag. Hensigtsmæssige og troværdige virkemidler. Under Den Kolde Krig herskede et enten-eller-dilemma i vestlig militær tænkning. Enten brugte man diplomati, eller også brugte man konventionel magt til at imødegå et angreb fra Warszawapagten. Overvejelser om, hvordan man i et mere begrænset omfang kunne bruge militær magt for at nå begrænsede mål, spillede kun en marginal rolle. Man frygtede, at en sådan form for magtanvendelse ville løbe løbsk og udløse en altødelæggende atomkrig mellem øst og vest. I dag er situationen anderledes, fordi risikoen for eskalation til atomkrig ikke længere er til stede, og fordi Vesten i dag står over for en række irregulære og asymmetriske trusler set i forhold til konventionel militær magt. Sådanne trusler kan være spredning af masseødelæggelsesvåben, gidseltagninger, terrorisme, ekstremisme og transnationale militariserede kriminelle organisationer, som udfører grænseoverskridende kriminalitet, herunder angreb på infrastrukturer og informationssystemer, samt hæmmer eller blokerer den frie bevægelighed på havene. 8 Ingen af disse trusler kan umiddelbart bekæmpes med konventionel militær magt, fordi dette instrument ofte medfører uforholdsmæssigt store økonomiske og politiske omkostninger. Konventionel militær magt er normalt ikke præcis og afgrænset nok, den indebærer en stor risiko for optrapning og længerevarende involvering i konfl ikten, og soldaterne er ikke uddannet og udrustet til den type opgaver. Sammenfattende kan specialoperationer være et attraktivt instrument i alle faser af krisestyring, både overfor irregulære trusler, men også under styring af kriser mellem stater. De centrale elementer i enhver form for krisestyring, nemlig behovet for et fyldestgørende informationsgrundlag og troværdige og hensigtsmæssige virkemidler, belyses i det følgende. 6
Forsvarsakademiet Et fyldestgørende informationsgrundlag Et alvorligt problem i forbindelse med krisestyring er at skaffe fyldestgørende informationer for at kunne træffe de rigtige beslutninger om at indsætte de rette midler på rette tid og sted. Der hersker ofte en overdreven tillid til, at teknologi alene kan skaffe de nødvendige oplysninger. Ikke mindst mange actionfi lm bidrager til et forvrænget billede af de teknologiske kapaciteter. Moderne kriser omfatter oftest mennesker og deres handlinger i modsætning til Den Kolde Krigs mere maskinelle karakter. Derfor kan teknologi i mange tilfælde ikke alene skaffe de fornødne oplysninger, og det er ofte nødvendigt at supplere eller komplettere med specialoperationer for at fi nde konfl ikters afgørende tyngdepunkter. 9 Asymmetrisk virkende kampmidler skjules ofte med overlæg blandt civilbefolkningen af oprørere og terrorister, som er villige til at anvende f.eks. masseødelæggelsesvåben over for Vesten. Ofte giver efterretningsvirksomhed, cyberspaceovervågning, telefonafl ytning eller overvågningssatellitter de første indikationer af en trussel, men i mange tilfælde må disse indikationer bekræftes med andre midler. Hvis den potentielle strategiske trussel er tilstrækkelig stor, kan man blive nødt til at sende mennesker ud til de mulige skjulesteder, altså iværksætte en specialoperation. Hensigtsmæssige og troværdige virkemidler Et andet problem, som demokratiske samfund står over for i krisesituationer, er modpartens opfattelse af éns vilje og evne til om nødvendigt at optrappe. Modparten kan jo ganske nøje følge vores samfundsdebat og danne sig et indtryk af, om en konventionel militær intervention er politisk eller økonomisk realistisk. Hvis modparten kan afl æse den offentlige mening og på den baggrund udelukke en intervention, er vores virkemidler ikke hensigtsmæssige og troværdige. Også her kan specialoperationer være et brugbart instrument. Specialoperationer kan bruges til at stedfæste og identifi cere en aktørs strategiske tyngdepunkter og derved tilvejebringe et fyldestgørende informationsgrundlag. Dernæst kan specialoperationer bruges til at signalere vilje og evne til at bruge magt, f.eks. ved at angribe modpartens strategiske tyngdepunkter. Specialoperationer kan således demonstrere troværdigheden af ens virkemidler. Hvis man ikke kan eller vil demonstrere vilje og evne, vil man næppe kunne styre kriser. Specialoperationer giver handlemuligheder, som kan medvirke til at undgå en (uønsket) invasion, samtidig med at de kan påvirke modparten til at tro, at en invasion i sidste ende er en mulighed. Fordelen ved specialoperationer som magtdemonstration er, at staten ikke binder sig til begrebet sejr og derved ikke indskrænker sin handlefrihed. Luftmagt kan være et velegnet instrument til at demonstrere vilje og evne, og i kriser med mennesker som omdrejningspunkt kan kombinationen af specialoperationer og luftmagt udgøre en ideel kombination til at fi nde og adskille legitime mål fra civilbefolkningen. Dette problem er behandlet i det andet brief i denne serie. 10 7
Praktisk anvendelse af specialoperationer Meget peger således på, at specialoperationer kan være et meget attraktivt strategisk instrument i forbindelse med krisestyring. Det er i denne del af konfl iktspektret, at specialoperationsstyrkernes opgaveportefølje passer til behovet for at indhente et fyldestgørende informationsgrundlag og kan bidrage til at signalere vilje og evne. En oversigt over opgavetyperne fi ndes i seriens første brief. 11 Det interessante er, at de to yderpunkter i statens strategiske værktøjskasse repræsenterer henholdsvis Forsvarsministeriets og Udenrigsministeriets traditionelle domæner. Men hvordan håndterer man brug af militære instrumenter, f.eks. specialoperationer, som placerer sig mellem de to ressortområder? Kan man forestille sig, at specialoperationer kan anvendes på linje med statens øvrige udenrigspolitiske instrumenter, dvs. diplomatiske, økonomiske eller politiske instrumenter? Kan man forestille sig, at specialoperationer kan støtte en diplomatisk eller politisk indsats? Ja, og det er allerede sket. I 2003-05 skabte en specialoperation forudsætningen for oprettelse af en dansk ambassade i det krigshærgede Bagdad. Specialoperationsstyrker sikrede og støttede ambassadør Torben Gettermanns diplomatiske virke med kapaciteter, som rakte langt ud over ren personbeskyttelse, bl.a. informationsindhentning og situationsvurdering. 12 Kan man forestille sig, at en dansk udenrigsminister eller udviklingsminister, som vil påvirke en aktør i et ustabilt, skrøbeligt eller krigshærget land, åbent kunne blive støttet af specialoperationsstyrker, som dels kunne levere og sikre vedkommende, dels i kraft af deres uddannelse og træning kunne indsamle og vurdere informationer? Kan man med andre ord forestille sig, at specialoperationsstyrker kunne skabe forudsætninger for, at de nødvendige politiske processer i konfl iktområder kunne komme i gang, og at specialoperationer kunne lokalisere de politiske nøglepersoner og bringe dem sikkert sammen, så den politiske proces kunne foregå uhindret? Det er også allerede sket. I konfl ikten i Libyen 2010-11 gennemførte et antal lande specialoperationer for at organisere og rådgive de libyske oprørere. 13 Derved undgik man at indsætte vestlige landstyrker, idet special - operationsstyrkerne organiserede oprørsstyrkerne, så de virkede som en form for landbaseret komponent og derved understøttede indsatsen fra de indsatte luftbårne og maritime komponenter i NATO s Joint Task Force. Det samme skete i 2001-02, da ca. 300 specialoperatører sammen med Den Nordlige Alliance satte Taliban fra magten på kun 49 døgn. Kan man forestille sig, at specialoperationsstyrker kan støtte skrøbelige staters opbygning af kapaciteter til forsvar mod terrorister og anslag mod demokratiet? Dette er også sket. Australien skulle angiveligt have støttet Zimbabwe, Kenya og Nigeria med specialoperationer i disse landes kamp mod al-shabaabs destabiliserende terrorisme. 14 Danmarks nuværende Task Force 7 s indsats i Afghanistan i 2012 hører også hjemme i den kategori. 8
Forsvarsakademiet Disse spørgsmål kan virke kontroversielle, men de retter sig mod sikkerhedspolitiske realiteter. Hvis der skal gives konkrete løsningsforslag i forbindelse med den omfattende reorganisering og nytænkning, som CMS peger på i sin nye rapport, er det udfordringer af denne karakter, som Danmark og forsvaret står over for. Strategisk nytteværdi med et mindre forsvar Der er klart, at Danmark ikke kan udføre selvstændig international krisestyring. Danmark er henvist til at arbejde multilateralt og til at bidrage med mindre kapaciteter, som giver anerkendelse hos de store magter og dermed imødekommenhed over for danske strategiske interesser. Hidtil har tyngden ligget på enkeltbidrag fra hvert værn uden nogen værnsfælles kobling. Hvert værn har så at sige fungeret som entreprenør for Danmarks strategi, og der har altså ikke været tale om en koordineret national indsats. 15 Ét middel til at bremse den nedadgående kurve, der er illustreret i fi gur 1, kan være en mere værnsfælles tilgang, men det har hidtil vakt betydelig modstand fra forsvarets side. Et af argumenterne har været, at forsvarets enheder simpelthen er for små til, at Danmark kan udsende værnsfælles bidrag. En øget anvendelse af specialoperationer kan imidlertid forbedre den værnsfælles udnyttelse af forsvarets ressourcer alle Danmarks ressourcer og derved kompensere for den kvantitative nedgang. Som beskrevet i det foregående brief er specialoperationsstyrker netop særdeles egnede til med meget små enheder at løse opgaver i værnsfælles regi. 16 Det synes umiddelbart logisk, at man må løse opgaverne meget anderledes end tidligere, hvis man skal opnå samme strategiske effekter med mindre midler. Det samme fastslås i CMS-rapportens konklusioner. I en enhver konfl ikt vil den enkelte aktør være nødt til at skabe asymmetri i styrkeforholdet til modparten; det er en forudsætning for at vinde. Begrebet asymmetri er lige så gammelt som selve krigsførelsen. Man har altid stræbt mod at skabe asymmetri i styrkeforholdet til fjenden, bl.a. ved at forøge styrkernes kapaciteter i forhold til størrelse og teknologi. Dette virker dog kun, så længe fjenden har det samme værdisæt som en selv. I de seneste konfl ikter har oprørere været i stand til at skabe asymmetri på en måde, som Vestens teknologiske overlegenhed ikke kan imødegå. På trods af vores teknologi har vi ikke været i stand til at vinde i konfl ikter, hvor parametre som tid, religion, etnicitet eller tillid til lov og orden har udgjort slagmarkens domæner. Over for en modstander, som kæmper i disse domæner, er vi nødt til at søge asymmetri med andre midler, bl.a. med specialoperationer. En aktørs kampkraft består af mange elementer, ikke bare af antallet af kampstyrker i felten. Når man analyserer en aktør, vil man normalt kunne identifi cere tyngdepunkter, som aktøren er afgørende afhængig af for at kunne opnå sine strategiske mål. 17 Der er givetvis ingen magt, som kan true Vesten militært, men en given aktør, som f.eks. truer med at angribe en europæisk by med et masseødelæggelsesvåben, vil have et asymmetrisk tyngdepunkt. 9
Masseødelæggelsesvåben, gidseltagninger o. lign. er eksempler på asymmetriske tyngdepunkter, som Vesten ikke kan besvare med samme midler. I 1995 i Bosnien-Hercegovina så vi, hvordan de bosniske serbere adskillige gange umuliggjorde NATO-bombeangreb ved at lænke FN-observatører til mulige bombemål. Der var altså tale om gidseltagning som et strategisk tyngdepunkt. Saddam Husseins forsøg på at inddrage Israel i 1. Golfkrig i 1991 ved hjælp af SCUD-raketter medførte, at britiske og amerikanske specialoperationsstyrker og disse landes luftmagt blev indsat i en strategisk afgørende jagt for at fratage Hussein disse våben, hvilket lykkedes. Uden disse strategiske tyngdepunkter kunne Hussein ikke vinde krigen, og det lykkedes koalitionen at begrænse konfl ikten, så den ikke eskalerede på en helt uoverskuelig måde. Uden sådanne tyngdepunkter vil en militært underlegen aktør ikke kunne opnå sine strategiske mål. Når en underlegen fjende således kan opnå en asymmetrisk punktvis overlegenhed, er det indlysende, at der også er en indbygget kritisk sårbarhed i det. Kan vi tage det strategiske tyngdepunkt fra fjenden, har vi frataget vedkommende denne punktvise overlegenhed. Det er lige præcis den slags mål, som specialoperationer retter sig mod: kritiske strategiske tyngdepunkter og sårbarheder. Hvis krisestyringen skulle mislykkes og udarte sig til væbnet konfl ikt, vil specialoperationer også under en krig omfatte de samme opgaver, nemlig at fi nde, identifi cere og angribe en modstanders strategiske tyngdepunkter og sårbarheder, så konfl ikten hurtigere kan afsluttes med færrest mulige omkostninger. Efterspørgslen efter danske specialoperationskapaciteter I en artikel, som følger op på NATO s 2012-topmøde i Chicago, Strengthening NATO s Special Ops Forces is real Smart Defense, anbefaler den tidligere amerikanske viceforsvarsminister Franklin D. Kramer, at små NATO-lande netop satser på specialoperationsstyrker. 18 Ud over en række operationelle strategiske argumenter er Kramers hovedargument, at små lande kan gøre en stor forskel i forhold til USA s kapaciteter. Således er det direkte budget for USA s specialoperationskommando, USSOCOM, på ca. 1,7 % af det samlede forsvarsbudget. Hvis man medregner støttekapaciteter i værnene, som ikke selv er specialoperationsstyrker, omfatter det samlede budget for specialoperationer mindre end 4 % af forsvarsbudgettet. Da selv USA har svært ved at generere specialoperationsstyrker nok, er dette et område, hvor et lille land som Danmark faktisk kan bidrage med kapaciteter, som USA vil værdsætte og har behov for. I modsætning hertil konkurrerer Danmarks konventionelle kapacitet, som måske fortsat vil formindskes som følge af besparelser og omkostningsstigninger, med de resterende 96 % af USA s forsvarsbudget, som bruges på det konventionelle forsvar. 10
Forsvarsakademiet Sammenfatning Strategiske tyngdepunkters og sårbarheders centrale betydning i forbindelse med krisestyring og konfl ikt indikerer, at der er mange strategiske point at høste for Danmark, hvis vi tilbyder kapaciteter, som retter sig mod disse strategiske udfordringer. Hvis Danmark skal omlægge forsvaret markant og opnå den samme anerkendelse som hidtil, synes det derfor relevant at opprioritere specialoperationer. Med relativt små enheder af særdeles høj kvalitet kan Danmark derved tilbyde at løse opgaver, som har stor strategisk betydning. Netop meget høj kvalitet og risikovillighed er et kendetegn for alle danske styrker, og det har hidtil givet stor strategisk anerkendelse. Spørgsmål er bare, om en sandsynlig fortsat reduktion af forsvaret vil forhindre en fortsættelse af den hidtidige praksis. CMS-rapporten antyder, at den hidtidige praksis ikke er mulig. Dette brief har derfor belyst aspekter ved én af Danmarks konkrete strategiske handlemuligheder, nemlig at opprioritere evnen til at udføre værnsfælles specialoperationer. Hvis man tilbyder værnsfælles specialoperationsstyrker samt støtteenheder fra alle værn, vil man kunne opnå en større samlet strategisk effekt end ved drypvise, enkeltstående bidrag fra de respektive værn. Hvis man skal opnå det fulde strategiske udbytte af de specialoperationskapaciteter, som forsvaret allerede besidder, er man nødt til at anvende midlerne mere ambitiøst, fantasifuldt og målrettet. Det fordrer også politisk vision, beslutsomhed og mod. Specialoperationer ser ikke traditionelle domæner som land, sø og luft som begrænsende, men derimod som kanaler, hvorigennem der skal fremføres effekt. Dette gør specialoperationer værnsfælles af natur, da alt sigter mod en strategisk løsning af en konfl ikt. Ved rettidig omhu i forbindelse med krisestyring kan man spare mange ressourcer. Dog kræver det, at staten tidligt har prioriteret sine strategiske interesser og er klar til at håndtere en interessekonfl ikt strategisk og med samtlige magtmidler i forening. Danske specialoperationsstyrker er mand for mand blandt verdens bedste, og de råder over fortræffeligt materiel, men strategisk, doktrinært og organisatorisk befi nder de sig blandt NATO s svagest udviklede. Hidtil har specialoperationsstyrkerne overvejende været brugt som nødløsninger, når man ikke havde andre klargjorte enheder, til støtte for værnenes egne taktiske opgaver eller til at fylde huller, når andre ressourcer har været utilstrækkelige. En analyse af den nuværende status og en belysning af de konkrete udviklingsmuligheder er temaet i det næste brief i denne serie om specialoperationer. Briefet udkommer medio oktober 2012. 11
Slutnoter 1 Yarger, Harry R. (2008), Strategy and the National Security Professional, Strategic Thinking and Strategic Formulation in the 21 st Century, Praeger Security International, Westport, side 17. Oversat af forfatteren. 2 Gray, Colin S. (2010), The Strategy Bridge theory for practice, Oxford University Press, side 29. strategy is the only bridge built and held to connect policy purposefully with the military and other instruments of power and infl uence. 3 Yarger, Harry R. (2008), Strategy and the National Security Professional, Strategic Thinking and Strategic Formulation in the 21 st Century, Praeger Security International, Westport, side 132, 138 ff. 4 Center for Militære Studier, Københavns Universitet (2012), En analyse af vilkår for dansk forsvarspolitik - strategiske valg 2012. 5 Ibid., side 26. 6 Nudansk Ordbog defi nerer en krise således: en vanskelig situation som betyder et vendepunkt, og som kræver en afgørende beslutning eller handling. 7 Borbjerg, Preben og Espersen, Mogens (1981), Militær Efterretningsvirksomhed som led i krisestyring, Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste. 8 NATO (2010), Strategic Concept for the Defence and Security of the Members of the North Atlantic Treaty Organization. 9 Skjult indsættelse af specialoperationsstyrker til indhentning af kritiske informationer medfører normalt ikke så stor risiko for strategisk fastlåsning i en konfl ikt som indsatte konventionelle styrker. 10 Jensen, Lars H. Ehrensvärd (2012), Specialoperationer luftkapaciteters centrale rolle, Forsvarsakademiet. http://forsvaret.dk/fak/publikationer/briefs/documents/specialoperationer-luftkapaciteter.pdf 11 Jensen, Lars H. Ehrensvärd (2012), Specialoperationer myter og fakta, Forsvarsakademiet, side 8-10. http://forsvaret.dk/fak/publikationer/briefs/documents/myter%20og%20fakta.pdf 12 Ibid., side 10. 13 http://www.bbc.co.uk/news/magazine-16573516 14 http://www.defensenews.com/article/20120313/defreg03/303130002 15 Man kunne hævde, at f.eks. fl yvevåbnets støtte til en hæroperation gør den sidstnævnte til en værnsfælles operation, men dette er ikke korrekt. Der er en afgørende forskel på en samtænkt værnsfælles operation og en såkaldt fl erværnsoperation, hvor fl ere værn deltager uden særlig koordination. 16 Jensen, Lars H. Ehrensvärd (2012), Specialoperationer luftkapaciteters centrale rolle, Forsvarsakademiet, side 7. http://forsvaret.dk/fak/publikationer/briefs/documents/specialoperationer-luftkapaciteter. pdf 17 I NATO-terminologi anvendes begrebet Center of Gravity, altså et udtryk som har en stærkere betydning end det i dette brief anvendte danske udtryk: tyngdepunkt. I NATOs Comprehensive Approach Operations Planning Directive defi neres Center of Gravity således: karakteristika, kapaciteter eller lokaliteter, som giver en nation, en alliance, en militær styrke, en aktør eller en gruppe af aktører deres handlefrihed, fysiske styrke eller vilje til at kæmpe. Med andre ord, et tyngdepunkt (Center of Gravity) er den primære kilde til styrke eller magt for at en aktør kan nå sit mål. (Oversat af forfatteren.) 18 http://www.acus.org/natosource/strengthening-natos-special-ops-forces-real-smart-defense 12
Forsvarsakademiet 13