Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til kystdirektoratet på tlf.nr. 9963 6363 eller via e-mail: kdi@kyst.dk. A. Oplysninger om ansøger Her anføres navn, adresse m.v. på ansøger. Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Se eksempler i vejledningen. Er der tale om flere ansøger, kan oplysninger om disse fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Tisvilde Molelaug Adresse c/o Anita Gudrun Olsen Vængevej 4 Postnr. By 3230 Tisvilde Telefon nr. Mobil nr. E-mail 4870 4405 2372 6418 mail@anitaolsen.dk Er ansøger ejer af ejendommen hvor kystbeskyttelsen placeres? Ja Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen B. Oplysninger om eventuel repræsentant for ansøger Punktet udfyldes, hvis ansøger ønsker at lade sig repræsentere eksempelvis nabo, rådgiver, entreprenør e.l. Denne vil være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens forløb. Husk samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn NIRAS c/o Kim Boye Adresse Postnr. By 3450 Allerød Telefon nr. Mobil nr. E-mail 48104453 29207458 kbo@niras.dk 1 Gr. 02-04 Nr. 154 Sortemosevej 19

C. Anlæggets placering Hvis anlægget strækker sig over flere ejendomme kan disse nævnes under punkt K Andre oplysninger Hvis ejendommen, hvorpå anlægget ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af ejeren som oplyst under punkt A, skal der vedlægges samtykkeerklæringer fra samtlige andre ejere. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Adresse Hovedgaden Postnr. By Kommune 3230 Tisvilde Gribskov Matrikel nr. Ejerlav umatrikuleret D. Hvad søges der om beskyttelse mod? Erosion Oversvømmelse Udfyld punkterne E-H Udfyld punkterne E-F og I-J E. Beskrivelse af eksisterende forhold Findes der allerede kystbeskyttelse på ejendommen? Nej Ja, hvilken Skråningsbeskyttelse Sandfodring Høfde Bølgebryder Dige Andet: Rester af en tidligere anløbsbro Hvis ja, angiv dok.nr. for evt. tilladelse: eller Bølgebryder: 1906 Anløbsbro: 1940-erne 2 Gr. 02-04 Nr. 154 Omtrentligt år for etablering:

F. Værdier Hvilke værdier ønskes beskyttet? Hus eller anden bebyggelse med faste installationer Infrastruktur (vej, sti, kloak m.v.) Andet, hvilket: Bevarelse af Tisvildelejes vartegn tilvejebringelse af det attraktive miljø fra perioden, hvor fiskerne opererede på stedet. Hvorfor er kystbeskyttelse nødvendig? (Beskriv f.eks. hyppigheden af tidligere oversvømmelser, kysttilbagerykningens omfang, skader efter oversvømmelse eller erosion m.v.) Der er tale om reparation/renovering af eksisterende anlæg. Bølgebryderen har i over hundrede år modgået erosion af området og medvirker til fastholdelse af badestranden foran den store offentlige parkeringsplads vest for bølgebryderen. 3 Gr. 02-04 Nr. 154 Ansøgers overvejelser omkring værdien og levetiden af det, der ønskes beskyttet i forhold til udgifterne til etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen over en længere periode på 25-50 år:

G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Hvilken type kystbeskyttelse søges der om tilladelse til: Er der tale om: Fodring (sand/ral) Etablering af ny kystbeskyttelse Skråningsbeskyttelse Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Høfde Forstærkning/renovering af anlæg Bølgebryder Fjernelse af eksisterende anlæg* Andet: Retablering af oprindelig anløbsbro *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig H. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod erosion Materiale på nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen Kort, der viser matrikelgrænser, bebyggelse/infrastruktur og skræntkant. På kortet skal afstanden fra bebyggelse til skræntkanten angives, og kystbeskyttelsens placering skal fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. For sandfodring skal mængde udlagt materiale pr. løbende meter kyst samt lagets tykkelse og profil oplyses. For kystbeskyttelsesanlæg skal materialestørrelse, tykkelse af lag, hældning og top- og bundkote i DVR90 fremgå. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over 25-50 år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Kystbeskyttelse, som etableres på søterritoriet, skal indtegnes på søkort. Fotos af stedet hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser afstanden mellem skrænten og det, der ønskes beskyttet. Vedlæg også gerne fotos der viser strækningen på hver side af lokaliteten I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Er der tale om: Dige Etablering af ny kystbeskyttelse Højvandsmur Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Fodring (hævning af terræn med sand/ral) Forstærkning/renovering af anlæg Andet Fjernelse af eksisterende kystbeskyttelse* *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig 4 Gr. 02-04 Nr. 154 Hvilken type kystbeskyttelse

J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen Kort, der viser matrikelgrænser og højdekurver. På kortet skal bebyggelse/infrastruktur samt højvandsbeskyttelsens placering fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. Topkote, hældninger, bredde m.v. af konstruktionen skal fremgå af snittegningerne. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over 25-50 år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Fotos af stedet, hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser ejendom og det omkringliggende område. K. Andre oplysninger af relevans for ansøgningen Kan evt. uddybes i bilag 5 Gr. 02-04 Nr. 154 Skal ikke udfyldes for dette anlæg.

Gr. 02-04 Nr. 154 6

L. Offentliggørelse af ansøgningen Det er Kystdirektoratets praksis, at ansøgningens oplysninger fra punkterne C-K offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. Det sker som led i den høring og orientering, som Kystdirektoratet er forpligtiget til at gennemføre. Herved opnås en effektiv og hurtigere behandling af sagen. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger og oplysninger om rent private forhold, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. Det samme gælder oplysninger, som efter offentlighedsloven er undtaget fra aktindsigt Jeg er indforstået med at oplysninger fra punkterne C-K kan offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside M. Erklæring og underskrift Undertegnede (ansøger eller partsrepræsentant) erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Dato Fulde navn (benyt blokbogstaver) Underskrift Ansøgningen sendes med post til: Kystdirektoratet Højbovej 1 Postboks 100 7620 Lemvig 7 Gr. 02-04 Nr. 154 Eller via e-mail: kdi@kyst.dk

Vejledning til ansøgningsskema (vedrørende ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse) Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. 99 63 63 63 eller på e-mail: kdi@kyst.dk. Punkt A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Der kan f.eks. være tale om beskyttelse af bebyggelse på lejet grund eller at kystbeskyttelsen foretages på en ubebygget strandmatrikel, som ikke ejes af den, der ønsker og opnår fordel af kystbeskyttelsen. Såfremt ansøger ikke er grundejer, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra grundejer. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Er der tale om flere ansøgere, kan oplysninger om disse ligeledes fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Punkt B. Oplysninger om ansøger, hvis denne ikke er grundejeren Ansøger, som ønsker at etablere kystbeskyttelse, kan vælge at lade sig repræsentere af eksempelvis en rådgiver, entreprenør eller en anden grundejere. Partsrepræsentanten vil fungere som projektansvarlig og være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens behandling. Afgørelse med tilhørende vilkår udstedes altid til ansøger. Hvis ansøger vælger at lade sig repræsentere af anden part, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Punkt C. Anlæggets placering Her angives hvor kystbeskyttelsen fysisk skal placeres, hvis dette ikke sker på ejers folkeregisteradresse som oplyst under punkt A. Kystbeskyttelsen kan f.eks. etableres på ejers sommerhusadresse eller på et fællesareal under en grundejerforening. Hvis den ansøgte kystbeskyttelse strækker sig over flere matrikler, skal ansøgningen vedlægges samtykkeerklæringer fra alle berørte grundejere. Det er vigtigt, at ejendommens matrikelnummer og ejerlavsbetegnelse angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde, indhentes fra kommunen eller findes på f.eks. www.miljoeportal.dk. Punkt D. Hvad søges der om beskyttelse mod Her angives om der søges om beskyttelse mod havets erosion eller mod oversvømmelse. I nogle tilfælde kan der være behov for begge dele. For at få tilladelse til erosionsbeskyttelse (f.eks. sand- eller ralfodring, skræntfodsbeskyttelse, høfde, bølgebryder) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod erosion. Behov for erosionsbeskyttelse siges at være til stede, når væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur risikerer ødelæggelse som følge af havets erosion inden for en kortere årrække. Kystdirektoratet vurderer behovet både ud fra forholdene på den enkelte ejendom på strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside www.kyst.dk. For at få tilladelse til højvandsbeskyttelse (f.eks. dige, skråningsbeskyttelse, højvandsmure, sand- eller ralfodring) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod oversvømmelse. Behov for beskyttelse mod oversvømmelse siges at være til stede, når markante eller gentagende oversvømmelser fra havet medfører væsentlige skader på ejendom (materiel, løsøre, bebyggelse, landbrugsjord, infrastruktur m.v.). Kystdirektoratet vurderer behovet både i forhold til det man ønsker at beskytte og i forhold til strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside www.kyst.dk. 8 Gr. 02-04 Nr. 154 Punkt E. Oplysninger om eksisterende forhold på ejendommen Det er vigtigt for sagens behandling, at de eksisterende forhold på ejendommen beskrives, herunder om der er eksisterende kystbeskyttelse og hvornår og af hvem den er etableret. Er der tidligere udstedt en tilladelse til kystbeskyttelse på matriklen, anføres tilladelsens dokumentnummer (ses i øverste, højre hjørne på tilladelsen). Hvis der er et eksisterende anlæg, uden at der er kendskab til en tilladelse, anføres anlæggets formodede etableringsår.

Punkt F. Værdibetragtning Det er ikke uden omkostninger at etablere og vedligeholde kystbeskyttelse, og det vil derfor være en fordel for grundejer at gøre sig tanker om hvorvidt omkostningerne står mål med de værdier, som ønskes beskyttet i kystbeskyttelsens levetid. Faktorer som den forventede levetid af det beskyttede og af kystbeskyttelsen, hvor stor en skade der kan ske (især ved oversvømmelse) samt affektionsværdi af det beskyttede kan medtages i vurderingen. I ansøgninger om beskyttelse mod oversvømmelse kan det ligeledes være relevant at beskrive eventuelle tidligere oversvømmelser af grunden. Punkt G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til erosionsbeskyttelse på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. Erosionsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt H. Nødvendige bilag til ansøgning om kystbeskyttelse mod erosion Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort, med matrikelgrænser skal tydeligt vise det beskyttede og afstanden fra dette samt dennes afstand til skræntkanten samt længden af kystbeskyttelsen. Anlæg, afstande mv. kan f.eks. indtegnes med tusch på kortet. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. www.miljoeportal.dk eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. tykkelse af sandlag, stenstørrelse, højde, bredde samt hældning af kystbeskyttelsen. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod erosion, kan findes på www.kyst.dk. Anlæggets dimensionering: Kystbeskyttelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse, og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal kystbeskyttelsen dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Det er vigtigt, at kystbeskyttelsen projekteres, så offentlighedens passage langs stranden sikres. Hvis projektet bevirker, at afstanden mellem kystlinje og skrænt ved normalvandstand bliver væsentlig mindre pga. kystbeskyttelsens omfang eller kystens tilbagerykning, skal der ved projekteringen tages højde for dette i form af sandfodring, etablering af passage i anlægget eller andet. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på www.kyst.dk og www.klimatilpasning.dk. Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af kystbeskyttelse, især i form af hårde konstruktioner som skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebrydere, medfører konsekvenser for andre ejendomme på kysten, f.eks. i form af øget erosion nedstrøms. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges bl.a. landskabelig og visuelle påvirkninger og om der bør suppleres med sandfodring for at kompensere for sandtab. På www.kyst.dk kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer. Søkort, hvorpå anlægget er indtegnet, skal vedlægges, hvis kystbeskyttelsen strækker sig ud på søterritoriet. 9 Gr. 02-04 Nr. 154 Fotos: Fotos skal vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kortet, hvor de enkelte fotos er taget.

Punkt I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til højvandsbeskyttelse på www.kyst.dk Højvandsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort med matrikelgrænser og højdekurver, skal tydeligt vise bebyggelse og højvandsbeskyttelsens placering, f.eks. linjeføringen af et dige. Ligeledes skal det område, som opnår fordel af højvandsbeskyttelsen markeres. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. www.miljoportalen.dk eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. et diges kronehøjde og -bredde samt hældninger på for- og bagskråning. Endvidere skal digets opbygning og materialevalg fremgå. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod oversvømmelse, kan findes på www.kyst.dk. Anlægets dimensionering: Anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal anlægget dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som f.eks. bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Beskyttelse mod oversvømmelse bør generelt trækkes så langt tilbage fra kysten som muligt. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på www.kyst.dk og www.klimatilpasning.dk. Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af højvandsbeskyttelse kan medføre konsekvenser for andre arealer på kysten, f.eks. tørlægning af naturområder, som før blev oversvømmet jævnligt. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges det, om projektet bør indeholde kompenserende foranstaltninger. På www.kyst.dk kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer. Fotos: Fotos vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kort, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt K. Andre oplysninger Her anføres andre oplysninger, der kan have relevans for ansøgningen. Punkt L. Offentliggørelse af oplysninger Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse. Endvidere hører vi andre relevante myndigheder om projektets eventuelle indvirkning på deres forvaltningsområder. 10 Gr. 02-04 Nr. 154 Ved at give tilladelse til offentliggørelse af oplysningerne på Kystdirektoratets hjemmeside, lettes sagsgangen betydeligt, da det dermed undgås, at oplysningerne skal fremsendes pr. post til hver enkelt berørt part.

Tisvildeleje Bådelaug TISVILDELEJE MOLE Renovering af bølgebryder og anløbsbro December 2012 Grundlag for ansøgning om tilskud til renoveringsarbejder

PROJEKT Tisvildeleje mole Renovering af bølgebryder og anløbsbro Tisvildeleje Bådelaug Projekt nr. 204436 Dokument nr. 129194046 Version 1 Udarbejdet af KBO Kontrolleret af KCA Godkendt af KBO Forord MOLEN TISVILDELEJES VARTEGN Den Første mole i Tisvildeleje blev etableret i 1906 på initiativ af lejets mange erhvervsfiskere. I 1940 erne var molen i så dårlig stand, at den måtte fornyes. I 1944 blev den erstattet af en mere solid konstruktion. Vedligeholdelsen af den nye mole blev finansieret af de nu 14 erhvervsfiskere, der betalte 2 % af deres bruttoindtægt til vedligeholdelsen og selv klarede mindre reparationer. I 1980 ophørte erhvervsfiskeriet endeligt, og molen henlå uden vedligeholdelse, indtil den daværende Helsinge Kommune i 1966 gennemførte en nødtørftig reparation med udlæg af en badebro. Selv om molen i Tisvildeleje oprindelig blev etableret, fornyet og vedligeholdt af hensyn til erhvervsfiskerne, blev den hurtigt en vigtig del af ferielivet i Tisvildeleje, som mødested for de ferierende, som tumleplads for børn og unge, som læmole for badende og som fortøjningsplads for mindre fritidssejlere. Molen er blevet et vartegn, en del af det særlige miljø i Tisvildeleje. Molen er i dag på grund af manglende vedligeholdelse og de senere års kraftige storme i meget ringe stand, og badebroen er væk. Skal molen bevares, skal der handles nu. Tisvildeleje Bådelaug, der blev oprettet i 1985, har derfor nedsat en arbejdsgruppe med det formål at fremme en renovering af molen. Bådelaugets medlemmer har i en årrække betalt et årligt bidrag til en molekasse, som dog på ingen måde kan løfte opgaven økonomisk. Følgende projekt for en renovering af molen er udarbejdet af NIRAS A/S efter opdrag af arbejdsgruppen. Udgiften anslås til 2 mill. kr. inkl. moms i 2012 priser. Naturstyrelsen, der ejer området omkring molen, har oplyst, at styrelsen ikke har mulighed for at deltage i finansieringen, men at den ikke har bemærkninger til projektet, og at det ville glæde, om mole og anløbsbro kunne få en tiltrængt renovering, så den også fremover kan fremstå som et vartegn for Tisvildeleje og for det liv der var da der stadig blev landet fisk i "Lejet". Efter fradrag af bådelaugets midler er finansieringsbehovet ca. 1.9 mill. kr. På denne baggrund ansøger vi om størst muligt tilskud til renovering af molen i Tisvildeleje. Peter Baumann Med venlig hilsen på Tisvildeleje Bådelaugs vegne Axel Hartmann Anita Olsen Henning Walmar NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: 4810 4453 Sortemosevej 19 3450 Allerød Tilsluttet FRI F: 4810 4300 E: niras@niras.dk M: 2920 7458 E: kbo@niras.dk

INDHOLD 1 Indledning og resumé... 1 2 2.1 Eksisterende forhold... 1 Bølgebryderen Molen... 1 2.1.1 Beskrivelse... 1 2.1.2 Udvikling... 3 2.1.3 Tilstand... 3 2.1.4 Hydrauliske forhold... 4 2.2 Anløbsbro... 4 2.2.1 Beskrivelse... 4 2.2.2 Udvikling... 4 3 3.1 3.2 3.3 3.4 Retablering... 5 Generelt... 5 Forslag til retablering af anløbsbroen... 5 Forslag til reparation af bølgebryder... 6 Udførelsesbeskrivelse... 6 4 Samlet budget... 6 5 Myndighedsbehandling... 7 Bilag 1 Tisvildelejemolen Forslag til renovering af molen. Tværsnit... 8 Bilag 2 Bølgebryder ud for Liseleje Situationsplan og tværsnit... 9 Bilag 3 Budgetforslag for renovering... 10 Bilag 4 Tisvildelejemolen. Tilstandsvurdering 2005... 11

1 INDLEDNING OG RESUMÉ Tisvildeleje Bådelaug har indgået aftale med NIRAS om udarbejdelse af en projektbeskrivelse for renovering af Tisvildeleje molen med anløbsbro. Projektbeskrivelsen skal være grundlag for laugets ansøgning om tilskud fra offentlige myndigheder og private fonde til finansiering af retableringen og for udbud af arbejderne. NIRAS har i 2005 for Helsinge Kommune udarbejdet en tilstandsvurdering af bølgebryderen og et skitseforslag til renovering af denne. Fotos fra 2005 er gengivet i Bilag 3. I dag fremtræder bølgebryderen endnu mere medtaget end i 2005, se forside foto. Der er i Tisvildeleje et udbredt ønske om retablering af molen med anløbsbro Tisvildelejes vartegn og om tilvejebringelse af det oprindelige attraktive miljø fra perioden, hvor fiskerne opererede på stedet, og molen var det naturlige samlingssted i lejet. Dette notat beskriver udviklingen og tilstanden af det nuværende anlæg og opstiller forslag til renovering af anlægget. Budgettet for de samlede omkostninger til renovering af molen med anløbsbro beløber sig til 2,0 mio. kr. inkl. moms. Gribskov Kommune har oprindelig givet tilsagn om medfinansiering af renoveringen med krone for krone, men har i 2012 trukket tilsagnet tilbage. Tisvilde Bådelaug forsøger derfor at tilvejebringe de nødvendige midler på anden måde. 2 2.1 2.1.1 EKSISTERENDE FORHOLD Bølgebryderen Molen Beskrivelse Molen blev i 1906 oprindelig anlagt som en stor vinkelbølgebryder med løs stenkastning på ydersiden og lodret indfatning af tømmer på indersiden bestående af spredte lodpæle med stræk og afstivning med skråpæle. Molen gennemgik en omfattende renovering i 1944 og en istandsættelse gennemført af Helsinge Kommune i 1996. Den løse stenkastning har fra begyndelsen været opbygget med et lag store dæksten på anslået 2-3 t yderst og underliggende lag af mindre sten på 100-700 kg udlagt på en kerne af singles, formentlig samme opbygning som Liseleje bølgebryderen, jf. Bilag 2 figur 6. 1

Figur 1: Foto af molen fra år ca. 1918. Eller måske snarere fra efter stormfloden tidligt i 1920-erne. Anita Olsens arkiv, ukendt fotograf Molehovedet bestod af en rektangulær stenfyldt tømmerkiste sammenbygget med en anløbsbro på indersiden, som har været benyttet som liggeplads for fiskefartøjer og mindre fritidssejlere. Molens samlede længde er i dag ca. 80 m. Der var oprindelig et sandfang yderst mod vest, der blev kaldt vestmolen, se Fig. 2, og en bølgebryder af sten fra molehovedets NV hjørne. Molens samlede længde er i dag ca. 80 m. Der var oprindelig et sandfang yderst mod vest, der blev kaldt vestmolen, se Fig. 2, og en bølgebryder af sten fra molehovedets NV hjørne. 2

Figur 2: Tisvildeleje bølgebryder 1909. Pejlinger. Bemærk vanddybder på kun 1 á 1,5 m foran bølgebryderen og 2m vanddybde ca. 50 m foran bryderen. Den vestlige arm af bølgebryderen kaldet Vestmolen eller sandfang er i dag fjernet til under dagligvande. Rester af Vestmole, jf. Foto 8 i Bilag 4. Tegningsarkiv: Kim Boye, NIRAS 2.1.2 Udvikling Med tiden er det oprindelige moleprofil blevet nedbrudt og dækstenene omlejret af mange års bølgepåvirkning. Derved er de underliggende mindre sten blevet frilagt og skyllet i havet på forsiden eller over molekronen og ned på indersiden af selv mellemstore bølger som generet ved vindstyrke 8 (hård kuling). Langs den sydlige del af ydersiden og hele indersiden af molen er der sket en gradvis tilsanding så vanddybden i dag kun er ca. 1 m yderst på indersiden ved enden af molen. Uden renovering vil molen derfor langsomt blive yderligere nedbrudt af bølger i vinterhalvåret i forbindelse med kraftige efterårsstorme. Ved nedbrydningen vil moleprofilet blive yderligere fladet ud hvilket vil forbedre stabiliteten men øge mængden af bølgeoverskyl, der allerede har ødelagt gangbroen og forringet molens anvendelighed. Resterne af den oprindelige anløbsbro fra 1940-erne er synlig i moleprofilet. De indgår delvist i den af Helsinge Kommune i 1996 etablerede badebro, der erstattede anløbsbroen. Badebroen blev i 2009 skyllet bort under en storm. 2.1.3 Tilstand Molekronen, der formentlig er anlagt i ca. kote + 2,5 m, er kraftig nedbrudt over hele længden og ligger nu efter flere reparationer omkring kote +1,5 til + 2 m og ydersiden er fladet ud fra oprindelig anlæg 2 til omkring anlæg 3 á 4. 3

Molen mangler store dæksten på størstedelen af overfladen, hvor den kun er beskyttet af mindre sten på typisk 300-700 kg. Det betyder at moleprofilet kun er stabilt for bølger med begrænset signifikant bølgehøjde (på mindre end ca. 2 m). 2.1.4 Hydrauliske forhold Molen er orienteret mod NNØ og udsat for bølger i vinkelrummet V til NNV med frit stræk på indtil ca.100 km. Vanddybden langs foden på ydersiden skønnes under storm at variere fra ca. 2 m inderst til 3,5 á 4 m yderst. I forbindelse med kraftige storme fra V og NV med middel vindstyrke på 30 m/s og højvande vil molen være udsat for brydende bølger med anslået bølgehøjde på 3,5-4 m. 2.2 Anløbsbro 2.2.1 Beskrivelse Den ca. 42 m lange anløbsbro bestod af 2 rækker træpæle, hvor den bagerste række pæle mod land var forsynet med skråpæle, som ses på foto, figur 3. Broen var forsynet med et trædæk og monteret med en kraftig hammer af træ, som ligeledes fremgår af figur 3. Figur 3: Anløbsbro på indersiden af Molen er opført tidligt i 1940-erne efter bevilling i 1939. Fotoet er fra ca. 1962 Foto: Anita Olsen Niveauet for brodækket vurderes til ca. kote + 1,5 á 1,8 m. Og det bemærkes at topkoten af dækstenene i molen er ca. 0,5 m højere end brodækket. 2.2.2 Udvikling Anløbsbroen er gået til i 1996 og erstattet med en badebro, der fremstår med pæle Ø150 mm pr. 1,7-2,2 m, indbyrdes afstand 2,3 m og parvis forbundet med 2 stk. 50x150 mm tømmer til understøtning af gangplanke-sektioner, der kun er 4

dimensioneret til udlægning i badesæsonen. Badebroen er anlagt i 2,4 m bredde fra den oprindelige lodrette indfatning af spredte pæle, som øverst er kraftig nedbrudt og næsten helt tildækket af sand og sten. Gangplankerne til badebroen bliver ødelagt af bølgeoverskyl og sten under storme, hvis brodækket ikke fjernes om efteråret som vanligt efter badesæsonen. I 2009 blev gangbroen skyllet væk og er ikke siden blevet retableret. 3 3.1 RETABLERING Generelt Både bølgebryder og anløbsbro ønskes retableret i overensstemmelse med forholdene fra 1944. Herved genskabes det særlige miljø omkring molen i Tisvildeleje og de rekreative værdier, som er knyttet til molen, sikres. Retableringen vil blive gennemført, som beskrevet i det følgende. Arbejderne bør udføres i forårs- eller sommerperioden, hvor der er mindst risiko for, at de afbrydes af vejrforholdene. Den samlede anlægsperiode anslås til 3 måneder. Arbejderne omfatter 5 faser: 3.2 etablering af arbejdsplads fjernelse af rester af gangbro og oprydning retablering af anløbsbro med molehoved retablering af bølgebryder uden vestmole rydning af arbejdsplads Forslag til retablering af anløbsbroen Forinden etablering af anløbsbroen skal resterne af badebroen med rustne beslag og bolte på pæle og eroderet tømmer fjernes, med undtagelse rækken af pæle nærmest stenmolen, der bevares i den nuværende form. Ligeledes skal sten i ramme tracéet fjernes og genbruges. Anløbsbroen retableres i en passende afstand bag den oprindelige placering ved ramning af 2 rækker ø 200 mm greenheart pæle ca. 5,5 m lange og med en indbyrdes afstand på 1,8 á 2,0 m. Pælene rammes pr. 2 á 3 m og pælene mod land forsynes med skråpæle rammet 5:1, som den oprindelige bro. Pælene forbindes parvis med dobbelt tvinger i sibirisk lærk, der fastgøres til pælene med galvaniseret bolte. På tvingerne oplægges i alt 3 stk. længde bjælker, der forbindes til tvingerne med lodrette galvaniserede bolte. Herpå monteres et kraftigt brodæk med tværliggende planker. På plankedækket monteres en kraftig langsgående hammer, der evt. forsynes med fortøjningsringe. Tillige udføres 2 stk. simple bænke på brodækket trukket tilbage mod stenmolen. Der udføres ikke rækværk. 5

Anløbsbroen er skitseret i Bilag 1, Figur 5. 3.3 Forslag til reparation af bølgebryder Retablering af bølgebryderen omfatter regulering af eksisterende sten og udlægning af et nyt lag dæksten i størrelse 3-4 t (sten 80/120 cm). Konstruktionen udføres med kronekote ca.. + 2,3 m og kronebredde 3,0 m. Hældningen mod havsiden udføres 1:2,5 og mod land 1:1,5. 3.4 Udførelsesbeskrivelse Der indrettes depotplads på parkeringspladsen efter aftale med Naturstyrelsen Nordsjælland for aflægning af stenmaterialer. Materialerne transporteres langs kysten. Med gravemaskine reguleres og sorteres de eksisterende sten for tilvejebringelse af en kørevej på toppen af bølgebryderen. Dette arbejde nødvendiggør fjernelse af den eksisterende gangbro. Efter regulering af de eksisterende sten tilkøres dæksten, der fra den østlige ende udlægges i det på bilag 1 viste profil. Efter udlægning af dækstenene er stenarbejderne afsluttet. Afslutningsvis ryddes op omkring molen og kørespor langs stranden sløjfes, tillige med overdragelse af den rengjorte depotplads til ejeren. 4 SAMLET BUDGET OG FINANSIERING Ved gennemgang med entreprenør i maj 2011 blev arbejdernes omfang drøftet og metoder til gennemførelse. Entreprenøren garanterede leverings- og udlægningspris for dæksten 80/120 til 450,- kr. pr. tons og vurderede varigheden af reguleringer til 1 á 2 uger med gravemaskine. Det foreslåede samlede budget for renovering af mole og retablering af anløbsbro er inklusive rådgiverydelser til projektering, byggeledelse med mere er opgjort på Bilag 3 og beløber sig til: 1. Entreprenørudgift 2. Rådgiverudgift, inkl. projekt 3. Uforudseelige udgifter kr. 1.200.000,kr. 180.000,kr. 190.000,- 4. Evt. prisstigninger kr. I alt Moms 25 % kr. 1.600.000,kr. 400.000,- Samlet budget, incl. moms kr. 2.000.000,- 30.000,- 6

Finansiering Der ansøges om størst mulig tilskud til renoveringen og genskabelse af det attraktive rekreative område omkring molen fra myndigheder, institutioner, fonde og private i henhold til nedenstående: a. Molefonden kr. b. Private midler herunder fonde kr. 1.897.000,- Finansiering i alt 5 103.000,- kr. 2.000.000,- MYNDIGHEDSBEHANDLING Ejeren af bølgebryderen, Naturstyrelsen Nordsjælland, har givet tilladelse til renoveringsarbejderne. Da der alene er tale om reparationsarbejder ved genopbygning af bølgebryderen og retablering af anløbsbroen, der er lovligt anlagt, anses godkendelse fra Kystdirektoratet ikke nødvendig, men sagen vil blive forelagt til orientering. 7

Bilag 1 Tisvildelejemolen Forslag til renovering af molen. Tværsnit Figur 4 Figur 5 8

Bilag 2 Bølgebryder ud for Liseleje Situationsplan og tværsnit Figur 6 Liseleje bølgebryder er oprindeligt anlagt med gangbro på kronen af bryderen. Bredden af mulig gangbro er 2,6 m 1924 9

Bilag 3 Budgetforslag for renovering Figur 7 Samlet budget for renovering inkluderer entreprenørudgift, udgift til rådgiver og uforudseelige udgifter på ca. 15 %. Budget er excl. moms i prisniveau primo 2012 Tisvilde Bådelaug - Renovering af stenmole og anløbsbro Bilag 3 Projektforslag Omkostningsoverslag - Entreprenørudgift Enhed Mængde Enh.pris Pris Pris underpost hovedpost Post Arbejde 1.0 Anstilling og drift af arbejdsplads 2.0 Fjernelse af badebro/ oprydning 3.0 Broarbejder 3.1 Fjernelse af sten i rammeflugt 3.2 Levering og ramning af pæle stk 63 3500 220.500 3.3 Sibirisk lærk (tvinger,bjlk. Dæk) m3 9 8000 72.000 3.4 Bolte, beslag m.v kg 500 80 40.000 3.5 Diverse:Inventar, bænke, fortøjning 4.0 Brohoved 4.1 Levering og ramning af pæle 4.2 Stenfyld 4.3 Stræk og bolte 4.0 Stenarbejder 4.1 Regulering af eksisterende sten 4.2 Levering af dæksten ton 1100 180 198.000 4.3 Udlægning/afretning af nye dæksten m3 700 350 245.000 4.4 Udlægning/afretning af eksist. dæksten m3 150 350 52.500 4.4 Finish arbejder kr. kr. kr. 150.000 sum 20.000 380.000 sum 30.000 sum 17.500 100.000 stk 20 3500 70.000 m3 sum 20 1000 20.000 1 10000 10.000 550.000 sum sum Samlet entreprenør udgift, excl. moms 40.000 14.500 kr. 1.200.000 Prisoverslag er i prisniveau primo 2012. baseret på tilbudte enhedspriser for lignende arbejder. Budgetforslag Entreprenør: Entreprenørudgift 1.200.000 Uforudseelige udgifter ca. 20 % 240.000 Rådgiver: Udbudsmateriale & projekt Byggeledelse & tilsyn 130.000 Prisstigninger anslået til udførelsen Budget i alt, excl. moms 30.000 kr. 1.600.000 10

Bilag 4 Tisvildelejemolen. Tilstandsvurdering 2005 Molen og anløbsbroens tilstand På de følgende sider er vist billeder af molen fra 27. og 28. april 2005. Som det fremgår af billederne er molen stærkt nedbrudt grundet manglende dæksten mens pælene og de bærende tværbjælker til anløbsbroen stort set er intakte. Foto # 1: Adgang til molen ved Stejlepladsen Foto # 2: Oprindelig lodret indfatning på inderside. Sten på 4-700 kg er skyllet ind fra ydersiden af molen 11

Foto # 3: Resterne af den gamle indfatning bolværk i oprindelig anløbsbro - med lodrette pæle med bolte til stræk og skråpæle Foto # 4: Parti af molen hvor alle dæksten mangler. Moleprofilet er fladet ud fra oprindeligt anlæg a= 2 til nu a=3 á 4 12

Foto # 5: Parti af molen med enkelte intakte dæksten på 2-2,5 t. Den mørke begroning på oversiden viser at stenene har ligget stabilt flere år Foto # 6: Enkelt større dæksten på ca. 3 t 13

Foto # 7: Rester af tømmerkiste ved molehovedet for enden af oprindelig anløbsbro Foto # 8: Rester af sandfanger ved vest enden af molen benævnt vestmolen 14

Foto # 9: Stort set intakt badebro uden gangplanker. Bemærk de mange opskyllede og løst lejrede mindre sten og enkelt flyttet større dæksten med mørk underside Foto # 10: Småskader på yderste lede planker for gangbro. Sømbeslag og bolte bør udskiftes, hvis badebroen skal genetableres. Stenene langs indersiden er øjensynlig blevet efterreguleret 15

Foto # 11: Parti med opskyllede løst lejrede sten på 3-400 kg Foto # 12: Yderste hjørne på indersiden af oprindelige molehoved 16

Foto # 13: Tværbjælker og inderste ledeplanke ødelagt af sten og bølgeoverskyl. Pælerække til højre med stræk har tidligere været benyttet som bolværk med liggeplads for fiskefartøjer. Foto # 14: Det gamle bolværk i anløbsbroen sikret med stenkastning NIRAS, april 2005 17

C3_001 Ca. 12m +2,3 3,0m 2,4m Hammer 200x100 2,0m sten 3-4t +1,8 2 a=~ a= 1,5 M16 Tvinger 75x150 M24 Eksist. moleprofil 0,0 Ral og 5:1 Oprindelig havbund Ca. 1,0m NOTE: Koter er i m angivet i kotesystem DVR90. Udgave Betegnelse/Revision Dato Sag: Tisvildelejemolen Forslag til renovering af molen Sag nr.: Dato: Emne: Kontrol Godkendt 204436 2014.05.13 Tegn nr.: Rev.: C3_001 Cad File: C3_001.dwg Udf.: KBO/HEL Kont.: Godk.: KBO Sortemosevej 19 1:50 Telefon 4810 4200 Telefax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk Print: 13-05-2014 14:26:37

Tisvildeleje Mole - Matrikelkort Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: miljoeportal@miljoeportal.dk Målforhold: 1:1397 Dato: 22.07.2013 Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.