Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Transkript

1 Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1

2 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan er bidragsberegningen lavet Kystdirektoratet: lidt om kystens udvikling og Kystdirektoratets rolle Rådgiver (A1 Consult) præsenterer projektet Spørgsmål og debat

3 Formalia Under oplæg alene opklarende spørgsmål Intet referat Husk at præsentere med navn og evt. adresse Bemærkninger til den videre behandling indsendes skriftligt inden den 23. februar 2015 Side 3

4 Side 4 Grundejerforeningens ansøgning

5 Historik

6 Historik : Kommunen modtager ansøgning om kystsikring og gennemfører offentlighedsproces for projektet og bidragsfordeling. Dette munder ud i en beslutning, som bliver påklaget. Sagen ligger derefter i Transportministeriet (daværende resortministerium) i et par år. 2012: Der afholdes møde med Transportministeren, hvorefter sagen hjemkaldes til fornyet vurdering i kommunen. 2013: Fellen ansøger Naturstyrelsen om dispensation fra klitfredningslinjen til et projekt med flytning af huset. Naturstyrelsen meddeler afslag hertil. jan 2014: Byrådet beslutter at igangsætte processen om kystsikring ved Gl. Skagen med nyt forslag til bidragsafgrænsning uden inddragelse af Fellen. Side 6

7 Historik apr. 2014: Der udsendes høring om kystsikringsprojektet til alle grundejere inden for den afgrænsning, som er foreslået af grundejerforeningen. jun. 2014: TU beslutter, at der skal skabes ny dialog om bidragsafgrænsning. okt. 2014: TU beslutter at fremme et forslag om 500 meters afgræsning. dec. 2014: Detailprojektering afsluttes. jan. 2015: Der indkaldes til borgermøde ud fra ny afgrænsning. Side 7

8 Processen Side 8

9 Processen i henhold til Kystbeskyttelsesloven (fase 1 indledende høring) Ved enighed kan grundejere søge tilladelse direkte ved Kystdirektoratet. Alternativt sendes ansøgning til kommunen beskrivelse af kystsikringen forslag til, hvilke ejendomme, der skal inddrages i beskyttelsen. Kommunen skal foretage en indledende høring af grundejerne samt Kystdirektoratet. Kommunen bestemmer, om sagen skal fremmes på dette grundlag. Side 9

10 Processen i henhold til Kystbeskyttelsesloven (fase 2 - borgermøde) Møde med grundejerne. Indkaldelsen skal indeholde en redegørelse for planerne om kystbeskyttelse et overslag over udgifterne og forslag til disses fordeling. Bidrag kan pålægges grundejere der opnår beskyttelse, eller opnår en fordel. Kommunen bestemmer efter mødet, om sagen skal fremmes eller ej. Side 10

11 Processen i henhold til Kystbeskyttelsesloven (fase 3 beslutning m.v.) Kommunens afgørelse om at fremme sagen, skal sendes til grundejerne. Sammen med afgørelsen skal der sendes oplysninger om følgende: Hvilke foranstaltninger, der skal gennemføres Hvordan og af hvem, de skal udføres Hvordan udgifterne skal afholdes, herunder udgifter til Forundersøgelser, projektering m.v. Drift, vedligehold m.v. Evt. ekspropriation Finansiering Klagefrist på 4 uger. Beslutningen kan påklages til miljøministeriet Kommunen skal sende ansøgning om kystbeskyttelsesprojektet til Kystdirektoratet Der skal laves en VVM-screening (Kystdirektoratet og Kommunen) Der skal træffes beslutning om oprettelse af kystbeskyttelseslag, inkl. høring Der skal laves udbud inden projektet kan realiseres Side 11

12 Side 12 Bidragsfordeling

13 Udkast til bidragsfordeling Alle ejendomme i området indgår i bidragsfordelingen Kun ejendomme med reel værdi over kr. (jf. seneste offentlige vurdering) bidrager økonomisk til kystsikringen. Hver ejendom i zone 1-3 tillægges herefter et antal parter af den udgift, der særligt skal betales i den pågældende zone. Side 13

14 Udkast til bidragsfordeling Zone 1 bidrager med: ejendomsværdiandel kystlinjeandel (kun ejendomme med direkte kystlinje) Zone 2 og 3 bidrager med: ejendomsværdiandel Ejendomsværdiandel: 2-10 parter alt efter ejendomsværdi. 2 parter for hver påbegyndt 2 mio. Kystlinjeandel: 1-5 parter efter længde direkte ud til kysten. 1 part for hver påbegyndt 20 m. Side 14

15 Side 15 Kystdirektoratet

16 Borgermøde 11. februar 2015 John Jensen Kystdirektoratet

17 Sedimentbudget Mængder i m³/år Gr

18 Kystlinjens udvikling Skagerrak Højen Fyr Grenen Gl. Skagen Hvide Fyr Grå Fyr 1787 Kattegat

19 Kystlinjetilbagerykning Hirtshals - Gl. Skagen INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 19

20 Høfdesystem på den jyske vestkyst Gr Nr.20

21 INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 21

22 Sagsbehandling Ansøgningsskema med vejledning: Kort med matrikelgrænser (vedtægter) Målsatte tegninger, plan og snit Beskrivelse af forventet kystbeskyttelseseffekt de næste 25 år Evt. fotos INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 22

23 Sagsbehandling Kystdirektoratet Kystbeskyttelsesloven KDI sender i høring: Naturstyrelsen Klitfredningslinje og Natura2000 Kommunen Kommuneplan, 3-områder Søfartsstyrelsen, NaturErhvervsstyrelsen og det lokale museum INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 23

24 Præsentation af projektet Ved A1 Consult Side 24

25 Gl. Skagen Kystsikring Projektforslag Borgermøde 11. februar

26 DAGSORDEN Velkomst Eksisterende forhold Projektets elementer Renovering af 1950 og 1978 høfdegrupper Kystsikring vest for Gl. Skagen og mod Højen Fyr Sandfodring Anlægsoverslag 26

27 DAGSORDEN Velkomst Eksisterende forhold Projektets elementer Renovering af 1950 og 1978 høfdegrupper Kystsikring vest for Gl. Skagen og mod Højen Fyr Sandfodring Anlægsoverslag 27

28 Eksisterende kyst og kystsikring Eksisterende kystsikring under kraftig nedbrydning og tydelig tilbagerykning af klitten både vest og øst for Gl. Skagen Begyndende erosion og tilbagetrækning af klitfod Note: Vil sandsynligvis forværres ved yderligere sikring vest for 1950 høfderne Kraftig nedbrydning af 1978 og 1984 høfder Kraftig nedbrydning af 1950 høfder Erosion og tilbagetrækning af klitfod 28

29 Eksisterende forhold Designet tager hensyn til fremtidige klimaændringer og højest mulig genanvendelse af sten fra eksisterende høfder Eksisterende kystbeskyttelse Eksisterende høfder har virket efter hensigten og bygget stranden op til kote m Eksisterende høfder under kraftig nedbrydning og skal genopbygges. Sten optages og genudlægges Kategori Antal 1: Ringe nedbrydning 2 2: Væsentlig nedbrydning 1 3: Kraftig nedbrydning 7 4: Total nedbrudt 8 Designgivende forhold Høfderne designes for en levetid på 50 år under hensyntagen til højvande og forventede vandstandsstigninger som følge af klimatilpasninger. Forventet højvande +1.5 m over daglig vande Hertil kommer forventede vandstandsstigninger som følge af klimaændringer og landhævninger frem til år 2065 på ekstra +0.3 m 29

30 DAGSORDEN Velkomst Eksisterende forhold Projektets elementer Renovering af 1950 og 1978 høfdegrupper Kystsikring vest for Gl. Skagen og mod Højen Fyr Sandfodring Anlægsoverslag 30

31 Fremtidig kystsikring Kystsikring af Gl. Skagen som et samlet projekt med renovering (16 stk), nyanlæg (7 stk) samt sandfording Mulig arbejdsplads Eventuel forlængelse af skråningsbeskyttelse Anlæg af 2 nye høfder Mulig arbejdsplads Genopbygning af yderste m Genopbygning af yderste 25 m og strandfodring Anlæg af 5 nye høfder og sandfodring 31

32 Princip for høfdekonstruktioner Konventionel høfdeopbygning med lave kroppe i princippet som eksisterende 1978 høfder der har fungeret godt Ny høfder anlægges med hoved, skaft og landende: Varierende længde med landende bygget ind i klit Trappeovergang i landenden for strandpassage Renoverede høfder anlægges som nye høfder dog uden landende: Nye sten i hoveder for øget robusthed klimaforandringer Genanvendelse af sten i skafterne Eksisterende landender er dækket af stranden og bibeholdes 32

33 Princip for sandfodring Sandfordring med knap m 3 for dels at genopbygning af Højen klit og forbedring af stranden, og dels imødekomme forøget læsideerosion kort efter anlægget af kystsikringen Sandfodring mellem nye høfder vest for 1950 høfderne: Klitfoden på strækningen vest for Gl. Skagen og ned mod Rævehulevej 34 er trukket 9-12 m tilbage siden 2006 og skal reetableres Fodring med m 3 på et areal på 7000 m 2 Foran langs klitfoden beplantes med fyrreris der skal hjælpe med genopbygning af Højenklit ved opsamling af fygesand. Fyrreris skal suppleres årligt af Kystsikringlaget for Gl. Skagen Strandfordring mellem renoverede 1950 høfder: For at forøge strandens rekreative formål lægges sand ud på stranden Der fodres over en strækning på ca. 750 m med ca. 20 m 3 /m fra kote 0.0 op til kote +2.5 m. I alt m 3 33

34 DAGSORDEN Velkomst Eksisterende forhold Projektets elementer Renovering af 1950 og 1978 høfdegrupper Kystsikring vest for Gl. Skagen og mod Højen Fyr Sandfodring Anlægsoverslag 34

35 Realisering af projektet Samlet projekt til 9.5 mio. kr med forventet afslutning inden sommeren 2016 Anlægsøkonomi Projektering, udbud og tilsyn Renovering af 1950 høfder (6 høfder) Renovering af 1978 høfder (12 høfder) Supplering til 1978 høfder (2 nye høfder) Etablering af nye kystsikring mod vest (5 høfder) Sandfodring Forlængelse af læsidesikring ved Højen fyr Uforudseelige udgifter (usikkerhed på mængder og vejrlig) Kroner Tidsplan Idag Uge 18 Uge 48 Ultimo Primo Maj Borgermøde Godkendelse i Teknisk Udvalg Godkendelse af Udbud Anlæg Kystdirektoratet start Anlæg slut 35

36 36

37 Spørgsmål Tid til spørgsmål/debat Side 37

38 Tak for i aften Husk: Bemærkninger til den videre behandling indsendes skriftligt inden den 23. februar 2015 til: [email protected] Side 38